I MEDGANG OG

VELKOMMEN
2008 var knap begyndt, fr arbejdet meldte sig for Anima og alle som har krlighed til dyr. Den nye bekendtgrelse for rvehold i Danmark der skulle trde i kraft pr. 1. januar, og som Anima har kmpet for i revis, blev pludselig tilsidesat via en rkke dispensationer. 22 rveavlere mente ikke, at de nye forhold med fast burbund, dobbelt s meget plads, redekasse og gravemateriale forbedrede dyrenes velfrd. Avlernes problem er, at rvene i de nye bure fr beskidt pels. Og de har ret. rve som fr rodemateriale og sand i deres bure, vil benytte det. De vil benytte det til at grave i, til at defkere i og til at rode rundt i og dermed bliver de beskidte. Dette er imidlertid ikke et argument for at sandkasse, redekasse m.m. forringer dyrenes velfrd. Det er i stedet et kmpe vink med en vognstang om, at dyrenes har haft et stort uopfyldt behov for rodematerialet. At de bliver beskidte skyldes, at pladsen stadig er al for trang. Om rvene s fik 4 m2 at bevge sig p, er der stadig tale om vilde dyr, som vil vre frygtsomme over for mennesker og som vil lide under de trange forhold, hvor de ikke kan udfolde deres naturlige adfrd. Og de vil stadig drbes p en af de mest forfrdende metoder; med strm. Pelsproduktion bliver aldrig etisk forsvarlig.
eftertryk tillades med godkendelse fra redaktionen og kildehenvisning. redaktr: Joh Vinding Ansvarshavende redaktr: Tanja Kryer Jrgensen skribenter: Peter Als Joh Vinding Tanja Kryer Jrgensen Trine Goldin

MODGANG
Dette er ved at g op for mange politikere p Christiansborg. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi bliver ved med at presse politikerne, og lade dem vide, at pelsavl er uforlignelig med god dyrevelfrd. Ved udgangen af januar meddelte IC Companys, at de benbart havde glemt, hvorfor de havde indfrt en pelsfri politik. Vi mindede IC Companys om rsagen blot tre dage senere, hvor over 75 dyrevenner protesterede mod Malene Birgers modeshow, hvor netop mishandlede rve blev vist p catwalken. Vi glder os over de mere end 50 danske mrker, som har en pelsfri politik og vil arbejde hrdt for at minde IC Companys om deres store sociale ansvar. et ansvar der krver mere end tomme erklringer. Vi str foran store udfordringer, men sammen vil vi lfte dem og skabe de resultater, som dyrene har s hrdt brug for!

IC COMP SVIGTER
IC Companys gav for 4 r siden et lfte til sine kunder og forbrugere over hele verden. De mange tusinde mennesker, der hvert r kber virksomhedens tj skulle nu kunne handle med god samvittighed, da man ikke lngere ville slge pels. Beslutningen kom ikke af sig selv, men efter et intenst pres fra Anima. IC Companys har i rene uden pels haft en fantastisk succes, hvor man hvert r har set store fremgange i salget af tj og selskabets aktiekurs. FOrTIDens BeDrIFTer Hermed skulle man tro, at Danmarks anden strste modefirma, der slges i over 10.000 butikker og omstter for over 3 milliarder ville mene, at de havde truffet en fornuftig beslutning og var p forkant med udviklingen. benbart var virkeligheden en anden, for pludselig har IC Companys annonceret, at de igen vil slge pels. Beslutningen er en katastrofe for dyrene, da firmaet er s stort, at selv en enkelt pelskrave betyder elendighed for tusinder af dyr. selv opgiver firmaet, at de kun bruger pels i 1% af deres tj.

Tanja Kryer Jrgensen Formand

HVERT LIV TLLER: TRINE & DUEN

P vej hjem fra en demonstrationen, stdte jeg og et par venner fra Anima p en syg due, der stod ret udsat op af en dr ved Amager Torv. Det stormede slemt, der var lidt blod p trappen, og den s noget trykket ud. Hvad gr man s? Overlader den til sin egen skbne, eller ringer man efter Falck, som efter sigende ikke normalt sender duer til vildtpleje stationerne, men gerne, om skulle Layout: Jan Sorgenfrei det vre ndvendigt, vrider halsen om p dem? Den Forsidefoto: virkede ikke s...syg, s jeg Fotograf sara Lindbk syntes den skulle have en chance, og tog den med hjem. Annoncering: Gav den varme, mad og vand. jv@anima.dk
Oplag: 5.000 eksemplarer

anima
Dyrenes stemme udgives af Anima Foreningen For Alle Dyrs rettigheder.

Kontakt: Anima Peter Fabers Gade 44, kld 2200 Kbenhavn n Mail: info@anima.dk Telefon: 35 10 70 70 Mobil.: 28 89 26 65 Giro: +01 1-690-0532

Og mindsanten om den ikke kunne flyve ud af altandren dagen efter.

Det lyder ikke s voldsomt, men for et stort firma som IC Companys svarer det til, at der slges pels for 33 millioner hvert r - i 2004 var det ca. 125.000 stykker tj. Der gr oftest 2 dyr til en pelskrave, s vi taler om en kvart million dyrs liv hvert r for mode. sPIn OG DyreVeLFrD Under tidligere forhandlinger med IC Companys udtalte firmaets direktr helt utvetydigt, at man egentlig ikke anede, hvor den pels de solgte stammede fra, eller hvordan dyrene levede. Det kunne vi selvflgelig godt fortlle. IC Companys har nu kastet deres krlighed p en mrkningsordning, der hedder Origin Assured. Det er et mrke som pelsindustrien selv har opfundet og som ikke anerkendes af andre end dem selv. En rkke ting der tillades under ordningen: Jagt med fodflder, hvor dyr fastholdes i flere timer eller dage til de drbes. (ulovligt i eU) Dyr m drbes med klleslag (ulovligt i eU) Dyr m holdes i bure p ned til 0,25M2 (mink) Dyr m aflives ved kvlning af gas eller strm s ordningen er mere en garanti for dyremishandling og IC Companys burde holde sig for gode til at forsge at narre deres kunder. selv hvis loven overholdes, giver den ikke dyr tilstrkkelig beskyttelse. som eU konkluderede, da man undersgte alle videnskabelige studier om pelsdyrs velfrd, s er der serise problemer for alle arter, som avles for deres pels. Kan man sige det meget mere tydeligt?
Protest ved By Malene Birgers modeshov, hvor burrve bruges i kollektionen.

HVAD DU KAn Gre:

send en mail til direktr Henrik TheilFrA IC COMPAnys bjrn og gr det klart at du deltager i boykotten s lnge de slger pels. email ham p: het@iccompanys.com The sight of mothers and their pups on the pristine ice is one I x Peak Performance wont forget, and Ive committed myself to working to preserve Underskriv det vedlagte postkort og to come, said McCartthat wondrous spectacle for generations x InWear send ney. det ind til Henrik Theilbjrn. Bestil kampagnemateriale til at uddele For so many years, weve tried to stop this senseless brutal-Malene Birger x By til now, there og kollegaer. Bestil dem ity.dine venner is new hope for the seals. The eU is considering x Jackpot gratis all seal product trade in the european Union, regardless endingfra kampagnesiden: iccruelty.com (under bliv the seals, continued McCartney. This move would of the age ofaktiv) x Saint Tropez save millions of seals from slaughter, and help put a final end to Deltag i eller organiser en protest x Cottonfield commercial seal hunting globally. mod en IC Companys butik. skriv til koordinax Matinique tor Jan sorgenfrei p js@anima.dk for at hre mere. x Soaked in Luxury

BOyCOT DIsse MrKer

x Designers Remix

IKKe FLere LGne IC Companys har skuffet tusinder af mennesker, som gennem flere r har troet, at der var tale om et firma, som tog et socialt ansvar. Man har nu svigtet forbrugernes tillid og kommer i fremtiden til at vre rsagen til, at mange tusinde dyr lider og dr uden nogen grund. Anima reagerede hurtigt p disse nye informationer og arrangerede med frist p 48 timer 3 store protester ved IC Companys modeshows ved Kbenhavns modeuge. som du kan se p billederne p denne side, sendte vi med det samme et klart signal til firmaet om, at s lnge de slger pels, s vil vi

oplyse alle om, hvilken lidelse og mishandling det betyder for dyrene. Protesterne og kampagnen har allerede fet god mediedkning i bl.a. JP, TV2 news, ekstra Bladet og nyhedsavisen og resultaterne er tydelige. Indenfor IC Companys egne mrker er der ogs splid og deres kde Tiger of sweden meddelte efter lidt betnkningstid, at de ikke ville slge pels alligevel, selvom det havde vret planlagt. Vi er med andre ord p rette spor og med din sttte kan vi afvrge en katastrofe for dyrene. se mere om hvad du kan gre her ovenfor p siden. Besg ogs:

www.iccruelty.com

KAMPAGNENYT

PANYS R DYRENE

sAnD GIVer
FreD
der kun slger sit pels enkelte steder slges sAnDs kreationer over hele verden. Bare en enkelt pelskrave i kollektionen betyder derfor tusinder af dyrs liv. Det at SAND er s udprget luksus synes jeg p en mde nsten gjorde det vrre, at de brugte pels. Det er altid s trist, nr folk tror, at et produkt der bygger p dyrs lidelse er noget smukt, som giver status og beundring. Derfor var det dejligt, at vi faktisk fik utroligt mange positive reaktioner fra mennesker om vores projekt. Faktisk var der ofte ret tomt i butikken, nr vi delte flyveblade ud, s det kan helt sikkert betale sig, at tale dyrenes sag. siger Trine Goldin, som koordinerede de mange arrangementer. sAnD der hidtil havde ignoreret breve og materiale fra Anima var pludselig indstillet p dialog, hvor der blev drftet forhold i pelsindustrien og hvorfor pelsdyrs velfrd egentlig er s drlig. sAnD har p baggrund af interne drftelser og den information, som Anima gav indfrt et internt kodeks for brug af pels. I fremtiden vil der sledes ikke blive anvendt pels, som ikke er et biprodukt af landbruget. Det betyder, at ingen vilde dyr vil blive holdt i bur for moden. s nu bliver det igen muligt at fokusere p den sknhed, som findes i sAnDs enkle design uden at skulle tnke over, hvem der mtte lade livet for det. en stor sejr for dyrene og et tydeligt signal til andre i modebranchen om, at moderne for-

PELSDYRENE
brugere forventer, at firmaer tager hensyn til dyr. Intet af det ville have vret muligt, uden de mange som har ringet og skrevet, send postkort og vret p gaden for at protestere. Vi er p rette vej og sammen skal vi nok komme helt i ml. Jeg oplevede faktisk at en ung pige blev s berrt af dyrenes situation, at hun blev ndt til at trde til side og kaste op. Det synes jeg viser, hvor stort forskel man kan gre ved at informere. Butikkerne skilter ikke med, hvordan dyrene har levet og er blevet drbt, s nr folk frst fr hele historien, er de fleste faktisk enige med os. Jeg glder mig til at fortstte arbejdet. siger Maja Thornqvist, som var med til sine frste pelsprotester.

NYT FRA ANIMA

sAnD er absolut en af dansk modes strste succeshistorier. sren og Lene sand har stet bag et tjmrke, som i dag omstter for over 1,5 milliarder kroner og beskftiger flere hundrede mennesker. Til sammenligning slger den samlede danske pelsindustri for omkring 4 milliarder fra flere tusinde farme. om man kunne lse i det sidste nummer af Dyrenes stemme, har sAnD desvrre gennem flere r haft pels i deres kollektioner. Derfor brugte Anima mlrettet energi p at f sAnDs kunder til at reflektere lidt over, hvad der egentlig l bag kaninkraverne og rvehalerne. Gennem hele november og december mned brugte en lille hr af frivillige deres tid til at uddele flyveblade og informere de travle julehandlende. Med sloganet: Ingen dyremishandling under juletret bnede mange deres hjerter for den lidelse, som dyrene bliver udsat for. At Birger Christensen er sAnDs nabo p strget gjorde ikke fornjelsen ved at vre aktiv mindre. I modstning til Birger Christensen,

Mange steder i Danmark skilter man med Message over dren og unge piger drages som magneter til de rde skilte. Det var i hvert fald den fornemmelse man fik p en januar eftermiddag, hvor Animas frivillige aktive var p gaden for dyrene. Heldigvis flokkedes mindst liges mange af pigerne om vores informationsmateriale omkring hvordan pelsdyr bliver behandlet for Messages pelskraver. Message har tidligere udtalt helt klart, at de havde en pelsfri politik, men alligevel observerede Anima, at der var enkelte stykker tj med pelsdetaljer. efter at have sendt flere breve, der forblev ubesvaret besluttede vi os for, at tale direkte med butikkens kunder. Dette frte til et produktivt mde med virksomheden, der nu vil indfre en strammere kontrol af deres politik, s der ikke sker smuttere i indkb. Bl.a. afviste man 2000 jakker med pels, der ellers skulle vre solgt gennem forretningerne. Message forstod budskabet og ved, at strstedelen af deres kunder nsker at handle i et pelsfrit milj.

SALLING AALBORG SIGER: NEJ TIL FOIE GRAS

HJLP Gsene & nDerne I slutningen af 2007 bemrkede en dyrevenlig kunde i salling i Aalborg, at stormagasinet solgte foie gras mindre end en uge senere lovede salling Aalborg at stoppe salget: Mange tak for Deres mail vedr. Sallings Delikatesses salg af foie gras. Trods mange kunders eftersprgsel har vi med baggrund i Deres henvendelse besluttet at vi fremover ikke vil slge foie gras i vores delikatesse afdeling i Aalborg. salling Aalborg lod sig dog nppe overbevise af blot en enkelt mail, men af mange mails og telefonopringninger. Hflige, men massive henvendelser over en kort periode fra dyrevenner over hele landet gav sejren! nu mangler vi kun at overbevise den anden del af salling, stormagasinet i rhus, der stadig slger foie gras. Du kan hjlpe salling rhus med at stoppe sit salg af foie gras ved at: 1) ringe til salling rhus p telefon: 8612 1800 2) sende salling rhus en mail via sallings hjemmeside: www.salling. dk/internet/salling/menu/main.nsf (klik p brev-ikonet i verste hjre hjrne) Find inspiration til din henvendelse under trden Internet Aktivisme hjlp dyr via internettet p animas forum: www.anima2.dk/forum

LOKAL InDsATs GAV LOKALT resULTAT

LADER DYRENE BEHOLDE PELSEN

Vi har tidligere rapporteret, at Fjllrven var blevet pelsfri. Desvrre synes firmaet ikke at vre helt konsekvent omkring, hvad det vil sige ikke at slge pels. srligt begik de den fejl faktisk at have pels i deres kollektioner, hvilket overraskede mange. efter en international aktionsdag blev planlagt viste Fjllrven, at de de tog situationen alvorligt og det var sknt. svenske Djurrttsalliansen har koordineret kampagnen mod Fjllrven internationalt modtog herefter den besked, at man lbende erstattede den gte pels med imiteret, men at man ikke helt havde levet op til sin mlstning. Men nu ville man fjerne alt pels fra butikkernes hylder indenfor en uge. Vi vil gerne takke dem og alle mennesker, som har sluttet op om kampagnerne, udtaler Johan Carlsson, pelsansvarlig hos Djurrttsalliansen. Beslutningen vakte naturligvis ogs stor glde hos Anima, der havde planlagt at deltage i aktionsdagen. Andre lande som havde organiseret protester var Holland, Belgien, sverige og strig. Fjllrven er udover de klassiske tasker kendt som en frende producent af tj til friluftsmennesker og udvere af ekstremsport, vil nu i fremtiden alene anvende syntetisk pels. De har udviklet materiale, som skal tilgodese deres kunders hje krav til funktionalitet og beskyttelse mod vejr og vind. Uden det behver at g ud over dyrene.

FJLL RVEN

NYT HB FOR CANADAS SLER

eU har ventet p en rapport, der skulle vurdere de forskellige undersgelser af dyrevelfrden i sljagt. rapporten blev frigivet i januar og peger p de samme problemer, som Anima og andre dyrevrnsorganisationer har ptalt i revis. Bl.a. fastslr rapporten, at: - der er strke beviser for, at effektiv aflivning ikke altid sker i praksis. - der er beviser for, at dyr udsttes for smerte og lidelse (bliver drbt inhumant). - fangere overholder ofte ikke canadiske regler p omrdet i forhold til manuelt at tjekke slernes kranier eller at udfre en test af deres blinkerefleks (dette gres for at sikre, at dyr er dde, inden man flr dem). - i modstning til nuvrende praksis, br der ikke foretages forsg p at drbe sler, nr slerne ikke er et stabilt ml, eller fangeren ikke er i balance, ssom p isflager, der bevger sig; Forhbentlig vil denne rapport nu fre til det eU-forbud, som vi har arbejdet s hrdt for. Anima deltog igen i den internationale protestdag ved Canadas ambassade. Forhbentlig bliver det den sidste nogensinde.

The sight of mothers and their pups on the pristine ice is one I wont forget, and Ive committed myself to working to preserve that wondrous spectacle for generations to come - Paul McCartney, 2007

KAMPAGNENYT

70 rs dyremishandling
- VI FInDer Os IKKe I T r Mere
Af: Joh Vinding

Der har sjldent vret mere politisk debat om pelsdyrs velfrd i Danmark, og srligt rvefarme har vret i fokus. Rve p farme lever p 0,8 m2 i trdbure, hvor de selvsagt ikke kan udleve noget i retning af naturlig adfrd. Ikke overraskende udtalte Det Etiske Rd vedr. Husdyr tilbage i 1989, at rvefarme var uetiske. Siden da skete der desvrre ikke meget for rvene, indtil et nyt regelst skulle trde i kraft 1. januar 2008. Pelsindustrien har dog fet sat en kp i hjulet ved at hvde, at rvene ville f det vrre ved den nye lovgivning. Derfor har avlerne fet dispensation fra de nye regler, mens de revurderes. Dette er historien om reglernes baggrund og hvordan vi kan hjlpe rvene ud af burene.

eller store bure, s virker de stressede. Det er srgeligt at se, at dyr behandles p den mde. De skal ud i den fri natur. Anima har efterflgende talt med de politikere, som deltog i turen og flere observerede, at mange rve udfrte stereotyp adfrd, hvor de gik fra den ene side af buret til den anden i alt den tid besget varede. Hvor pelsbranchen formodentlig havde hbet, at et besg kunne aflive myter om industrien var tilfldet snarere, at det bekrftede de problemer, som findes p alle pelsfarme og at mange for frste gang s disse med egne jne. Mens avlerne hbede at vise alting var idyl, s var virkeligheden alts en anden. nemlig at rvene har det drligt nu og at det ikke er konomisk rentabelt at give dem bedre forhold. Avleren Bjarne Mecklenburg, der lagde grd til besget, skulle iflge egne beregninger bruge 15 millioner kr. p at ombygge sin farm til at leve op til de nye regler. Dette tal er nok sat hjt i hb om at kunne f kompensation af staten, men viser tydeligt, at erhvervet ikke ville kunne overleve selv sm forbedringer for rvene. Kristen Touborg fra sF, der stod bag de strammede regler for rvefarme udtalte: Rve er store vilde rovdyr, og de skal bare ikke holdes i bur bare for at f noget pels.

FOrBUD eLLer FOrBeDrInG? Alt skulle vre forandret fra dette r, hvor nye regler for rvefarme trdte i kraft. reglerne i sig selv var forbedringer for rvene i form af strre bure, mulighed for at grave m.m. Anima var ikke tilfreds med reglerne, da vi nskede et forbud mod at opdrtte rve i bur for deres pels. Men nr et forbud ikke kunne komme i stand, nskede vi i det mindste regler, der ville vre s bekostelige for farmerne, at de alligevel mtte lukke. I praksis ved vi fra de lande, som tidligere har stillet krav til pelsfarme, at det altid har betydet, at farmene er lukket. s bde etisk og i praksis

er der en klar modstning mellem dyrs ret til naturlig adfrd og pelsindustrien, hvor dyr skal behandles drligt for at kunne skabe profit til avlerne. BesG P rVeFABrIKKen Udvalget for Fdevarer, Landbrug og Fiskeri og retsudvalget var i januar mned p besg p en rvefarm for med egne jne at se, hvordan dyrene har det. Her blev fronterne klart trukket op mellem de som nskede en fortsat rveavl og andre, der vil et forbud. Justistminister Lene espersen (K) blev bl.a. citeret for at sige, at de gamle bure er gode nok, mens srligt sF og Dansk Folkeparti udtalte sig meget kritisk. Christian H. Hansen (DF) udtalte bl.a. Uanset om rvene str i sm

FOrsKnInG OG FInAnsIerInG Pelsindustrien hvder gerne, at regler der vil hjlpe dyrene ikke har rygdkning i den eksisterende forskning. Heldigvis for dem har avlerne millioner af kroner til at skaffe sig sttte hos danske forskere. Anima kiggede nrmere p professor Leif Lau Jeppesen, der ogs har vret rdgiver for dyreetisk rd, som skrev en ikke srlig kritisk rapport om pelsdyr i 2003. Lidt research viste, at professoren havde modtaget over 8 millioner kroner fra pelsindustrien i lbet af de seneste 10 r. Ikke s overraskende mener han, at dyrene har det fint i deres sm bure. nr de viser stereotyp adfrd og pacer frem og tilbage i deres bure, s mener forskere som Leif Lau Jeppesen faktisk, at det er et sundt tegn p, at dyrene gr noget for at hndtere deres stress. Ingen kunne vist finde p at sige det samme om forsmte brn, der rokker frem og tilbage i deres vugger p brnehjem. Med andre ord kan et par millioner hurtigt ndre den optik, som uafhngige forskere burde se verden igennem. Til trods for Leif Lau Jeppesen og hans kollegaers forsg p g pelsindustriens rinde konkluderede Dyreetisk rd i 2003 om rvefarme: at der endnu ikke er udviklet burmiljer eller alternative systemer, som sikrer, at dyrene ikke pfres urimelige ulemper, bde fysisk og mentalt.

Lidt research viste, at professoren havde modtaget over 8 millioner kroner fra pelsindustrien i lbet af de seneste 10 r.
PersPeKTIV OG POLITIK Visse partier har meldt klart ud, at de nsker, at industrien skal forbydes, mens andre nsker den skal fortstte. De forbedringer, som avlerne nu har dispensation for blev vedtaget i et flertal uden om regeringen mellem oppositionen og Dansk Folkeparti. Kigger man ud i europa har 3 eU-lande allerede forbudt rvefarme. Lad os sammen sikre, at Danmark bliver det nste land, der indser, at der ikke er nogen fremtid i et erhverv, som indtil videre har fet lov til at mishandle rve i 70 r. stopper vi mishandlingen i Danmark vil det ikke alene hjlpe rve her. Finland har verdens strste produktion af rvepels og en positiv beslutning fra Danmark vil lgge get pres p dem for ogs at gre noget for dyrene. I norden har sverige allerede lukket alle landets rvefarme og norge har givet pelsindustrien en frist til 2013 til at stoppe velfrdsproblemerne (ellers vil industrien blive lukket).

Finland vil med en dansk beslutning blive isoleret i sprgsmlet. s der er millioner af dyr at kmpe for i denne sag.

DIn sTeMMe VIL HJLPe rVene

Vi hber, du vil hjlpe rvene p vej ved at skrive til ordfrerne fra de to partier, som stadig ikke har besluttet sig for at sttte et forbud. Bed dem indfre et forbud mod industrien og fortl om de velfrdsproblemer, som rvene har (se nedenfor). Du kan ogs nvne, at Danmark allerede har forbudt hunde- og kattepels, s der er baggrund for at lovgive om pelsdyrs velfrd. At sende rigtige breve gr altid et stort indtryk p politikerne. SociAldEMoKrATErnE Julie skovsby Folketinget, Christiansborg 1240 Kbenhavn K. julie.skovsby@ft.dk | Tlf: 3337 4047 dET rAdiKAlE VEnSTrE Bente Dahl Folketinget, Christiansborg 1240 Kbenhavn K. bente.dahl@ft.dk | Tlf: 3337 4719

De fire strste problemer med rvehold

HVALPeDrAB sTereOTyP ADFrD rve reagerer p indesprrelse i bure med stereotyp adfrd. Dvs. en adfrd, hvor dyret hele tiden gentager de samme bevgelser og mnstre tvangsmssigt. stereotypier er en psykisk forsvarsmekanisme, som bde mennesker og dyr anvender i et forsg p at overleve et milj, hvor de intet stimuli fr. I en naturlig rveflok er det kun alfa parret, som parrer sig. P en rvefarm tvangsinsemineres alle hunrve, hvilket frer til problemer. Fr en hun, som er lavere i hierarkiet frten af en hjere rangerende rv, mens den har unger, kan den finde p at bide dem ihjel. Visse studier har vist, at 1520 % af alle hunrve p et tidspunkt har drbt deres egne unger. seLVLeMLsTeLser selvlemlstelser skyldes de samme problemer som stereotyp adfrd. rve som aldrig kan udleve deres naturlige adfrd bliver psykisk forstyrrede og bider sig selv. I branchen kalder man fnomenet pelsgnav. Andre rve fr skader af slskampe i de trange bure, uden mulighed for at flygte. FryGT rve er vilde dyr og til trods for at vre avlet i generationer i bure, s har de stadig de samme biologiske behov, som rve i naturen. Man kan se frygt hos rve ved, at de trykker sig mod burets bund eller forsger at komme vk, selvom de ingen mulighed har for det. netop pga. frygt for mennesker hndteres rve typisk med en metal nakketang, da de ellers vil bide.

slagtning af kaniner for deres pels er

INDBLIK

den hurtigst voksende del af den globale pelsindustri, men alligevel ved de fleste meget lidt om, hvad der egentlig foregr p kaninfarme. Kaninen er ogs det 3. mest populre kledyr i Danmark, s de fleste ved, at der er tale om et krligt og intelligent dyr. Men det er ikke kaninens personlighed og charme, der har gjort den populr i pelsindustrien. Her ser man kun kaninen som et produkt og det er egenskaber som at kaniner fr mange unger hurtigt, der har betydet, at det er lukrativt at avle dem. Mere end noget andet dyr peger kanin-industrien p den skizofreni, der findes i samfundets syn p dyr. For det som afgr om danske kaniner ender som kledyr eller for p en frakke er markedsprisen. en avler kan have de samme kaniner til begge forml og afhngigt af, hvad der bedst kan betale sig p et givent tidspunkt, bliver kaninerne pelset eller solgt til krlige hjem. Vi ved, at pelsindustriens logik betyder, at 50 millioner dyr hvert r m lade livet for moden, men dette tal medregner ikke engang kaniner. Faktisk er det helt umuligt at finde en officiel statistik, der kan fortlle, hvor mange kaniner, der indgr i industrien. Mange mener, at kaninen er det mest udnyttede dyr i pelsindustrien.

Avlsdyr holdes i op til tre r under disse forhold og de fleste ender med at blive vanvittige af at vre i et unaturligt milj s lnge.

VILDe KAnIner I BUr

Kaniner er sociale dyr, som i naturen lever sammen i store grupper og bygger komplekse kolonier. Der er intet kaniner bedre kan lide end at lege, lbe, hoppe og pleje hinandens pels. De er intelligente dyr, som kan leve i op til 10 r. Men for millioner af kaniner, der bliver drbt for nogle menneskers forfngelighed og smagslg, kunne livet ikke vre mere forskelligt fra, hvad de nsker. Disse kaniner indgr i en industri, hvor millioner af kaniner er indesprret i ngne trdbure, holdes som fdemaskiner og fr deres hale skret over, hvorefter deres miserable skbne bliver foreviget i produktionen af stvler, handsker og pelsdetaljer p jakker. Alle arter holdes i bure, der er lavet af trdnet, hvor der er meget lidt plads til at strkke sig, lege, hoppe eller blot at sidde helt oprejst. I visse tilflde kan kaniner i bur udvikle deformiteter p deres rygsjle af denne rsag. Bure for enkelte kaniner som de, der avles for deres pels, har et gulvareal, der ca. svarer til to skosker. Bure med grupper p op til 12 kaniner er kun 1/3 strre. Mdre holdes adskilte fra deres unger og fr kun adgang til deres omrde for at lade ungerne die. Mdre i naturen ammer ikke deres unger p regelmssige tidspunkter, men det faktum, at moderdyret ikke kan kontrollere, hvornr hun vil amme, skaber stress. nr moderdyret er stresset, kan det finde p at spise sine unger. De bliver drbt efter at have skiftet deres frste vinterpels, hvor pelsen er meget kraftigere. Avlsdyr holdes i op til tre r under disse forhold og de fleste ender med at blive vanvittige af at vre i et unaturligt milj s lnge. Kaniner er sociale dyr og det giver dem alvorlig stress at vre adskilt fra andre kaniner. Det sociale afsavn frer til stereotyp adfrd ssom at gnave i burets stnger (hvilket er almindeligt hos dyr, der holdes i bur), og overdreven pelspleje (konstant at plukke sin egen pels som en form for selvlemlstelse).

Pelsindustrien
selv gruppeindhusning af unge sskendekaniner er ikke bedre. sammenstuvning i burene frer til get aggression og slskampe. Pelsgnav og rebidning er typiske symptomer i dyrenes adfrd som reaktion p sammenstuvning. Kaninerne lider dog ikke blot psykisk, men ogs fysisk under de forhold, som de bydes. Det trdnet, som udgr gulvet i et bur kan resultere i mme poter, hvilket kan fre til infektioner og sr. studier udfrt i 2004 fandt, at op til 15 % af hunkaniner lider af mme poter2 og op til 40 % havde skader p poterne, som var tilstrkkeligt til, at de viste tegn p poteskader, der var tilstrkkelige alvorlige til at vise tegn p ubehag3. stanken af ammoniak fra de urinindsmurte gulve, som plejer at overdve enhver anden luft p en kommerciel kaninfarm, kan irritere kaninernes jne og fre til smertefulde infektioner. Ddeligheden for kaniner er 10-30%, hvilket forventes og er en del af avlernes konomi. Disse dyr vil aldrig opleve frisk luft eller naturligt sollys fr de bliver taget til slagtning!

BAG

KILDer: [1] Leoni et al., (2000) Trasporto e qualit della carne. rivista di Coniglicoltura, 3: 40-47 [2] rosell J M (2004) The Suckling Rabbit: Health, care and survival. A field study in spain and Portugal in 2003-2004. [3] Drescher and schlender-Bobbis (1996) Pathologic study of pododermatitis among heavy breeders on wire floors (english summary) World rabbit science 4:143-148

KB ALDRIG gtE pELs

Undg alle pelsprodukter og tjek njagtigt kanter og foer; hvis du ikke er 100 % sikker p, at der er tale om imiteret pels, s undlad at kbe det! Boykot alle butikker, som slger gte pels og bed dine venner og familie til at gre det samme. Klag (hfligt) til enhver butik, der slger gte pels og informer Anima. Kend fakta kontakt os for mere information eller tjek vores hjemmeside. Ls Mere P: http://www.rabbitfur.org/dk/

Den kaninmoder, som fr sine un-

ns beskidte hemmelighed
LAnGe rer OG LAnGe nser
Kaninpels ses i alle dele af pelsbranchen. Fra supermarkeder, der slger tj med pelsbestninger til eksklusive designere som Fendi, Dior, Channel, Hermes, D&G. Overalt hvor pelsen bliver solgt fr man en forskellig forklaring p, hvorfor det er helt i orden og kunderne ikke behver at bekymre sig. nr Anima beder forretninger om ikke at slge kaninpels har vi hrt alt fra, at kaninerne skam var selvdde, til at de var et biprodukt fra slagterier, der ellers ville blive smidt ud og at pelsen bliver nnsomt brstet af dyrene. sandheden er, at selv for kaniner, der ogs opdrttes for deres kd, s tjener avlerne hovedparten af deres penge p pelsen, s kdet er det faktiske biprodukt. Industrien vil fortlle den historie, som de tror forbrugerne vil hre for at slge deres produkter uanset hvad sandheden er. Uanset hvad disse dyr skal bruges til efter de er dde, s er det eneste som betyder noget for dyrene, hvordan de har det mens de er i live. Den kaninmoder, som fr sine unger taget fra sig, nr de er fire uger gamle, er ikke bekymret om, hvorfor det her sker for hende og hendes unger, men kun at det sker! Hun er ikke bekymret for, om hendes unger bliver lavet til et par handsker

FACADEN
Mode de r gr unde r huden

ger taget fra sig, nr de er fire uger gamle, er ikke bekymret om, hvorfor det her sker for hende og hendes unger, men kun at det sker!
eller nogens middag; hun er kun bekymret over, at hendes unger bliver taget fra hende, og hun bliver indesprret i et bur, som forhindrer hende i at gre alle de ting, som er naturlige for en kanin at fle solen p sin ryg, at lbe og hoppe. Kaninerne har kun det hb vi giver dem, nr modefirma som bl.a. Peak Performance (ejet af IC Companys) vlger at ignorere dyrenes lidelse. sTAMP I GULVeT FOr Dyrene! Du kan vre med til at hjlpe kaninerne ud af disse forhold. se ovenfor, hvad du kan gre.

PELS!

2500 KAMPAGNEPAKKER BESTILT

I forbindelse med vinterens kampagne mod pels var det for frste gang muligt for Anima ogs at kre kampagnen gennem annoncer i de ekstremt populre ungdomsblade Frikvarter og Chili. Bladene der distribueres til alle landets folkeskoler og gymnasier har tilsammen et lsertal p over 250.000 unge mellem 14-20. Her til venstre kan du se de to annoncer vi krte i Frikvarter, Fra annoncen kunne man sende en sMs og bestille fx et gratis badge eller klistermrker mod pels sammen med en kampagnepakke. Vi viste godt at vores arbejde er populrt blandt de unge, men blev alligevel ret overraskede da sMserne vltede ind hvert eneste sekund i de travleste perioder. Indtil videre er det blevet til 2500 unge over hele landet der har bestilt en pakke mod pels, men bestillingerne vlter stadig ind hver dag.

PELS = DY

Mode kan ikke retfrd ling af dyr. iggre mis Millioner handaf kaniner hvert r i forf dr For dig er ngelighedens nav bes det n. for kaninen kun en pelskrav e -var det hele dens liv. Sig nej til blodig mod e og sig det tydeligt: I butikken, hjt og til dine ven ner og fam HJLP DY ilie.

REMISH

ANDLING

RENE P

PELSINF

O.DK

SMS dit na vn og adresse + pels til 28 89 26 65. S sender vi kampagn straks en epakke og et badge til dig helt gratis.

GRATIS

BADGE

Barnestjerner har altid haft

det hrdt. Pludselig er de knap s kre og de frreste kan fortstte deres karriere. Det gr med andre ord nsten altid tilbage. Men for 2 af de strste stjerner i amerikansk TV, er det get s langt tilbage, at de er endt helt i stenalderen. Mske er det mere rigtigt at stte dem helt uden for vores tidsregning i et fjernt parallelt univers, hvor trolde hersker over jorden. Man kan i hvert fald nemt f det indtryk, nr man ser, hvordan tvillingerne gr kldt i dag.

Mary-Kate og Ashley tog alles hjerter med storm, da de spillede den nuttede baby Michelle i serien Fuldt hus. Der var nok ingen der havde forestillet sig, at de en dag ville ende som afdankede pelsjunkier. De tidligere nuttede babyer har nu adskillige, mindst liges kre dyreungers liv p samvittigheden til de pelse, som de elsker at g i. Uanset hvad deres stylister mtte have fortalt dem, s er vinterens look alts ikke forpjusket sumpbver og vi tror heller aldrig at det bliver det.

som forbilleder (tro det eller lad vre) for unge piger over hele verden har de vist sig, at have mere end et enkelt skelet i skabet. Heldigvis kan vi f lov til at kigge med, nr trolde tvillingerne vlger deres gardarobe og kan vise andre, hvor langt ude de er. se hvad der gemmer sig i deres skab og lav din egen pkldningsdukke (lige til at poste p din hjemmeside eller Myspace) ved at besge hjemmesiden.

www.peta2.com/trollsens/index.asp

VEgEtARIsK stARtER KIt

NY FLOT VERSION
Animas ekstremt populre vegetariske starter kit er nu udkommet i 4.oplag og denne gang er der virkelig klet for detaljerne. Med dette 16-siders hfte bliver det en smal sag for nye vegetarer eller folk der nsker at spise mere vegetarisk at finde alle de bedste tips til at fre den nye livsstil ud i livet.

Boost din facebook profil og vis, at du str p dyrenes side ved at joine Animas gruppe. Det er en let mde at blive opdateret og vre med fremme nr nye kampagner bliver skudt i gang. sg p Anima for at finde os.

Alt lige fra etik, ernring og tips til at finde lkre vegetariske produkter bliver dkket i folderen, som Anima sender gratis ud hver dag. Du kan ogs f tilsendt det flotte hfte hvis du har lyst til at spise mere vegetarisk - vegetarisme er en sund livsstil der er god for bde dyrene, miljet og dig selv. send en sms med dit navn + adresse + vsk til 2889 2665 s sender vi et starter kit til dig helt gratis.

Find os p AnimaSpace Dybt inde i MySpace junglen ligger Anima2s profil - vi vil s gerne vre venner med dig der ogs - besg www.myspace.com/anima2 og kom med!

VEGAN SPIRER

UnDerGrUnD MeD rDDerne

SREN VESTERBAK
sren Vesterbak er en kommende stjerne p den danske musikscene. et sted mellem scissor sisters og elton John skrer han pop perler, som man ikke kan lade vre med at blive i godt humr af. Vi blev endnu gladere, da vi mdte sren til en lille snak om dyr, musik og vegetarisme. Anima: Hvordan blev du interesseret i dyreret? sren: Jeg har altid vret glad for dyr og haft alle former for kledyr gennem min opvkst. For et par r siden havde min kreste og jeg talt om at blive vegetarer. Vi tnkte meget over, hvad vi puttede i munden og hvorfor. Det var lidt som et lys, der gik op for mig og s gjorde vi det. Anima: Hvordan var det s? sren: Jeg kommer fra en landbrugsfamilie, s der var noget arvegods der og nogle nye vaner, som jeg skulle vnne mig til. Men det er den bedste beslutning, som jeg har taget i mit liv. Jeg har det simpelthen s godt p alle mder, bde fysisk og psykisk. Der gr noget tid inden man finder alle de alternativer, men det gr man jo p et tidspunkt og s bliver det lettere.

Anima: Hvad kan du fortlle om musikeren sren Vesterbak sren: siden jeg fik mit frste keyboard som 8 rig og siden da har jeg spillet i alle mulige sammenhnge med forskellige bands. Jeg har min musikalske opdragelse er fra Beatles, men da jeg opdagede elton John ramte det mig virkelig, og han str mit hjerte meget nr. Farverig pop plejer jeg at kalde min musik. Tiden er p mange mder s kynisk synes jeg, s der er brug for noget spragl og nogle farver p det hele. Anima: Kunne du finde p at skrive en dyreretssang? sren: Det kunne jeg sagtens. Jeg har faktisk noget der skal ud p et tidspunkt. Det vil jeg gerne prve at f hul p. Der er selvflgelig talsmnd som Paul McCartney, men jeg synes vi ser for lidt til det i Danmark. John Lennon gjorde jo f.eks. en masse ting, som jeg synes er meget inspirerende. De ting han var med til at stille sprgsml ved synes jeg var meget strkt. s jeg vil gerne prve at bruge den indpakning, som musik kan give til et budskab for dyrene. Anima: Hvad spiser du s? sren: Min kreste er en meget dygtig kok og elsker at lave mad. s hun str for det meste af madlavningen. Men vi spiser faktisk meget dansk mad, hvor kdet bare er udskiftet med tofu og hjemmelavede bnnebffer eller de mange gode tilbud der er hos f.eks. ren Kost i rhus. s spiser jeg selvflgelig ogs en masse frugt og grnt. Tjek den farverige pop og bliv glad p srens hjemmeside:

AnDre COOLe GrUPPer sg ogs p disse navne for at blive venner med flere coole grupper: ICCruelty (helt ny) Vegan Outreach Peta2 Vegan freaks Although I am a Vegetarian, if I come back as a Zombie, I will eat people.

SPINE FRA UNEXPLODED

Unexploded er et unikt rock band, der ved, hvad det vil sige at spille alternativ rock. Unexploded er de kreative udladninger fra forsangeren, sangskriveren og produceren Spine. Hans innovative rocklyd kombineres med elementer fra den electronica, hvilket giver musikken en yderst karakteristisk og intens lyd. energi, stemning og kant udgr platformen for spines krsne og eksperimentelle stil. seris, modig og uimodstelig trip rock. Vi har talt med spine om hans engagement i dyreret:

HVordAn er DyrereT en DeL AT diT liV?

sPIne: Jeg undgr at spise dyr og forsger ligeledes at undg bekldning med dyrehud m.m. Desuden videregiver jeg mine synspunkter omkring dyreret. Dyr har ret til at leve, har flelser og er ikke mad. Kd = dele fra dyre lig og liges lkkert som affring. spiser man kd er man en omvandrende dyrekirkegrd. Min holdning er, at det at vre kdspiser er at vre pattedyrs kannibal.

WWW.VesTerBAK.neT

Vi deler nsten den samme arvemasse med andre pattedyr. At mennesket skulle vre kdspiser grundet skarpe hjrnetnder er et uvidenskabelig gt uden reelt hold i virkeligheden og helt uden skelen til indretningen af menneskets fordjelses/mave/tarm- system samt menneskets evolution i vrigt. se hele interviewet p: www.anima2.dk

ANIMA 2

DYRET
INDBLIK AF: TAnJA Kryer JrGensen

GULD
Da mndene frst s den smukke babyantilope i mneskinnet var klokken over tre om natten. Det unge kid var ikke mere end et par timer gammelt og gik stadig usikkert p sine sm spinkle ben. Mdre og bedstemdre samledes om kiddet og en enkel hanantilope stod vagt og vejrede i luften efter ethvert tegn p fare.
en hjdrgtig antilopehun synker i kn, hvorefter hele hendes krop gennemrystes af voldsomme kramper. resten af mndene lfter hurtigt en plastik-presenning op, og blnder kraftigt med forlygterne. Hele flokken str som forstenet - lammet af skrk. I lbet af et par sekunder er hele flokken skudt ned med maskingevrer og automatrifler. Der ligger dde antiloper overalt - slagtet med n ting for sigte, en af modeverdens mest attrede genstande, shahtoosh sjalet, som laves af den helt fine uld fra Chiru antilopens maveskin. passe dem i fangenskab. Dette har givet anledning til den storstilede nedslagting af chiru-antiloper som foregr i Ladekh-omrdet. Og nr man tror man kender til hele problematikken, m man sande at shahtoosh-handlen er endnu mere beskidt.

HVIS PELS ER MERE VRD END

De FJerne JAGTOMrDer

De mest lukrative chiru antilope jagtomrder ligger i Ladakh, et bjergomrde mellem den tibetanske og indiske grnse. Her drbes tusinder af chiruer rligt af krybskytter med automatvben fra store off-road kretjer. De f dyr som undslipper kuglerne fanges i ondsindede benflder, hvor dyrene holdes fast i ubegribelig smerte i op til flere dage inden jgerne kommer og giver dem en kugle for panden. De jgere som ikke har rd til gevrer, jagter chiruerne med motorcykler indtil de falder om af udmattelse. efter chiruen er drbt, fls den fine pels af deres maveskind. I alt ikke mere end 100 gram pr. antilope. resten af deres krop efterlades, da den ingen vrdi har for krybskytterne. Der er gjort forsg p at avle chiruantiloper i fangenskab, men da ulden skal plukkes direkte ud af antilopens maveskin for at kunne bruges og antilopen derfor slagtes inden plukningen, er der ingen som giver sig tid til at avle og

Denne smukke hjertevarmende scene kunne vre taget ud af en David Attenborough dyrefilm hvis det ikke var for de nste hndelser. en gruppe p seks mand nrmer sig langsomt i en firhjuls-trkker med slukkede lygter. en af mndene med et hrdet ansigt lfter sin automatriffel, sigter og affyrer riflen.

shahtoosh er s vrdifuldt, at det er blevet en parallel betalingsenhed i Himalaya som i stor stil bruges, nr der skal handles vben, narkotika og andre illegale dyreprodukter s som tigerknogler. P denne mde er shahtoosh blevet en gngs mntenhed mellem kriminelle bander og terrorgrupper, ssom Kashmir seperatisterne. Andy Fisher, fra det engelske politis enhed for wildlife kriminalitet siger om handlen: For tyve r siden var shahtoosh en vare som blev handlet i mindre mlestok mellem lokalsamfund.

sIn eGen MnTFOD

HVAD ER SHAHTOOSH?
shahtoosh, som betyder uldens konge, har en mystik over sig, som ikke ses lige andet sted i modeverden. Ulden laves fra de fineste hr p antilopens mave, og er s fin at et sjal lavet heraf med lethed kan glide gennem en guldring.

shahtoosh forsvandt imidlertid fra modeverden for rtier siden, i takt med, at produktionen blev illegal og politi rundt om i verden blev opmrksom p handlen. Men nu er shahtoosh endnu engang blevet et must-have i bestemte kredse i bl.a. england jensynlig uden at nogen bekymrer sig om, hvor ulden stammer fra.

Men nu hvor den internationale modeindustri har taget shahtoosh til sig, er handlen eksploderet og dermed krybskytteriet og drab af chiru-antilopen. Og hvor der er et marked for noget, er der altid nogen som er parat til at levere varen, lige meget hvor beskidt handlen er. Derfor er det srlig vigtigt, at folk indser, hvad et er for en handel de sttter, nr de kber shahtoosh nemlig krybskytteri, drab p truede arter og organiseret kriminalitet. Biologer og vildteksperter har i lang tid vret klar over, at shahtoosh-handlen er tt knyttet til importen af tigerknogler til Kina via Tibet. P Kinas sorte marked kan tigerknogler opn en helt utrolig hj pris, idet de indgr i adskillige former for alternativ medicin. nr shahtoosh smugles til Indien fra Tibet, tager smuglerne tigerknogler og -skind tilbage. Herved kan smuglerne tjene det dobbelte. som resultat af denne to-vejs-handel drbes der en tiger om dagen i Indien. Der er nu kun 3000 tigre tilbage i hele Indien. Hvert shatoosh sjal har mindst en tigers blod vvet ind siger Belinda Wright fra Wildlife Protection society of India.

ham en vrdi af 350.000 kr. nr straffen er s lav, har det ingen effekt p handlen, som i lbet af f r har udviklet sig til en verdens tredje strste illegale aktivitet med en omstning p mere end 60 milliarder. I england, hvor shahtoosh er srlig populr, kan man med lethed f fat de eftertragtede sjaler, hvis blot man har pengene. nogle forhandlere tilbyder sjalerne direkte p gaden, og p Internettet kan man p kort tid finde frem til en shahtoosh-handler. nogle handlere holder shahtoosh-parties hvor trklderne gr mellem hnder p overklassedamer og modemnd som tupperwareudstyr. De fleste kbere er fuldt ud bevidste om, hvor ulden fra disse tjstykker stammer fra men forhandlerne fortller flere dkhistorier, s det virker mindre hjertelst at kbe sjalerne. De fortller blandt andet, at ulden er samlet fra buske som antiloperne klr sig op af, eller at ulden kommer fra den ukendte tooshfugl. Det fortlles aldrig, at mindst tre antiloper drbes for et mindre trklde.

skaffe shahtoosh. Den sande drivkraft bag handlen er ikke de tibetanske krybskytter, det er de rige kbere i UsA og europa. som robbie Marsland fra International Fund for Animal Welfare siger det: Man m se p hvem det er som kber sjalerne. Kun rige ekstravagante mennesker har rd til at kbe shahtoosh, og det er deres krav p luksus som har skabt denne blodige og beskidte handel, som effektivt er ved at forsegle totaludryddelsen af et af verdens smukkeste dyr.

DU KAn HJLP Dyrene

Besg kampagnesiden: www.shahtoosh.com hvis du vil vide mere om, hvordan du kan hjlpe dyrene.

sPInKeLT HB FOr CHIrUerne

150.000 Kr FOr eT TrKLDe

I et program lavet af Animal Planet kan man se undercover-detektiven steve Galster opsnuse og forflge en shahtoosh-handler i Dharamshala i nordindien, hvor han slger shahtoosh-trklder for 5000 kr pr. styk, hvilket svarer til en mindre formue i Indien. Trklderne smugles videre til england, UsA og europa, hvor de indbringer op til 150.000 kr stykket. Vgtmssigt gr dette shahtooshsjalerne mere vrdifulde end bde guld og kokain. selv hvis smuglerne opdages i europa, er straffen for indsmugling af trklderne s lav, at det ikke har nogen effekt. I programmet ser man en smugler som gives en bde p 15.000 kr for at slge 138 sjaler, hvilket har indbragt

Myndigheder i Indien og Kina er langsomt begyndt at vgne op - mest fordi shahtoosh-handlen er en stor del af den organiserede kriminalitet. I august 2007 blev smuglere tilbageholdt i Delhi med 57 sjaler, og de risikerer nu op til 7 rs fngsel. I Kina har man grebet problemet an ved at indstte systematisk patruljering i krybskytternes jagtomrder. Chiruen er maskot for de Olympiske Lege 2008 i Beijing, og det er derfor en national prioritet at beskytte den, da internationale anklager om udryddelse ville vre af stor pinlighed for den kinesiske regering. Men sandheden er meget enkel. shahtoosh er s vrdifuldt, at fattige tibetanere gerne tager risikoen for at

Fr 1990erne hvor shahtoosh igen blev et must i modeverden, levede 1 million chiruer p det Tibetanske plateau. I dag er der mindre end 75.000 antiloper tilbage, og med et rligt gennemsnit p 25.000 nedskudte dyr, er det blot et sprgsml om tid.

P
TEMA: ADFRD

en bjergside i Glacier National Park i staten Montana er en flok bjerggedekid i gang med dagens leg. De lber op og ned af de stejle bjergsider, alt imens de springer op i luften med alle fire ben, bukker med bagbenene, og stejler ind i hinanden. For de meste lander de p alle fire ben efter et af de fantasifulde spring, men til tider hnder det, at et kid vlter rundt og triller et stykke ned af bjergsiden inden det igen fr fodfste for straks at lbe hen til de andre kid og ind i legen med akkurat samme iver som fr. For de fleste tilskuere vil legen virke bde dumdristig og faretruende, og den bekymrede mor vil svrge, at hun aldrig ville tillade sine brn en sdan leg. Men her grsser kiddenes mdre uforstyrret, mens deres sm vlter op og ned over de skarpe klippekanter faretruende tt p dybe bjergafgrunde. Brn leger, det ved alle og enhver. Men er der noget forml med legen? I denne artikel skal vi se lidt nrmere p legens betydning og hvad man kan sige om dyrs intelligens, livsform og velfrd ud fra deres leg.

HVORFOR LEGER VI?

Mennesker har lnge vret klar over sammenhngen mellem leg og senere voksen aktivitet hos dem selv. Platon skrev for mere end 2400 r side om ndvendigheden af, at menneskebrn blev udstyret med de rigtige legesager og redskaber, s de i barndommen kunne udvikle evner og kundskaber, der senere ville blive essentielle i deres voksne liv. Det tog dog forskere lngere tid, at anerkende dyrs leg som vrende andet end tidsfordriv. I starten af det 19. rhundrede kom den engelske filosof Herbert Spencer med sin overskudsenergi-teori til forklaring af dyrs leg. Han mente at leg var formlsls og havde rod i kedsomhed: Hjerestende dyr har ikke brug for at spise og drikke hele tiden, og dermed kommer de til at kede sig. Og dyr som keder sig, de leger. En tysk psykolog, Karl Groos, som levede p samme tid med Spencer, havde dog en anden tilgang til leg hos mennesker og dyr, idet han mente, der var en klar sammenhngen mellem leg og voksen adfrd. Gross mente at dyrebrns leg var en trning til det senere voksenliv prcis som Platon havde foreslet det 2000 r tidligere for men-

neskebrns leg. Han mente ogs, at leg ikke eksisterede som underholdning i barndommen, men at barndommen i stedet eksisterer for legens skyld. I dag ved zoologer meget mere om leg og legens funktion. Der findes flere legetyper som har forskellige karakteristika. De mest almindelige legetyper er bevgelseslege, flugt/jagtlege, objekt lege og sociale lege. Ofte blandes de forskellige legetyper til n meningsgivende leg. Gedekiddene i Montana er f.eks. i gang med en bevgelsesleg. Gennem legen udvikles kiddenes motorik, balance, smidighed og muskelstyrke. Samtidig lrer de en masse om deres omgivelsers udformning og hvordan de skal bevge sig i det bjergede terrn information som har enorm betydning for deres overlevelse, nr de med tiden skal bevge sig rundt efter fde, parringsmuligheder og p flugt fra rovdyr.

Frie dyr leg

LEG SOM OVERLEVELSE
P den afrikanske savanne er en lveunge igang med en brydeleg med sin yngre sster. P tur springer de to lveunger p hinanden i bagholdsangreb, og tumler rundt i det trre grs, mens de bider hinandens rer, haler og poter. Ikke langt derfra grsser en zebra roligt, alt imens hendes fl lber rundt med halen hjt i vejret og udstder sm fnys, mens den sparker og bukker ud i luften. Zebrafllet har ogs gang i en bevgelsesleg jensynligt er den eneste grund, at det er sjovt at bevge sig. Men legen er ogs flugtleg, som giver fllet en fornemmelse for, hvordan det hurtigst og mest effektivt bruger og flytter sin krop. Denne leg vil blive essentiel, nr det skal flygte fra rovdyr. De legende lveunger er imidlertid midt i en jagtleg, hvor de ver sig i at snige sig ind p sit bytte og overfalde det. Legen indeholder forskellige former for adfrd som senere ses hos de voksne individer dog uden at vre helt magen til den voksne adfrd. Kun i yderst sjldne tilflde vil ungerne faktisk bide eller skade hinanden alvorligt. Legen har alts sin egen form med helt andre grnser, end nr den voksne lve jager.

Den amerikanske zoolog Marc Bekoff forklarer hvordan den sociale leg ligger til grund for udvikling af moral: gennem den sociale leg etableres fornemmelse for tillid, empati, samarbejde og fairness hos de unge individer. De finder simpelthen ud af hvad der er god og hvad der er drlig adfrd over for andre flokmedlemmer. Denne viden er essentiel for flokkens overlevelse. Nr man lever i flok nytter det ikke noget at vre egoistisk. Man er afhngig af alle flokkens medlemmer, og ofte afhngig af et konstruktivt samarbejde f.eks. under jagt, beskyttelse af territoriet og flokkens yngste. Flokdyr har sledes en veludviklet fornemmelse for hinandens tilstedevrelse og sindsstemning, og denne evne etableres gennem den sociale leg. Den sociale leg er ogs utrolig vigtig for etablering af hierarkier og for etablering af sund aggressiv adfrd. Aggressiv adfrd mellem individer af samme art resulterer nemlig kun sjldent i alvorlige skader, idet dyrene lrer at tyde hinanden signaler samt styrke. Og det er i legen denne indlring foregr.

Hermed er de unge tyre i gang med at forberede sig p deres senere knsliv. Hos voksne ker og okser er tyrene nemlig de mest dominerende. Dette er imidlertid omvendt hos hyner, hvor det er de voksne hunner som er de dominerende i flokken. Det er derfor ikke overraskende at hyne-hunhvalpe leger voldsommere og mere aggressivt end hanhvalpene.

VI LEGER HELE LIVET

Pattedyrunger og fugleunger leger, mens leg ses sjldent hos krybdyr, padder og fisk. Jo mere kompliceret adfrd dyr har som voksne, des mere kompliceret vil legen ogs vre hos ungerne. F.eks. leger chimpanseunger fra de fdes til de er 78 r gamle og knsmodne. Og selv efter de er net knsmodenhed vil de kunne lokkes med p leg. Gennem legen lrer chimpanseunger at leve det komplicerede liv som en rigtig chimpanze. Forskere har imidlertid fundet ud af, at chimpanseunger som mister deres mor eller p anden mde udsttes for traumer, leger langt mindre eller slet ikke, sammenlignet med unger som lever et trygt liv. Leg og tryghed hnger nemlig ulseligt sammen. Tages en chimpanseunge sledes fra sin mor i en tidlige alder, vil den ikke lege, og dermed ikke udvikle livsvigtige funktioner. Senere i livet vil ungen ikke vide, hvordan den skal opfre sig, nr den er sammen med artsfller og ofte vil ungens hjerne udvikles s drligt, at den bliver retarderet. Af: Tanja Kryer Jrgensen

ger bedst!
DEN SOCIALE LEG
Men leg har ikke kun betydning for udvikling af krop og fysik, fdesgning og jagt-/flugtreaktioner. En af legens vigtigste funktioner er at give unge dyr erfaringer med, hvordan det forholder sig til andre individer. Dette glder srligt hos flokdyr. Gennem social leg lrer de unge dyr, hvor grnsen er for god og acceptabel opfrsel. F.eks. finder hundehvalpe som tumler rundt i leg ud af, hvad der gr ondt p dem selv, og hvad der gr ondt p de andre hvalpe i kuldet. Gennem bevgelser og lyde viser hvalpene hinanden deres grnse for, hvad der er sjovt. Er en hvalp for grov og bider sin legekammerat for hrdt, vil den ramte stikke i et hyl og stoppe legen ved at trkke sig vk. Nste gang legen gr i gang m den grove hvalp rette op p sin adfrd, for ellers stopper legen igen og det er jo ikke sjovt! Igennem denne reguleringsmekanisme fr hvalpene en fornemmelse for sine egne og sine sskendes grnser, viden som senere har betydning for udvikling af samarbejde, venskaber og anden social adfrd.

DRENGESTREGER OG PIGELEG

Man har ogs konstateret, at unger af forskelligt kn leger forskelligt. Tyrekalve vil f.eks. oftere end kviekalve stde hovederne sammen i kamplege og vil oftere bestige hinandens bagparti.

MODerne LAnDBrUG GIVer InGen MULIGHeD FOr LeG

I moderne landbrug ses det alt for ofte, at dyrenes mulighed for leg er hindret. Kalve tages fra deres mor f dage efter fdslen og isoleres fra andre kalve. Hermed har kalven hverken tryghed fra sin mor eller legekammerater at lege med. Dette resulterer i, at kalvene udvikles drligt og har en drlig velfrd. Smgrise og kyllinger isoleres derimod ikke fra deres sskende, og har derfor mulighed for sociale lege. Men pga. den trange plads i moderne landbrug, kan legene ofte udvikle sig til den rene tortur for de svageste, da de ikke har mulighed for at trkke sig tilbage hvis legene udvikler sig for voldsomt. Grisenes og kyllingerne fine interne signalsystem spoleres hermed, og legen mister sin vrdi.

Afsender: Anima Peter Fabers Gade 44, kld 2200 KBH n www.anima.dk

Hjlp med at overtale IC Companys til en pelsfri politik:

Besg kampagnesiden: www.iccruelty.com, hvor du kan: sende en e-protest Bestille kampagnemateriale se film om pelsdyrenes liv Bliv aktiv i vores kampagner Kontakt Jan sorgenfrei p js@anima.dk og hr mere. send budskabet videre i alle dine netvrk. Giv en ekstra donation til at styrke kampagnen Brug gironummer: +01 1-690-0532 og mrk din donation IC Cruelty

Tak for din hjlp!

trykt med sttte fra:

For mere information: www.anima.dk Tel: 35107070