Dyreret for domstolen

triste historier krver det fundamentale forandringer af, hvordan vi ser p dyr og den vrdi samfundet giver dem. Den slags forandringer sker hele tiden med de indsatser vi gr. Det glder mig utroligt meget at se det engagement, som gr at vi kan se p sejr efter sejr. P de nste sider kan du lse om, hvor tt vi er p at kunne vinde en af de strste kampagner for dyreretsbevgelsen. I rtier har vi kmpet for at stoppe de grusomme jagter p sler i Canada og nu kan man skimte en sejr. Du kan ogs lse mere om andre fantastiske fremgange ssom den store sejr det var, at IC Companys stoppede deres planer om igen at bruge pels i deres kollektioner. Et skridt af gangen ndrer vi verden og det syn p dyr, som gr, at de s ofte mishandles.

Det sidste
KAMPAGNENYT: Anima har igennem mange r arbejdet for at stoppe kommerciel sljagt og nu er kampagnens endelige ml tt p. EU har taget de frste skridt mod en lovgivning, der vil forbyde import af slpels og slprodukter til alle 27 lande i unionen. Kampen for at stoppe grusomme sljagter har varet rtier og der er gode grunde til at medflende mennesker over hele verden har taget afstand fra de kommercielle sljagter, som hvert r er en reel nedslagtning af vilde dyr. Under jagten fr sler knust deres kranier med klleslag p isen i Canada og slunger trkkes hylende vk fra deres mdre for at mde den samme triste skbne i Namibia. Men sljagten er ikke alene grusom mod dyr. Den eksisterer faktisk kun pga. statssttte og vi har tidligere kunne rapportere om, hvordan Norge giver statssttte til sljagt (med kller) og senere til destruktion af bde pelse og kd fra jagten, som ingen nsker at kbe. Kommerciel sljagt er en industri, der er etisk og konomisk bankerot. For at opn vores ml har vi frt kampagner for at f danske

VELKOMMEN
En ung bestyrtet mand kom ind i vores telt under rets Roskilde festival. Her kunne han fortlle, at en leguan var blevet forladt mellem tusindvis af telte og mennesker og affald. Vi fik rekvireret politiet, der lste sagen, men for mig viste situationen noget, som vi ser alt for meget i dag. Noget som er et fundamentalt problem i den mde vi ser p dyr. For hvad tnker en person, som vlger at tage et dyr med ud p en festival, hvilket m siges at vre meget katastrofal dmmekraft, for herefter at efterlade dyret, nr noget andet benbart har vret sjovere? Alt for mange ser dyr som et tilbehr til deres livsstil eller et stykke underholdning, der kan findes frem, nr det er belejligt og pakkes vk, nr noget andet pludseligt er sjovere. I dette nummer af Dyrenes Stemme kigger vi nrmere p nye love, som udfordrer denne tankegang ved at give dyr grundlggende rettigheder. Ingen steder er holdningen om, at dyr kun eksisterer for vores fornjelse mere udtalt end i de industrier, hvor millioner af dyr i dag er reduceret til at blive betragtet som ting. Artiklen om taberker viser tydeligt, hvordan dette ogs er tilfldet i Danmark. Med til historien hrer jo ogs den positive del. Nogen hjalp os trods alt med at redde leguanen og vi er tusinder, der hver dag er med til at trkke i den rigtige retning. For at ndre de mange
Eftertryk tillades med godkendelse fra redaktionen og kildehenvisning.

Tanja Kryer Jrgensen Formand

ANGELINA VALGTE DYRENES SIDE

Her er et billed af 5-rige Angelina, som har doneret en kaninpels til Anima. Hun havde fet den af sin mors veninde og fet at vide at pels er i orden, men efter lidt eftertanke og snak med sin moster, (en af Animas teamledere) forstod hun, at pels er smukkest p dyr.
Redaktr: Joh Vinding Ansvarshavende redaktr: Tanja Kryer Jrgensen Skribenter: Thorbjrn Schining Joh Vinding Tanja Kryer Jrgensen Ewelina Szyburska Layout: Jan Sorgenfrei Forsidefoto:
Fotograf Hendrik Zeitler

anima
Dyrenes Stemme udgives af Anima Foreningen For Alle Dyrs Rettigheder.

Kontakt: Anima Carit Etlarsvej 10, kld 1814 Frederiksberg C Mail: info@anima.dk Telefon: 35 10 70 70 Mobil.: 28 89 26 65 Giro: +01 1-690-0532

Derefter besluttede hun at donere den, s Anima kan bruge den til happenings til hjlp for andre dyr. Alle vi fra Anima sender en stor tak til Angelina og sender hende en ny flot t-shirt i stedet!

Annoncering:
jv@anima.dk

Oplag: 6.000 eksemplarer

slag om sljagten
FRA ISEN TIL PARLAMENTET KAMPAGNENYT
butikker til at fjerne produkterne fra sljagten fra deres hylder, vi har protesteret overfor de skyldige lande ved deres ambassader og vi har lobbyet danske politikere for at f forbud mod import af slprodukter. Den politiske bevgelse for at stoppe sljagten begyndte i 2006, hvor 425 medlemmer af Europa-parlamentet, bl.a. efter et stort lobbyarbejde af Anima valgte at underskrive en erklring som krvede et importforbud. Blandt underskriverne af erklringen var et stort flertal af de danske medlemmer. Kommissionen fik herefter foretaget en rkke videnskabelige undersgelser, der bekrftede, at der er store problemer med dyrevelfrd i forbindelse med sljagt. Efter undersgelserne blev et forslag om et forbud formuleret. Forslaget er et stort skridt fremad, men Kommissionen har tilladt et stort hul i loven. Det vil nemlig stadig vre muligt at importere slprodukter fra dyr, som er blevet humant drbt. Problemet ved dette hul er, at det tillader lande blot at ndre beskrivelsen af, hvordan dyrene drbes uden reelt at ndre forholdene. Gennem rtier har slfangere overtrdt loven i Canada uden at blive forfulgt og stort set uden offentlig kontrol. Jagten foregr under ekstreme vejrforhold i svrt fremkommelige egne og de store velfrdsproblemer skyldes bl.a. tempo, vind og vejr, hvilket er forhold, der gr, at man aldrig vil kunne kontrollere om en jagt er human. EUs egne inspektrer er endog blevet hindret i at overvge jagten i Canada. Forslaget kommer nu tilbage til Europaparlamentet, hvor mange vil kmpe for at f fjernet undtagelserne:

VIGTIGT: Du kan hjlpe SleRne

Hjp slerne ved at skrive til de danske medlemmer af Europaparlamentet. De skal nu se p lovforslaget og har mulighed for at revidere det, s der bliver tale om et totalt forbud, som vil sikre, at ingen dyr bliver mishandlet. Til hjre ser du de politikere, som har stttet slerne. Venstre er derfor ikke p denne liste, da partiet har gjort klart, at de ikke sttter et importforbud og ikke underskrev den skriftlige erklring.

Forslag til dit brev:

Kre Jeg skriver for at takke dig for at have stttet den skriftlige erklring for et forbud mod import af slprodukter til EU. Kommissionens oplg giver dog en rkke betnkelige huller og jeg vil derfor bede dig sttte et totalt forbud mod import af slprodukter, nr sagen igen behandles i parlamentet Sljagt har iboende velfrdsproblemer pga. de ekstreme forhold den foregr under. Jagten vil derfor aldrig kunne udfres humant, ligesom kontrol af dyrevelfrden bliver en umulig opgave. For at sikre, at der ikke forhandles produkter, som er baseret p dyrs lidelse p vores markeder, er det ndvendigt at fjerne undtagelserne fra Kommissionens forslag. Med venlig hilsen Poul Nyrup Rasmussen (S) poulnyrup.rasmussen@europarl.europa.eu Dan Jrgensen (S) dan.jorgensen@europarl.europa.eu Christel Schaldemose (S) christel.schaldemose@europarl.europa.eu Ole Christensen (S) ole.christensen@europarl.europa.eu Britta Thomsen (S) britta.thomsen@europarl.europa.eu Margrete Auken (F) margrete.auken@europarl.europa.eu Sren Sndergaard (N) sorenbo.sondergaard@europarl.europa.eu Johannes Lebech (B) johannes.lebech@europarl.europa.eu Christian Rovsing (C) christian.rovsing@europarl.europa.eu Hanne Dahl (J) hanne.dahl@europarl.europa.eu Mogens Camre (O) mogensn.j.camre@europarl.europa.eu

Europas befolkning og medlemmerne af Europaparlamentet vil ikke acceptere mindre end et totalt forbud. Vores intention er at lukke vores grnser for slprodukter for at sikre, at EU ikke medvirker til at understtte den dyremishandling, som er en del af kommerciel sljagt.
udtaler den engelske MEP Neil Parish.

IC COMpanYS - nu IGen pelSFRI

anIMa SaTTe alle kRFTeR InD, Da 250.000 lIV STOD p SpIl
NYT FRA ANIMA
Mandag d. 5 maj mdtes Anima med en presset Henrik Theilbjrn (davrende direktr for IC Companys). Der var langt fra den frembrusende mand, der i starten af februar selvsikkert fremlagde, at IC Companys nu ville lade sine 11 brands slge pels igen. Den mand vi Henrik Theilbjrn gav under mdet udtryk for effekten af den enorme mngde protester, der dagligt var landet i IC Companys indbakke, postkasse, foran butikker, til mder, shows og hvorend de stillede op. Vi ved, at hver eneste mail eller postkort I har sendt har vret ndvendigt for at overbevise IC Companys om deres skbnesvangre fejltrin. Tusinder og atter tusinder af pelsdyr kan nu nde lettet op som resultat af Jeres aktiviteter. IC Companys er Danmarks 2. strste tjvirksomhed og en gigant med butikker over hele verden. Alligevel lykkedes det ved flles hjlp at overbevise dem igen p blot 3 mneder. mdte nu vi mdte 3 mneder senere var langt mere afdmpet og mtte erkende, at beslutningen tidligere i r om at tillade brugen af pels i vores brands var forkert. Efter IC Companys egne tal brugte de i sidste pelsperiode (2004) 250.000 pelsdyr til detaljer i deres kollektionen. Denne nye kampagnesejr har derfor forhindret intet mindre end en katastrofe for pelsdyr over hele verden. Du kan vre meget stolt over at have vret en del af denne historiske sejr. Fra kampagnesiden www.iccruelty.com kan du lse Animas officielle pressemeddelelse. Hos Anima tager vi nu al den energi, der findes i en sdan sejr til os og fortstter vores arbejde for en pelsfri mode. I dette arbejde er vi taknemmelige for og stolte over at have dig ved vores side. Tak for dit engagement!

I den officielle udtalelse hedder det: Modefirmaet IC Companys vender tilbage til politikken om ikke at anvende pels i alle 100% ejede brands. 10 ud af IC Companys 11 brands er 100% ejet og disse, der nu har en fast pelsfri politik er: Designers Remix (nu pelsfri) Peak Performance (nu pelsfri) Jackpot (nu pelsfri) Cottonfield (nu pelsfri) Matinique (nu pelsfri) Soaked in Luxury (nu pelsfri) Saint Tropez (nu pelsfri) Part Two (nu pelsfri) InWear (nu pelsfri) Tiger of Sweden (nu pelsfri)

KAMPAGNEN FOR ET PELSFRIT MALENE BIRGER FORTSTTER: SenD

Malene Birger str nu tilbage som det eneste mrke, hvor IC Companys ikke kan tage beslutninger om pelspolitikken, da de kun ejer en del af firmaet. Som du kan lse nedenfor, fortstter vi derfor en selvstndig kampagne for et pelsfrit Malene Birger. IC Companys ejer ud af deres 11 brands kun de 10 100%. Malene Birger ejer selv 49% af sine aktier og har derfor selvbestemmelse over nogle vigtige omrder, som fx pelspolitikken. Malene Birger nsker fortsat at anvende gte pels i sine kollektioner p trods af IC Companys beslutning derfor fortstter der nu en selvstndig kampagne for et pelsfrit Malene Birger. Som en symbolsk handling p at pelsmode er dd mode, vil vi bede dig sende dde/visne blomster til Malene Birger sammen med et lille kort, hvor du fortller, hvad pelsmode betyder for dyrene.

DDe BlOMSTeR

Du kan sende din pakke til Malene p denne adresse:

BY MALENE BIRGER Att: Malene Birger Rahbeks All 21 1801 Frederiksberg

Du kan ogs skrive en personlig mail til hende p:

mab@bymalenebirger.com
Pels fra Malene Birgers modeshow og ovenfor en dansk rv.

ANIMAS SKOLE WEB

Anima har tidligere udviklet undervisningsmateriale, der gav danske skoleelever mulighed for at lre om dyrs fantastiske evner og at opbygge medflelse for de mange dyr, der lever under triste forhold. For at sikre, at endnu flere fr mulighed for at lre om dyr har Anima udviklet et nyt materiale, som er klar til at tage de danske skoler med storm. Materialet er intet mindre end en etisk matrix, som kan hjlpe en til at overskue etiske problemstillinger. De fleste mennesker vil gerne have, at alle har det godt, men hvordan prioriterer vi? Er det f.eks. muligt at kombinere god dyre-

Animas pelsfri liste pr. 1/7 2008 tller 79 mrker

4 YOU American Apparel B-young Bik Bok Bjrkvin Blend Blend She Boomerang Brandtex By Groth Calvin Klein Carlings Ciso Claire.dk Cottenfield Culture Designers Remix Din sko Dranella Dressmann Esprit Exit Filippa K Frank Q Fransa Fransa Kids Freeze Fnf GANT Gestuz GUESS Helly Hansen Hennes& Mauritz ICHI Indiska InWear Jackpot Jensen woman Karen Millen Kriss Lene-V Lipo - Lipo Mango Marc O Polo Matinique Message Munthe plus Simonsen Noa Noa ONLY Part Two Peak Performance PULZ Psycho Cowboy Polarn O. Pyret Ralph Lauren Radical sports Saint Tropez Selected Share Signature Silbor Simple Wish Soaked in luxury Stadium SVEA Tippy Tiger of Sweden Tommy Hilfiger Top Shop Urban Outfitters VILA Vero Moda Veto WESC Won hundred ZARA ZAY Clothing ZIZZI ZJ

velfrd med en lav pris, beskyttelse af miljet og et godt arbejdsmilj for landmanden? Man kan sjldent f alting p en gang og gennem en rkke velser giver matrixen eleverne mulighed for at se, hvordan de prioriterer samtidig med, at de fr information om de forskellige problemer ved intensiv produktion af dyr. Prv matrixen p Animas skoleweb:

skoleweb.anima.dk
2 NYE MRKER MELDER uD OM PELSFRI POLITIK
Du kan ikke g 100 meter gennem en gade uden at se de utroligt populre trjer fra enten Bjrkvin, WeSC eller J.Lindeberg. J.Lindeberg erklrede sig sidste r pelsfri og p opfordring fra Anima viser bde Bjrkvin og WeSC nu ogs, at stilen er respektfuld for dyrene. Lous Lanther fra Bjrkvin skriver: P vegne af Bjrkvin vil jeg understrege at vi tager strkt afstand fra brug af gte pels. Vi har aldrig og vil heller ikke i fremtiden benytte os af gte pels i vores produktion/produkter. Og design director Rickard Josephson fra det svenske WeSC gr det helt kort og prcist: Its very simple: WeSC dont use fur. Anima er glade for at kunne opdatere den pelsfri liste med disse tre nye trendsttende mrker og listen tller nu hele 79 mrker med en pelsfri politik! Se hele listen her til hjre.

FR FR HJLP
Anima har lnge arbejdet med en kampagne for at stoppe mulesing og lange dyretransporter, som millioner af fr hvert r udsttes for i Australien. Dyrene fragtes p skibe fra Australien til Mellemsten, hvor de ofte slagtes uden bedvelse. Mulesing er en smertefuld praksis, som australske farmere udfrer p frene, der fr klippet en del af deres bagdel af uden bedvelse. De gode nyheder er, at kampagnen opnede stor medieopmrksomhed og fik overtalt dusiner af danske modefirmaer til at love, at de ikke lngere ville indkbe uld fra Australien til deres tj. Listen over virksomheder, der nu sttter kampagnen er lang og giver hb for det videre arbejde for dyrene. Blandt de firmaer der nu boykotter Australsk uld er:

- Benetton - H&M - Day - Bruuns Bazar - Stig P - Red & Green - Bison - Bestseller, der ejer: Vero Moda ONLY Object Vila Exit PH Industries Phink Industries Name It/Newborn Pieces Jack & Jones Selected tdk

OBS: ANIMA ER FLYTTET

Alle der har vret frivillig eller besgt Anima p vores gamle kontor i Peter Fabersgade kan skrive under p at vi var vokset godt og grundigt ud af det. S for at tilbyde bedre arbejdspladser til de mange frivillige og f plads til vores mange aktiviteter, er vi flyttet i strre lokaler. Den nye adresse er:

Anima Carit Etlarsvej 10, kld tv 1814 Frederiksberg C

Kernes hemmelige liv

En ko, der tilfreds tygger drv, ser muligvis ud som om intet i denne verden bekymrer hende, men der sker en hel masse inde bag hendes store, brune jne. Ker er lige s forskellige som katte, hunde og mennesker: nogle er kloge, andre langsomt opfattende. Nogle er modige og eventyrlystne, mens andre er sky og generte. Nogle er venlige og betnksomme, mens andre er dominerende og luskede. Som den kologiske landmand Rosamund Young siger, s kan ker venlige, betnksomme, aggressive, fjelige, opfindsomme, kedelige, stolte eller sky.
Iflge de nyeste undersgelser, er ker ud over at have forskellige personligheder generelt meget intelligente dyr som kan huske ting i lang tid. Dyreadfrdsspecialister har fundet ud af, at ker arbejder sammen p socialt komplekse mder, idet de med tiden udvikler venskaber, nogle gange brer nag overfor ker som har behandlet dem drligt og skaber hierarkier indenfor deres flokke, hvor de vlger ledere efter intelligens. De er ogs flelsesmssigt komplekse og har endda evnen til at bekymre sig om fremtiden. forsget mlte man deres hjerneblger. Hjerneblgerne viste deres ophidselse; deres hjerteslag gik op og nogle af dem hoppede og sprang endda. Vi kaldte det deres AHA-jeblik, sagde Professor Broom. Forskning har vist, at ker tidligt kan se rsagssammenhnge et stensikkert tegn p deres hjtudviklede erkendelsesevner. For eksempel kan ker lre at skubbe til et hndtag for at betjene et drikketrug, nr de er trstige eller at trykke p en knap med deres hoveder for at f korn, nr de er sultne. Ligesom mennesker og andre dyr kan ker ogs hurtigt lre at holde sig vk fra ting, der gr ondt, fx elektriske hegn og uvenlige mennesker. P grund af deres komplekse sociale evner har ker evnen til at lre fra hinanden, ligesom det ogs er tilfldet med hunde og katte. Hvis en ko i en flok fr std fra et elektrisk hegn, vil resten af flokken iflge The Humane Society of the United States blive alarmeret og lre at undg dette. Kun et ftal af de andre ker vil f std.

BLIDE KMPER

Ker er flsomme dyr, som har ting, de kan lide og ting de ikke kan lide, ligesom mennesker ogs har det. Formanden for National Farmers Union i England, Tim Sell, forklarer De er alle individer og har hver deres karaktertrk. De er ufatteligt nysgerrige. De har flelsesmssige storme. Nr det er en trist, kold dag, bliver de alle triste, men nr det er rart og solrigt, kan du nsten se dem smile. Mange ker er hengivne dyr, som er dybt loyale til deres familie og menneske-venner. Ker bruger deres kropspositur og stemmens lyde til at udtrykke

KLOGE KER

Ker kan lide udfordringer, og iflge forskere bliver de glade, nr de er frdige med en opgave eller bruger deres intellekt til at klare en forhindring. I en artikel om ko-intelligens, skriver en journalist, at Donald Broom, professer i dyrevelfrd p Cambridge Universitet, vil fortlle konferencen, hvordan ker kan blive glade af at lse intellektuelle udfordringer. I en undersgelse udfordrede forskere dyrene med en opgave, hvor de var ndt til at finde ud af, hvordan de skulle bne en dr, fr de kunne f mad. I

en lang rkke flelser, herunder tilfredshed, interesse, vrede og bekymring. Disse blide kmper srger, nr deres kre dr, og flder endda trer over deres tab.

FOTO: Hendrik Zeitler

FANTASTISKE DYR

Ligesom mennesker og alle dyr, reagerer ker strkt p drlig behandling. For eksempel fandt Doktor Ed Pajor fra Purdue Universitet ud af, at ker modstter sig at blive behandlet hrdt: Folk, der hndterer dem, behver ikke vre rigtig onde og sl kerne. Det er nok med et klask i rumpen, ligesom mange landmnd ville gre det kerne kan ikke lide det, og det gr hele forskellen. Med en venlig behandling kan kerne vre meget loyale ledsagere. Enhver, som har brugt tid sammen med ker ved, at de passer p deres venner - bde mennesker og dyr. I bogen Peaceable Kingdom skriver Stephanie Laland, at koen Mary blev fre-ko for pastor O. F. Robertson, da han begyndte at blive blind. Mary gik sammen med ham og puffede ham vk fra forhindringer. Mary fulgte flittigt Robertson hvor han end gik resten af hans liv.

det for en stund, men s begynder hun igen. Det er ligesom at srge der str ikke meget skrevet om det. Folk bryder sig ikke om at tillade dem at have tanker eller flelser. Seniorforsker p Farm Animal Department hos RSPCA i England, John Avizienius, siger at han husker en srlig ko, som virkede til at vre dybt berrt af adskillelsen fra sin kalv i en periode p i hvert faldt 6 uger. Da kalven til at starte med blev fjernet, var hun i alvorlig sorg; hun stod udenfor indhegningen, hvor hun sidst havde set sin kalv, og brlede efter sit afkom i timevis. Hun flyttede sig kun, nr hun blev tvunget til det. Selv efter 6 uger ville moderen stadig stirre p indhegningen, hvor hun sidst s sin kalv, og nogle gange i et jeblik vente udenfor indhegningen. Det var nsten som om hendes sjl var blevet slet i stykker og det eneste hun kunne gre var at st der for at se, om hendes kalv stadig var der.

KER SRGER

Hvis de bliver fjernet fra deres familie, venner eller menneske-ledsagere, srger kerne over tabet. Forskere rapporterer om ker, der er blevet synligt bekymrede selv efter en ganske kort adskillelse. Moder-kalv-bndet er srligt strkt, og der er utallige rapporter om mdre, der fortstter med vanvittigt at kalde p og lede efter deres brn efter at kalvene er blevet taget vk og solgt til kalvefarme. Forfatter Oliver Sacks skrev om et besg, som han og kvg-ekspert Doktor Temple Grandin var p et mejeri og om det store tumult af brl, der mdte dem, da de ankom: De m vre blevet fjernet fra deres kalve i morges, sagde Temple, og det var lige prcis, hvad der var sket. De s en ko udenfor, der flakkede omkring og brlede, mens hun kiggede efter sin kalv. Det der er ikke en glad ko, sagde Temple. Det er en ulykkelig og nedtrykt ko. Hun vil have sin baby og brler og leder efter den. Hun vil glemme

KER VIL IKKE D

Ligesom alle andre dyr, stter ker pris p deres liv og vil ikke d. Det vrimler med historier om ker, der er get til ekstremer for at kmpe for deres liv. Koen Suzie var ved at blive lsset p en fragtbd med kurs mod Venezuela, idet hun vendte sig om og lb tilbage til landgangsbroen og hoppede ned i floden. Selvom hun var gravid eller mske netop derfor lykkedes det hende at svmme hele vejen over floden, hvor hun undgik fangenskab i flere dage. (Tro det eller ej, men ker elsker faktisk at svmme!) Hun blev reddet af en gruppe dyrevenner og sendt til et reservat for landbrugsdyr.

Da arbejdere p et slagteri i Massachusetts holdt pause, brd koen Emily ud. Hun tog et kmpe hop over en nsten to meter hj lge og flygtede ind i skovene, hvor hun overlevede i adskillige uger i New Englands mest snefyldte vinter i rtier, og klogt undgik at rre het, der var blevet lagt ud for at narre hende tilbage til slagteriet. Da hun endelig blev fanget af ejerne af et nrtliggende reservat, krvede offentligheden, at slagteriet lod reservatet kbe hende for en dollar. I dag lever Emily lykkeligt i Massachusetts et vidnesbyrd om, at nr man spiser kd, s spiser man dyr, som ikke vil d. TIP: Hvis du fandt denne artikel

interessant, kan du med fordel lse artiklen Livet skal leves, som du ogs finder her i bladet.

Du KAN HJLPE LANDBRuGSDYR

- 3 GANGE OM DAGEN
Der er mange mder at hjlpe landbrugsdyr p. Men nsker vi virkelig at respektere det enkelte individ, er det vores beslutninger ved spisebordet, der har afgrende betydning. Ved at spise flere vegetariske mltider reducerer du eftersprgslen p kd - hvilket i sidste ende betyder, at frre intelligente og flsomme dyr skal d.

SMS VSK til 1204, s sender Anima et gratis vegetarisk starter kit.
Du kan ogs bestille hftet fra vores hjemmeside eller ved at ringe ind til os p kontoret.

AKTUELT
Af: Joh Vinding Spanien har taget et historisk skridt ved som det frste land i verden at give menneskeaber rettigheder. Men hvorfor er denne udvikling s revolutionr og betyder rettigheder til dyr, at vi skal til at udskrive krekort til chimpanser og give stemmeret til gorillaer? Dyr betragtes juridisk i de fleste sammenhnge som ejendom og selvom de mange steder bliver beskyttet mod f.eks. smerte og lidelse, s kan de aldrig gre krav p en mere absolut ret til at undg disse ting. Nr dyr er blevet set som ejendom og ikke som personer, s har man altid juridisk vgtet den ret nogen har over deres ejendom (dyret) mod dyrets nske om ikke at blive skadet. Historisk set er denne vgtning ikke faldet ud til dyrs fordel. Dette er historien om et nske om dyrs rettigheder fortalt gennem chimpansen Hiasls historie.

Fra regn

EN MRK FREMTID

En dyrehandler ved navn Dr. Sitter forhandlede prisen for Hiasl og for 33.500 euro blev hans skbne beseglet. Hiasls mor blev skudt og 10 mneder gammel blev han vristet fri fra hendes dde krop, sat i en kasse og sendt til strig. Her ankom han d. 29 april 1982 sammen med 11 andre babychimpanser. Han og chimpansen Rosi, der ogs var omkring 10 mneder gammel, skulle indg i firmaet Immunos forsg. Immuno arbejdede p at opbygge en koloni af chimpanser, som skulle bruges til forsg med hepatitis og HIV. Kolonien

Hiasl blev fdt i regnskoven i Sierra Leone i 1981, hvor han levede med en flok chimpanser. Dengang var mange firmaer, cirkusser og zoologiske haver interesseret i at bruge chimpanser (bl.a. til dyreforsg) og ville betale store summer for at skaffe sig dem.

bestod af 53 chimpanser, hvor stort set alles skbne havde vret som Hiasls. Her blev chimpanserne holdt i en klder uden vinduer, hvor de boede i bure, der var 1,5 m x 1,2 m. Senere blev burene udvidet til 4,85 m2. Forsgene blev lukket i 1999 og de 44 overlevende chimpanser blev forsgt rehabiliteret. 20 af dem var nu inficeret med HIV eller hepatitis. Dette skulle ogs have vret Hiasls skbne, men strig valgte i dagene inden han skulle fragtes til laboratoriet at underskrive en international traktat om beskyttelse af truede dyrearter. Derfor krvede det srlige papirer at indfre chimpanser til strig og disse havde dyrehandlerne ikke sikret sig. Hiasl og de andre chimpanser blev derfor konfiskeret af toldere og dyrevenner. 9 chimpanser blev overgivet til den zoologiske have i Wien, hvor de kort tid efter dde, men Hiasl, Rosi og en tredje chimpanse Henry fik en ny begyndelse p Wiens dyreinternat.

TING ELLER PERSONER?

Retssagens sprgsml var en strid mellem Immunos argumenter om, at de havde ejendomsret over Hiasl og Rosa og dyreinternatet, der hvdede, at de mtte beskytte aberne mod smerte og lidelse. I 1988 var sagen net til hjesteret, og afgrelsen var klar. Chimpanser var iflge loven defineret som ting, s den eneste ret der eksisterede, var Immunos ret. Selv hvis chimpanserne blev udsat for smerte og lidelse, s var ejendomsretten strkere, da et dyrs liv ikke har nogen vrdi i sig selv. Internatet ngtede dog at udlevere Hiasl og Rosi og da eksperimenterne blev stoppet i 1999 valgte firmaet at overgive de to chimpanser til dyreinternatet, hvor de nu havde levet i nsten 8 r. De levede ikke lngere sammen med deres menneskefamilie, men havde fet bygget en helt speciel indhegning i dyreinternatet. som ejendom skulle endnu engang give problemer. Dyreinternatet kmpede videre ved domstolene for at f anerkendt, at Hiasl var mere end en ting, og skulle kunne ses som en person. Mens processen foregik skete det ulykkelige. Plejen af aberne havde kostet nsten 40.000 kr. pr mned og dyrehjemmets konomi var s drlig, at de mtte erklre sig konkurs.

nskoven til Europadomstolen

- en abes liv og kampen for dyrs rettigheder
ET GLIMT AF LYS
P internatet valgte en dyrepasser at tage de 3 chimpanser med hjem og opdrage dem sammen med sine egne brn i en menneskefamilie. Derfor er Hiasl blevet socialiseret som et menneske og ser sig selv som en del af menneskearten. Han reagerer stadig i dag p andre mennesker som sine sociale medspillere og ser dem som venner, rivaler eller partnere. Immuno havde dog ikke opgivet at f Hiasl udleveret til deres forsg og sagen blev nu behandlet af strigs myndigheder, der i frste omgang erklrede, at Immuno ikke kunne vre ejere af Hiasl og Rosi, da de ikke havde haft de ndvendige dokumenter og samtidig idmte firmaet en bde for at have brudt loven. Firmaet opgav ikke men indledte en retssag mod strigs stat for at f udleveret Hiasl og Rosi. Den 3. chimpanse, Henry, var ejet af en dyrehandler, og da han ikke nskede at deltage i retssagen solgte han ham i stedet til internatet. Senere havde internatet dog ikke konomisk mulighed for at beholde Henry sammen med Hiasl og Rosi og han blev derfor senere solgt videre til en zoo i Tyskland, hvor han dde. Loven blev ogs ndret og gav oprejsning til de personer, der havde kmpet for abernes liv. strigs parlament vedtog nemlig en lov, der forbd alle forsg p aber. Med inspiration fra menneskerettighedserklringen var det nu kun tilladt at udfre medicinske forsg p aberne, hvis det var i deres egen interesse, f.eks. hvis de led af en kronisk sygdom. For konkurs boet ville en advokat nu f til opgave at undersge, hvordan man kunne skaffe penge tilbage til de mennesker, som dyrehjemmet skyldte penge. Wiens kommune betalte dyrehjemmet for at formidle hjemlse kledyr, men da aberne ikke var kledyr var de kun en stor udgift for dyrehjemmet. Samtidig var de i lovens forstand stadig at regne for ejendom og kunne ligesom tidligere slges til et cirkus, zoologisk have eller endda dyreforsg i et land, der stadig tillader forsg p chimpanser. Hiasl er i sin bedste alder og derfor meget vrdifuld for sdanne steder af samme rsag var han igen i fare. En forretningsmand nskede at sikre Hiasls fremtid og ville give ham en stor portion penge, s han aldrig igen kunne komme i problemer. Men Hiasls er selv ejendom og derfor kan han ikke eje noget, liges lidt som en sten kan gre det. Derfor vil han aldrig kunne modtage de penge han fik doneret og vil altid vre afhngig af velvilje hos sine ejere. Skulle hans ejer f lyst til at slge ham videre til et cirkus eller et laboratorium, hvor han ville sidde resten af sit liv i et bur i et rum uden vinduer, s var det deres ret at gre det. Skulle de vre s uheldige at g konkurs, s ville han

SKYER P HORISONTEN

Man skulle tro, at abernes prvelser hermed var ovre, men deres status

fortsttes p nste side

aldrig kunne beskyttes mod det. Ingen god vilje kan beskytte den, som ingen rettigheder har.

Reaktionerne p Spaniens beslutning om at give aber grundlggende rettigheder har vret mange.
Den store spanske avis El Mundo valgte interessant nok, at se dyrenes rettigheder gennem en racistisk kommentar idet de i en leder skrev, de eneste aber i Spanien er dem, som kommer hertil fra Gibraltar. Avisen stillede sprgsml ved, hvorfor landet skulle vre sagens hovedansvarlige bannerfrer. Med de problemer, som spanske landmnd og fiskere oplever, s er det overraskende, at medlemmer af parlamentet bruger deres energi p at forsge at gre tyrefgtningens land til den strste forsvarer af aber. Mange der sttter kampagnen for abers rettigheder ser snarere en klar parallel mellem den historiske kamp mod slaveri og abers frigrelse. Mske netop derfor finder nogen racismen som et nrliggende forsvar mod forandringer. Pedro Pozas har vret leder af kampagnen for at opn rettigheder for aber og han ser den nye lov, som et startskud p en udvikling, der vil give rettigheder til flere arter:

EJENDOM ELLER PERSON

Men hvis situationen var anderledes og Hiasl blev set som en person, ville en lang rkke muligheder pludselig st bne for ham. Han kunne f en juridisk vrge, der kunne reprsentere ham i retten. Hans vrge ville kunne sikre ham en tryg fremtid uden overgreb og rent konomisk. Ser man rligt p Hiasls situation, s har hans liv ikke bare vret sort uheld. Tilfldet er faktisk, at en lang rkke mennesker, firmaer og lande direkte og bevidst har tilladt, at han blev skadet og traumatiseret. Hans familie blev drbt og han blev fjernet fra sit naturlige milj for at blive udsat for smertefulde forsg, inden han selv ville blive drbt. Kun enkelte menneskers energi og uselviske engagement har sikret hans overlevelse. Var Hiasl en person, kunne han gre som os andre og sikre, at dem som har delagt hans liv ogs bliver stillet til ansvar og tvunget til at betale ham en konomisk kompensation, s resten af hans liv kan blive trygt. At blive betragtet som en person i stedet for ejendom ndrer fundamentalt, hvordan et dyrs liv beskyttes! strigs hjesteret anerkendte desvrre ikke, at Hiasl kunne vre en person, men sagen fortstter nu ved den europiske domstol for menneskerettigheder.

Vi nsker at bryde artsbarrieren vi er kun spydspidsen.

Lovens sprogbrug bryder den barriere, som Pozas omtaler ved at bruge sprog, der normalt har vret forbehold lovgivning for mennesker. Loven beskytter nu f.eks. aber mod tortur og drab. Loven vil helt konkret gre skadelige eksperimenter ulovlige, selvom der ikke bliver lavet sdanne eksperimenter i Spanien. Loven vil ogs betyde, at aber ikke lngere kan udnyttes i cirkusser, tv-reklamer og film. Det bliver dog stadig lovligt at holde aber i zoologisk haver, men forholdene skal forbedres kraftigt.

GAMLE DOGMER OG NYE TRADITIONER

Den id at kun mennesker kan have rettigheder har en lang tradition i Vesten. Helt tilbage i middelalderen mente mange, at kun mennesker havde en sjl og dermed var sagen afgjort. Senere er disse tanker blevet udfordret af videnskaben og har ligeledes fet en plads i de fleste moderne religise forstelser. Men alligevel er samfundet ikke fulgt med og p mange omrder

handler vi stadig efter gamle dogmer. Spanien har nu som det frste land i verden modigt valgt at overskride grnsen mellem mennesker og dyr ved at give aber som Hiasl rettigheder. Rettighederne er bl.a. at kunne undg slaveri og tortur og at f sit liv beskyttet. Hiasls historie viser, hvordan dyrs ejendomsstatus skader dem, ligesom vi i dag ogs ved, at dyr kan lide og fle smerte. Den viden vi har i dag om i hvor hj grad mange dyr oplever verden ligesom vi selv gr, betyder at vi m flytte gamle grnser, hvis vi nsker et retfrdigt samfund. Under en debat om Spaniens nye lov i DR2s program Deadline spurgte vrten, hvad det nste skridt nu ville blive. Skal melorme f.eks. have rettigheder? Det er der selvflgelig ingen der mener, men hvor grnserne skal trkkes er noget, der uden tvivl vil blive udviklet gradvist. Det er klart, at alle dyr som har et flelsesliv og er i stand til at opleve at have et drligt liv ogs br beskyttes imod de ting, som kan skade det. Aber som Hiasl ligner mennesker mest, men det betyder ikke, at andre dyr ikke i lige s hj grad fortjener rettigheder. Deres lidelse er i hvert fald ikke mindre, fordi de ikke ligner os.

Spanien har nedbrudt en kunstig grnse, som er en hmsko for sand beskyttelse af dyr. Der er stadig en lang rejse foran os, men debatten er startet og vil ikke slutte, fr vi har nye traditioner, der bygger p fornuft og respekt i stedet for gamle dogmer.

Abernes verden
Der er fire abefamilier, hvoraf mennesker er den ene og gorillaer, chimpanser og orangutanger udgr de 3 andre. Gorillaer og chimpanser findes kun i Afrika, mens orangutanger ogs findes i Syd st Asien. Mennesker og chimpanser deler 99 procent af deres aktive genetiske materiale FN forudsiger, at nogle arter af aber vil vre uddde indenfor en generation.

Af: Tanja Kryer Jrgensen

Hovedparten af de ker der findes i Danmark, holdes i store intensive kvgbestninger. Disse bestninger mder stigende kritik grundet alvorlige dyrevelfrdsmssige problemer. Begrebet taberker dkker over udpinte ker som vanrygtes i den danske mlkeindustri, oftest uden at landmand eller fdevarekontrol griber ind. Der er ofte tale om gamle eller p anden vis svage ker, som ikke kan klare sig i konkurrencen mod de andre ker i stalden. Anima har for nylig vret ude at se p et kvghold med en stor andel af skaldte taberker.
Man er p det seneste begyndt at tale meget om taberker inden for landbruget. Taberker er de ker i intensive kvghold som bde fysisk, mentalt og socialt bukker under for de pressede forhold. Moderne kvgbrug er store lsdriftsbrug oftest med mere end 100 ker pr. stald. I lsdriftsstalde skal kerne konkurrere om spisepladser, hvilepladser og malkerobotter. Under disse forhold vil unge og strke ker klare sig bedre end ldre eller p 11 % af kerne i intensive bestninger er taberker. Bl.a. derfor aflives op mod 40.000 ker rligt fr tid. Kerne i intensive stalde kommer normalt ikke p grs, men gr inde ret rundt. Nr dyrene gr inde p meget lidt plads, fr de svage og mme muskler og led. Ofte er staldene ikke belagt med tilstrkkelig strelse, hvilket ger antallet af ker som har liggesr, hudafskrabninger og andre lsioner. Desuden resulterer de enorme yvere som kerne er fremavlet til at bre rundt p, talrige klvinger samt drlig pleje af dyrenes klove, at en stor andel af malkekerne i en bestning har rygproblemer, benskader og hofteskred. Jo ldre kerne er, desto mere udpinte er de, og risikoen for at ende som taberko stiger derfor voldsomt. Forskning har vist, at jo flere ker der er i en bestning, des flere taberker er der. Desuden er der en langt strre andel taberker i bestninger som ikke kommer p grs, end i bestninger som kommer p grs. Ker der har ben-, ryg-, hofte- og yverproblemer skal iflge dyrevrnsloven enten behandles eller aflives. Alligevel gr mange mbenede malkeker rundt i de danske stalde med nedslidt ryg, yverbetndelse og mudret hrlag. For ofte undlader landmndene at behandle dyrene og venter i stedet til de kan sende de syge og svage ker til slagting. En ko som behandles eller aflives i stalden, skal nemlig destrueres, hvilket betyder at landmanden ikke tjener penge p den pgldende ko. En slagtet ko derimod giver penge i kassen. Derfor ender taberkerne oftest deres miserable liv p slagtebnken udpinte og vanrygtede.

I 2007 blev 2000 landmnd kontrolleret af fdevarestyrelsens dyrlger. Dyrlgerne mtte indskrpe over for 500 landmnd, at de skulle overholde dyrevrnsloven. (Kilde: Politiken 8. august 2008)

En ko med yverbetndelse er segnet sammen p stengulvet i affring og urin fra de andre ker. Fra 1980 til 1998 steg en kos mlkeproduktion fra 5,3 til 7,5 ton mlk om ret. Dyrene presses til at producere langt mere end naturen har tiltnkt - og yverbetndelse er en af de smertefulde konsekvenser.

ko str samEn udpint og nedslidt vggen i stalden. menbjet langs -25 r, i I naturen lever en ko 20 ikke ldre malkestalden bliver de ker sammen end 5-6 r fr de knk p slagteriet. og sendes

anden mde svage ker. Taberker er ker som taber i konkurrencen med de andre ker. De er tynde, har mat og beskidt pels, har sr og hudafskrabninger og virker ofte nedtrykte og uden energi. En Ph.d.-afhandling fra forskningsstationen Foulum viser, at op til

AFSLRING

Taberker
- Anima p uanmeldt besg p mlkegrd

ROSKILDE 08
rets Roskilde Festival blev traditionen tro en gigantisk succes for Anima. Sammen med vores venner fra det svenske Djurens Rtt rejste vi for 5. r i trk Animateltet p Roskildes prvede marker. Mens stemningen steg stt over lejrene, bd Anima velkommen til samtale og diskussion om dyrs rettigheder og hvad vi alle kan vre med til at gre for at hjlpe dyrene. P en festival har folk den tid og det overskud, der ofte er ndvendigt for at tage nye ideer til sig og der var sjldent et roligt jeblik i de 8 dage boden var ben fra 10-24. Som noget nyt i r inddrog vi forskellige happenings, som fx den tankevkkende mennesker i kdbakker event. I r samlede vi ogs underskrifter til Dan Jrgensens kampagne 8 Hours i EU, hvor han kmper for at samle 1 million underskrifter for at dyr max m transporteres 8 timer. Det blev til en meget lang rulle med mange tusinde underskrifter! Som flge af vores happenings var festivalpressen ofte p besg i lejren. Og det blev til et par super positive indlg p festivalens side. Ogs DR kiggede forbi til en snak om Anima og dyrs rettigheder. Man kan tydeligt mrke at Anima er ved at blive et navn folk forbinder med dyrevrnsarbejde og dyrs rettigheder. Det blev ogs et r med mange rekorder - det bedste vejr, den bedste medieomtale, flest happenings og rekordmssig antal materialer, der blev flet vk fra boden og uddelt til interesserede. Blot 3 dage inde i festivalen var det meste af vores materiale snuppet og vi mtte hurtigt ind til byen og hente mange flere kasser. Alt i alt er der blevet taget over 12.000 hfter, flyers og foldere med fra Anima teltet :) Vi fik ogs rekordmange nye medlemmer, men hey vi havde ogs en ninja turtle p vores team. TURTLE POWER! Det blev til 270 nye medlemmer under festivalen, s velkommen endnu engang til alle jer! Det havde ikke vret det samme uden alle de fantastiske samtaler vi fik med jer!

anima2forum

DEL DINE GRNNE OPSKRIFTER

Vi er stolte af at kunne prsentere Animas nye opskriftsforum, hvor du kan dele dine bedste vegetariske retter, lgge billeder op, give andre opskrifter karakterer og kommentere dem. Der findes allerede en masse lkre retter p siden nu, som er en del af re-lanceringen af Animas infoside om vegetarisme. Besg siden - del dine opskrifter og find ny inspiration til lkre retter p:

P anima2 forummet kan du skrive, om alt der rr sig i dit liv, der er relateret til dyreret. Med over 600 brugere har vi Danmarks strste forum for aktive dyrevenner. Klik forbi p: anima2.dk/forum

www.vegoland.dk

ANI MA P MTV
MTV er et ikon for ungdomskultur og har siden sin start i 1980erne vret de unges foretrukne musikkanal. Derfor var det med stor glde, at Anima i lbet af sommeren havde mulighed for at vise vores kampagne Hvis du vidste p kanalen. Kampagnen gav et indblik i dyrefabrikkernes virkelighed og stillede sprgsmlet: Hvis du vidste, hvor meget de lider, ville du s gre noget? Spottet viser bl.a. hvordan grise og kyllinger lever i store produktioner. Efter at have set vores spot besluttede flere tusinde unge sig for, at de gerne ville gre holdning til handling og de bestilte fluks et gratis vegetarisk starter kit og mere information om dyrs vilkr i industrilandbrug via sms. Hvis du ikke har set vores spot, s er det ikke for sent. Du kan besge den helt nye hjemmeside hvor videoen findes. Det er ogs muligt at lgge den ud p sin blog, hjemmeside eller videresende den via Facebook og MySpace, s endnu flere kan blive bevidste om dyrenes problemer.

Annoncen blev mulig da en meget geners donor en dag fortalte at han gerne ville sponsere en tv-annonce for Anima. Vi blev naturligvis utroligt rrte over dette tilbud, da det uden sammenligning er den strte donation Anima har modtaget fra en privat donor. Du kan selv se spottet inde p vores opdaterede hjemmeside:

www.vegoland.dk

RUNNING FOR LIFE - 42,2 km fo r dyrene Thorbj

rn lb et maraton for at sttte dyrene. Ls om processen og vr med p Animas lbehold .
Lidt fr nytr spurgte min gode ven Adam mig om ikke jeg ville vre med til at lbe Copenhagen Marathon d. 18. maj. Marathon ld rimelig heft igt i mine rer, men da jeg altid hold er af en god udfordring accepterede jeg uden alt for megen tven. Jeg startede bldt ud og i starten kunne jeg kun lbe 3 km ad gangen og det var ikke just motiverende, men som ugerne skred frem gedes distancerne og pludselig blev 10-12 km en almindelig distance. Det s ud til at jeg ville vre maraton-klar en uge eller to fr lbet. DET ETISKE DILEMMA Midt i min sportslige fremgang beg yndte jeg at tvivle p det hold, jeg hav de meldt mig til. De havde nemlig en sponsoraftale med Landbrugsrdet og jeg begyndte straks at tnke p triste svinefabrikker. Ville jeg virke lig gerne lbe med deres logo? Efte r nogen overvejelse skrev jeg til Natu rli Foods for at hre om de ikke kun ne tnke sig at sttte en glad vegane r, som str 100% inde for deres prod ukter. Det ville de gerne og de gav 1.000 kr. som jeg kunne donere til Anim a. P forunderlig vis kom jeg til at star te forrest i feltet. En venlig dame gjor de mig opmrksom p at det kun var for dem der lb DM, men da der var under 2 min. til start mtte jeg bare blive der. De frste 20 km gik problemfrit og jeg flte mig godt tilpas, men derf ra begyndte jeg gradvist at mrke at jeg ikke var helt i toptrning. Efter 26 km passerede jeg Rdhuspladsen igen og jeg nede lige at f et glimt af min cykel der holdt i en sidegade. Det ville have vret rart, hvis man lige kunne hav e cyklet de sidste 16 km. Men det lykkedes og da jeg passere de mlstregen efter 4 timer 44 minutte r og 4 sekunder lftede jeg armene i vejret. Og tnk lige engang hvis vi var man ge der meldte os til sdanne lb og sgte sponsorer og donerede pengene til dyrene. Hvis man kan f 1000 kr. per person s kan det jo godt lbe op i en god sjat penge. Jeg hber and re vil have lyst til at lbe med en and en gang. Vil du vre med s send mig en e-mail til thorbamse@hotmail.com

ANIMA 2

ETIK

LIVET SKAL LEVES

Af: Jan Sorgenfrei (specialeskrivende p filosofi) Som dyrevenner kan vi alle tilslutte os, at den praksis der foregr i et industrielt landbrug er dybt kritisabel. Intelligente og flende individer holdes indesprret i bure og bse s sm, at de end ikke kan vende sig om. De vil aldrig se himlen, indnde frisk luft eller mrke jord under deres fdder. Det har fet mange der bekymrer sig om dyrs1 velfrd til at vende industrilandbruget ryggen og i stedet kbe kd fra fritgende og kologiske dyr. Vi ved, at der stadig er alvorlige dyrevelfrdsmssige problemer forbundet med disse produktioner, men lad os antage at der fandtes en produktionsform, hvor dyr levede i naturlige omgivelser med deres afkom, indtil den dag de skulle slagtes. Lad os ogs antage at der fandtes en type slagteri, hvor disse dyr blev aflivet af specialuddannede dyrlger under samme forhold som gamle syge kledyr aflives ved i dag. Dette scenarie er som nvnt milevidt fra bde kologisk og fritgende produktion, men lad os antage, at det findes. Det sprgsml jeg vil undersge her er: Er det et etisk problem at spise kd fra disse dyr? For at besvare dette sprgsml m vi stille os selv et af filosofiens strste sprgsml: Hvornr er det forkert at slutte et liv? At dette er et grundsprgsml kan ses af de omrder det har betydning for, som fx abort, aktiv ddshjlp, selvforsvar, henrettelser og krig. Jeg skal ikke forsge at inddrage nogle af disse emner her, men blot illustrere hvorfor, der er skrevet hundredevis af filosofibger om at slutte liv. SKADER DDEN DEN DDE? Den grske filosof Epikur, skrev om det selvmodsigende i at frygte dden: Nr vi er, er dden ikke tilstede, og nr dden er, er vi ikke tilstede. Hvordan kan man meningsfuldt sige at den dde er drligere stillet, sprger Epikur, nr hun slet ikke eksisterer lngere? Forestil dig en lykkelig kvinde. En nat mens hun sover stopper hjertet pludselig af uforklarlige rsager med at sl og hun vgner aldrig igen. Hvordan kan vi sige, at denne kvinde er drlige stillet nu, nr hun ikke lngere eksisterer? Der er mange grunde til at kvindens dd var frygtelig, fx for hendes familie og venner, men da hun dde uden at opleve noget som helst, og nu er dd, kan det vre svrt at forklare hvorfor hun skulle vre drligere stillet. Selv om vi mske ikke umiddelbart kan forklare det, finder vi hendes dd tragisk af hensyn til hende selv. Skader dden dyr? Forestil dig en glad gris der bliver aflivet p det forestillede slagteri, hvor dyr ikke lider. Det vgtigste argument for at dden ikke skader grisen er at den ikke oplevede smerte da den dde. Men her m vi trde varsomt kvinden i eksemplet ovenfor led heller ikke da hun dde det er ikke ensbetydende med at dden ikke var et tab for hende. Lad os g videre og kaste lys over de sprgsml der nu har rejst sig. DET DER GR LIVET VRD AT LEVE Alle flende individer har en livskvalitet, der varierer efter hvor stort et indhold vi har af det man i filosofien kalder det der gr livet vrd at leve. Det der gr livet vrd at leve varierer mellem du og jeg, selv om vi nok ogs har mange sammenfald. Det der gr livet vrd at leve for nogen kan vre vrdilst for andre, men det ndrer ikke p, at vi br vise hensyn til personens interesse i at opn dette (med mindre dette indebrer at de skader andre). Frimrkesamleren og bjergbestigeren ryster p hovedet af hinanden, men hver isr fylder de livet med oplevelser, der for dem gr livet vrd at leve. Den samme relation eksisterer mellem mennesker og fx grise. Grise finder den strste nydelse i at bruge deres snuder til at rode op i jorden og finde sm delikatesser og kan man kle ned med et dejligt mudderbad

er dagen komplet. Mennesket dmmer disse interesser som banale og lavtstende, men fra grisens perskeptiv er dette et perfekt liv. Samtidig har vi en lang rkke fllesinteresser med grisen, som fx plejer meget nre og krlige relationer med sine unger. Alle der deler livet med en hund eller har get tur med en har p et tidspunkt sikkert oplevet at hunden fr langt mere nydelse ud af denne tur end man selv gr. Den lykke hunden oplever gennem at lbe, snuse og rulle sig overstiger ofte den lykke, vi selv fr ud af en sdan tur. Det er mske ikke s underligt, nr man tnker over at for hver sanseevne mennesket har findes dyr, hvis evner langt overstiger vores. rnens syn er menneskets langt overlegent, ligesom rvens lugtesans og kaninernes hresans. Hvorfor skulle mennesket vre andre dyr overlegent i forhold til oplevelse af nydelse (eller smerte)? Hver dag er fyldt med potentiale for oplevelser med det der gr livet vrd at leve. Dden er alts ikke bare alle oplevelsers ophr, men samtidig alle muligheders ophr. Alle muligheders ophr er mske det strste tab et individ kan blive udsat for, menneske eller dyr - og dermed forklarer det, hvorfor dden er s alvorligt et tab for individet. TRAGEDIER Det samme kan belyses ved en af menneskets dybeste intuitioner, forholdet mellem dden, alder og tragedie. Alfred sover stille ind 93 r gammel efter at have levet et fuldt liv, fyldt med alt det der gr livet vrd at leve. Jacob bliver drbt p stedet i et trafikuheld som 8 rig. Alle vil vre enige om at Jacobs dd er langt mere tragisk end Alfreds, faktisk vil de fleste nok slet ikke betragte Alfreds bortgang som tragisk, men som vrende en naturlig afslutning p hans liv. Jacobs dd er derimod en ubetinget tragedie, isr fordi han havde hele livet for sig. (Der er mange grunde til at Jacobs dd er tragisk, han forldres tab

bl.a. men det er tabet af livets muligheder der er den strste tragedie set fra Jacobs perspektiv) I industrielt svel som kologisk og fritgende landbrug glder det, at dyrene sendes til slagtning langt fr de naturligt ville d. Aldersmssigt er dyrene p enten baby eller brnestadiet, nr de fragtes til slagteriet og omdannes til bffer, frikadeller og plser. De dyr der slagtes havde hele livet for sig for mange arter op til 20-25 r, men vi vlger at slutte deres liv for vores smagslgs og traditioners skyld. DET STRKESTE ARGUMENT? Argumentet for at spise disse dyr, idet de har haft et godt liv, er paradoksalt nok i stedet det strkeste argument for ikke at spise dem. Hvis et individ har udsigt til et langt liv fyldt med alt det der gr livet vrd at leve, er det vrste der kan ske for dette individ at miste sit liv af prcis den samme hovedrsager som nr vi finder det tragisk at et barn dr en al for tidlig dd begge havde de hele livet for sig. Men hvorfor finder mennesket det s ikke intuitivt tragisk at en kalv eller gris sendes p slagteriet som 2 rig? Der er mange biologiske og psykologiske rsager til det, men vores fordomme om dyr spiller ogs ind, svel som vores opdragelse og traditioner. Alligevel tror jeg at mange mennesker ville have svrt ved selv at skulle drbe et lykkeligt og sundt dyr blot for vores smagslg uden at finde situationen en smule tragisk. Al ovenstende kan koges ned til: Jo bedre livet er, desto vrre er det at miste det. Og dette gr sig gldende for bde mennesker og dyr. Men hvis dette er sandt og vi vlger at spise kd fra dyr der har haft gode liv, s skader vi dem fra dette perspektiv langt mere end de dyr, der har tilbragt hele deres liv i en bs. For grisen der ikke kan vende sig i bsen er dden ikke et tab den lever allerede et liv, der ikke er vrd at leve. Dette efterlader dyrevenner med et umuligt dilemma. Enten sttter vi dyremishandlingen i industrilandbrug eller ogs slutter vi liv, der er fyldt med det, der gr livet vrd at leve. Ingen af de to valg respekterer dyrenes interesser. Dden er det strste tab et sundt og lykkeligt individ kan udsttes for menneske eller dyr. Den danske debat om dyreetik er fokuseret p, hvordan dyrene behandles mens de lever og det er helt benlyst en enorm vigtig diskussion, da ubegribeligt mange dyr lever tragiske liv. Men debatten slutter ikke ved forbedrede leveforhold. Dden er ikke bare en filosofisk finurlighed, uden verdslige konsekvenser, den er som jeg starter

med at beskrive et alvorligt emne der er skrevet hundredevis af bger og artikler om og nu flere end nogensinde om problemet i at slutte dyrs liv. Anima anbefaler som den eneste dyrevrnsforening i Danmark vegetarisme som en mde at undg ovenstende dilemma. Men tanken er ikke fjern fra andre af landets strste dyrevrnsforeninger. Bl.a. konkluderer Ole Mnster, formanden i Dyrenes Beskyttelse, i sin bog Dyrs rettigheder at vegetarer er de eneste der kan have helt ren samvittighed2. Kan man kalde sig dyreven, hvis man spiser sine venner? Dette emne blev for nyligt diskuteret blandt foredragsholderne ved en dyrevrnskonference arrangeret af Dyrenes Venner. Desvrre er etisk vegetarisme stadig betragtet som radikalt af mange danskere og det er grunden til at det ikke diskuteres mellem landets dyrevrnsforeninger og deres medlemmer. I Anima ser vi anderledes p det vi nsker en ben debat om alle de ting man kan gre for at hjlpe dyr. Hvis vi ikke gjorde det - ville vi s virkelig arbejde helhjertet i dyrenes interesser? Som dyrevenner er vi ndt til at undersge betydningen af vores handlinger for dyrenes skyld. Hvilke konsekvenser disse overvejelser m fre til er det kun dig der kan afgre.
Noter: 1. Dyr er for bred en kategori i dets terminologiske betydning. Alt fra mennesker til ml er biologisk set dyr. Nr jeg bruger ordet dyr fremover i denne tekst er det specielt landbrugsdyr jeg tnker p. 2. Ole Mnster: Dyrs rettigheder, Thorup, 2003.

DENNE ARTIKEL KAN DISKUTERES Du kan kommentere og debatere denne artikel p Animas forum: www.anima2. dk/forum - Klik i kategorien Dyreret og vlg trden Livet skal leves

Nye pletskud fra Nutana

GULERODSNUGGETS
Gulerodsnuggets er lette og sprde grntsagsbidder, med en fortrinlig smag. Brug dem som tilbehr i stedet for kdet eller fx i pitabrd, med friske grntsager. 100 % vegetabilske og med et lavt fedtindhold.

SPELTNUGGETS
Sunde bidder baseret p kologiske grntsager, som gr det let at f flere grntsager i den travle hverdag Med velafstemte krydderier og en sprd panering som gr dem til en sikker vinder hos bde brn og voksne. 100 % vegetabilske og med et lavt fedtindhold.

Sprde gulerodsnuggets med nudler & grntsager

Af: Mia Sommer
Til 4 personer Ingredienser 2 pakker gulerodsnuggets fra Nutana 1 pakke nudler (gerne chili) (250 g) 1 rd peberfrugt 1 bakke champignoner 1 broccoli 1 dse ananas 1 dse kokosmlk 2 fed hvidlg 2 tsk. salt Evt: Ciabattabrd Mangochutney

Foto: Kasper Sommer

Sdan gr du:
Gulerodsnuggets varmes i ovnen efter anvisningen p pakken. Nudlerne lgges i bld i kogende vand i 3 minutter.

Peberfrugten skres i tern, champignonerne skres i skiver og broccolien hakkes. Lynsteg til det er nogenlunde bldt. Ananassen skres i tern og kommes i gryden.

Hvidlget presses og steges lidt med. Derefter blandes det hele med kokosmlk og nudler, og det smages til med salt.

Til sidst anrettes maden p et fad, og gulerodsnuggetsne puttes ovenp. Det anbefales at spise mangochutney og brd til.

Velbekomme

trykt med sttte fra: