Krise?

Kriser er aldrig gode for velgrende foreninger, men de industrier vi arbejder for at stoppe har endnu drligere vilkr. Ved en pelsauktion i december faldt priserne over 20%, hvorefter de i februar faldt over 10% yderligere. Selv producenter af de billigste kyllinger, der ses i kledisken som 5 for 100 kr. er i problemer. I USA er antallet af kyllinger, der bliver opdrttet faldet for frste gang siden 1975. Vi skal bruge denne krise til at bygge p det momentum, som vi har for at skabe flere sejre dyrene, der har s desperat brug for vores hjlp. Ved at fastholde vores arbejde kan vi sikre, at vi kommer styrket gennem svre tider uden at mtte indskrnke vores programmer. Derfor beder jeg alle om at huske dyrene igennem denne svre tid. Sammen har vi en unik mulighed for at gre krisen til et vendepunkt for dyrene.
Malene Birger er ikke alene en fantastisk populr modedesigner med stigende salgstal trods den meget omtalte finanskrise. Hun er ogs fantastisk stdig, nr det kommer til at fortstte sin brug af pels i sine designs. Dette kan undre, nr hun er en udtalt sttte og ambassadr for Unicef, som gr meget op i at gre en forskel i verden samt fremst som en ansvarlig og velgrende kraft for brn i nd. Det undrer endnu mere, nr man p mange billeder i mode- og sladderblade ser Malene Birger sammen med sin elskede hund, Delhi. Hvorfor skal hunden Delhi til kendisfester, nusses og have julegaver, nr Mikkel Rv skal leve et ensomt liv i frygt p 1m2, inden den fr strm fra mund til endetarm og ender som en undvendig pelsjakke?

Dyrenes Stemme starter ret i et frisk format. I r vil bladet udkomme 2 gange om ret som Dyrenes Stemme og 2 gange om ret som Dyrenes Stemme update, hvor vi vil lgge srlig vgt p et aktuelt emne, der har behov for srlig opmrksomhed netop nu. 2009 bliver et r, hvor flere sager som Anima lnge har arbejdet for bliver afgjort. Vi ser frem til vedtagelsen af et forbud mod rvefarme, en afgrelse af et importforbud mod slpels til EU og en banebrydende revision af hvordan dyr bliver slagtet. Dette er blot nogle eksempler p de sager, som hele tiden prger Animas politiske arbejde for at skabe fundamentale forandringer for dyr og at afskaffe de vrste og mest meningslse former for dyremishandling Dyrene er p mange omrder kommet ind i politikken pga. bred folkelig opbakning og mange mennesker som stiller krav og er villige til at forandre deres liv fra dag til dag, nr det handler om hvad de kommer i indkbskurven og hnger i kldeskabet. Hver dag er vores stemme med til at afgre dyrenes forhold, og i disse krisetider har vi en unik mulighed for at stte trumf p vores indflydelse.
Eftertryk tillades med godkendelse fra redaktionen og kildehenvisning.

Tanja Kryer Jrgensen Formand

MORGENSTUND HAR GULD I MUND

Da New Yorks borgmester Michael R. Bloomberg ville fremskynde forret ved at tvinge murmeldyret Chuck ud af sin lune hule fik han et ordentligt nap i fingeren. Frst havde han forsgt at lokke Chuck frem med en majskolbe uden held og da den samlede presse ventede blev borgmesteren lidt for ivrig og lftede murmeldyret op foran presskorpset. Chuck kvitterede med et bid Chuck er nu blevet pensioneret og forhbentlig har New York lrt en lektie om at man ikke kan skal tvinge dyr til at underholde.

Redaktr: Joh Vinding Ansvarshavende redaktr: Tanja Kryer Jrgensen Skribenter: Bente Tolley Peter Schliemann Tanja Kryer Jrgensen Malou Sndergaard Thorbjrn Schinning

Layout: Jan Sorgenfrei Lserbreve

jv@anima.dk

anima
Dyrenes Stemme udgives af Anima Foreningen For Alle Dyrs Rettigheder.

Kontakt: Anima Carit Etlarsvej 10, kld 1814 Frederiksberg C Mail: info@anima.dk Telefon: 35 10 70 70 Mobil.: 28 89 26 65 Giro: +01 1-690-0532

Oplag: 6.000 eksemplarer

MALENE BIRgER
Allermest undrer det mske, at hun fortstter med at slge pels, nr man tager i betragtning at Anima siden 2005 har forsgt at komme i dialog med hende om denne problematik, og i hele 2008 har krt en intens kampagne for at f hende til at droppe pelsen en kampangeder stadig krer i 2009. og nok ogs for profittens, skyld. Det viser sig nemlig, at kunder vender om i dren, nr vi informerer dem om, hvilke lidelser dyrene gennemgr for at ende som triste pelskraver mm. Malene har hidtil valgt den stdige linie, men vi ved, hvad der skal til. VORES VBEN: VEDHOLDENHED Med vedholdenhed skal stdighed fordrives. Enhver forlder ved, at den bedste mde at vnne sit barn af med vedvarende drlig adfrd er at st fast ved sine krav og det gr vi! Hver fredag og lrdag i pelsssonen str vi foran Malene Birgers butik ved Antonigade 10 med bannere og flyers, der informerer om, hvordan pelsdyrenes vilkr er. Man kan efterhnden tydeligt mrke at vi har vret der i lang tid, for rigtig mange mennesker omkring Malene Birgers butik takker pnt nej til vores flyers, fordi de allerede har lst dem og skrevet en mail til hende. Igen i r valgte vi at ge presset ved at arrangere en demo til hendes glam-

- ddens designer
ourse modeshow d. 6. Februar. Dette arrangement blev en ny milepl for Anima, da der var mindst 75 dedikerede dyreretsaktivister der valgte at bruge fredag aften p at fortlle Malene Birger og hendes modeinteresserede gster, hvad vi synes om at bruge pels fra mishandlede dyr. Dette er 3 gange s mange aktivister som vi kunne mnstre sidste r til modeugeprotesterne og det tegner lyst for fremtidige events! Vi fik da ogs en pn omtale i bl.a. Politiken og Ekstra Bladet. Hvis det er strre og mere kreative events der skal til for at lgge pres p samt f medieomtale, jamen s er det, hvad vi gr. Vi bliver ved indtil Malene Birger giver efter og tager dyrenes parti.

Dyrevenner i rhus smider tjet midt i februarkulden for at protestere mod Malene Birger STDIgHED ER EN DYD Vores kampagne mod Malene Birger er den sidste rest af vores virkeligt succesfulde IC Companys kampagne som endte med at ICC blev pelsfri i 2008. Det var alts store mrker som Peak Performance, InWear, Designers Remix og Tiger of Sweden, som valgte at vre dyrevenlige for etikkens,

DU KAN HJLPE
Send en mail til Malene Birger og bed hende vise medflelse for dyrene p: mab@bymalenebirger.com Besg Malene Birgers butik p Antonigade 10 og sprg personalet om hvorfor de p trods af tallse opfordringer stadig slger pels, og lad dem vide at du ikke agter at handler der s lnge de ikke har en pelsfri politik, og at du vil sprede ordet til s mange som muligt. Bestil kampagnemateriale mod pels fra www.anima.dk Meld dig som aktiv, s fr du e-mails nr vi laver arrangementer i dit omrde. Tilmeld dig fra www.anima.dk

Malene Birger byder p blodig mode igen i 2009

Fakkeloptog mod blodig pelsmode trak over 100 mennesker i Anima Aalborg i februar. Optoget gik forbi alle byens pelsbutikker.

KAMPAGNENYT

kastration stoppes
FREMSKRIDT: Anima og mange andre dyrevrnsgrupper har lnge arbejdet for, at landbruget stopper med at skamfere dyr for at f dem til at kunne leve under de utlelige forhold, som de bliver budt i moderne dyrefabrikker. I stedet for at skre dele af dyrene burde forholdene naturligvis ndres, s dyrene kunne udleve deres naturlige adfrd. Blandt de mange overgreb dyrene udsttes for er rutinemssig afklipning af haler (ls mere om dette side 13), afklipning af nb og nedslibning af tnder er alle ting, som dyr i industrilandbrug jvnligt udsttes for. Nu tages et skridt for at stoppe et overgreb ved et forbud mod ubedvet kastration af griseunger. Ubedvet kastration af grise udfres alene for at f kdet til at smage bedre. Forbuddet trder i kraft fra 1.januar 2010. Anima hber dette bliver frste skridt mod at stoppe den generelle skamfering af grise og andre dyr i industrilandbruget.

Ubedvet

NYT FRA ANIMA

MEDIE: Anima advarede op til jul danske forbrugere mod at kbe pels i julegave. rsagen var en ny beslaglggelse af tusinder af hunde- og kattepelse i modens hovedstad, Paris. Pelsene var p vej i julehandlen, da toldere i forstaden Villepinte nr Paris slog til og beslaglagde dem i en stor aktion. Tolderne blev opmrksomme p en meget kraftig dyrelugt fra tjet, der var deklareret som imiteret pels. Fangsten blev 4034 rmelse jakker og frakker med kraver lavet af hundepels.

Kastration af smgris

Rveprotest
AKTUELT: Et forbud mod rvefarme i Danmark er blevet forsinket igen. Egentlig skulle en afklaring af sprgsmlet have vret klar midt i februar mned, men da Dansk Kennel Klub og Danmarks Jgerforbund indledte en kampagne for fortsat at have tilladelse til at holde rve i bur, som bruges til at trne hunde til gravjagt. Rvene sttes i en kunstig rvegrav og herefter skal hunden angribe det gitter, som findes i graven for at holde hund og rv adskilt, mens den gr intenst. Dette er naturligvis ikke acceptabelt. Baggrunden for et forbud mod rvefarme er, at man ikke kan anvise regler, hvor dyrene har en acceptabel velfrd. Sprgsmlet har frt til, at beslutningen frst ventes klar i slutningen af april mned. S snart der er nyt om sagen vil det kunne lses p hjemmesiden og i det nste blad.

GOD ANTI-PELS PR OP TIL JUL

Tjet blev efterflgende testet af Ile de France laboratoriet, hvilket afslrede at de var helt eller delvist hunde- og kattepels. Frankrigs nationale naturhistoriske museum bekrftede hurtigt, at der var tale om hunde- og kattepels. Import og handel med hunde- og kattepels er ulovlig i hele EU siden 2007, hvor regulative CE n1523/2007 blev vedtaget. Men det har ikke forhindret forretningsmnd i at importere den billige pels. Opfordringen blev bl.a. dkket af Jyllands Posten og EkstraBladet.

Nye modehuse vlger pels fra

FTEX?
AKTUELT: Vi har modtaget mange henvendelser om, at Ftex stadig slger rvepels. Anima har modtaget en udmelding fra Dansk Supermarked om, at man vil afvente lovgivningen omkring et forbud mod rvefarme i Danmark. Dette trkker ud, men vi forventer en udmelding fra Ftex, nr loven om forbud mod rvefarme er vedtaget.

Tina Casmose er en up and coming de-

Men tnk p pengene!

LANDBRUG: Antallet af historier i medierne om hvor mange penge dansk industrilandbrug indbringer nationen, er uden ende. Men en ny opgrelse fra landbrugskonomen Jan Holm Ingemann fra Aalborg Universitet viser en anden historie. Han har beregnet, at dansk landbrug hvert r modtager svimlende 18 milliarder kr. i direkte og indirekte sttte. Det svarer til, at hver landbrugsbedrift fik 392.000 kr. efter skat i sttte. Chefkonsulent i landbrugsrdet Klaus Jrgensen bekrfter tendensen til Information, hvor han udtaler: Men det er da rigtig, at de milliarder landbruget fr i direkte sttte, har stor betydning. Uden de penge ville indtjeningen vre negativ.

signer, der har vist, at man kan skabe stilfulde kreationer uden pels og samtidig med omtanke for miljet. Se hendes Eco not ego kollektion p: www.casmose.com Begge firmaer har tilsluttet sig det internationale program for pelsfri handel ved at underskrive en kontrakt om ikke at slge pels i fremtiden. Ikke bare danske designere, men ogs store internationale kder har tilsluttet sig programmet for pelsfri handel.

Wackerhaus var et af de nyeste firmaer,

Hvis nogen fortller dig, at vi bliver ndt til at acceptere drlige forhold for dyr, fordi landbruget tjener mange penge til Danmark, s kan du med sindsro henvise til Jan Holm Ingemanns tal.

der viste deres kollektioner ved et flot show til Kbenhavns modeuge i februar 2009. Men firmaet har ikke bare styr p de nyeste trends p modefronten - de har ogs valgt en pelsfri politik, som en naturlig del af deres sociale ansvar. Trine Wackerhaus er kendt som en af Danmarks mest lovende unge designere, hvis kollektioner altid er ventet med spnding i Danmark og udlandet.

Direktren for MANGO, Xavier Carbonell, underskrev kontrakten om en pelsfri politik, som betyder at tusinder af butikker verden over har givet en meget klar udmelding om, at de ikke vil forhandle pels i fremtiden.

Metrohunde i

Moskva
METRohUnDEn MALchIK Malchik var en af de mange gadehunde i Moskva og holdt til ved Mendeleevskaya Station. Malchik, som betyder dreng, var kendt blandt bde metrobrugere og dem som arbejder i metroen. Han kunne charmere sig ind p alle med sit blide og muntre sind. I Moskvas metro-undergrund levede han i mere end tre r i fredelig sameksistens med metropassagerer, butiksindehavere, turister og andre hunde, indtil han p tragisk vis blev drbt af en forstyrret kvinde. Kvinden, en kendt russisk fotomodel, krte i metroen med sin egen hund og ville ikke have at Malchik nrmede sig. Derfor pudsede hun frst sin egen hund p ham for derefter at trkke en kkkenkniv frem og stikke Malchik ned. Folk kom lbende til for at hjlpe Malchik, men der var intet at gre, og han dde af sine kvstelser. Tabet var stort for de mennesker som kendte Malchik, og butiksindehavere og passagerer startede en indsamling. Sammen satte de en bronzestatuen af Malchik op med inskriptionen medflelse. Statuen str i dag som et evigt minde om Malchiks blide vsen - og som et symbol p en by med et ganske srligt forhold til sine gadehunde. MOSKVAS gADEHUNDE Der lever i dag mere end 100.000 gadehunde i Moskva. Andrej Neuronov, som er zoolog og etolog, har studeret Moskvas gadehunde og mener at hundene har fet en helt srlig plads i storbyboernes hjerter. Andrej forklarer hvordan den almindelige borger identificerer sig med gadehundene og derfor hjlper dem til et bedre liv p gaden ved at fodre dem eller blot lade dem leve et liv i ro og mag lige som byens vrige indbyggere.

INDBLIK

Men sdan har det ikke altid vret. I Sovjettidens Rusland, indtil 1991, var Moskva prget af den retlinjede kommunistiske tankegang. Dengang var der ikke plads til ukontrollerede elementer i byen ssom gadehundene, som var forvist til storbyens udkant. Men efter sovjetstyrets fald er antallet af gadehunde i Moskva steget voldsomt. Andrej fortller videre, at gadehundene har fet meget bedre forhold i byen i takt med at velstanden er steget. Tidligere levede hundene i byens udkantsomrder, hvor der var skrald og industriaffald at finde. Men efterhnden som den almindelige storbyboer fik flere penge mellem hnderne, faldt der mere og mere af til hundene inde i byen. Frokostrester, restaurantaffald og lignende er guf for en gadehund. Hundene har tilpasset sig den forandring der er sket i menneskenes verden og de har gjort det forbavsende hurtigt. I dag kan man se Moskvas gadehunde bevge sig trygt og bevidst ud og ind mellem vinterstvler og stilethle. Nr de skal over gaden, stiller de sig ved en fodgngerovergang og venter til fodgngerne passerer vejen. Nr de er net til den anden side, forsvinder de hurtigt i folkemngden. Ingen sparker efter dem, ingen bliver bange. Hundene er et helt almindeligt og accepteret syn. DE SELVKRENDE HUNDE Men til stor overraskelse for mange af byens indbyggere, turister og hundeinteresserede, har hundene ikke bare fundet ud af at klare sig i byen gader. Hundene har taget metrosystemet til sig og bruger det i stor stil. Andrej som forsker i hundenes adfrd i storbyen, har fundet ud af, at der er omkring 100 metrokrende hunde. Han kan ogs konkludere, at de hunde som benytter metroen, har helt srlige karaktertrk.

P Mendeleevskaya Station i Moskvas metro kan man ikke undg at se en helt srlig statue. Den forestiller en pjusket hund som klr sig bag ret, mens den ser veltilfreds frem for sig. Gr man over til en af de omkringliggende kiosker og sprger til statuen, fr man en rrende historie fortalt om gadehunden Malchik. Der lever i dag mere end 100.000 gadehunde i Moskva. I denne artikel kan du lse en spndende beretning om sameksistensen mellem hunde og mennesker i en moderne storby.

Gadehunde snupper en lur p metrostationen, mens kulden raser udenfor i Moskvas isvinter.

De er mere menneskeglade og rolige end de andre gadehunde, de har et charmerende gemyt, og de tager sig ikke af, hvis en passager kommer til at placere en stvle p deres pote eller hale. En hyppig metrobruger beskriver sit frste mde med en metrohund sledes:

elser af de enkelte hunde og chatte med andre metrohunde-elskere. Det er blevet en hel hobby for nogle passagerer at regne ud, hvor de enkelte hunde bor og skal af. P en hjemmeside om Moskvas kultur kan man lse denne jenvidneberetning om metrohundene. I starten troede jeg mske bare at hundene krte tilfldigt rundt p m og f og stod af nr de var sultne eller skulle tisse. Men jeg fandt hurtigt ud af, at det er meget mere komplekst end som s. De ved hvor de vil hen, og hvor de skal af. Og de forstr sgar nr der bliver talt i hjtaleranlgget. Allerede den frste gang jeg mdte en metrohund, fulgte jeg efter den for at se hvor den skulle hen. Den lille sorte fyr tog frst linje 6 mod syd, for derefter beslutsomt at g over til linje 3 mod centrum. Da metroen tog de sidste sving under indkrslen til den centrale station, rejste han sig op og daffede stille og roligt ud med logrende hale. Jeg forsgte at flge ham, men han var s hurtig, at jeg mtte opgive. Siden hen har jeg mange gange haft oplevelser, som tydeligt viser, at metrohundene ved prcis hvor de skal st p og af. Hvordan de gr det, ved jeg ikke, men de ver sig vel bare en masse vil jeg tro. Den store opmrksomhed der har vret i medierne omkring Malchiks dd og opsttelsen af hans monument, hjemmesiderne over metrohundenes liv og den respekt hundene mder i det daglige, tegner et tydeligt billede af, at hundene har vundet storbyboernes hjerte. En kioskejer ved Mendeleevskaya Station beskriver det sledes: Hundene spreder s mange gode flelser bare ved at vre til stede. Nr man ser dem

ligge trygt og godt p en varmerist ved en metroindgang, kan man se hvor rart de har det. Hvorfor skulle man dog sende dem ud i kulden, hvor man ikke engang selv har lyst til at vre. De gr jo ingen fortrd og elsker nr man klapper dem p hovedet eller giver dem en halv bolle. De fr os mennesker til at fle medflelse og sympati. P den mde gr hundene os til bedre mennesker. Og nr man s ser dem snyde en billetkontrollr eller snuppe en sandwich fra en fravrende turist, s kan man ikke andet end at grine og tnke gud, hvor er de dog kloge!. Billetkontrollren Rubashov bekrfter metrohundenes snilde. De sidder stille og roligt til vi kigger den anden vej, fr de gr gennem billetmaskinerne. Jeg m indrmme, at jeg sjldent stopper dem, selvom jeg egentlig burde efter reglementet. Men de generer jo ingen. Og nr de gr ombord p metrovognene, kigger de frst ind i vognen. Hvis der er en uniformeret billetkontrollr, vlger de en anden vogn eller sniger sig lydlst bagom. Det er jo ikke alle, der som jeg kigger den anden vej. Man m sige de har snilde, de hunde, siger Rubashov smilende.

Jeg husker mit frste mde med en metrohund tydeligt. Da jeg kom ind i vognen, l der en stor nddebrun hund midt p gulvet. Den l med lukkede jne og smaskede trygt en gang imellem Jeg var sikker p at den hrte til en af passagerne, og tnkte ikke mere over det. Men da vi ankom til Lenin Bibliotek Station rejste hunden sig pludseligt og gik beslutsomt ud af vognen uden at nogen passager fulgte med den. Jeg fulgte den med jnene og s den g resolut op af trappen da metrovognen lukkede drene og krte fra perronen. Jeg var simpelthen mlls. Metrohundene er blevet et populrt syn i Moskvas undergrund, og Andrej forklarer, at mange af metroens passagerer opfatter hundene som deres kledyr. Hundene er en berigelse for mange af storbyens mennesker, som ikke selv kan have dyr hvor de bor. En gruppe metrohunde-glade passagerer har endda startet en hjemmeside, hvor man kan lse om og uploade billeder af metrohundenes daglige liv, se beskriv-

Af: Tanja Krjer Jrgensen, Cand. Scient

BAGGRUND

Hundens vidunderlige verden

De fleste der har haft hund, har set hvordan hunde kan skelne lyde, personer og situationer p en utrolig nuanceret og intelligent mde. Men nu viser forskning, at hunde kan endnu mere end vi gik og troede. Empati og jalousi, som indtil nu er blevet beskrevet som nogen af de mere komplicerede flelser, som kun mennesket efter sigende skulle besidde, er ikke lngere forbeholdt mennesket. I denne artikel kan du lse mere om hundens vidunderlige verden. Nr RICKO min barndomshundeven hver eftermiddag hrte min fars Volvo trille ind af parcelhusvejen over 100 meter fra vores hus, rejste han sig og gik ud til dren. Han reagerede ikke p naboernes biler eller p motorcykler eller lastbiler. Men min fars Volvo betd gtur og nus bag rene s den var vrd at lytte efter. Han var p samme mde i stand til at genkende vejen til mine bedsteforldres hus nr vi tog p familiebesg. S snart vi tog motorvejsafkrslen mod Haderslev 200 km fra vores hjemby, begyndte han at pibe svagt og signalere med krop, rer og jne at vi snart var fremme, og at han rigtig gerne ville vre med.

GADEhUnDEnS TRIcKS

Mange der lever med dyr omkring sig, kan fortlle om masser af denne slags oplevelser, som giver anledning til meget sjov. Men det giver ogs et tydeligt billede af, at dyr kan s utrolig meget, og ofte meget mere end

Mit voksenliv har vret velsignet af mange fantastiske hundevenner, heriblandt CODY som var tidligere gadehund fra den grske Ios. Han var hvad man ville kalde en rigtig lmmel med en fantastisk humor. Havde han vret menneske, havde han vret stand up-komiker. Han havde en evne til at charmere sig ind p alle mennesker og kunne f selv den mest inddte hundehader til at elske sig. Han havde afgjort haft gavn af disse talenter i sin tid som gadehund. Men som hund p Frederiksberg kunne hans evner til tider give anledning til lidt pinlige situationer. F.eks. kunne han ikke g forbi folk med fyldte indkbsposer uden lige at skulle stikke hovedet ned i poserne.

En dag hvor jeg var lidt uopmrksom, stak han hovedet s langt ned i en dames indkbspose at plastikhndtaBoks 1: Amygdala - Kernen i gene gik op og varerne vltede ud p gaden og flelseslivet skabte trafikalt kaos. S der stod jeg med rde Alle pattedyr og kinder og appelsiner om fugle har et rigt benene og undskyldte p flelsesliv. AmygCodys vegne. Og gik man dala, som er en forbi grnthandlere hvor lille kernelignende gulerodsspidser stak frem struktur i hjernen, og blerne l udsat ja, aktiverer centrene haps, s nappede han for flelser og simpelthen hvad han ville korrigerer dyrs have. En dag snuppede adfrd sledes at han en stvkost i en butik individets opfrsel og ngtede at give slip. passer til situSdan var Cody. Altid ationen. Amygdala er sledes forbindelsen mellem ude p skg. det flelsesmssige og det intellektuelle.

mennesker tillgger dem evnerne til. Dyr har rige og komplekse flelsesliv, uanset om der er tale om hunde eller grise, kyllinger eller heste. Hver art har gennem sin helt egen evolutionshistorie fet en unik fysiologi samt et unikt st sanser og mentale evner. Men flles for dem alle er, at de har flelser, personligheder, tilbjeligheder, prferencer og kan planlgge deres handlinger. Og faktisk ville det slet ikke give mening, hvis dyr ikke, ligesom mennesker, besad meget komplekse evner, prferencer og flelser. Dyr er ikke maskiner som reagerer p omgivelserne med indskrnkede mekaniske responser, men derimod komplicerede organismer som

gennem millioner af rs evolutionr finjustering er skabt til at overleve p bedst mulig vis i evigt foranderlige miljer hvor rstider, trke, nat og dag, uvejr, fjender, parringstider, unger m.v. er helt naturlige variationer over et livsforlb. De dyr som takler deres omgivelser bedst, ogs nr omgivelserne er under forandring, har en klar fordel. Nr min frste hundeven Ricko hurtigt lrte hvordan min fars bil ld, og hvor min farmor og farfar boede, viser det hans effektive og naturlige evne til at justere sin adfrd ind, i det nvnte eksempel s han blev accepteret i flokken og vedblev med at vre en aktiv og central del af denne. Hvis man ser tilbage p hundens stamfader, ulven, har det altid vret helt essentielt for ulvens overlevelse at vre en del af en flok. Det samme glder for hunden, som derfor vil gre meget for at opretholde en velfungerende flok. Ogs Codys adfrd har vret af afgrende betydning for hans overlevelse. Som tidligere gadehund havde han gennem humor, charme og opfindsomhed tilpasset sin adfrd, s han kunne n turisternes hjerter eller stjle mad i skraldespande og butikker nr turisterne ikke lige gav pote. At han s samtidig har haft det sjovt, har kun vret til hans fordel, og siger noget om hans overskud som hundeindivid.

flelser og evner, som forskere tidligere ikke var sikre p at dyr besad. Forskere ved Wiens Wolf Science Center har lavet et eksperiment som viser, at hunde fler jalousi hvis de bliver forbiget. Forskerne lod i sin simpelthed to hunde sidde ved siden af hinanden og bad dem om at give pote igen og igen for en godbid. Men p et tidspunkt gav forskerne kun den ene hund godbidder, hvorefter den anden hund hurtigt viste tegn p irritation og stoppede med at give pote.

Hvis forskerne derimod havde hundene i hvert sit rum og stoppede med at give godbidder, viste hundene ikke tegn p irritation og stoppede langt senere med at give pote. Forskerne i Wien har dermed konstateret, at de to hunde pvirker hinanden, og at den hund som forbigs, bliver jaloux.

Boks 2: Mennesker kan smitte hinanden med gab, men gab kan ogs smitte p tvrs af artsgrnser imellem arter der forstr hinandens kropssprog. Hunde ses derfor ofte gabe, nr de er i nrheden af en anden hund eller et menneske som gaber. Dette er en klar indikation p, at hunde har en udviklet empati.

fter konflikten ofte oplses. Selvom det normalt kun er individer hjt i hierarkiet som gr imellem, er denne adfrd endnu et bevis p, at hunde er i stand til at afkode hinanden og situationer, samt ved prcis hvordan de kan ndre situationen med deres handlinger. P en video fra You Tube kan man se hvordan en hund redder sin ven vk fra en meget befrdet motorvejsstrkning efter at vennen er blevet krt ned (boks 3). Det er svrt at vide prcist hvad der er get forud for hndelsen, men faktum er, at den heroiske hund har opfanget en rkke signaler, herunder formentlig lyde og lugte, fra den tilskadekomne ven, som den reagerer p. Der foreligger efterhnden stor viden om hundes flelsesliv, men meget ligger stadig i uvished klar til klarlggelse. For arter som ikke lever i s tt kontakt med mennesker som hunde, er der stadig flere sprgsml der endnu ikke er besvaret. Men i takt med at etologer verden rundt dykker dybere ned i dyrenes forunderlige verden, str det klart, at dyr rder over et indre spektrum af flelser og egenskaber som i hj grad kan sammenlignes med menneskets indre verden.

Ogs empati og konfliktlsning findes i hundes flelses- og adfrdsrepertoire. Hunde er utroligt dygtige til at afkode andre hundes og menneskers sindstilstand, og meget empatiske hunde kan efterligne menneskers bevgelser og stemme. Man kan derfor se hunde som smiler nr de ser deres menneskevenner, og som kan sige Hallo og I love you. Hunde kan ogs aflse blikretning meget prcist og danne sig en forestilling om hvilken genstand vi har rettet vores opmrksomhed mod. Da de afkoder alt fra mimik og kropsholdning til sm lyde og lugte, er de faktisk bedre end de fleste mennesker til at aflse andre menneskers emotionelle tilstand. I en ulveflok eller hundeflok hvor der opstr konflikt mellem to individer, kan man ofte se en tredje hund g imellem de to fejdende flokmedlemmer, hvore-

EMPATI oG KonFLIKTLSnInG

hUnDEn BLIVER JALoUX

Disse eksempler giver indsigt i nogle af hundes komplekse, men dog basale frdigheder. Nyere forskning har givet indsigt i nogle af de mere komplicerede BOKS 3 - Redningshunden

2 hunde krydser en motorvej, da en bil rammer den ene af hundende - der ligger hjlpels i trafikken.

Frst flygter den anden hund fra vejen, men vender med det samme tilbage, da den ser sin ven i nd.

Med en enorm kraftanstregelse fr den trukket sin ven af den befrdede vej og helt ind til siden i sikkerhed.

INDBLIK

Obama
Af: Peter Schliemann, Cand.Scient.Pol. USAs nye prsident Barack obama er af mange mennesker blevet budt velkommen som en frelser. Men har dyrene ogs noget at glde sig over? Det har Anima valgt at se lidt nrmere p. Nr der er valg, er dyrene som i s mange andre tilflde overladt til menneskers luner. Dyrene som ikke selv har stemmeret m se til fra sidelinjen og bede til, at menneskene vlger nogle politikere, som ogs sknker dem en tanke. Under prsident george W. Bush skete der ikke nvnevrdige fremskridt for dyrene. Og man m ogs umiddelbart vre skeptisk over for, om der vil ske nvnevrdige fremskridt under Obama, eftersom der kun er blevet fokuseret p politik for mennesker under prsidentvalgkampen. Dykker man lidt ned i Obamas politiske historie, kan man dog heldigvis konstatere, at Obama i en lang rkke

Dyrenes Prsident?
tilflde har stemt og talt til dyrenes fordel. Faktisk er Obamas dyrevelfrdspolitiske generalieblad s godt, at den store amerikanske dyrevrnsorganisation HSUS i prsidentvalgkampen valgte bent at sttte Obama - som den frste prsidentkandidat nogensinde. For en god ordens skyld skal det her nvnes, at alternativet til Obamas kandidatur var aldeles rdselsfuldt. Den republikanske prsidentkandidat John McCain havde ingen dyrevrnspolitik, og som vi alle sammen ved, s er ingen dyrevrnspolitik det samme som en drlig dyrevrnspolitik. Endvidere har McCains viceprsidentkandidat Sarah Palin stet bag en rkke usdvanligt dyrefjendske tiltag, ssom opfordringer til ulvejagt fra helikopter og fly (endnu et eksempel p, at jagt handler om at vre i pagt med naturen) og inddt modstand mod placeringen af isbjrnen p den officielle amerikanske liste over truede dyr. Herudover m man ogs sige, at det er nemt at skille sig positivt ud, nr man skal efterflge en prsident (Bush), som i 2007 fremlagde en omfattende landbrugslov, hvor dyrevelfrd ikke var nvnt med et eneste ord. Nh, men tilbage til Obama. Hvad er det, ud over de lidet attraktive alternativer, der gr, at HSUS betragter Obama som et aktiv for dyrene? Frst og fremmest har Obama kmpet dyrenes sag i begge de lovgivende forsamlinger, han har siddet i: - I sin tid som delstatssenator i Illinois fra 1996 til 2004 stemte Obama for en lang rkke dyrebeskyttelseslove. Disse omfattede bl.a. en lov om strengere straffe for overtrdelse af dyrevrnsloven, en lov om indberetningspligt for dyrlger, der stifter bekendtskab med tilflde af dyremishandling, og et forbud mod slagtning af heste. - I sin tid som senator i Senatet fra 2004 til 2008 var Obama bl.a. aktiv fortaler for et landsdkkende forbud mod slagtning af heste og for strengere straffe for afholdelse af hunde- og hanekampe. Herudover underskrev han en rkke opfordringer til get hndhvelse af fderale dyrevrnslove. Beskyttelse af dyr i USA er desvrre langt svagere end i Europa. Stort set alle stater har f.eks. en lov som undtager almindelig praksis fra at vre strafbar i landbruget. S uanset hvor grusomt noget mtte vre, s er det lovligt, hvis det er almindelig praksis. Et grotesk eksempel er en landmand og dyrlge fra San Diego, der i 2003 blev frikendt for at aflive flere tusinde hns

HOPE?

Obama stillede op til kampagnen for at stoppe de skaldte puppy mills (fabrikslignende opdrt af hundehvalpe). Hvalpen, Baby, som Obama holder p billedet mistede sit ene ben p et af disse opdrt og er nu blevet symbol p kampen for at f lukket puppy mills i USA. Men billedet er ogs et meget strk symbol for forandringer i verden. I baggrunden ses statuen

af Abraham Lincoln, der er kendt som prsidenten, der ophvede slaveriet. Her str Obama s foran og holder et dyr - de moderne slaver kunne man sige. Billedet kunne vre taget mange andre steder, s det er nppe helt tilfldigt at det netop er USAs mest relovutionerende prsident der ligger baggrund til billedet.

Dyreretsfortaler
- i det hvide hus
En rkke handlinger og udtalelser har givet anledning til formodninger om, at obama skulle sttte, eller i hvert fald nre sympati for dyrerettigheder. Det har bl.a. vkket opsigt, at Obama har udpeget dyreretsfortaleren og vegetaren Cass Sunstein til leder af regeringens afdeling for information og regulering (Office of Information and Regulatory Affairs). Sunstein er uddannet jurist fra Harvard og har gennem lngere tid interesseret sig for ideen om at give dyr juridiske rettigheder. P den mde placerer han sig i forlngelse af lande som Spanien, der har givet menneskeaber grundlggende rettigheder. I en tale p Harvard Universitetet udtalte Sunstein: Vi burde forbyde jagt, hvis det ikke har andet forml end sport eller morskab. Det burde vre forbudt. Tiden er inde. Suntein talte ogs om at forbyde hundevddelb, dyreforsg til test af kosmetik og kdspisning. Hans udgangspunkt er dog dyrs lidelse: Hvis vi fokuserer p lidelse, som jeg mener vi br gre, s er det ikke ndvendigvis utilladeligt at drbe dyr og bruge dem til mad; men det er helt utilladeligt at vre ligegyldig i forhold til deres interesser, mens de stadig er i live. Det samme glder for andre dyr p landbrugsbedrifter selv hvis, eller mske endda srligt, hvis de udnyttes til gavn for mennesker. Sunstein har fra sin nye stilling mulighed for at fortage markante ndringer bl.a. omkring dyreforsg, s det er et spndende kort Obama har spillet ud med denne udpegning.
Cass Sunstein var redaktr p bogen Animal Rights - Current Debates and New Directions fra 2004.

ved at kaste dem ind i en trflismaskine, mens de var ved fuld bevidsthed, da det blev anerkendt som almindelig praksis. At der er brug for nyere og strammere regler er benbar og mske kan Obamas administration sikre mere hensyn til dyr. PRAgMATISKE FORANDRINgER Herudover har Obama bl.a. udtalt, at han bekymrer sig meget om dyrerettigheder, og at der er en sammenhng mellem, hvordan vi behandler mennesker, og hvordan vi behandler dyr. En logisk udlber af dette rsonnement er naturligvis, at vi skal lade vre med at undertrykke og drbe dyr, ligesom vi skal undlade at undertrykke og drbe mennesker. Desvrre handler politik ikke om logik, men om pragmatik. Selv hvis Obama virkelig inderst inde anerkender dyrerettighedsbevgelsens sag, skal vi derfor ikke forvente, at han vil risikere at fremmedgre millioner af vlgere ved offentligt at sttte denne.

Det vi kan hbe p, er at Obama formentlig som den frste amerikanske prsident nogensinde formr at gennemfre reelle forbedringer i de vilkr, som flere milliarder produktionsdyr lever under i det amerikanske landbrug. Det kan nemlig sagtens lade sig gre uden at skrmme vlgerne vk. Professor i dyreetik ved Princeton Universitet Peter Singer mener ligefrem, at dyreetik har et stort potentiale til at tiltrkke vlgere. Dette illustreres ved, at en af de mest effektive reklamer fra den demokratiske lejr under hele den amerikanske prsidentvalgkamp var et tv-spot rettet mod Sarah Palins besynderlige konomiske sttte til ulvejagt. Barack Obama har i mange analytikeres jne skabt urealistisk hje forventninger til, hvad han kan udrette i sit prsidentembede. Herfra vil vi njes med at opfordre Obama til at indfri de hb og forventninger, vi har til ham p dyrenes vegne.

Det
KAMPAGNENYT
Af: Joh Vinding

- nr dyr bliver til pels

opstramning p dette punkt. Selvom det kan virke helt indlysende, s er der i dag ikke noget krav om, at de folk, som pelser dyrene har nogen uddannelse i det som de gr. P en pelsfarm afliver man alle dyrene i lbet af en meget kort periode, s offentlige myndigheder har stort set ingen chance for at inspicere forholdene selv hvis de skulle have lyst. Hvis man forestiller sig at rejseholdets undersgelse af aflivning af grise og ker p danske grde har nogen sammenligning med forholdene for pelsdyr, s bliver nsten 6 millioner mink aflivet ulovligt. Selvom tallet nppe er s hjt, s peger alt i retning af, at der br vre langt mere kontrol. EU havde oprindeligt foreslet, at blot en person skulle vre uddannet til at slagte pelsdyrene, og denne person kunne s have en rkke assistenter. De fleste pelsdyr aflives med gas, hvilket mange er sikre p giver en smertefri dd. Det man ikke ser, har man ikke ondt af, er devisen. Men havde der vre glasvg i gasboksen havde piben nok fet en anden lyd. Videnskabelige studier har nemlig vist, at mink kan lugte gassen og at de har en strk aversion mod den. Visse studier af aflivning med CO2 af forsgsdyr viste, at dyr kunne vre i live lnge og f kramper og bldninger inden de endeligt dde. Af samme rsag forslog EU-myndigheden EFSA helt entydigt, at man forbd brug af CO2 til at aflive forsgsdyr.

skrig

sidste

Hvert r aflives og slagtes millioner af dyr i EU. Processen er reguleret af et direktiv, som foreskriver alle detaljer omkring, hvordan dyr m slagtes og aflives. Men hvordan er dyrevelfrden egentlig og hvad beskytter loven? EU er netop nu ved at ndre denne lovgivning, som har voldsomme konsekvenser for millioner af dyr. Vi har kigget specifikt p, hvilke konsekvenser dette fr for pelsdyr, selvom Anima arbejder for at stramme loven s meget som muligt for alle dyr.

Anima arbejder som minimum for flgende krav:

1. Aflivning med CO2 og CO-gas skal forbydes 2. Aflivning med strm skal forbydes 3. Kun personer med en uddannelse m slagte pelsdyr 4. Offentlige myndigheder skal underrettes om hvornr pelsfarme planlgger at slagte dyrene og offentlige myndigheder skal foretage kontrol Sdan aflives de forskellige pelsdyr typisk:

NOgLE DYR ER MERE LIgE END ANDRE

I den nuvrende lovgivning er der en minimal beskyttelse af de millioner af pelsdyr, som opdrttes i Danmark og resten af EU. rsagen til dette er formodentlig en lidt trist erkendelse af, at loven handler mest om at sikre fdevaresikkerheden for mennesker og kun sekundrt om at beskytte dyrene. Da man jo som bekendt ikke spiser mink og rve, s har disse dyr ikke vret omfattet af skrappe krav. Alene i Danmark drbes omkring 14 millioner mink rligt. Har man en gang set en mink blive gasset i en lemfldig sammentmret trkasse med udstdningen fra en gammel bil, s ved man, at tiden er moden til forandring. Anima mener naturligvis slet ikke, at pelsdyr burde opdrttes og drbes, men nr muligheden for at lindre p deres lidelser findes vil vi gerne pvirke her, mens vi arbejder mod vores langsigtede ml. Derfor har vi arbejdet aktivt for at forbyde de mest grusomme former for aflivning.

MiNk

Minken tages ud af sit bur og placeres i en kasse. Kammeret i kassen fyldes med CO2 gas og minken lider en kvlningsdd. Problem: gassen er tungere end luft, s ved at st p bagbenene kan minken i lang tid nde. Mink jager i naturen under vand og kan derfor holde vejres lnge. Minken kan opleve rystelser og dufte gassen, inden den dr.

Rv

KONTROL Og UDDANNELSE

Rve tages ud af deres bur og holdes typisk med en nakketang. Herefter gives rvene elektrisk std gennem elektroder, der er placeret i rvens mund og anus. Det elektriske std fremkalder et hjerteanfald, som drber rven. Problem: Rven oplever smerter ved hjerteanfaldet og stress ved at blive fastholdt, mens elektroder fastgres. Hvis en elektrode placeres forkert eller falder ud m processen gentages. Er spndingen ikke korrekt indstillet tager dden lnge om at indtrffe.

Da rejseholdet for dyrevelfrd i 2008 besgte 54 danske grde konkluderede de, at p 23 grde fulgte man ikke loven for, hvordan dyr skal aflives. S der er ingen tvivl om, at der er behov for en reel

Af: Bente Tolley Regeringen spiller med. Derved undgr den at komme p kant med det magtfulde landbrug, og forskerne spilder deres tid p ligegyldige forsg med grisehalers lngder mske fordi der er bedre konomi i sdanne forsg? Landbrugets eufemismer, politikernes inaktivitet over for landbrugets mishandling af dyr og forskernes beredvillighed slrer virkeligheden i staldene for det vrige samfund. Derfor har vi spurgt justitsministeren hvad han vil gre for at sikre overholdelse af bekendtgrelse nr. 324, 4, stk. 4. Vi har ogs rettet henvendelse til folketingets fdevareudvalg og samtlige dyrevelfrdsordfrere. I brevet til justitsministeren gjorde vi det klart, at vi vil sende en formel klage til EU-Kommissionen, hvis vi ikke fr et tilfredsstillende svar. Det er nu fem mneder og 10.416.666 amputerede grisehaler siden, at vi sendte brev til justitsministeren og klagen til Kommissionen ligger klar til afsendelse.

AnIMA: Forbyd overgreb mod grise

I ANIMA gr vi alt hvad vi kan for at hjlpe dyr, bl.a. de 25 millioner grise der hvert r fdes, halekuperes og slagtes i DK. Vi arbejder for at f indfrt nye love og lovndringer, som forbedrer forholdene for landbrugets dyr. I 2002 blev et EU-direktiv vedtaget til implementering i national lovgivning senest 01.01.03. Som flge heraf offentliggjorde Justitsministeriet den 06.05.03 bekendtgrelse nr. 324 Bekendtgrelse om halekupering og kastration af dyr, som bl.a. anfrer: Svin m ikke halekuperes rutinemssigt. I dag, syv r senere fr 99,2 % af grisene amputeret deres hale! Landmndene skrer grisenes haler af for at undg, at dyrene bider hinanden! Det har lnge vret kendt, at halebidning er et symptom p, at grisene har det drligt, og at amputation er en smertefuld proces, der medfrer konstante smerter bl.a. fantom- og berringssmerter. EU-lovgivningen understreger da ogs, at der skal vre forsgt foranstaltninger for at forhindre halebidning under hensyntagen til miljet og belgningsgraden. Utilstrkkelige staldforhold eller driftsledelsessystemer skal ndres. Men regeringen, landbruget, forskere og dyreforsgstilsynet lader som om den viden ikke er kendt og som om loven ikke eksisterer. Regeringen undlader at krve loven overholdt, landbruget ignorerer loven, forskerne udfrer forsg med at skre varierende lngder af grises haler og mler effekten heraf og dyreforsgtilsynet synes som de vrige, at vre aldeles uinteresseret i rsagerne til halebid og giver tilladelse til forsgene. Pattegrise fjernes fra soen 4 uger gamle, mens de stadig har et suttebehov. Derfor sutter de p alt hvad de kommer i nrheden af. I de ngne, beskidte stalde har dyrene kun de andre grises haler og rer. Jeg pstr ikke, at der er en direkte sammenhng mellem suttetrang og halebid, men det er da vrd at undersge. Videnskabelige undersgelser kunne desuden afdkke vrdien af forbedrede staldforhold i forhold til halebid. Siden 2003 foreskriver loven faktisk den lsning. Men af ukendte rsager fortstter man med at forske i symptombehandlinger. Landmnd vil opdrtte det strst mulige antal dyr p kortest mulig tid med mindst mulig omkostning, p mindst mulig plads, og med mindst mulig arbejdskraft. De forngter og ignorerer dyrenes naturlige adfrd og amputerer i forsg p at f dyrene til at passe til produktionsformerne. Landbruget benytter sig af bengtelser og positive omskrivninger og konstruerer en virkelighed hvor amputationerne bliver til handlinger, der forbedrer dyrevelfrden!

SDAN FOREGR EN

HALEKUPERING
1

Der er mange problemer forbundet med halekupering

Morrissey
Meat Is Murder! Det vidste de
legendariske The Smiths ogs godt, og de gav deres sagnomspundne album denne kortfattede og meget sande titel. Morrissey startede efter The Smiths en imponerende solokarriere som sanger og sangskriver, hvori han ikke bare har udgivet mange rigtigt gode og vellykkede albums, men ogs har holdt fast i sin idealisme. Morrissey har altid haft et tt samarbejde med dyreretsorganistioner og er ikke bange for at oplyse sine fans om rigtigheden i at kmpe for dyrerettigheder. The Smiths album Meat is Murder har inspireret folk i generationer, og selv i dag, nr unge mennesker hrer det for frste gang, giver det dem stof til eftertanke. hVAD FIK DIG TIL AT SKRIVE DEnnE SAnG? MORRISSEY: Albummets titelsang er baseret p et meget simpelt udsagn: Kd er mord. Men som du ved, kan selv meget simple udsagn give en helt utrolig effekt. Der var da et par stykker der sagde, Meat Is Murder vil du virkelig kalde dit album dt?. Det er en smule belrende og lidt for radikalt, men det havde overhovedet ikke den effekt. Det var fantastisk, at det solgte s godt og tiltrak sig s meget opmrksomhed - isr i en skrkkeligt overfladisk og kraftesls tid, hvor popmusik nsten ikke havde noget at skulle havde sagt. hVILKEn RoLLE SPILLER DyRERETTIGhEDER I DIn DAGLIGDAG? MORRISSEY: Jeg mener at alt hjlper. Man behver ikke st udenfor butikker og protestere man kan stadig gre sm ting. Og jeg er virkelig overbevist om, at man kan se alle de sm handlinger og at de kan vre lige s effektive som store handlinger s lnge du bare gr det til en prioritet i dit hoved, at man skal beskytte dyr fordi de har brug for vores beskyttelse. Jeg mener, at det er relativt enkelt at f indflydelse ogs nr man som band er p tour, og kommer s meget omkring som jeg gr, isr nr man er p turne som vegetar og bekendtgr det. Man hrer i dag s mange historier om bands og kunstnere der lever 100 % vegetarisk p tour. Sdan noget skaber opmrksomhed, og det er absolut fantastisk. Det er simpelthen storartet at sige nej, nej, nej til alle disse gamle og forkalkede holdninger. Man lader konstant alle vide, at ingen lngere er interesseret i de gamle og ndssvage ritualer.

ANIMA 2

hVAD ER DIT oVERoRDnEDE BUDSKAB TIL DInE FAnS? MORRISSEY: Please Dont Kill! Det er latterligt simple ord, men lev jeres liv uden at drbe og udnytte dyr og lade dem lide for din underholdnings skyld. Vi er alle vokset op med en forestilling om, at dyr er der for at vi skal bruge dem, men sdan er det ikke. Det er kun den skrkkelige industri der tnker sdan. oG hVAD SIGER DU TIL DInE FAnS, DER LyTTER TIL DIn MUSIK, MEn STADIG IKKE ER VEGETARER? MORRISSEY: Det afhnger som regel af den indflydelse de mennesker man omgiver sig med har, og en del folk hrer tt sammen med kddere. Det er en vane, som er svr at bryde. Derudover vil folk fle sig truet, for de tror du krver af dem at de skal ndre hele deres livsstil og vende fuldstndigt op og ned p deres liv. Men jeg siger til folk, at de skal prve det, og tage tingene n ad gangen, og at det frste og vigtigste skridt er ikke lngere at spise dyr. Og nr man frst er startet, begynder man at se verden i et andet lys. S er det heller ikke lngere s stort et chok for dig at ndre mere ved dit liv. Derfor siger jeg simpelthen til folk at de skal gribe det langsomt an. Det tager ganske enkelt tid. Jeg har haft diskussioner med folk, der var hrdnakkede kddere, men nr man frst indleder en intelligent diskussion med nogen, kan man se, hvordan de langsomt begynder at blde op, og blive mindre hrde i kanten. Man kan se, hvordan de begynder at tnke sig om. Der er ingen, der kan give et virkeligt godt argument for at spise dyr ingen.

Design Against Fur er en rligt tilbagevendende designkonkurrence, hvor dygtige unge designere verden over fr mulighed for at vise deres kunnen ved at designe en plakat mod pels. rets vinder er Feng Chen fra Kina. Ved prisoverrkkelsen udtalte han: Jeg er ikke en modemand, men jeg ved, at gte sknhed ikke kan vre baseret p dyrs smerte. gte sknhed er enkel og kommer indefra ikke ekstravagant og involverer vold mod dyr. Her ser du fire af de vindende designs. Chens billede er verst til venstre. Konkurrencen for 2009 er nu i fuld gang, s hvis du selv er studerende har du mulighed for at tilmelde dig p www.designagainstfur.dk

id: 42695

peberfrugter & tomater

Ingredienser
2 store modne tomater 1 rd peber 1 gul eller orange peber 4 spsk olivenolie 2 lg, hakkede 2 hvidlg, pressede 75 g ris, kogt 1 bdt. persille, hakket 2 spsk rosiner 100 g mandler, smuttede og finthakkede

Fyldte

Det er let!
St risene over. Tnd ovnen p 190 grader. Halver tomaterne og tag fyldet ud med en ske. Hak det groft. Halver og rens peberfrugterne. Pensl dem med 1 spsk olie og bag p en bageplade i 15 min. I mellemtiden steges lgene i 3 spsk olie i ca. 5 min., hvorefter hvidlg og 50 g mandler tilsttes. Hld de kogte ris heri sammen med fyldet fra tomaterne, persille og rosiner. Placer de bagte peberfrugter samt tomaterne i et ovnfast fad og krydr med salt og peber. Fyld dem med risblandingen og hld 1 dl kogende vand i fadet, ved siden af tomater og peberfrugter. Bag i 20 min. Drys de resterende finthakkede mandler over og lidt olivenolie. St fadet tilbage i ovnen og bag i yderligere 20 min., til fyldet bliver gyldent.

Velbekomme!

NYT OPSkRiFTSFORUM P vEGOLAND.Dk

- Bliv inspireret med grnne opskrifter og del dine egne
Som noget nyt kan du nu p www.vegoland.dk finde nye lkre grnne retter fra lserne / brugerne og dele dine egne bedste vegetariske retter. Besg siden og bliv inspireret til dit nste grnne mltid!