Sammen kan vi gre forskellen

Velkommen til den frste udgave af Dyrenes Stemme aktiv. 2 gange om ret vil vi i srlige temanumre stille skarpt p en aktuel problematik og give mulighed for at hjlpe dyrene aktivt. Sammen kan vi flytte bjerge for dyrene, og derfor er jeg utrolig glad for dette temanummer om det kommende valg til Europa-Parlamentet. EUs indflydelse p dyrevelfrd er bde p godt og ondt, og for hundrede af millioner af dyr i 27 lande trffes der beslutninger af strste konsekvens. For heste der transporteres i dagevis p Europas landeveje spiller EU en afgrende rolle og det samme gr det for grise, der ikke kan vende sig i deres bse eller den hjemlse og forfulgte gadehund. EU har et enormt potentiale til at lfte dyr ud af elendighed eller at dmme dem til undergang. Et eksempel p EUs indflydelse er sprgsmlet om slagterier, som netop nu er under behandling i Bruxelles. Selvom eksperter har fastslet, at den mde grise og kyllinger i dag bliver bedvet p i slagterier er ineffektiv og volder dem lidelse, s besluttede EU-kommissionen, at det ville vre for dyrt at g over til mindre skadelige metoder. S konomien trumfede dyrenes velfrd. Penge taler og politikere lytter, s millioner af dyr skal fortsat lide for konomien. Dette skriver jeg kun f dage efter at svenske slagterier blev fanget i at nedsnke grise i kogende vand, fordi bedvelsen ikke virkede godt nok. De som har en konomisk interesse i at dyr lever under drlige forhold bruger millioner p lobbyvirksomhed for at sikre, at deres synspunkter altid bliver hrt. Dyrene har ikke penge, men de har en lobby bestende af millioner af mennesker. Medflende mennesker der kan tippe balancen, s dyrevelfrd kommer fr konomi. Lad os sammen tage frste skridt ved dette valg ved at sikre, at alle politikere ved, at dyrevelfrd flytter stemmer og er et emne, ingen kan ignorere.

TAG SAGEN I EGEN HND

I dette nummer har du flere muligheder for at hjlpe dyrene. P bagsiden finder du 2 kampagnepostkort, som vi vil bede dig sende. I midten af bladet finder du en plakat, som vi vil bede dig tage ud og stte op p fx. din arbejdsplads, skole, biblioteket eller et andet sted, hvor mange mennesker ser den. Flere kopier kan printes fra kampagnesiden www.dyrenesvalg.dk
Layout: Jan Sorgenfrei Oplag: 10.000 eksemplarer Anima p nettet: www.anima.dk www.pelsinfo.dk www.vegoland.dk www.anima2.dk www.designagainstfur.dk

Tanja Kryer Jrgensen Formand

Eftertryk tillades med godkendelse fra redaktionen og kildehenvisning. Kontakt: Anima Carit Etlarsvej 10, kld 1814 Frederiksberg C Mail: info@anima.dk Telefon: 35 10 70 70 Mobil.: 28 89 26 65 Giro: +01 1-690-0532

Redaktr: Joh Vinding Ansvarshavende redaktr: Tanja Kryer Jrgensen Skribenter: Bente Tolley Peter Schliemann Tanja Kryer Jrgensen

DYRENE IND I
Kre livredder!
Du sidder med dette blad i hnderne, fordi du ligesom jeg har et brndende nske om at stoppe dyremishandling. Som bidragsyder til Anima sikrer du, at nsker bliver til virkelighed og at drmme realiseres. 7. juni skal der vre valg i EU og det er afgrende for dyrene, at de kandidater der ender i EU for de nste 5 r deler vores visioner. Nr EU tager beslutninger har det betydning for milliarder af dyr - og beslutninger der beskytter producenter frem for dyrene fr katastrofale konsekvenser for grise, rve, kaniner, kyllinger, ker, mink og de mange andre arter der opdrttes industrielt for mennesker. EUs sidste 5 r vil for dyrevenner specielt blive husket for forbuddet mod hunde- og kattepels, samt det nye forbud mod slpels fra kommerciel jagt, hvor babysler drbes med kller, som vi forventer vedtages i nste mned. Anima har arbejdet for et EU-forbud mod kommercielle slprodukter i over 8 r, s vi glder os utroligt meget over dette fantastiske fremskridt. Det krver enorm styrke og vedholdenhed (for ikke at sige stdighed) at f gennemtrumfet en EU-lovgivning - og dyrevenner i alle EU-lande skal arbejde i samme retning.
Overfrsel fra kontonummer

HJLP OS TIL AT F

POLITIKKEN
Netop nu str vi overfor en fantastisk mulighed for at pvirke EU-kandidaterne og samtidig give alle der afgiver deres stemme mulighed for at se, hvad den enkelte kandidat vil gre for dyrene. Og der er meget alvorlige beslutninger, der skal tages lige om hjrnet. Skal det fortsat vre lovligt at bruge chimpanser til smertefulde dyreforsg? Skal vi fortsat tillade at grise kastreres uden bedvelse? Skal vilde dyr fanges i grusomme fodflder i naturen? Det er bl.a. disse dyr, der inspirerer os til at kmpe for at pvirke loven. Vi hber, at du vil stille dig bag os og styrke kampagnen for at f dyrene ind i politikken med en kampagnedonation. Husk at donationer til Anima er fradragsberettigede. Med venlig hilsen

Tanja Kryer Jrgensen Formand

Indbetaler

GIRO INDBETALING
Belbsmodtagers kontonummer og betegnelse

KVITTERING
Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Nr De betaler kontant p et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket belb De har betalt. Belbsmodtagers kontonummer og betegnelse

1-690-0532
ANIMA Carit Etlars Vej 10, kld. 1814 Frederiksberg C
Meddelelser vedr. betalingen kan kun anfres i dette felt. Underskrift ved overfrsel fra egen konto

1-690-0532
ANIMA Carit Etlars Vej 10, kld. 1814 Frederiksberg C
Post Danmarks kvittering

DYRENE IND I POLITI K

- KAMPAGNEDONATIO
Kroner re

N TIL EUROPAS DYR

KEN
Betalingsdato eller Betales nu Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner re

Til maskinel aflsning Undg venligst at skrive i nedenstende felt

Dag

Mned

St X 4030S 2006.07 DB 0000-0000

+01<

+16900532<

NR FLDEN

KLAPPER
Jagt med flder har eksisteret gennem rhundreder. Nogle af de frste rvesakse var faktisk ikke rettet mod dyr, men de krybskytter der dristede sig til at jage p en andens jord. Saksen skulle simpelthen stte sig fast om den formasteliges ben og i visse tilflde helt skre en del af det af. Det var selvflgelig nemt at identificere en krybskytte, som pludselig manglede sin ene fod, men praksissen var grusom og fik Charles Darwin til i 1863 at skrive, Det er nppe muligt at overdrive lidelsen, frygten, den akutte smerte, forvrret af trst og nytteslse forsg p at undslippe. EU har tidligere ville forbyde import af pels fra disse flder, men en politisk rvekage gjorde, at et importforbud blev ndret til en traktat om human fldefangst mellem EU, USA, Canada og Rusland. At kalde noget man har ville forbyde for sin grusomhed humant er selvflgelig noget af en udfordring, men efter mange rs dyreforsg, hvor forskere i Canada har mlt njagtigt, hvor lnge det tager dyr at d i forskellige flder, har man nu udviklet nye flder, der har fet denne betegnelse. Dyreforsgene bruges til at godkende flder som humane. Men hvilke krav stter man s til en human flde? Producenter af flder skal nu bevise, at 80% af alle sm dyr mister bevidstheden efter 2 minutter i flden. Strre dyr som ulve, prrieulve og bvere m lide i 5 minutter. De sidste 20% vil lide betydeligt lngere, f.eks. fordi de ikke er get i flden, som man havde forestillet sig. Stephen Harris der er professor i biologi ved Bristol Universitet har set p forskningen og konkluderer: Standarden er ikke srlig hj. 20% af dem tager meget lngere end 5 minutter fr de dr og det er stadig en uacceptabel standard.

INGEN

KOMPROMIS
FOR DYREMISHANDLING
Flderne er utroligt grusomme mod dyr af flere rsager. De er designet til at drbe eller fastholde dyr. Men ingen kan sige om et dyr gr i flden p den mde som jgeren havde tnkt sig og ofte rammes helt andre arter, end man havde forventet med andre resultater. Et godt eksempel p dette er de mange hunde og katte, som hvert r m lade livet, nr de stder p en flde under deres gture. Andre gange er truede arter blevet ofrene. De flder som fastholder dyrene skaber intens frygt og stress i perioden fra dyrene fanges til flden tjekkes igen, og dyrene drbes med skud eller klleslag. I den kommende periode vil Europaparlamentet skulle tage stilling til, hvordan denne sag skal udvikle sig videre. Mange pelskraver p frakker stammer fra prrieulve (coyotes). Dyrene lever frit i Nordamerika, men jages for deres pels og fordi sammenstd med stadig tttere bebyggelse i visse omrder gr, at de betragtes som skadedyr. Dyrene fanges i flder, som kan kbes frit i USA, Rusland og Canada. Mange steder kan de sttes op p offentlige omrder og sgar i nationalparker.

SPORTMASTER
slger pels fra fldefangede dyr
P bagsiden af bladet finder du et protest postkort, som vi vil bede dig sende til SPORTMASTER - ls mere om kampagnen p side 10

NYE BURE
NYE PROBLEMER
Klemt inde p et mindre areal end et A4 ark uden mulighed for at strkke sine vinger eller tage et enkelt skridt, der ikke er p trdnet. I kmpe haller med tusinder af andre hns str disse stakkels dyr altid presset mod trdnet, nr de sover og nr de er vgne, sommer eller vinter. Der lever ca. 320 millioner hner i sdanne bure i EUs 27 lande, men det vil fra 2012 vre slut. Her forbyder EU traditionelle bure til hns og hermed skulle et trist kapitel i historien om de industrielle dyrefabrikker vre slut. Desvrre betyder forbuddet dog ikke, at man n gang for alle stopper med at opdrtte burhns. Nu kan hnsene i stedet holdes i en ny type bure, som kaldes modificerede - eller berigede bure. Disse bure har en lille siddepind til hnerne og er en anelse strre, 750 cm2 mod 600 cm2 i traditionelle bure. Visse organisationer har kaldt det en stor sejr, men alle undersgelser viser, at de meget sm forbedringer ikke er store nok til at, at hnerne faktisk fr det bedre. KONOMI OG OMLGNING Nr mange alligevel har gldet sig over lovndringen, selvom alle ved at velfrden ikke er bedre i nye bure end i de gamle, skyldes det, at man har hbet omlgningen ville f flere til at omlgge til fritgende hns, nr de alligevel skulle ndre Det vil koste deres produktion. Man har med andre ca. 100 kr. per hne at ord mest af alt gldet sig over, at skifte fra gam le landmnd blev plagt en konomisk bure til mod ificerede bure byrde ved omlgning og hbet, at denne ville motivere dem til ikke at Der lever 40 vlge nye bure, men at vlge ingen 0 millioner bure. burh

FAKTA

POLITISK OBSTRUKTION Sprger man branchen er problemstillingen klar: Der er for lidt tid og for f penge til at sikre, at alle producenter overholder loven. Selv hvis der kun koster 100 kr at stille om til de berigede bure, s lbet omkostningerne op i milliarder for hele EU. Et andet problem er, at der ikke er tilstrkkelig produktion af bure eller folk til at installere dem udtaler Andrew Joret fra den engelske ggeproducent Nobel Foods. EU har her en kmpe udfordring i at sikre, at den nye lovgivning kommer til at fungere i praksis og ikke bare bliver erklringer p et stykke papir. Mange lande har kmpet mod lovgivningen og vil derfor vre henholdende med at sikre, at den overholdes. Det viser styrken ved EU, nr dyrevelfrd reguleres, at den laveste fllesnvner bliver hvet. Svagheden er omvendt, at loven oftest bliver laveste fllesnvner.

ns i EU

Danmark lo vliggjorde burhns i 19 79

Omkring 80% af alle glggende hns i EU sidder i bure og de fleste skal omlgge produktionen i lbet af de nste 4 r. Flere landmnd har netop pga. de konomiske omkostninger ved omlgningen valgt helt at droppe burene og i stedet lade hnsene g fri.

EU-KOMMISSIONEN Danmark kan gre beslutningen ekstra let for de producenter, der nu skal omstille produktionen ved ogs at forbyde de modificerede bure. Beslutningen ville vre langtfra enestende, da lande som strig og Schweiz allerede har forbudt burg. Selv USAs strste landbrugsstat, Californien, valgte efter en folkeafstemning i 2008 at forbyde burhnseanlg.

DU KAN HJLPE BURHNSENE! P bagsiden af dette blad finder du et kampagnepostkort lige til at tage ud af bladet og sende til Justitsminister Brian Mikkelsen og bede ham arbejde for at alle hns kommer ud af burene.

A)

(B)

d (N

lsen

(C)

mid

emo

ch (

n (F

aar

en B

(A)

(A)

eer

ne D

dt B

en S

ann

ie C

ta T

iste

gre

eS

istia

Ben

ilie

Han

net

sR

ten

Cha

Dan

Brit

Chr

1) Br der indfres et totalt forbud mod forsg p primater?

JA JA JA JA JA JA JA -

NEJ NEJ

JA NEJ

JA JA

NEJ JA

NEJ

NEJ

JA

NEJ

2) Mener du, at EU br indfre forbud mod brug af dyreforsg til ikkemedicinske forml?
JA JA JA JA JA -

JA

JA

JA

JA

3) Mener du, at modficerede bure til glggende hns br forbydes?

JA JA JA NEJ *

JA

JA

JA

JA

JA

JA

JA

JA

4) Sttter du et EU-forbud mod amputationer (haler, horn, kler, nb etc.) p raske dyr?
JA JA JA JA

NEJ

NEJ

JA

JA

JA

JA

JA

JA

JA

JA

5) Sttter du brugen af transgene dyr i landbrugsproduktion?

NEJ NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

6) Skal ubedvet kastration af grise forsat vre tilladt?

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

7) Mener du at forarbejdede produkter der indeholder g skal deklarere tydeligt under hvilke forhold ggene er produceret (f.eks. burg etc.)? 8) Sttter du et forbud mod import og handel af slpels med undtagelse af pels fra sler, der er fanget under ikke-kommerciel traditionel jagt? 9) Br EU tillade import af skind fra dyr, som er fanget i rvesakse (ogs rvesakse der kategoriseres som humane flder)? 10) Skal EU fastholde tidsfrister for implementering af allerede vedtagne forbedringer af dyrevelfrd, som trder i kraft fra 2009-2014.

JA

JA

JA

JA

NEJ

NEJ

JA

JA

JA

JA

JA

JA

JA

JA

JA

JA

JA

NEJ

JA

JA

JA

JA

JA

JA

NEJ

JA

JA

NEJ

NEJ

NEJ

JA

NEJ

JA

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

JA

NEJ

NEJ

JA 10

JA

JA

JA

JA

JA

JA

JA

JA

JA

JA

JA

JA

JA

10

10

10

10

Pau Em

Mar

Joh

Mor

Jen

Sr

Ditt

Sof

Ken

Chr

NEJ

JA

JA

JA

NEJ

JA

JA

NEJ

JA

l Da

Jr

rlot

[ * ] kandidaten har ikke taget stilling til dette sprgsml. [ - ] kandidaten nsker ikke at deltage i undersgelsen.
n (F Nie tsen
ll-N

sch

ebe

ens

sen

hald

sen

uke

erg

(J)

e (V

une

n (N

ten

ser

nto ahl

nse

n (V

gaa

B)

Tegnforklaring
se ( )
ede

t (O

rd (

erth

(O)

C)

hom

es L

gen

nd

end

rist

te A

Mes

te A

l Sc

nW

Tur

tau

hK

ohd

ars

hl (

V)

JUNI 2009 HVOR DYREVENLIGE ER KANDIDATERNE?

DYRENES VALG EU

SPOT P TRANSGENE DYR

Genspejsning af dyr i landbruget sker typisk for at fremme dyrenes evne til at gavne producenterne. Det kan f.eks. vre dyr som vokser hurtigere, fr flere unger etc. P mange mder minder gensplejsning af dyr om selektiv avl, men er en hurtigere proces. For dyrene er der dog mange negative konsekvenser. Bl.a. en stor overhyppighed af mislykkede graviditeter, sygelighed og hjere ddelighed. Forelbigt opdrttes der kun transgene fisk kommercielt i USA.

SPOT P AMPUTATION
Mange steder i industrilandbrug amputerer man dele af dyr for at tilpasse dem produktionsforholdene. Grise der gr s tt at de sls, fr skret deres haler af og hns fr klippet deres nb, s de ikke hakker p hinanden. Mange landmnd hvder dette udfres for dyrenes skyld, men i produktionsformer, hvor dyrene har mere naturlige forhold opstr ikke de samme problemer og dermed behov for amputationer. EU har allerede forbudt bl.a. afklipning af haler, men dette forbud hndhves ikke i Danmark.

SPOT P PRIMATER

I 2007 vedtog Europa-Parlamentet en erklring om at opstille en tidsplan for at erstatte alle dyreforsg p aber med alternativer.

Modstandere af forsgene fremhver, at aber er hjt intelligente og sociale dyr, som biologisk er meget tt p mennesker og ligesom os oplever en lang rkke flelser fra frygt og depression til glde og krlighed.

Aberne bruges i dag til en lang rkke forsg (som stort set alle er medicinske). Aber bruges dog ogs til psykologiske forsg, disse har bl.a. vret udfrt p det danske Skt. Hans hospital.

LS UDDYBENDE INTERVIEWS MED KANDIDATERNE P WWW.DYRENESVALG.DK

ANG. DE MANGLENDE SVAR FRA BENDT BENDTSEN OG JENS ROHDE

Anima har forsgt at indhente svar fra alle spidskandidater til valget. Dette er sket ved udsendelse af sprgsml til kandidaterne. De som ikke havde svaret efter 14 dage blev herefter kontaktet telefonisk, nogle flere gange, for at sikre, at de havde modtaget sprgsmlene og fik en forlnget frist. Da Anima er helt uafhngig af partipolitiske hensyn har det vret vigtigt for os, at alle blev hrt, men desvrre har dette ikke vret muligt. Spidskandidat for Venstre Jens Rohde nskede af principielle rsager ikke at deltage i undersgelser, der kun gav mulighed for at give et ja eller nej svar. Vi har derfor forsgt, og forsger fortsat, at lave et interview med Jens Rohde, der giver mulighed for at redegre for hans politik. Hvis dette lykkes vil det blive bragt p www. dyrenesvalg.dk Spidskandidat for Konservative Bendt Bendtsen har tilkendegivet, at han ikke vil f tid til at deltage og har videregivet opgaven til en anden kandidat. Disse svar vil komme p hjemmesiden, men Bendt Bendtsen har dog ikke ndvendigvis samme holdninger, som den anden kandidat.

DAN JRGENSEN
ingen regler at have. Fx var der kun regler for slagtekyllinger i 2 EU-lande, fr vi fik det nye direktiv. Men generelt er vi kommet alt for langt ud i den mde vi behandler dyr p det er et fundamentalt problem. Produktionen presser dyrene s langt, at de bliver set som maskiner i stedet for som levende vsner. Men dyr er ikke bare nogen, der skal give mlk eller g, det er levende vsner og det skal lovgivningen tage hjde for. Det glder ikke bare lovgivningen i EU, men ogs i Danmark hvor der er mange problemer. Anima: Hvad ser du som den strste udfordring i den kommende mandatperiode. Hvilke emner s du gerne inkluderet i den nste handlingsplan for dyrevelfrd? Dan: Jeg synes at den plan der ligger er rigtig god, der er rigtigt meget at tage fat p. Tnk p at det er frste gang i EUs historie at der er en handlingsplan for dyrevelfrd det i sig selv synes jeg er et stort fremskridt. Vi skal ogs huske, at der sker meget p dyrevrdfrdsomrdet hernede. Nu er der lige kommet nogle nye regler for slagtning som det sidste, men vi bliver alts ndt til at tage endnu hrdere fat. Fx skal vi have en lov om at alle ker skal p grs, s og s mange dage om ret og s skal der virkelig gres noget for de mange millioner forsgsdyr. Anima: Hvordan kan man forbedre samspillet mellem borger, der bekymrer sig om dyrevelfrd og EU-institutionerne og de danske MEPere. Dan: Jeg tnker personligt rigtigt meget over det emne. Jeg har mdt mange mennesker som prioriterer dyrevelfrd hjt, men hvor mange ikke er specielt interesseret i EU. Som et nyt initiativ har jeg p tvrs af politisk ststed kontaktet alle de mennesker jeg har haft kontakt med omkring dyrevelfrd gennem rene og bedt dem tilmelde sig som aktive for at f mere fokus p dyrevelfrd op til valget. Fx i forhold til kampagnen 8 hours, hvis ml er at faststte regler for max 8 timers transport i hele EU. Alene her meldte 130 sig som aktive efter en mailudsendelse det synes jeg faktisk er ret flot. P grund af de mange borgere der har skrevet under p kampagnen er det nu ogs lykkedes at f 4 ministre til at underskrive og tidligere stttede kun Danmark kravet, s det gr fremad dag for dag. Anima: Hvad er den strste trussel mod forbedret dyrevelfrd p EU-niveau og hvordan tror du man overvinder den? Dan: Den strste trussel for dyrene er hvis hensyn til markedet kommer fr dyrevelfrd. Ligger man mere vgt p at gre det muligt at producere s billigt som muligt end at beskytte dyr, s bliver kerne, grisene, hnsene, minkene og alle de andre dyr de helt store tabere.

Vi bringer her et interview med Dan Jrgensen, spidskandidat for Socialdemokraterne, som har gjort dyrevelfrd til en af sine mrkesager i sit arbejde i EU.
Anima: I EU bliver dyrevelfrd tit til halve lsninger modificerede bure, pels fra humane flder etc. Hvordan undgr vi, at den laveste fllesnvner bliver for lav? Dan: Jeg kmper altid for minimumsregler, s de enkelte lande kan g videre med strammere regler. Det er selvflgelig lige forfrdeligt om et dyr bliver mishandlet i det ene eller andet europiske land. Men det strste problem er de omrder, hvor der slet ikke er lovgivning. S selvom reglerne ikke altid bliver s gode som de kunne, s er det en stor fordel frem for slet

DYRENES VALG EU
7 TIPS TIL AT HJLPE MED KAMPAGNEN
HNG PLAKATEN OP Ryk plakaten ud af bladet og st den op p din arbejdsplads eller skole. Lav gerne flere kopier eller print flere plakater fra www.dyrenesvalg.dk

1 4 7

KONTAKT BENDT BENDTSEN

Andre gode steder at hnge plakaten op er biblioteker, opslagstavler i supermarkeder og cafeer.

Anima mener ikke det er tilfredsstillende, at spidskandidaten Bendt Bendtsen for de Konservative ikke har en platform for dyrevelfrd i sit program. Derfor opfordrer vi alle til at kontakte Bendt Bendtsen og bede ham fremlgge sine synspunkter. Bendt Bendtsen: bendt.bendtsen@ft.dk

HJLP MED PLAKATOPSTNING

Meld dig som hjlper til at hnge Dyrenes Valg valgplakater op, nr vi kommer tttere p valget. Skriv til Jan Sorgenfrei p js@anima.dk hvis du vil hjlpe, s kontakter han dig senere. Vi koordinerer opstning i Kbenhavn, rhus, Odense og Aalborg.

SKRIV ET LSERBREV

Skriv et lserbrev eller en kronik til avisen om dyrevelfrd og EU-valget, hvori du nvner Animas kampagneside

BRUG FACEBOOK

www.dyrenesvalg.dk

Bliv medlem af Facebookgruppen Dyrene ind i politiken og vr med til at sprede kendskabet til kampagnen gennem dine Facebook netvrk.

PRINT FLYERS OM VALGET TIL UDDELING Print flyers om kampagnen fra www.dyrenesvalg.dk og brug en time p at uddele dem et sted hvor der kommer mange mennesker. P 1 time kan man uddele flere hundrede flyers ved fx en S-togs station.

START EN DIALOG MED DIN KANDIDAT Har den kandidat som du vil stemme p ikke svaret p alle sprgsml som du havde hbet, s kontakt ham eller hende og start en dialog om emnet. Du kan let finde kontaktinformationen p den enkelte kandidat ved at sge p nettet.

SLIP HNSENE FRI

EU har forbudt traditionelle anlg til burhns, men vil i fremtiden fortsat tillade skaldte modificerede bure, som ikke forbedrer dyrevelfrden. Dette er en perfekt anledning til at stoppe burhns helt og holdent n gang for alle. Hold af burhns br helt forbydes og alle hner skal have mulighed for at strkke deres vinger og mrke jord under deres fdder. Da industrien alligevel skal bruge penge p at omstille produktionen kan politikere og forbrugere hjlpe dem p vej ved at meddele, at der ikke er en fremtid for burg. Danmark br g foran og forbyde alle former for burhns. Lande som strig og Schweiz har allerede forbudt burhnseanlg af enhver form og beslutningen kan uden problemer trffes i Denmark. Modstandere af et forbud hvder altid, at billige g vil blive importeret fra lande, hvor burhns stadig er lovligt, men p sigt vil flere og flere forbyde burhnseanlg, og for at processen kan finde sted skal nogen tage det frste skridt. Det handler om politisk mod til at g foran, og ved at sende dette postkort kan du give Justitsminister Brian Mikkelsen inspiration til at handle modigt og fremsynet. Se mere p www.frifugl.info om hvordan du kan hjlpe med at f fjernet burg fra din arbejdsplads, skole etc.

Ny kampagne for et pelsfrit

DEN PELSFRI LISTE TLLER NU

4 YOU Abercrombie & Fitch American Apparel Asiecs Bestseller Billabong B-young Bianco Bik Bok Bjrkvin Blend Blend She Boomerang Brandtex By Groth BCBGMAXAZRIA Calvin Klein Carhartt Carlings Ciso Claire.dk Columbia Sportswear Company Cottenfield Culture Designers Remix Collection Din sko Dockers Dranella Dressmann Element Esprit Exit Filippa K Fjllrven Foot Locker Frank Q Fransa Fransa Kids Freeze Fnf GANT Gina Tricot Gestuz GUESS Helly Hansen Hennes& Mauritz ICHI Indiska InWear Jackpot Jensen woman Karen Millen Kriss Lene-V Levis Lipo - Lipo Mango Marc O Polo Matinique Message Munthe plus Simonsen Noa Noa North Face ONLY Part Two Paul Frank Peak Performance PULZ

SP

RTMASTER

Sportmaster er Danmarks strste sportstjforhandler og med butikker i stort set alle landets strre byer er de en af de mest kendte tjkder blandt unge forbrugere. Desvrre har Sportmaster valgt at forhandle flere produkter med pels, bl.a. de hjt profilerede Canada Goose jakker, hvor pelskraven stammer fra coyotes og andre pelsdyr fanget i grusomme flder i naturen. Vi har vret i dialog med Sportmaster, som dog end ikke ville fremvise deres etiske retningslinier for os, s der er god grund til at vre bekymret for oprindelsen af de pelsprodukter, der forhandles i kden. P siden overfor finder du et kampagnepostkort, som vi vil bede dig tage ud, underskrive og sende. Direktren for Sportmaster har brug for at hre fra netop dig, s han ved, at du ikke vil handle hos dem, s lnge de forhandler produkter med pels. Med din hjlp kan Sportmaster mske blive #101 p Animas pelsfri liste, som du kan se her overfor.

Kre Justitsminister Brian Mikkelsen Hns i berigede bure har samme velfrdsproblemer, som hns i traditionelle bure. I forbindelse med udfasningen af de traditionelle bure vil jeg derfor bede dig forbyde alle former for anlg til burhns. Ingen dyr er tjent med at leve hele deres liv i et bur uden mulighed for at udleve naturlig adfrd. Andre lande, som strig, har allerede taget skridtet. Et forbud nu er en langsigtet lsning, der ikke vil tvinge producenter til at omstille sig igen, nr det bliver udbredt, hvor utilstrkkeligt berigede bure beskytter dyrene. Du har nu en unik mulighed for at hjlpe millioner af dyr ved at forbyde brug af modificerede bure til glggende hns. Den hber jeg, at du vil gribe. Venlig hilsen

Justitsminister Brian Mikkelsen Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 Kbenhavn K

U 100 MRKER!
Psycho Cowboy Polarn O. Pyret Ralph Lauren Radical sports Saint Tropez Selected Share Signature Signature by Levi Strauss & Co. Silbor Simple Wish Soaked in luxury Sorel Stadium Stella McCartney Timberland Tina Casmose Tippy Tiger of Sweden Tommy Hilfiger Topshop Urban Outfitters Vans VILA Vero Moda Veto WESC Won hundred ZARA ZAY Clothing ZIZZI ZJ

Kre Hans Peter Rasmussen Dyr der drbes for pelsdetaljer p sportstj lever forfrdelige liv i sm trdbure, hvor de bliver sindssyge af indesprrelsen eller fanges i voldsomme flder i naturen, Dear Keld Mikkelsen, hvor de risikerer at forblde eller sulte ihjel. Det er umuligt for Sportmaster at vre involveret i pelshandel og samtidig vre en etisk virksomhed. Mode handler om sjov og kreatvitet, men s lnge I forhandler pels, ville jeg fle mig grusom, hvis jeg kbte jeres produkter. Derfor beder jeg dig om at vlge medflelse frem for lidelse og indfre en pelsfri politik. Med venlig hilsen,

SPORTMASTER Att: Hans Peter Rasmussen Fabriksparken 19-21 DAY 2600 Glostrup Att: Keld Mikkelsen Hollufgaard Tlf.: 43287272 Hollufgaards All 12 Email: info@sportmaster.dk 5220 Odense S Denmark
Phone: + 45 63 95 08 88 day.dk@day.dk E-mail: da

id: 42695