Den etiske sag mod pelsdyravl

En erklring fra en international gruppe af akademikere, deriblandt etikere, filosoffer og teologer.

AB O UTH EAUTH O R

Om forfatteren
Den rvrdige professor Andrew Linzey er medlem af Fakultetet for Teologi ved Oxford Universitetet og besidder verdens frste embede i etik, teologi og dyr the Bede Jarret Senior Research Fellowship ved Blackfriars Hall i Oxford. Han er ligeledes resprofessor ved Birmingham Universitet og speciale professor ved Saint Xavier Universitetet i Chicago. Fra 1992-96 var han speciale professor i teologi ved Nottingham Universitet og i 1996 blev han udnvnt til gsteprofessor ved Korets Skole for Veterinr Medicin ved Hebrew Universitetet i Jerusalem. I 2001 blev han tildelt en doktorgrad i teologi af Canterburys rkebiskop som en anerkendelse af hans unikke og omfattende pionerarbejde om rettigheder og velfrd for Guds sansende skabninger.

Den etiske sag mod pelsdyravl

En erklring fra en international gruppe af akademikere, deriblandt etikere, filosoffer og teologer.

Resume
1. Et stigende antal europiske lande har, eller er i frd med at introducere lovgivning, der indskrnker eller forbyder pelsdyravl, deriblandt Italien, strig, Sverige og Holland. Sidste r blev pelsdyravl gjort ulovligt i England og Wales p basis af offentlig moral. Lignende lovgivning er nu blevet vedtaget i Skotland. (afsnit 1.1-1.2) Hensynet til den rette behandling af dyr har en lang lovgivningsmssig historie bag sig. Samfundet har en klar interesse i at forhindre mishandling af dyr. Mennesker drager fordel af at leve i et samfund hvor mishandling bekmpes aktivt. (afsnit 2.1-2.3) Beviserne viser at det er urimeligt, endda gement, at antage at pelsdyravl ikke pfrer lidelse hos dyr, der i bund og grund er vilde dyr, der holdes i golde omgivelser, i hvilke deres adfrdsmssige behov ikke tilgodeses. (afsnit 3.2-3.6) Voksende etisk bekymring for dyr er blevet underbygget af omfattende intellektuelt arbejde omkring dyrs status. Der er en spirende konsensus for grundlggende forandring blandt etikere.(afsnit 4.1) Der er en strk og rationel sag for dyrebeskyttelse. Dyr udgr et specielt moralsk omrde for os, fordi de bl.a. er moralsk uskyldige, ude af stand til at give deres samtykke, udtrykke deres behov med ord, og fordi de er fuldstndig srbare overfor menneskets udnyttelse. Disse overvejelser gr det ikke lettere at pfre dem lidelse men svrere at retfrdiggre. (afsnit 4.2-4.4) Lovgivningen har en sregen rolle i forsvaret af de svage og srbare fra udnyttelse, deriblandt dyr og brn. (afsnit 5.1) Der er voksende beviser for en sammenhng mellem misbrug af dyr og andre former for brutalitet, isr mod kvinder og brn. Der er en voksende og sandsynlig formodning om at en verden, hvor misbrug af dyr foregr ukontrolleret, ndvendigvis er en moralsk mindre sikker verden for mennesker. (afsnit 5.2) De, som anser pfring af lidelse hos dyr som reelt forkasteligt, er med god grund modstandere af pelsdyravl. Efter deres mening er der visse handlinger mod srbare individer, der er s moralsk forkastelige, at de aldrig kan blive moralsk lovlige. (afsnit 6.1) Pelsdyravl er dog ogs uacceptabelt for dem, som mener at pfring af lidelse nogle gange kan retfrdiggres. Pelsdyravl dumper i en simpel prve angende moralsk ndvendighed. Det er fuldstndig uberettiget at udstte dyr for forlnget lidelse for at opn ligegyldige ml, for eksempel pelsfrakker eller mode tilbehr. Pels er en undvendig luksus vare. (afsnit 6.2-6.3)

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10. Til tider anfres det, at pelsdyravl kan retfrdiggres, fordi det er i overensstemmelse med en religis opfattelse om at dyr kan bruges til menneskets fordel. Men jdedommen, kristendommen og Islam har aldrig pstet at vores brug af dyr skulle vre uendelig eller uden moralsk tvang. (afsnit 8.2-8.3) 11. Pstanden om at forbud mod pelsdyravl er en krnkelse af den lovbefalede frihed er uholdbar; mange tidligere mishandlinger (som nu er ulovlige) er blevet forsvaret ud fra det grundlag. Der er ingen lovgivningsmssig ret til grusomhed. (afsnit 9.1-9.2) 12. Til tider anfres det at medlemslande br vente p at Europa Kommissionen handler i sprgsml om dyrevelfrd. I 1999 protokollen har medlemslande rent faktisk allerede ansvar for at tilgodese dyrevelfrd fuldstndigt, ligesom de har frihed til at ivrkstte tilstrkkelig lovgivning. En kommissr har offentligt udtalt at visse medlemslande ikke engang retter sig efter deres nuvrende ansvar. (afsnit 11.1-11.2) 13. I et demokratisk samfund br lovgivningen retmssigt afspejle vor ndrede etiske opfattelse af dyr og specielt

offentlighedens langvarige modstand mod pelsdyravl. (afsnit 12.2) 14. Der er en overvldende sag for at forbyde pelsdyravl ud fra etiske overvejelser. Vi beder indtrngende alle EU medlemslande om straks at overveje sdanne forbud p grundlag af den offentlige moral. (afsnit 13.2)

1.1 Et stigende antal europiske lande har lovgivning imod pelsdyravl. Italien og strig har allerede plagt pelsdyravls-industrien sdanne skrpede betingelser for dyrevelfrd, at industrien faktisk er blevet ukonomisk. Holland har allerede indvilget i at udfase rvefarme over 10 r og overvejer nu et lignende trk mod minkfarme. I nr fremtid ser det ud til at Sverige forbyder pelsdyravl af etiske grunde. Sidste r vedtog Storbritanniens Westminster Parlament Loven om Pelsdyravl (Forbud), som gr det ulovligt i England og Wales at holde dyr udelukkende eller overvejende med det forml at sl dem ihjel p.g.a. vrdien af deres pels, eller at avle afkom med dette slagteri for je. Lignende tiltag er for nyligt blevet vedtaget i det skotske parlament. 1.2 Den vsentligste rsag, der anfres til grund for denne lovgivning i Storbritannien, er offentlig moral. Parlamentets sekretr for den davrende minister for landbrug, fiskeri og fdevarer, Elliot Morley, kom med flgende redegrelse angende regeringens holdning: Moral er vigtig nr det drejer sig om behandlingen af dyr. Jeg vil gentage vort standpunkt angende moralen i pelsdyravl. Pelsdyravl er ikke i overensstemmelse med en behrig vrdi og respekt for dyreliv. Dyreliv br ikke delgges i fravr af tilstrkkelig retfrdiggrelse nr det kommer til offentlige fordele. Ligeledes br dyr heller ikke avles med sdan en nedslagtning for je i fravr af tilstrkkelig retfrdiggrelse. Dette er essensen af vor argumentation for at inddrage moral i en lov af denne slags og for at retfrdiggre den under artikel 30 i EU regulativerne. (1) 2.1 Nogle mennesker har udtrykt overraskelse over ideen med at vores behandling af dyr er et anliggende for offentlig moral. Rent faktisk har bekymringen for den rette behandling af dyr vret genstand for lovgivningsmssig aktivitet siden 1800, da den frste dyrevrnslov (forbud mod kampe mellem hunde og tyre) blev prsenteret for Underhuset. Siden dengang har der vret tiltagende forstelse for at der m vre en lovmssig tvang, nr det drejer sig om de mder, hvorp dyr kan bruges. Der er nu en bred vifte af tiltag, der regulerer eller forbyder brugen i nsten ethvert omrde af menneskelig aktivitet, der pvirker dyr. Disse tiltag omhandler brugen af dyr i kommercielle brancher, landbrug, til forsg, i underholdningsindustrien og endda som familirt selskab. Uden at vre etisk regressiv, er der en overvldende accept af, at denne udvikling er fremherskende i et civiliseret samfund, ligeledes det totale forbud mod visse skikke (som for eksempel hanekampe og kampe mellem hunde og tyre), afskaffelsen af disse skikke blev kun ledsaget af lille polemik. 2.2 Denne udvikling er blevet stttet filosofisk af en stigende flelse af at samfundet har en klar interesse i at beskytte dyr mod mishandling. Det er ikke kun forkert at pfre dyr undvendig lidelse, men ogs menneskene selv drager fordel af at leve i et samfund, hvor mishandling bliver bekmpet aktivt og er strafbart via lovgivningen. I den senere tid har en rkke faktorer stimuleret interessen for at denne indstilling, som nu er alment accepteret, br styrkes endnu mere. 3.1 For det frste har mange tidligere forsg p at lave lovgivning defineret mishandling som helt specifikke forhold af fysisk karakter, som for eksempel at tve, sparke, sl, stikke osv. En sdan definition afspejler den gngse opfattelse fra den tid, hvor dyr udelukkende eller overvejende kunne mishandles ved at pfre dem skadelig fysisk pvirkning. Imidlertid ved vi nu, at dyr kan skades, og i nogle tilflde alvorligt, p en rkke andre mder, for eksempel ved at de underkastes upassende omgivelser, hvor deres basale adfrdsmssige behov ikke tilgodeses. Disse skader gennem afsavn som de bliver kaldt fremkalder mindst lige s megen lidelse hos dyr, mske endda mere i forhold til pfring af fysisk smerte. Vor forstelse af dyr deres mentale tilstand og adfrdsmssige behov har ndvendiggjort en meget bredere opfattelse af skade i forhold til den tidligere opfattelse af fysisk mishandling. 3.2 Pelsdyrfarme er netop sdan en sag. Folk, der ikke er klar over forholdene p pelsdyrfarme, formoder at avlen af pelsdyr er som enhver anden type landbrug, og frembyder ingen specielle velfrdsproblemer. Der er god grund til at tnke anderledes. Den britiske regerings eget rdgivningsorgan, Rdet for Landbrugsdyrs Velfrd, (the Farm Animal Welfare Council (FAWC)), offentliggjorde deres misbilligelse af mink- og rvefarme i 1989. Rdets afgrelse viser klart de srlige vanskeligheder i at udstte specielt vilde dyr for intensivt dyrehold: Mink og rve er kun blevet avlet i fangenskab i ca. 50-60 generationer, og Rdet er isr betnkelig ved dyrehold af vsentligst vilde dyr i sm gitterbure. Rdet finder, at systemerne, der bruges i mink- og

rvefarme, ikke imdekommer flere af de mest basale kriterier, som er blevet defineret for at beskytte velfrden hos landbrugsdyr. De nuvrende bure, der benyttes til pelsdyravl, synes ikke at tilbyde passende komfort eller l, og giver ikke dyrene frihed til at udvise de mest normale adfrdsmnstre. (2) 3.3 Kritikken var s alvorlig, at Rdet afviste at udsende et velfrdskodeks for pelsdyrhold, som Rdet ellers har gjort ved andre landbrugsomrder. Formanden for Rdet, professor C. R. W. Spedding, gjorde det klart i et brev til den davrende landbrugsministers parlamentssekretr, at et af erklringens forml er at give en klar advarsel om at FAWC ikke anser pelsdyravl som en acceptabel alternativ virksomhed som det p.t. praktiseres. Vi har besluttet ikke at udfrdige et velfrdskodeks for mink- og rvehold for at undg at give dette en blstempling, hvilket et regeringsunderstttet velfrdskodeks ville medfre. (3) 3.4 Denne ualmindeligt strenge holdning er efterflgende blevet bekrftet af yderligere videnskabelig forskning. En omfattende redegrelse fra 1999 om velfrden hos mink i bedrifter, udarbejdet af professor D. M. Broom (professor i Dyrevelfrd ved Cambridge Universitet) og dennes kollega A. J. Nimon, fra Afdelingen for Klinisk Veterinr Medicin (the Department of Clinical Veterinary Medicine), konkluderede at det hje niveau og det vidt udbredte mnster af stereotypier hos mink i bedrifter, og hyppigheden af pelstygning og endda lemlstelse af eget halevv, indikerer at velfrden for mink i bedrifter ikke er god. Stereotypier er forbundet med negative konsekvenser, ssom langsommere udvoksning af pels, og hjere indtag af foder uden en tilvkst i strrelse. (4) En yderligere undersgelse, der blev offentliggjort i 2001 af de samme forfattere, omhandlede velfrden hos rve holdt p rvefarme og konkluderede: Undersgelser af rves velfrd i forbindelse med husningen af dem, viser at holdte rve udviser en betydelig grad af frygt bde over for mennesker og rent generelt,, sledes at de golde bure udgr et signifikant problem for rvene, samt at rve i bedrifter kan have et betydeligt problem med at yngle. Der er klart bevis for at velfrden hos rve, der holdes i de typiske ngne trdbure, er meget ringe.(5) 3.5 Tilsvarende konklusioner bekrftes i en nylig offentliggjort rapport om Velfrden hos dyr, der holdes med henblik p pelsproduktion, der er udgivet af Den Videnskabelige Komite for Dyrs Helbred og Velfrd i EU. Omrder der bekymrer i forhold til velfrden hos mink omhandler mavesr, abnormiteter i nyrerne, tandnedbrydning, selv-lemlstelse og stereotypier. Man fandt at rve bl.a. lider af abnorm adfrd, for eksempel overdreven reaktion p angst, drab p afkom, stereotypier samt bidning i pelsen. (6) Mens etiske sprgsml ikke blev behandlet i Komiteens indlg, konkluderede den, alene ud fra velfrdsmssige rsager, at nuvrende dyreavl medfrer alvorlige problemer for alle dyrearterne, der opdrttes for pelsens skyld. (7) 3.6 I lyset af alle disse fund er det nu urimeligt, endda perfidt, at fastholde at pelsdyravl ikke medfrer lidelse hos dyrene. Sprgsmlet drejer sig ikke om hvorvidt direkte fysisk smerte pfres disse dyr. Det er derimod om indesprringen af vilde vsner i tomme indhegninger, hvor deres adfrdsmssige behov ikke kan imdeses tilstrkkeligt, uundgeligt medfrer lidelse. Sdanne indesprringer kan i sagens natur ikke gres dyrevenlige; ingen indesprrende omgivelser kan tilstrkkeligt lette det fulde omfang af sociale og adfrdsmssige behov, som er ndvendige for velfrden hos sdanne vsner. De vrste aspekter af pelsdyravl kan tnkes at blive forbedret gennem visse miljmssige forbedringer, men ingen reform kan udrydde lidelserne, der er ulseligt forbundet med disse systemer. 4.1 Den anden faktor, som har stimuleret til forandring, er den voksende etiske flsomhed i sprgsml om dyrebeskyttelse. Denne flsomhed er blevet forstrket gennem betydelig etisk og filosofisk arbejde omkring dyrs status. Det er blevet sagt, at der har vret mere filosofisk debat om dyr gennem de seneste tyve r i forhold til de sidste to tusinde r. Vor brug af dyr i det moderne landbrug har vret genstand for srlig hrd kritik. Blot for at nvne et eksempel hvder dr. David DeGrazia i en omfattende undersgelse, at indfrelsen af fabrikslandbrug, der medfrer massive skader med ligegyldigt forml for je, kan ikke forsvares etisk.(8) Selv om ikke alle etikere er enige om de njagtige grnser, der br trkkes i vor behandling af dyr, viser der sig en almindelig enighed om at vi har specielle forpligtelser overfor dyr, og at en stor del af det, vi nu gr med dem er moralsk uacceptabelt. Kort sagt er der et strkt nske blandt etikere, der har foredraget over dette emne, om fundamental ndring. 4.2 Det er vigtigt at forklare prcist, hvorfor dyr br anses for at udgre en srlig moralsk sag, eller hvorfor de br have en srlig berettigelse til at f vor opmrksomhed. Det er ikke nok blot at sige at pfring af lidelse er forkert, vi m udarbejde en redegrelse for hvorfor det er tilfldet. .Ved upartisk analyse kan vi se, at der er en rkke betragtninger, der er srlig relevante for dyr og ligeledes for visse srbare mennesker. For eksempel: Dyr kan ikke give eller ngte at give deres samtykke. Denne pointe er oplagt men den har betydelig moralsk betydning. Det er alment accepteret, at informeret samtykke krves p forhnd, hvis en person

nsker at tilsidestte de lovbestemte interesser hos en anden person. Fravret af denne faktor krver som minimum at vi udviser srlig omsorg og hensynsfuldhed. Det meget indlysende faktum at dyr ikke kan samtykke til de forml, som de bruges til, ger vort ansvar og udpeger dem (sammen med andre) som srlige tilflde. Dyr kan ikke reprsentere eller give udtryk for deres egne interesser. Igen er denne pointe oplagt, men det har alvorlige moralske flger. Individer, som ikke kan reprsentere sig selv tilstrkkeligt, er afhngige af at andre gr dette. Dyrenes forfatning netop fordi de ikke kan artikulere deres behov eller reprsentere deres egne interesser br pkalde sig en get flelse af forpligtelse og pege dem ud som srlige tilflde. Dyr er moralsk uskyldige. Fordi dyr ikke handler moralsk ud fra fri vilje, kan de rent ud sagt ikke anses som moralsk ansvarlige. Medgivet dette flger, at de aldrig kan fortjene lidelse (velsagtens ulig voksne mennesker), eller kan forbedres moralsk af samme. Dyr kan aldrig gre sig fortjent til lidelse, korrekt anerkendelse af dette hensyn gr enhver pfring af lidelser hos dyr srlig problematisk. Dyr er srbare og forsvarslse. De er fuldstndig eller nsten totalt underlagt vor magt og er fuldstndig underkastet vor vilje. Undtaget under sjldne omstndigheder udgr dyr ingen trussel mod os, de udgr ingen risiko for vort liv, og de besidder ingen midler til angreb eller forsvar. Moralsk omsorg br relateres i tilstrkkelig grad til og st i rimeligt forhold til den relative srbarhed af de involverede individer. Den vigtigste pointe man br notere sig er, at disse betragtninger ikke gr pfring af lidelse og dd for dyr lettere men tvrtimod svrere at retfrdiggre. 4.3 Disse betragtninger er alle srligt relevante nr det drejer sig om pelsdyravl. Trods alt holder vi disse overvejende vilde dyr i fangenskab, og lader dem tjene vore forml, vi forhindrer deres basale adfrdsmssige behov og vi slr dem ihjel p en ofte umenneskelig mde. Vi gr alt dette selv om dyrene ikke har skadet os og selv om de ikke udgr nogen trussel for vort velbefindende. De kan ikke give samtykke til deres mishandling, og de kan heller ikke give udtryk for deres egne interesser. De er i en tilstand af moralsk uskyldighed; de har ingen midler til forsvar og er totalt srbare. Kort sagt: vi har gjort dem fuldstndig afhngige af os; i retfrdighedens navn fortjener de en srlig moralsk omsorg. 4.4 Mske er den bedste analogi den srlige omsorg, der nu med rette udvides til at omfatte de svagere medlemmer af det menneskelige samfund, for eksempel nyfdte brn eller sm brn. Det er bl.a. deres rene srbarhed, deres manglende evne til at udtrykke deres behov og deres moralske uskyldighed, der tvinger os til at krve, at de bliver behandlet med speciel omhu og beskyttes mod udnyttelse. Men hvis dette argument har betydning, s glder det ligeledes i same grad, hvis ikke mere, for sansende pattedyr. 5.1 Den tredje factor, der har stimuleret forandring, er erkendelsen af at lovgivningen har en speciel rolle i at beskytte de svage og de srbare. Det har ingen vrdi, at interessen for at lindre dyrs lidelser, der opstod i det nittende rhundrede, var en del af en bredere humanitr bevgelse, der var lige s bekymret for brns beskyttelse mod misbrug og mishandling som for slaveriets ophvelse, oprettelsen af minimumskrav vedr. arbejdsmssige forhold samt kvindefrigrelsen. Mange af de vigtigste fortalere for dyrebeskyttelse - William Wilberforce, Lord Shaftesbury, Fowell Buxton blot for at nvne tre navne var prominente i alle disse kampagner. De var pionere for det synspunkt, at omsorg for det srbare og det forsvarslse var en moralsk og isr religis pligt. Fra denne spde begyndelse og siden hen har vi fortsat hilst en rkke lovgivningsmssige tiltag velkomne, tiltag der yder specifik beskyttelse til dem, der nemmest misbruges og udnyttes. Opfattelsen af at der er en legitim social eller offentlig interesse i at begrnse dyrs lidelser gr lang tid tilbage. Der er en velgrende motivation bag social progressiv lovgivning, hvilket nogen, mske mange, mener br vre den korrekte funktion af love, nemlig at forsvare de svage og forsvarslse. 5.2 Men tilfldet med at inkludere dyrene i dette lovgivningsmssige fremskridt er endnu mere dybflt i dag. Det stttes af det stigende erfaringsmssige bevismateriale om sammenhngen mellem misbrug og grusomhed mod dyr og andre former for vold, isr mod kvinder og brn. I fortiden var denne forbindelse, hvis overhovedet til stede, overvejende retorisk. Tidligere reformister flte at der mtte vre en forbindelse og antog at det var sledes. Imidlertid begynder svrvgtspublikationer i dag at fremstille disse beviser klart og tydeligt. Blot for at nvne et eksempel; Frank R. Ascione og Phil Arkow hvder i deres fremstilling Misbrug af brn, vold i hjemmet og mishandling af dyr (resultatet af tvrfagligt symposium med folk, der proffessionelt beskftiger sig med socialt arbejde, beskyttelse af brn, vold i hjemmet samt dyrebeskyttelse) at, Vold rettet mod dyr er ofte en tvangshandling og en tidlig indikator for vold, som meget vel kan eskalere i omfang og hrdhed overfor andre ofre. (9) Der mangler stadig meget i at udforske og dokumentere denne forbindelse, men at der rent faktisk er

en forbindelse bliver stadig mere vanskelig at forngte. Det er en sandsynlig formodning, at et samfund, hvori mishandling af dyr ikke kontrolleres, ndvendigvis vil vre et moralsk mindre sikkert samfund for mennesker. 5.3 Denne viden br bl.a. prge lovgivningsmssige forsg p at begrnse pfringen af lidelser hos dyr. Behovet for reformer strkker sig ikke kun til beskyttelsen af de tamme arter men ogs til holdte arter, der udsttes for erhvervsmssige forhold og udnyttelse. Som allerede nvnt er den industrialiserede brug af dyr i moderne landbrug en omfangsrig kilde til bekymring. Et stigende antal mennesker nsker at samfundet bevger sig i retning af et samfund, hvori kommercielle foranstaltninger ikke rutinemssigt og sdvanligvis misbruger dyr. 6.1 Vi er nu ndt til at se mere prcist p de moralske aspekter omkring pelsdyrfarme. Nogle mennesker mener, at pfringen af lidelse hos dyr reelt er frastdende og aldrig kan blive moralsk forsvarlig. Denne holdning fortjener langt strre eftertanke end den normalt gives. De betragtninger, der er skitseret i afsnit 4.2., viser at der er gode og rationelle begrundelser for at antage at visse former for virksomhed rettet mod srbare individer er s moralsk forkastelige, at de aldrig burde tolereres uanset omstndighederne. Pfringen af forlnget lidelse hos indesprrede vsner er i sit inderste vsen ond set ud fra dette perspektiv. Ingen omstndigheder, fordele eller kompenserende faktorer vil nogensinde vre i stand til at fjerne den grundlggende krnkelse eller gre denne praksis moralsk lovlig. 6.2 Andre har den opfattelse, at lidelse sommetider, muligvis sjldent, kan retfrdiggres, hvis det kan bevises, at det er ndvendigt, eller hvis der er tilstrkkelig fordel, og ligeledes hvis slutresultatet ikke kan opns p anden vis. For sidstnvntes vedkommende drejer det sig om, hvorvidt pelsdyravl indebrer en tilstrkkelig moralsk ndvendighed eller vrdi for at fortsat avl kan retfrdiggres. 6.3 Indenfor den etiske tankegang krves der mere end blot en simpel modemssig tiltrkning eller at noget er nskvrdigt, for at noget bliver en ndvendighed. Menneskets behov indstifter ikke automatisk moralsk ndvendighed. Det m pvises, at det fremskaffede gode er essentielt og at der ikke er andre alternative metoder tilgngelige. Nr det anskues ud fra det perspektiv, ses det straks, at pelsdyravl ikke bestr en basal moralsk test. Det at ifre sig pels idet det formodes at vre behageligt, moderigtigt eller endog nskeligt kan ikke med rimelighed defineres som essentielt. I bedste fald er pels en luksus vare. Set ud fra en lnsomhedsberegning dumper denne praksis - og det i bemrkelsesvrdig grad. Det er benlyst uberettiget at pfre lidelser hos dyr for at opn resultater, der i virkeligheden er ligegyldige og ikke essentielle. P den mde gjorde Elliot Morley ret i at insistere p, at dyr ikke skulle avles med sdan delggelse for je i fravr af tilstrkkelig retfrdiggrelse. 7.1 Uden at det kan overraske mangler tilhngere af pelsdyravl at omtale de centrale moralske aspekter og ofte udtrykker de overdrevne pstande omkring ndvendigheden af pels. For eksempel accepterer Richard D. North, at pels er en luksus artikel og stadigvk forsvarer han det. Han hvder at det er et vgtigt argument for ideen om at behovet for luksus er et af menneskets mest fundamentale behov, ligeledes er det en af de mest kraftfulde kilder til aktivitet i hele dyreriget. Han fortstter: Biologer har lnge forstet den Darwinistiske forklaring p den tydelige overflod hos dyr, for eksempel hos pfugle, der fremviser sig selv. Seksuel tiltrkning, der indebrer en ijnefaldende og dsel fremvisning, demonstrerer et handyrs evne til at tilfredsstille i et ekstraordinrt omfang samt kapaciteten til at opfylde handyrets basale behov. (10) 7.2 Selv om det antages, at Norths fortolkning af dyrenes adfrd er korrekt, har intet menneske et basalt behov for udsmykkende ting s som pelsfrakker eller mode tilbehr. Selv hvis disse ting kunne bevises at udgre en del af opfyldelsen af den seksuelle trang, ville denne sag stadig skulle bevise, at sdanne nsker (som er forskellige fra behov) ikke kunne imdekommes gennem alternative metoder. Dette argument er mildest talt ligegyldigt i sammenhngen med dyrenes lidelser. 8.1 Fr vi kommer med nogle konklusioner, er der seks indsigelser, der kort skal omtales. 8.2 Den frste indsigelse er, at pelsdyravl er i overensstemmelse med de almindeligt antagede religise opfattelser om, at dyr har en underordnet stilling i forhold til menneskene, og at de blev skabt til menneskets brug. Denne indsigelse fortjener at blive undersgt nrmere. Mens det er korrekt, at jdedommen, kristendommen og Islam visse steder i deres historie mener at et vist brug af dyr kan retfrdiggres, s har ingen af disse trosretninger nogensinde ment, at vor brug af dyr skulle vre uendelig eller uden moralsk tvang. Indenfor jdedommen er der et strkt bibelbaseret pbud mod dyremishandling, og der er autoritative rster indenfor jdedommen, der taler imod drab for nydelsens skyld eller for at f udsmykkende ting som for eksempel pels.(11) Ogs Islam har dets

egen tradition for omsorg for dyrene, hvilket tager sit udspring i profeten Muhammeds udtalelser, hvor han fordmmer dem, der mishandler hunde og fugle. (12) Og indenfor kristendommen er der voksende tegn p en udtalt modstand mod dyremishandling og isr mod drab p dyr for pelsens skyld. For eksempel underskrev 41 anglikanske biskopper (inklusive to rkebiskopper) i 1992 en erklring, der gik imod at sttte eller at iklde sig pels baseret p moralske og teologiske grunde. (13) 8.3 Ideen om at religise autoriteter ukritisk kan udnyttes i denne debat som forsvar for pelsdyravl br derfor forkastes. Der er s sandelig tilstrkkeligt med positive grunde indenfor nsten alle religise traditioner til at opponere mod brugen af dyr til ligegyldige forml som for eksempel luksus eller udsmykning. Disse grunde inkluderer: den reelle vrdi af sansende vsner skabt af Gud; menneskets ansvar som forvalter og vogter over Guds skabninger og sidst men ikke mindst en nsten enstemmig afvisning af den forstlige pfring af lidelse som et misbrug af vor magt over dyr. Det er vrd at bemrke at den nutidige dyrebeskyttelsesbevgelse, isr starten p verdens frste nationale dyrebeskyttelsesorganisation i 1824, (SPCA, som det hed dengang), har meget at takke bevgelsens kristne og jdiske grundlggere, Arthur Broome og Lewis Gompertz, for. 9.1 Den anden indsigelse drejer sig om at et forbud mod pelsdyravl er et indgreb i den personlige frihed. Opfattet p denne mde er udtalelsen naturligvis indlysende. Et lovbefalet forbud mod enhver virksomhed begrnser naturligvis individets frihed. Men det mangler at blive bevist moralsk, at et forbud mod pelsdyravl vil udgre en ubefjet eller uberettiget krnkelse af den individuelle frihed. Det br pointeres, at lige fra begyndelsen har dyrebeskyttelsesforkmpere mtte finde sig i brugen af dette argument, der bruges for at forhindre et forbud mod endog de vrste typer af mishandlinger. For eksempel i forbindelse med det frste fejlslagne forsg p at forbyde kampe mellem hunde og tyre i r 1800 holdt The Times stejlt p at forsget mislykkedes, fordi uanset hvad der blander sig i folks private og personlige dispositioner er det direkte tyranni. (14) 9.2 Det aktuelle forsg p at tildele dyrebeskyttelsesforkmpere en rolle som anti-civile frihedselskere undlader den moralske pointe, at friheden til at pfre undvendig lidelse, ogs og isr mod dyr, krnker civiliserede vrdier og efterlader ogs svagere mennesker srbare. For hvis dette argument er logisk korrekt, er der ingen gode grunde til at stoppe ved dyrene. Der kan ikke vre nogen borgerret til at vre grusom. 10.1Den tredje indsigelse drejer sig om, at et forbud mod pelsdyravl er ulogisk, nr der er strre grusomheder, der br tages op. Om der findes strre grusomheder end pfringen af forlnget lidelse hos vilde dyr kan diskuteres. Men selv hvis dette tages i betragtning, har argumentet ogs en ringe herkomst. Det samme blev bl.a. ogs sagt om dem, som var modstandere af kampe mellem hunde og tyre, hanekampe og selv om dem, der nskede beskyttelse for tamkvg. Hvis man indtog den holdning, at alle velfrdslovgivninger for mennesker svel som for dyr skal vre konsekvent skrpende (i betydningen af at omfatte alle tnkelige misbrug), fr en eneste lov blev vedtaget, skulle vi logisk nok have modsat os vedtagelsen af al progressiv sociallovgivning siden r 1800. 10.2Faktum er, at lovgivning for dyrebeskyttelse ndvendigvis m vre et gradvist og stykkevist arbejde, da vedtagelsen afhnger af folkelig og demokratisk sttte. Enhver sag m bedmmes ud fra sagens omstndigheder, de relevante argumenter m fremsttes, og den folkelige opbakning m arrangeres. Hvis det viser sig i denne proces, at lovgivningen sommetider er usammenhngende, m det derfor erkendes, at al lovgivning for beskyttelse af svel mennesker som dyr afhnger af den offentlige mening, der ikke altid er konsekvent. Risikoen for inkonsekvens i et demokratisk samfund m erkendes; alternativet er (i sager om mennesker svel som dyr) end ikke at begynde p processen pga. den uundgelige risiko for inkonsekvens. 11.1Den fjerde indsigelse drejer sig om, at ansvaret for dyrevelfrd br ligge hos Europa Kommissionen i stedet for medlemslandene. Imidlertid br det bemrkes, at denne indsigelse ikke er godkendt af den relevante kommissionr David Byrne. I en bemrkelsesvrdig benhjertig udtalelse, beskriver han denne holdning som at lade sorteper g videre og fortstter: Idet jeg udtaler mig som Europa Kommissionr med ansvar for ngleomrder indenfor offentlige anliggender s som sundhed, forbrugerbeskyttelse og fdevaresikkerhed, er jeg altid rede til at acceptere mit ansvar. Men ligeledes insisterer jeg p at sikre, at andre ikke kan gemme sig bag andre for at undg deres ansvar. Hans rsonnementer fortjener at blive lst i sin fulde lngde: Offentligheden br vre i en position, hvor de kan stole p at dyr bliver behandlet humant. Og at deres folkevalgte reprsentanter og de offentlige myndigheder tager dette emne alvorligt. Men sprgsmlet om hvilke myndigheder rejser sig benlyst? Er det for eksempel Europa Kommissionens rolle at sikre at dyr bliver behandlet humant? Jeg vil ikke vige uden om dette emne. Kommissionens rolle sttes udelukkende i forbindelse med dens lovgivningsmssige magt og kompetence. Vi kan ikke sikre at dyr behandles humant

gennem EU. P grund af en rkke af rsager vi har ikke ressourcerne, magten eller legitimiteten til at gre dette. Og han understreger synspunktet i et endnu skarpere sprog: Indenfor dyrevelfrd har medlemslande igen og igen vist sig at vre skyldige i ikke at imdekomme acceptable standarder Jeg bliver tiltagende mere trt af de gentagne rapporter fra mine embedsmnd om den fortsatte respektlshed overfor dyrevelfrd indenfor fllesskabets bestemmelser. (15) 11.2Beskeden synes sledes overvldende klar. Ikke alene kan medlemslande handle, de har faktisk ogs pligt til at gre det. Iflge protokollen af 1999 har de allerede et ansvar for fuldt ud at tage hensyn til dyrevelfrd, ligesom de har frihed til at indfre lovgivning. Rent faktisk har EU ikke magt til hndhve allerede eksisterende regulativer, som ikke respekteres tilstrkkeligt i nogle medlemslande. I lyset af disse benhjertelige indrmmelser er medlemslandenes selvstndige ret til at handle i positiv retning overvldende. At vente p at Kommissionen handler p vegne af hele Europa vil vre for at citere kommissionr Byrne at lade sorteper g videre. 12.1Den femte indsigelse er, at opfattelsen af offentlig moral er misforstet, endda iflge det farverige sprog, som et Westminster parlamentsmedlem bruger; et i sandhed forfrdende begreb. (16) Som vi sledes har pvist har udviklingen af dyrebeskyttelse ligesom beskyttelsen af svagere menneskelige eksistenser ofte ndvendiggjort en tiltrkning mod sociale vrdier. Imidlertid accepterer vi at moral ikke kan defineres udfra meningsmlinger. Flertallet har ikke altid ret og populre flsomme omrder kan anvendes forkert. Men sdanne betragtninger br ikke gre os blinde overfor det faktum, at lovgivning omkring dyrebeskyttelse i et demokratisk samfund i sidste instans altid har vret afhngig af folkelig opbakning. 12.2Sdan en vurdering er heller ikke forkastelig. I en foranderlig verden med (forhbentlig) moralske omrder under udvikling flger, at lovgivningen selv br reflektere ndrede moralske opfattelser. Meningsmlinger fra Storbritannien har konsekvent vist at 75 til 76 procent af befolkningen er modstandere af pelsdyravl. For eksempel har MORI meningsmlinger udfrt i 1996 og 1997 begge vist, at 76 procent stttede et totalt forbud. Foreningerne for dyrebeskyttelse har brug for den folkelige opbakning for at opn lovgivningsmssige ndringer. Lovgivningen er det ydre og synlige tegn p en ndret eller omskiftelig moralsk enighed. Stillet overfor sdan en gammel enighed i et demokratisk samfund phviler det dem, der nsker at modarbejde flertallets synspunkter, at fremstte overbevisende argumenter. 13.1Den sidste indsigelse drejer sig om, at lovgivningen, selv om den retfrdiggres ved at forebygge misbrug, br bruges i begrnset omfang, isr nr det drejer sig om lovforslag der drejer sig om afskaffelse. Dette argument er muligvis generelt fornuftigt. Ikke alt, som offentligheden ikke bryder sig om, br gres ulovligt. Argumenter for forbud eller afskaffelse skal gennemarbejdes omhyggeligt. Men selv om argumenter for forbud eller afskaffelse af eksisterende praksis br behandles med forsigtighed, flger heraf ikke, at sdanne argumenter rent faktisk ikke skal fremsttes og dette er rimeligt. Efter vor opfattelse er pelsdyravl et sdan eksempel. Nogle systemer, der indebrer misbrug, kan ikke reformeres; deres vrste aspekter kan muligvis forbedres via regler, men de indebrer en moralsk krnkelse, der er s alvorlig og s grundlggende, at en afskaffelse er den eneste korrekte handlemde. 13.2Vi mener, at pelsdyravl br afskaffes helt. Intet af moralsk vrdi gr tabt herved og meget vindes. Hvis lovgivningen svigter, betyder det at vi vender ryggen til den historisk lange lovgivning vedrrende progressiv lovgivning mod mishandling. Dette ville signalere at vi faktisk har givet op overfor kampen mod afskaffelsen af uberettiget lidelse i vort samfund. Det ville medfre en bekymrende prcedens at kommercielle hensyn er immune overfor offentlige moralske omrder. Det ville vre at handle i uvidenhed om det kendskab vi har opnet i forhold til andre skabningers sanselighed og adfrdsmssige kompleksitet; skabninger som vi deler Jorden med. Kort sagt; et system med avl, som iflge sin natur udstter dyr for hj grad af lidelse med ligegyldige forml for je rber p lovgivningsmssigt forbud. Vi anmoder indtrngende EUs medlemslande om at give dette omrde deres snarlige opmrksomhed.

Noter
(1) Elliot Morley, Hansard(15. maj 2000) (London: HMSO, 2000) Vol. 350, Nr. 99, side 76; se ogs side 40-1. (2) Rdet for Dyrevelfrd afviser mink- og rvefarme (Farm Animal Welfare Council Disapproves of Mink and Fox Farming), Pressemeddelelse, 4. april 1989, side 1. (3) Brev til Parlamentssekretren og Ministeren for landbrug, fiskeri og fdevarer fra professor C. R. W. Spedding, formand for Rdet for Landbrugsdyrs Velfrd, 31. marts 1989.

(4) A. J. Nimon og D. M. Broom; Velfrden hos mink p farme (Mustela vison) i forhold til opstaldning og behandling; En gennemgang, (The Welfare of Farmed Mink (Mustela vison) in Relation to Housing and Management: A Review), Dyrevelfrdsbladet, 1999, Vol. 8, side 222. Se ogs debatten af C. M. Vinke; Nogle kommentarer til gennemgangen fra Nimon og Broom om velfrden hos mink p farme (Some Comments on the Review of Nimon and Broom on the Welfare of Farmed Mink), Dyrevelfrdsbladet, 2001, Vol. 10, side 315-323, og Svar p Vinkes korte meddelelse: Kommentarer til minks behov og velfrdsindikatorer, (Response to Vinkes Shor t Communication: Comments on Mink Needs and Welfare Indicators, same blad, side 325-326. (5) A. J. Nimon og D. M. Broom; Velfrden hos rve p farme Vulpes vulpesand Alopex lagopus i forhold til opstaldning og behandling; En gennemgang, (The Welfare of Farmed FoxesVulpes vulpesand Alopex lagopusin Relation to Housing and Management: A Review), Dyrevelfrdsbladet, 2001, Vol. 10, side 241-2. (6) Den Videnskabelige Komit for Dyresundhed og Dyrevelfrd: Velfrden hos dyr, der holdes med pelsproduktion for je, (The Welfare of Animals Kept for Fur Production), (Direktoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse, Europa Kommissionen), vedtaget 12. 13. December 2001, side 185. (7) Ibid, side 186; se ogs den relevante pressemeddelelse fra EU om pelsdyravl, 19. December 2001, som fastslr: Komiten finder, at mink og rve generelt lider under ophold i bure, da det begrnser deres naturlige adfrd som vilde dyr. (8) David DeGrazia, At opfatte dyr serist: Mentalt liv og moralsk statur, (Taking Animals Seriously: Mental Life and Moral Status(Cambridge: Pressekontoret ved Cambridge Universitetet, 1996) side 284. (9) Frank R. Ascione og Phil Arkow (eds) Misbrug af brn, vold i hjemmet og misbrug af dyr, (Child Abuse, Domestic Violence, and Animal Abuse), (West Lafayette, Indiana: Pressekontoret ved Purdue Universitetet, 1999) forord, side xvii. (10) Richard D. North; Pels og frihed: Forsvaret for pelsdyrindustrien, (Fur and Freedom: In Defence of the Fur Trade) (London: Miljafdelingen ved Institutet for konomiske Anliggender, 2000) side 9. (11) Ls for eksempel Andrew Linzey og Dan Cohn-Sherbok: Efter Noa, (After Noah), (London: Mowbray/Continuum, 1997), isr siderne 35-61. Bogen giver en redegrelse for ressourcerne indenfor Jdedommens og Kristendommens traditioner for et positivt syn p dyr. (12) Ls Neal Robinson (ed and trans), Muhammads Sentenser, (The Sayings of Muhammad), (London: Duckwor th, 1991), side 48-9. (13) Andrew Linzey (ed): Ubarmhjertighed og Kristen Samvittighed, (Cruelty and Christian Conscience), Biskopper siger nej til pels, (Bishops Say No to Fur), (London: Lynx Educational Trust, 1992). Forordet er skrevet af rkebiskoppen af Wales. (14) The Times (Lederen), 25. april , 1800, citeret i A. W. Mosss Det tapre Korstog: Historien om Det Kongelige selskab til Forebyggelse af Dyremishandling, (The Valiant Crusade: The Histor y of the Royal Society for the Prevention of Cruelty to Animals), (London: Cassell, 1961) side. 14. (15) Kommissr David Byrne: Henvendelse ved Konferencen om Etik og Dyrevelfrd, (Address to the Conference of Ethics and Animal Welfare), Stockholm, 29. maj, 2001; min anbefaling. (16) Hansard, ibid, side 64. Denne rapport er skrevet af professor Andrew Linzey. Vedhftet er navnene p de personer, der nsker at vre tilknyttet rapporten. Tilhrsforhold til institutioner nvnes udelukkende med henblik p identifikation. Alle personerne signerer som privatpersoner.
Copyright, Andrew Linzey, 2002.

DEN FLGENDE LISTE MED 70 FREMTRDENDE ETIKERE, FILOSOFFER, TEOLOGER, FORFATTERE OG AKADEMIKERE FRA 14 FORSKELLIGE LANDE HAR GIVET SIN TILSLUTNING TIL DEN ETISKE SAG MOD PELSDYRAVL: Dr Michael J. Almeida Associeret professor i filosofi, The University of Texas i San Antonio, San Antonio, Texas, USA. Forfatter af Imperceptible Harms and Benefits (ed) (2000). Phil Arkow Instruktr i terapi assisteret af dyr, Camden County College, Stratford, New Jersey, USA. Forfatter af Child Abuse, Domestic Violence and Animal Abuse: Linking the Circles of Compassion for Prevention and Intervention (co-ed) (1999); Breaking the Cycles of Violence: A Practical Guide (1995); Humane Education: An Historical Perspective (1992), Pet Therapy (1998), samt The Loving Bond: Companion Animals in the Helping Professions (1986). Dr Ara Paul Barsam Gsteprofessor, Fakultetet for Teologi, Yerevan State University, Armenien. Artiklerne inkluderer: Albert Schweitzer and St Francis of Assisi i J. A. Palmers (ed) Fifty Key Thinkers on the Environment (2001), Buddhist Attitudes to Animals i The Animal World Encyclopaedia (2002), og Cloning of Animals in Genetic Research i The Encyclopaedia of the Human Genome (kommende). Dr Yvan Beck Formand for Planet Life RNS (Et nyt, voksende selskab), Belgien. Doktor i veterinr medicin, University of Liege, Belgien (1981) og specialediplom efter miljstudier, University of Brussels (1994). Forfatter af The Animals, the Man and the Life (p fransk) (1982), og medforfatter af Freedom for the Dolphins (med Gauthier Chapelle, Yvon Godefroid og Gerard Lippert), (p fransk), (2000). Dr Marc Bekoff Professor i biologi, University of Colorado i Boulder, USA; Ligeledes medlem af the Animal Behaviour Society og tidligere medlem af Guggenheim-kredsen. Forfatter af (sammen med Colin Allen) Species of Mind: The Philosophy and Biology of Cognitive Ethology (1997), Natures Purposes: Analyses of Function and Design in Biology (med-redaktr) (1998), Animal Play: Evolutionary, Comparative, and Ecological Perspectives (med-redaktr) (1998), Encyclopaedia of Animal Rights and Animal Welfare (redaktr) (1998), (sammen med Jim Carrier) Natures Life Lessons (1996), The Smile of a Dolphin (2000), The Cognitive Animal (med-redaktr) (2002), Minding Animals: Awareness, Emotions and Heart (2002), samt (med Jane Goodall) The Ten Trusts (2002). Dr John Berkman Gstestipendiat med Care at the End of Life ved Duke Institutet, Assisterende gsteprofessor ved The Divinity School, Duke Universitetet, North Carolina, USA. Artikler inkluderer (sammen med Stanley Hauerwas) A Trinitarian Theology of the Chief End of All Flesh i Charles Pinches og Jay B. McDaniels (redaktrer) Good News for Animals? (1993); Is the Consistent Ethic of Life Consistent without a Concern for Animals? i Andrew Linzey og Dorothy Yamamoto (redaktrer) Animals on the Agenda (1998), og Prophetically Pro-Life: John Paul IIs Gospel of Life and Evangelical Concern for Animals, Josephinum Journal of Theology, Vol. 6, Nr. 1 (vinter/forr 1999). Dr Mark Bernstein Professor i filosofi, The University of Texas, San Antonio, Texas, USA. Forfatter af Fatalism (1992) og On Moral Considerability: An Essay on Who Morally Matters (1998). Dr. Steven Best Associeret professor og formand ved afdelingen for filosofi, University of Texas, El Paso, Texas, USA Forfatter af The Politics of Historical Vision: Marx, Foucault, and Habermas (1995); Animal Rights and Moral Progress: The Struggle For Human Evolution (endnu ikke publiceret) og (sammen med Douglas Kellner), Postmodern Theory: Critical Interrogations (1991); The Postmodern Turn (1995); The Postmodern Adventure: Science, Technology and Cultural Studies at the Third Millennium (2001).

Dr Hilary Bok Henry R. Luce professor i bio-etik, moral og politiske teorier Fakultetet for filosofi, John Hopkins University, Baltimore, Maryland, USA. Forfatter af Freedom and Responsibility (1998) og adskillige artikler inkl. Why Cloning Pets is Wrong, der offentliggres i the Journal of Applied Animal Welfare Science. Dr Dirk Boon Professor i jura, fakultetet for jura, University of Utrecht, Holland. Forfatter af Animals and Law in the Netherlands (p hollandsk) (1983); Animal Welfare Law (p hollandsk) (1985), og Animal Welfare Legislation (redaktr) (p hollandsk) (1999). Dr Peter Brang Professor i slavisk filosofi (1961-1990), fakultetet for filosofi, University of Zurich, Schweiz. Forfatter af A Cultural History of Vegetarianism in Russia (p tysk) (2000). Simon Brooman Senior lektor i dyrs rettigheder og dyrelove, afdelingen for jura, Liverpool John Moores University, Liverpool, England. Medforfatter af Law Relating to Animals (1997). Dr Florence Burgat Senior forsker ved Det Nationale Institut for Agronomisk Forskning (INRA), Ivry-sur-Seine, Frankrig. Forfatter af Butchers Animals (p fransk) (1995), Animal Welfare (p fransk) (1997), The Animal, My Neighbour (p fransk) (1997) (tildelt en pris af Det Franske Akademi), samt (redigeret sammen med R. Dantzer) Do Animals Have a Right to Welfare? (p fransk) (2001). Dr Silvana Castignone Professor i lovgivningsfilosofi, fakultetet for jura, Universitetet i Genua, Italien. Forfatter af The Rights of Animals (p italiensk) (1997), New Rights and New Subjects (p italiensk) (1996), Poor Beasts: The Rights of Animals (p italiensk) (1997), samt artikler inkl. The Existential Damage from the Death of a Pet i P. Cendons og P. Zivizs (redaktrer) The Existential Damage (p italiensk) (2000), What Quality of Life for Non-Human Animals? offentliggjort i Review of Philosophy (p italiensk) (2001), og The Killing of a Pet i P. Cendons (redaktr) A Brief Treatise on the New Damages (p italiensk) (2001). Dr Gauthier Chapelle Landbrugsingenir (University of Louvain, 1991), PhD i biologi (University of Louvain, 2001), og videnskabelig samarbejdspartner ved Det Kongelige Belgiske Institut for Naturvidenskab. Medforfatter af (med Yvan Beck, Yvon Godefroid og Gerard Lippert) Freedom for the Dolphins (p fransk) (2000), og mange videnskabelige artikler inkl. (sammen med L. Peck) Polar Gigantism dictated by oxygen availability, Nature, 339 (1999), samt (med andre) Pelagic birds observed during CS-EASIZ cruise from RV Polarstern, Berichte zur Polarforschung, 249 (1997). Dr Georges Chapouthier Forskningschef, Vulnerability, Adaptation, Psychopathology, National Centre of Scientific Research, Hospital Pitie-Salpetriere, Paris, Frankrig. Forfatter af In the Good Will of Man, the Animal (p fransk) (1990), The Man, This Ape in Mosaic (p fransk) (2001) samt med-redaktr (med J. C. Nouet) af The Universal Declaration of Animal Rights: Comments and Intentions (p engelsk) (1998). Dr Stephen R. L. Clark Professor i filosofi, afdelingen for filosofi, University of Liverpool, England. Forfatter af The Moral Status of Animals (1977), The Nature of the Beast: Are Animals Moral? (1982), How to Think about the Earth (1993), Animals and their Moral Standing (1997), samt Biology and Christian Ethics (2000). Dr David Clough Tutor i etik, St Johns College, Durham, England. Dr Priscilla Cohn Professor Emeritus i filosofi, Abington College, Penn State University, Philadelphia, USA.

Forfatter af Transparencies: Philosophical Essays in Honour of J. Ferrater Mora (redaktr) (1981), Applied Ethics: From Abortion to Violence (sammen med J. Ferrater Mora) (ottende edition, 1996) (p spansk), Contraception in Wildlife: Book One (med-redaktr) (1996), samt Ethics and Wildlife (redaktr) (1999). Dr Roger Crisp Uehiro kandidat og tutor i filosofi, St Annes College, Oxford, England. Forfatter af How Should One Live? (redaktr) (1996), samt Mill on Utilitarianism (1997). Dr David DeGrazia Associeret professor i filosofi, George Washington University; Ligeledes tilknyttet flgende fakultet; Kennedy Institute of Ethics, Georgetown University, Washington, D.C., USA Forfatter af Taking Animals Seriously: Mental Life and Moral Status (1996), og Animal Rights: A Very Short Introduction (2002). Deborah H. Fouts, M.S. Co-direktr ved the Chimpanzee and Human Communication Institute, Central Washington University Viceprsident for Washoes Venner, Ellensburg, Washington, USA. Dr Roger S. Fouts Anerkendt forskningsprofessor, professor i psykologi, Co-direktr ved the Chimpanzee and Human Communication Institute, Central Washington University Prsident for Washoes Venner, Ellensburg, Washington, USA. Forfatter af (sammen med Stephen Mills) Next of Kin (1997). Dr Erica Fudge Senior forelser i engelsk litteraturstudier, Kunstakademiet, University of Middlesex, England. Forfatter af Perceiving Animals: Humans and Beasts in Early Modern English Culture (2000), At the Borders of the Human: Beasts, Bodies and Natural Philosophy in the Early Modern Period (med-redaktr) (1999), samt Animal (endnu ikke offentliggjort). Dr Robert Garner Docent i politik og leder af fakultetet for politik, University of Leicester, England. Forfatter af Animals, Politics and Morality (1993), (med Richard Kelly) British Political Parties Today (1993), Environmental Politics (1996), Animal Rights: The Changing Debate (redaktr) (1996), samt Political Animals: Animal Protection Politics in Britain and the United States (1998). Dr John P. Gluck Professor i filosofi, leder, Research Ethics Service Project, University of New Mexico, Albuquerque, New Mexico, USA. Forfatter af (med F. Barbara Orlans m.fl.) The Human Use of Animals: Case Studies in Ethical Choice (1998), og hovedforfatter (med Tony DiPasquale og F. Barbara Orlans) (redaktrer) af Applied Ethics in Animal Research: Philosophy, Regulation, and Laboratory Applications (2002). Dr A. C. Grayling Docent i filosofi, Birkbeck College, University of London, England. Forfatter af An Introduction to Philosophical Logic (tredje udgave, 1998), The Refutation of Scepticism (1985), Philosophy: A Guide Through the Subject (som redaktr) (1997), Moral Values (1998), Philosophy: Further Through the Subject (som redaktr) (1998), The Meaning of Things (2001), The Reason of Things (2002), The Good (udkommer 2003). Dr F. Jan Grommers Professor Emeritus i relationer mellem mennesker og dyr, fakultetet for veterinr medicin, University of Utrecht, Holland Dr Stanley Hauerwas Professor i teologisk etik, The Divinity School, Duke University, North Carolina, USA. Forfatter af With the Grain of the Universe: The Churchs Witness and Natural Theology (2001), A Better Hope: Resources for a Church Confronting Capitalism, Democracy, and Postmodernity (2000), og Prayers Plainly Spoken (1999).

Dr Marcel Hebbelinck Professor Emeritus i human biometric, ernring, sundhed og kondition, Free University of Brussels, Belgien; ligeledes Fulbright kandidat og tidligere konsulent for UNESCO. Forfatter af Human Biometrics (p hollandsk) (1995), og Nutritional Aspects of Health and Fitness (p hollandsk) (1999), samt adskillige artikler inkl. (sammen med D. De Ridder) The Animal/Human Relationship in Ethical Vegetarianism i G. Cazaux (redaktr), Man and other Animals (p hollandsk) (2001). Dr Harold Herzog Professor i psykologi, Western Carolina University, Cullowhee, North Carolina, USA. Dr Hilda Kean Tutor i historie, Ruskin College, Oxford, England. Forfatter af Animal Rights: Political and Social Change in Britain since 1800 (2000). Sster Marie-Henry Keane, OP, DTh Ordens priorinde ved Den Dominikanske Menighed ved Bushey Heath, England; tidligere associeret professor ved afdelingen for Systematisk Teologi og Teologisk Etik ved Universitetet i Sydafrika. Formand for Den Dominikanske Forening for Storbritannien og Irland. Ledende medlem af De Internationale Dominikanske Sstre. Medforfatter af Word and Life (1981), The Meaning of History (medforfatter) (1990), samt artikler, inkl. Towards an Authentic and Transforming Spirituality for Women in South Africa i Women Hold Up The Sky (1991), og Women in the Theological Anthropology of the Early Fathers I the Journal of Theology for Southern Africa (1988), og A Theology and Spirituality of Divine and Human Compassion with Special Reference to Stewardship of the Earth (1998). Dr Steven G. Kellman Professor i komparativ litteratur ved The University of Texas i San Antonio, San Antonio, Texas, USA. Forfatter af The Translingual Imagination (2000) og utallige artikler inkl. Fish, Flesh and Foul: the AntiVegetarian Animus i The American Scholar, Vol. 69, Nr. 4, efterr 2000, og The Birth of a Batterer: Isaac Babels My First Goose, i Glynis Carr (redaktr) New Essays i Ecofeminist Literary Theory (2000). Dr Brian Klug Seniorforsker medlem i filosofi ved St. Benets Hall, Oxford, England; Associeret professor i filosofi ved Saint Xavier Universitetet, Chicago, USA. Forfatter af Ethics, Value and Reality: Selected Papers of Aurel Kolnai (med-redaktr) (1977), Children as Equals: Exploring the Rights of the Child (med-redaktr) (2002), samt bidrag til Factory Farming: The Experiment that Failed (1987), Judaism and Animal Rights: Classical and Contemporary Responses (1992), og Animals on the Agenda (1998). Dr Tim Lang Professor i fdevarepolitik ved Centret for Fdevarepolitik ved Wolfson Institute of Health Sciences, Thames Valley Universitetet, England. Ligeledes medlem af fakultetet for offentlig sundhed ved the Royal Colleges of Physicians. Dr Claus Leitzmann Professor i ernring ved Institute of Nutrition, Giessen Universitetet, Tyskland. Forfatter af diverse rapporter om alternativ ernring inkl. Vegetarian Nutrition (1996 og 1998), Alternative Nutrition (1999), og Vegetarianism (2001). Dr Chien-hui Li Forsker i historie ved Wolfson College, Cambridge, England. Forfatter af A Union of Christianity, Humanity, and Philanthropy: The Christian Tradition and the Prevention of Cruelty to Animals in Nineteenth-Century England, Society and Animals (2000). Den rvrdige Dr Andrew Linzey Senior forsker i teologi og dyr ved Blackfriars Hall, Oxford, England; resdoktor ved Birminham Universitet, Samt speciale professor ved Saint Xavier Universitetet, Chicago. Forfatter af Animal Rights: A Christian Assessment (1976), Christianity and the Rights of Animals (1987), Animals and Christianity: A Book of Readings (med-redaktr) (1989), Political Theory and Animal Rights (med-

redaktr) (1990), Animal Theology (1994), (sammen med Dan Cohn-Sherbok) After Noah (1997), Animals on the Agenda (med-redaktr) (1998), Animal Gospel (1999), samt Animal Rites: Liturgies of Animal Care (1999). Den rvrdige Richard Llewellin Bishop i Lambeth, England. Dr Bonnie Lyons Professor i engelsk ved The University of Texas i San Antonio, Texas, USA. Den rvrdige Dr Adrian Anthony McFarlane Professor i filosofi, fremtrdende lrer indenfor Margaret B. Bunn ved Hartwick College, Oneonta, New York, USA. Ligeledes gsteprofessor ved Wooster College, Ohio (1993) Gstestipendiat ved Mansfield College, Oxford (1994) samt Senior gstemedlem ved Mansfield College, Oxford (1999). Forfatter af A Grammar of Fear and Evil: A Husserlian/Wittgensteinian Hermeneutic (1996) og Chanting Down Babylon: The Rastafari Reader (1998). Dr Thillayvel Naidoo Forhenvrende senior lektor i religise studier ved Afdelingen for Religionsvidenskab ved Durban-Westville Universitetet i Sydafrika. Forfatter af The Arya Samaj Movement in South Africa (1992), bidragsyder til Religion and Social Transformation in Southern Africa (1999), samt mange artikler inkl. Proselytism in Religion - Specific Perspective i Emory International Law Review (September 2000). Nathan Nobis Faglrer i filosofi ved Afdelingen for Filosofi ved Rochester Universitetet i Rochester, New York, USA. Artikler inkluderer: Vegetarianism and Virtue: Does Consequentialism Demand Too Little? I Social Theory and Practice: An International and Interdisciplinary Journal of Social Philosophy (ikke udgivet endnu), samt Animal Dissection and Evidence-Based Life-Science and Health Professions Education: A Response to Jonathan Balcombes Commentators (ikke udgivet endnu). Dr Alastair Norcross William Edward Easterwood professor i filosofi ved Afdelingen for Filosofi ved South Methodist Universitetet i Dallas, Texas, USA. Forfatter af Killing and Letting Die (med-redaktr) (2. udgave, 1994), samt utallige artikler inkl. Contractualism and the Ethical Status of Animals, The Southwest Philosophy Review, Vol. 17, Nr. 1, januar 2001; Three Approaches to the Ethical Status of Animals, The Maguire Centre for Ethics and Public Responsibility, Occasional Lecture Series, 2000, samt Good and Bad Actions, The Philosophical Review, Vol. 106, Nr. 1, januar 1997. Dr Michael S. Northcott Docent i kristen etik ved Fakultetet for Teologi ved Edinburgh Universitetet i Skotland. Forfatter af The Environment and Christian Ethics (1996) og Life After Debt: Christianity and Global Justice (1999). Dr Jean-Claude Nouet Professor i medicin ved Pierre & Marie Curie Universitetet i Paris, Frankrig. Med-forfatter af The Universal Declaration of Animal Rights (1978). Den rvrdige Glen OBrien Akademisk dekan og fagrdsformand ved the School of Theology, Kingsley College, Melbourne, Australia Dr F. Barbara Orlans Tilknyttet universitetet ved Kennedy Institute of Ethics, Georgetown University, Washington, D.C., USA. Forfatter af In the Name of Science (1993), The Human use of Animals: Case Studies in Ethical Choice (1998), og Animal Care (1978). Professor J. A. Palmer Vice-prsident ved National Association for Environmental Education, England.

Forfatter af Fifty Key Thinkers on the Environment (redaktr) (2001) og Environmental Education in the TwentyFirst Century (1998). Dr Valerio Pocar Professor i jura sociologi ved Jura Fakultetet ved Milano-Bicocca Universitetet i Italien. Forfatter af Non-Human Animals: Towards a Sociology of Rights (p italiensk) (1998). Dr James Rachels Professor i filosofi ved University of Alabama i Birmingham, USA. Forfatter af Created from Animals: The Moral Implications of Darwinism (1990). Mike Radford Lektor i jura ved Aberdeen Universitetet i Skotland. Forfatter af Animal Welfare Law in Britain (2001). Dr Bernard E. Rollin Fremtrdende universitetsprofessor ved Colorado State University, Fort Collins, Colorado, USA. Forfatter af Animal Rights and Human Morality (1981 og 2. udgave 1992); The Unheeded Cry (1989 og 2. udgave 1998), Farm Animal Welfare (1995), og Veterinary Medical Ethics (1999). Dr Ornella Li Rosi Miljforsker ved Det Nationale Agentur for Energi, Milj- og Ny-teknologi (ENEA), Rom, Italien. Forfatter af Mondofarmaco - Drug-World: An Investigation into the World of Drugs without Fear or Prejudice (p italiensk) (1998). Dr Mark Rowlands Docent i filosofi ved Afdelingen for Filosofi ved University College, Cork, Ireland. Forfatter af Animal Rights: A Philosophical Defence (1998), The Environmental Crisis (2000), og Animals Like Us (2002). Dr Steve F. Sapontzis Professor Emeritus i filosofi ved California State University, Hayward, California, USA. Prsident for Hayward Friends of Animals Humane Society. Medstifter og tidligere redaktr, Between the Species: A Journal of Ethics. Forfatter af Morals, Reason and Animals (1987 og 1992). Dr Timothy Sprigge Professor Emeritus (logik og metafysik), University of Edinburgh, Skotland. Forfatter af The Foundations of Ethics (1987), samt utallige artikler inkl. Respect for the Non-Human i T.D. J. Chappells (redaktr) The Philosophy of the Environment (1997). Dr Elizabeth Stuart Professor i kristen teologi ved King Alfreds College, Winchester, England. Forfatter af Introducing Body Theology (1998), People of Passion (1997), og Christian Perspectives on Sexuality and Gender (1996). Dr Gianni Tamino Professor i biologi ved Afdelingen for Biologi, University of Padua, Italien. Forfatter af The Genetic Cross-Roads (p italiensk) (2001). Dr Josep-Maria Terricabras Professor i filosofi ved University of Girona, Spanien. Forfatter af Ethics and Freedom (p spansk) (1983), Doing Philosophy Today (p spansk) (1988), Communication (p spansk) (1996), Dare to Think (p spansk) (1998), samt Reasons and Platitudes (p spansk) (2001). Den rvrdige biskop Dr Dominic Walker Bishop i Reading, England. Dr Stephen H. Webb

Associeret professor i religion og filosofi ved Wabash College, Crawfordshire, Indiana, USA. Forfatter af Good Eating (2001), On God and Dogs: A Christian Theology of Compassion for Animals (1998), og Taking Religion to School: Christian Theology and Secular Education (2000). Dr Jon Wetlesen Professor i filosofi ved Oslo Universitet, Norge. Artikler inkluderer The Moral Status of Beings Who Are Not Persons: A Casuistic Argument publiceret i Environmental Values, 8/3 (1999). Dr Thomas I. White Hilton professor i handelsetik, direktr for Centret for Etik og Handel ved College of Business Administration, Loyola Marymount University, Los Angeles, California, USA. Forfatter af Right and Wrong (1988) samt mange artikler inkl. Doing Business in Morally Troubled Waters: Dolphins, The Entertainment Industry and the Ethics of Captivity (2000), Dolphins and the Question of Personhood (1998), og Is the Dolphin a Person? (1991). Professor Jean-Claude Wolf Professor i filosofi ved Afdelingen for Filosofi, University of Fribourg, Schweiz. Forfatter af Animal Ethics: New Perspectives for Men on Other Animals (p tysk) (1992). Advokat M. Wise, PhD Adjungeret professor ved Vermont Law Schooland, tidligere lektor i jura ved Harvard Law School, USA. Forfatter af Rattling the Cage: Toward Legal Rights for Animals (2000), og Unlocking the Cage: Science and the Case for Animal Rights (2002).
ANERKENDTE TILHNGERE: Richard Adams Forfatter Sadruddin Aga Khan Prsident for The Bellerive Fond Anerkendelse Vor srlige tak til Jean Nakos fra Belgien for hans generse hjlp under udarbejdelsen af denne rapport.