DU KAN STOPPE

DYREMISHANDLING

Billederne p de nste
sider i denne folder viser
danske forhold. Der er
ingen skrmmebilleder,
kun eksempler p de mest
almindelige problemer i dansk
landbrug.

Med hjere temperaturer,

stigende have, smeltende
isbjerge og gletsjere, skiftende havstrmme og vejrmnstre, s er
klimaforandringer den mest alvorlige
udfordring, som menneskeheden
str overfor. Opdrt af dyr er en
stor kilde, der er ansvarlig for 18% af
udledningen af drivhusgasser.
LIVESTOCKS LONG SHADOW,
FN-RAPPORT, 2006

TAK
FORDI DU

TOG IMOD

DENNE

FOLDER

Vi eftersprger i dag billigt kd,

g og mlk. Derfor producerer
landbruget s effektivt som
muligt. Men det gr ud over
dyrenes velfrd.
Vi mder ikke dyrene i landbruget, og deres lidelse er let
at ignorere. Men millioner af
mennesker har set, hvordan
dyrene bliver behandlet, og har
besluttet ikke at sttte det.
At hjlpe dyrene er ikke et
sprgsml om alt eller intet.
Uanset om man vlger at spise
mindre kd eller blive vegetar, s
gr det en forskel.
Vi kan alle hjlpe med at skabe
en bedre verden gennem de valg,
vi trffer hver dag.

Mange mennesker tror, at dyr der opdrttes for at blive

spist, bliver behandlet godt, fordi syge eller dde dyr ikke
gavner landbruget. Dette er ikke sandt.1

TR DU SE EN FILM
OM GRISES LIV?
Klik ind p: goo.gl/Jrvvul

GRISE
I dag bruger en landmand kun en
time p at passe en gris fra fdsel til dd.2
Grise fikseres i ugevis, nr de fr
unger. Her str de i bse, hvor de ikke
engang kan vende sig om.3 Ungerne
tages fra deres mor, nr de er 3-4 uger
gamle. Kort tid efter gres hun gravid
igen. Processen fortstter, til hun er
slidt op.

MODERNE LANDBRUG =

DYREFABRIKKER

Landbruget konkurrerer om at producere kd, g og mlk s billigt som

muligt. Dyrene betragtes som maskiner, der skal presses til det yderste.
Det betaler sig at behandle dyrene
drligt. Dyr vokser hurtigere, nr de
er indesprret, og de er lette at hndtere, nr de lever i sm bure og bse.
Mange dyr dr i fabrikslandbrugene,
fr de bliver sendt til slagtning. Men
det kan stadig bedre betale sig, end at
have frre dyr og give dem mere plads.

Hver 4. so dr, inden hun skal slagtes,

pga presset.4 De dr simpelthen af
deres lidelser. Efter 5-6 kuld ligner de
skke med knogler i, siger professor
Jan Ladewig.5
Hver dag dr 25.000 smgrise i danske
stalde.6 Hvis smgrise der vejer under
5 kg bliver s syge, at de skal aflives,
sker det ved at knuse deres hoved. Man
tager dem i bagbenene og slr dem ned
i betongulvet til de dr.25

HALEBRNDER
Halebrnderen bruges
til at fjerne en del af grisens hale, mens den er
spd. Maskinen skrer
sig gennem halen uden
grisen bedves.

3
TANDSLIBER

Grise under 4 dgn kan blive udsat for

tandslibning uden bedvelse. Med en
finger tvinger landmanden munden ben
og sliber spidsen af tnderne ned.7

KASTRATIONSTANG
Kastration foretages uden
bedvelse mens grisene er
unger. Med en tang eller
skalpel skres eller klippes
grisens testikler af.

SDAN LEMLSTES DYR I LANDBRUGET

Dyr i landbruget kan ikke udfre deres
naturlige adfrd. Staldene, de lever i,
er triste miljer. De er designet til at
vre s effektive som muligt. Men ikke
tilpasset dyrenes behov.
Dyrene keder sig og har ikke noget at
lave. De bliver stressede af at blive
stuvet sammen p s lidt plads. Derfor
sls de, og de svage dyr bliver ofre, da
de ikke kan komme vk.

For at begrnse nogle af de problemer

staldene giver, skamferer man dyrene.
I stedet for at holde frre kalkuner
sammen, s de ikke hakker hinanden
ihjel, skrer man en del af deres nb
af. Nbet er fuldt af nerver, og det er
meget smertefuldt.8
Grise bider hinanden i halen pga. stress
og kedsomhed. I stedet for at give dem
mere halm, brnder man en stor del af
deres hale af.9 Nsten alle dyr lemlstes i landbruget. Indgrebene foregr
uden bedvelse.

KILDEHENVISNINGER
Find kildehenvisninger p alle fakta her:
anima.dk/kilder

TR DU SE EN FILM
OM KYLLINGERS LIV?
Klik ind p: goo.gl/Xj4xuM

KYLLINGER
Kyllinger holdes i store fabrikshaller. Her
lever 30-40.000 kyllinger mast sammen.10
Kyllinger avles hele tiden til at vokse hurtigere. P f uger vokser en lille gul kylling
til at veje 2 kg.11 Kyllingernes knogler kan
ikke flge med, og mange fr deforme
ben og lever i smerte. Efter et par uger m
dyrene ligge ned det meste af tiden. For at
kyllingerne vokser endnu hurtigere, er der
nsten konstant kunstigt dagslys i staldene.
Hvert r fr millioner af kyllinger store sr,
af at st og ligge i deres egen affring.12 Der
er s meget ammoniak i stalden, at dyrene
ville d uden kunstig udluftning.13 De slagtes,
mens de stadig er unger, kun 5 uger gamle.

TR DU SE EN FILM
OM KERS LIV?
Klik ind p: goo.gl/VmlJma

KER
Nr kers mlkeproduktion falder, kan det
ikke betale sig at holde dem i live. Derfor bliver
de slagtet, mens de er meget unge.14
Kerne bliver hele tiden avlet til, at give mere
mlk. Det presser dyrene og gr dem syge.
Kerne fr yverbetndelse, eller fr problemer
med at g ordentligt.15
Hvert r gres koen gravid, og kalven tages fra
koen f timer efter fdslen.16 Ker kan kalde p
kalven i dagevis. Nogle kalve skydes med det
samme. Andre bliver opdrttet i sm bokse
eller krt i transporter til udlandet.17

S LIDT PLADS HAR DYRENE...

Loven stiller krav om, hvor lidt plads dyrene skal have. Her kan du se de
almindelige forhold p danske landbrug:

110 KG

=
=

20
KYLLINGER
P 1 M2
1 GRIS P
0,65 M2

40.000 KYLLINGER I EN HAL

Der er aldrig fred og ro for en slagtekylling. Altid m den leve presset op af

andre dyr. Her tages intet hensyn til det enkelte dyr. Landmandens pleje bestr
mest af at samle de kyllinger op, som dr af presset.

DANSKE SLAGTERIER DRBER DYR P

SAMLEBND
Hvis dyrene overlever farmene, bliver de
alle slagtet p samme mde i sidste ende ogs de kologiske og fritgende.

TR DU SE FILM FRA
ET DANSK SLAGTERI?
Klik ind p: goo.gl/w3TV9R

BEDVELSE VIRKER DRLIGT

Dyr p slagterier kan ofte lugte, hre
og se de dyr, der slagtes fr dem. Nr
de kmper imod, reagerer slagterne tit
med utlmodighed. Pga. hastigheden
anvendes konstant elektriske drivstave, som giver smertefulde std.21
Bedvelsen af dyrene giver ogs tit
problemer. Boltpistoler rammer ofte
ved siden af, nr dyr skal skydes.22, 23
Dyrene skal derfor skydes flere gange.
Ellers bliver de ikke ordentligt bedvet.

SLAGTNING AF FJERKR
Fjerkr bedves med elektrisk std,
men det er usikkert om bedvelsen
gr fuglene bevidstlse. Dyreetisk Rd
siger: Ved bedvelse af slagtekyllinger

og nder forekommer det jvnligt, at

dyr kommer op af bedvelseskarret,
tilsyneladende ved fuld bevidsthed. 19
Det betyder, at kyllinger, kalkuner,
nder og gs ofte ... ikke af blder og

dr, men vgner op inden de nedsnkes i skoldekarret. 20 Sledes risikerer

dyr at blive kogt levende.

Den hrdhndede behandling p

farme, under transport og p slagterier, skader mange dyr.24 Mange dyr
slagtes p grdene. Smgrise aflives
ved at f hovedet slet ned i jorden.25
Andre dyr gasses eller skydes, inden de
fr halsen skret over.

DE DR STYKKE FOR STYKKE

Det tager 25 minutter at gre en
levende tyr til bffer i det moderne
slagteri, hvor Ramon Moreno arbejder.
Kvget skulle vre ddt, nr det kommer til Moreno. Men alt for ofte er det
levende.
De blinker. De laver lyde, siger han
stille. Hovedet bevger sig, jnene er
bne og kigger rundt.
Alligevel skrer Moreno. P drlige
dage nr dusinvis af dyr frem til hans
arbejdsstation, mens de tydeligvis er i
live, fortller han. Nogle overlever s
lnge, at de nr til haleskreren,
maveudriveren, hudaftageren...
De dr, siger Moreno, stykke for
stykke.

MODERN MEAT:
A BRUTAL HARVEST

The Washington Post, 10/4/01

DYRETRANSPORTER
Presset sammen i lastvogne kres dyr
gennem alt slags vejr til slagtning.
Dyrene bliver stressede af, at blive blandet med andre dyr, som de ikke kender.
For at laste grise hurtigere, slr nogle
landmnd dem. Antallet af grise med
slagmrker p slagterierne er stigende.
Det er ogs almindeligt, at grise mangler
vand under transport.26
Dyr bliver ofte skadet under transport.
Fjerkrslagterier accepterer f.eks. 5%
friske knoglebrud opstet ved transport
til slagtning.27

MEN SKAL LOVEN IKKE

BESKYTTE DYRENE?
Det kan vre svrt at tro, at loven tillader at skre kropsdele af dyr
uden bedvelse og lade dem leve p s lidt plads, at de ikke kan vende
sig om. Men hvad du lser og ser i denne folder, er lovligt.

Dyr beskyttes ikke meget af dyrevrnsloven. Loven giver nemlig

undtagelser for almindelig praksis
i landbruget - ogs nr det skader
dyrene. F.eks. m man avle dyrene til
at vokse s hurtigt, at de fr smerter.
Eller give dem mindre plads, selvom
flere vil d af det.28
Nogle dyr fr markant mindre beskyttelse end andre. Det er f.eks. et krav i
loven, at alle dyr skal bedves ved
slagtning. Men der er en undtagelse
for fjerkr, selvom der slagtes over
100 millioner kyllinger i Danmark
hvert r.28 Flere end noget andet dyr.
Hver gang konomiske hensyn str
overfor dyrenes velfrd, taber dyrene.
Dyr i landbruget fr nsten ingen
beskyttelse af loven. Forneden kan du
se nogle eksempler.

Baggrunden for de nvnte begrnsninger i muligheden for at gribe ind

over for landbrugets dyrehold er vel
dels, at landbrugsinteresser har haft
indflydelse i forbindelse med tilblivelsen
af den danske dyrevrnslov.
PETER SANDE,
Professor i bioetik, 2009

DET ER ULOVLIGT AT SKAMFERE DYR. MEN DER ER MANGE UNDTAGELSER:

Det er ulovligt at klippe

grises haler af rutinemssigt. Over 99% af alle
danske grise fr alligevel
klippet deres haler af.29

Daggamle hanekyllinger
aflives p rugerier ved at
komme i en maskine, der
drber dem med roterende knive eller gas.30

Man m slibe grises tnder

ned, kastrere dem uden
bedvelse og stte ring i
deres tryne.31

MEN KAN JEG IKKE BARE SPISE

KOLOGISK KD?
Mange tnker, at kologisk kd kommer fra dyr, der lever gode liv og
dr en smertefri dd. Men der er langt fra det idylliske billede af dyr p
marken til virkelighedens intense produktion.

Dyr der opdrttes kologisk, har

bedre forhold end i konventionelle
systemer. Men mange har et idyllisk
indtryk af, at dyrene lever gode liv og
dr smertefrit. Dette er ikke sandt.
Produktionen af kologiske grise illustrerer de almindelige forhold. kologiske ser har ret til at g p grs 150
dage om ret. Men deres unger, slagtegrisene har ikke den ret, selvom
de udgr klart strstedelen af alle
grisene i det kologiske landbrug.32
I stedet har de adgang til en udendrs
lbegrd p kun 1 m pr. gris. For
grise, der vejer under 85 kg, er lbegrden mindre. Indendrs har disse
grise hver adgang til et areal p 1,3
m. Er de s uheldige, at leve i en af
de mange stalde, som blev bygget fr
1999, har de dog mindre plads.33

KONVENTIONEL

KOLOGISK

En gris holdes p
0,65 m2.

En kogris holdes
p 1,3 m2. Den har
ogs adgang til 1m2
udenfor.

20 kyllinger holdes p
1 m2. Det er mindre
end et A4 ark til hver.

10 kyllinger holdes p
1 m2. Frst nr de er
6 uger kommer de ud.

Grise kastreres med

en tang eller skalpel
uden bedvelse.

Grise kastreres med

en tang eller skalpel
uden bedvelse.

Kyllinger slagtes nr
de er 40 dage gamle.

Kyllinger slagtes nr
de er 63 dage gamle.

I sidste ende er der ingen kologisk

mde at d p. Alle dyr udsttes
for slagteriets brutalitet.

Den samlede andel af

kologisk opdrttede
dyr er meget lille. For
grise drejer det sig om
ca 0,5% i Danmark.
For fjerkr er tallet
endnu lavere.34

KOLOGISKE HNS HAR IKKE MEGET PLADS

GRISEFABRIKKEN:

FRA EN TIDLIGERE LANDMANDS JNE

Jeg har set en so, der havde jokket p
en smgris. Den lille gris havde bent
benbrud. Den var kold og bange, og
heller ikke der blev den behandlet
humant.
Man bliver bedt om at tage dem i bagbenene og derefter svinge dem i gulvet,
hvorved man knuser kraniet p dem,
og DET foregr alle steder. Dyrene fr
ikke lov til at vre dyr. De fungerer
nrmest som en slags fdemaskine for
bnderne.
Jeg kan fortlle om mange uhyrligheder fra bare n stald. At arbejde
med disse ting nedbrd mig s meget
psykisk og fysisk, at jeg aldrig kan
besge en svinefabrik igen.
- Lasse (Tidligere landmand)

TR DU SE HVAD
LASSE OPLEVEDE?

Klik ind p: goo.gl/2WqZtZ

Hvis din hund smagte som en gris,

ville du s spise den?

Hvad er forskellen?

ET SPRGSML OM ETIK
De fleste af os ville vre forfrdede,
hvis man behandlede hunde og katte
p samme mde som grise og kyllinger.
Hvem synes det ville vre ok, at hunde
og katte levede hele deres liv i sm
bure? At de fik skret legemsdele af
uden bedvelse?
Mange af de danske hunde fr julegaver.
Men grise, der er langt klogere end
hunde, lever miserable liv og dr for at
tilfredsstille vores smagslg.

Kyllinger regnes af mange for de mindst

intelligente dyr i landbruget. Men
forskning viser, at de er selvbevidste og
kan overveje fremtiden. Uanset hvad og
hvordan dyr tnker, ved vi, at de alle
fler smerte, nr deres krop bliver skadet og de fler frustration, nr de ikke
kan udfre deres naturlige adfrd.
Er det rimeligt, at nogle dyr skal lide
og d bare fordi de ikke er kledyr?
Hvordan kan vi retfrdiggre at lade
dyr lide, nr alternativet er s simpelt
som at vlge vegetariske produkter i
supermarkederne?

LS MERE OM FILOSOFIEN BAG DYREETIK P: dyrenesalliance.dk/veg

Lina, fra Animas redningstjeneste Frie

vinger, arbejder med at give industrihns en ny chance. I naturlige opgivelser, viser de deres personligheder og
charme. Herunder ses Lina med Karen
& Marie - som fik et helt nyt liv.

KAREN & MARIE

BLEV REDDET
Karen og Marie skulle egentlig vre endt
som kyllingebryster og kyllingelr i en kledisk. Men de blev reddet, da de var 1 dag
gamle, og lever nu i tryghed. I landbruget
ville de have levet hele deres korte liv i en
stor hal uden vinduer sammen med 35.000
andre kyllinger.
I staldene gr kyllingerne meget tt, og de
har ikke andet at lave end at spise. De vokser
sig hurtigt s store, at stalden bliver s proppet, at de nsten ikke kan bevge sig. Efter
knap 40 dage bliver de sendt til slagtning.

Fugle med store personligheder

Da Karen og Marie kom hjem til mig, begyndte deres forskellige personligheder straks
at vise sig. Karen er vild og farer omkring,
og hun er ikke bange for noget.

SE FILMEN OM LINA
OG HNSENE

Besg: www.frievinger.dk

Marie er mere forsigtig og stille. Hun elsker

en daglig puttestund. S hopper hun op p
mit skd og lgger sig til at sove. Det er
tydeligt, at det gr hende tryg. Det vil Karen
ogs nogle gange. Andre gange vil hun
hellere hoppe op p min skulder og pirke til
mine reringe.

ET GODT
KYLLINGELIV
Karen og Marie er meget nysgerrige, og de
undersger alt, hvad de mder p deres
vej. De smager p grsset. De kigger p
sommerfuglene, der flyver forbi over deres
hoveder. De lber efter solsortene i haven,
som de synes er sjove at drille. De skraber
i jorden for at finde orme, og de fanger
insekter.
Men deres yndlingsbeskftigelse er uden
tvivl at solbade. De strkker vinger og ben
ud, s solens strler kan varme en s stor del
af deres krop som muligt. Sdan kan de ligge
i lang tid. Nr man ser dem sdan, er man
ikke i tvivl om, at de nyder deres frihed.
De nyder at kunne gre alt det, der er
naturligt for en kylling at gre. De nyder at
vre til. Det er svrt at forst, at de egentlig
skulle vre dde nu. Deres liv er jo frst lige
begyndt.

Kyllinger pipper til deres mor gennem ggeskallen. Men p rugerier er der ingen, som
svarer. Der er ingen hnemor, at sge tryghed
hos. I dag lber de efter Lina, nr hun gr
rundt i haven. Hvis jeg stter mig p hug,
lber de ind under mig, fordi de opfatter mig
som deres mor. Jeg er jo den eneste mor de
har kendt, forklarer Lina.

DET VIGTIGSTE FRST: DROP KYLLINGEN

IN
G
KY
LL

GRIS

KVG

UN
KALK

FIS

Over 75% af alle dyr som drbes i

landbruget, er slagtekyllinger. Det
skyldes, at dyrene er s sm, at t dyrs
kd ofte kun er et enkelt mltid. Derfor koster det flere dyr livet, nr man
spiser kyllinger end ker.
Hvis man skrer ned p sit kdforbrug for dyrenes skyld, br man derfor
starte med at fjerne kyllingekdet. P
den mde forhindrer man mest lidelse
og dd.

SYS BJERRE
er vegetar

NATALIE PORTMAN
er vegetar

FLERE OG FLERE
DROPPER KDET!
Mange sprger sig selv om deres handlinger
betyder noget for dyrene. Sandheden er, at alle
kan vre en del af en bevgelse, der redder dyrs
liv. I USA er antallet af vegetarer og veganere
steget eksplosivt de sidste 7 r.40 Det samme er
antallet af mennesker, der spiser mindre kd.
F.eks. ved at stoppe med at spise fjerkr.

BILL CLINTON
er veganer

THOM YORKE
er veganer

At fjerne dyremishandling fra

min kost er et
af de smarteste trk jeg
har taget. Jeg er 38
og er i bedre form end
nogensinde. At blive veganer har gjort alle aspekter af
mit liv bedre.

Stuntmand, komiker & forfatter

SAMMEN NDRER VI VERDEN - BID FOR BID

Siden 2007 er kdforbruget heldigvis begyndt at falde. Det skyldes at folk eftersprger kd mindre. Samtidig er antallet af lkre og lette vegetariske alternativer blomstret op i supermarkederne. P slagterierne kan man ogs se forskellen. 1 milliard
dyr frre opdrttes i landbruget hvert r.41 S dine handlinger kan og vil gre en
forskel.
Kilo
100

Antal kg kd spist, pr. amerikaner fra 1960-2012

95
90
85
80
75
70

Fald p 12,2%, fra 2007-2012

VEGETARISME &

SUNDHED
SDAN SKRIVER
FDEVARESTYRELSEN
Det kan sagtens lade sig gre at sammenstte en vegetarkost, som sikrer,
at man fr de ndvendige vitaminer,
mineraler og proteiner.

GRNT ER SUNDT

FDEVARESTYRELSEN skriver:

Det er sundt at spise vegetarisk. Men

at undg animalske produkter er i sig
selv ikke en garanti for sundhed.
Som alle andre mennesker, skal
vegetarer og veganere sikre,
at de spiser alsidigt og fr
dkket deres behov.

Videnskabelige undersgelser tyder

p, at vegetarmad nedstter risikoen
for kroniske sygdomme som fedme,
hjerte-karsygdomme, forhjet blodtryk,
sukkersyge, visse former for krft og
nyrelidelser.

Heldigvis er det ikke

svrt at klare med lidt
sund fornuft. Vil du vre
vegetar eller veganer,
s ls vores vegetariske
starter kit.

Det er en udbredt misforstelse, at det

er vanskeligt at f dkket sit behov for
protein, hvis man spiser vegetarisk.

altomkost.dk/Fakta/Vegetarer

www.veganhealth.org
er en hjemmeside, som behandler ny forskning om veganisme
og ernring. Sger du information om et specifikt sprgsml,
s kig her.

GRNNE BFFER
Du kan sagtens trne
hrdt uden kd! Nogen
af verdens bedste atleter er faktisk veganere.

veganfitness.net

Se hvordan du bestiller et vegetarisk

starter kit fra bagsiden af denne folder.
Kom godt i gang
Start f.eks. med at spise
vegetarisk n dag om
ugen! Ved at have en
vegetarisk dag om ugen, fr
du mulighed for at prve nye
produkter og opskrifter. Tilfj
langsomt flere dage.
Prv vegetariske alternativer!
Der findes vegetariske alternativer til
hamburgere, plser, fars, plg og
meget mere.
Find dem i din lokale helsekostbutik
eller i dit supermarked.

AT VLGE VEGETARISK HAR

QUORN

TOFU

Quorn laver en lang rkke vegetariske produkter, der minder meget om kd. Prv f.eks.
deres nuggets eller kyllinge-filleter.

Tofu findes i mange varianter og er fantastisk

lkkert i bde smag og konsistens. Find det i
Irma, Kvickly og SuperBrugsen.

AT SPISE VEGETARISK ER LET!

MLTIDSFORSLAG

Supermarkeder har i dag mange alternativer til kdprodukter, der gr hverdagen let. Nr du udforskervegetarisk mad, kan det vre s let
som at erstatte en kyllingeburrito
med bnner eller lave pastasauce
med grntsager. Du vil hurtigt finde nye
favoritter. Meget du allerede spiser, kan let laves i en vegetarisk version.

Abonnr p ugens
grnne opskrift
S fr du hver uge gratis
inspiration til at spise mere
dyrevenligt: anima.dk/
ugensopskrift

MORGENMAD: Smoothie Havregryn eller grd Msli med

plantemlk Bagel med
peanutbutter Scrambled
tofuplser Pandekager
Frisk frugt Cornflakes.
FROKOST OG MIDDAG: Vegetarburger
Bnne burrito Lasagne m grnt
Vegetar hotdog Bagte, mosede eller stegte
kartofler Tofu eller seitan stir
fry Suppe Gryderet
eller curry over pasta/
ris Tofu/tempeh
sandwich

R ALDRIG VRET LETTERE!

BURGERBFFEN

MILD CHRIZO

Anamma laver vegetariske frdigprodukter,

som du finder i supermarkedets frysediske.
Prv fx den sprde og lkre burgerbf.

Sojaplserne fra Astrid och Aporna er lkre at

smide p grillen en sommeraften ligesom de
er lkre i retter eller som snacks.

TAK FOR ALT DU GR FOR DYRENE

Efter at have lst denne folder, hber vi, at du
gr, hvad du kan for at vise din modstand mod
den lidelse, dyr udsttes for i landbruget.
Hver gang du vlger at spise mindre kd,
fjerner du din sttte fra et grusomt system, og
hjlper med at skabe en mere medflende
verden.
Hvis du vlger at fjerne animalske produkter
fra din kost, s husk at det handler om at reducere dyrenes lidelse, ikke om at opn personlig renhed eller vre perfekt.

At spise mindre kd i flere r vil reducere mere

lidelse end at vre veganer i kort tid og herefter stoppe. S det er vigtigt at foretage bredygtige forandringer.
Hvis du laver undtagelser som at
spise kd ved srlige lejligheder, gr du stadig en stor forskel ved at spise vegetarisk
resten af tiden.

PRV VEGETARISME
DOWNLOAD
GRATIS
KOGEBOG
Har du fet lyst til at spise mere vegetarisk? Vi gr det
let for dig at komme i gang! Snup den gratis kogebog
Grn Glde. Scan koden herover eller hent den p:
anima.dk/grnglde

STT DYRENE NU
Med din sttte kan vi redde flere dyr i landbruget fra
forfrdelig lidelse. Giv et bidrag og vr med til at
stoppe mishandlingen.

SMS STT VEG til 1245,

s sttter du med 20 kr.
Det koster 20 kr. plus almindelig sms-takst.

GRATIS MAGASIN:
GRN INSPIRATION
F et gratis hfte fuldt af lkre opskrifter og al den
nyeste information om sundhed og ernring. S fr
du en god start p at spise dyrevenligt.

Bestil ved at sende en SMS med dit fulde

navn + adresse + postnr + by til 50 50 42 16
Download hftet ved at scanne koden eller fra dette link: anima.dk/vsk