DYRENES STEMME

ANIMAS MEDLEMSBLAD

FORR 2016, RG. 16 #1

BURG SKAL VK
FRA HYLDERNE:

LIDL STOPPER
SALGET AF BURG

DET NYE SORT:

PELSFRI MODE
VINDER FREM I
KINA

TTTERE P MLET:

DYREPOLITI I
DANMARK

INDLEDNING

INDLEDNING OG INDHOLD

INDLEDNING

Hvad jeg lrer af

dyrene

ALLE DYR FORTJENER EN CHANCE TIL

AF: LINA LIND
CHRISTENSEN

Burhne. Navnet siger det hele, gr

det ikke? Et dyr, hvis vrdi i samfundets jne er s lav, at vi tillader
at holde det indesprret hele dets
liv. Burhnen oplever frygt, stress
og smerte. Hun er klemt inde p s
lidt plads, at hun ikke kan sprede
sine vinger. Efter et rs tid, nr gproduktionen falder, belnner vi
hnens indsats ved at kaste hende
ind i en maskine, hvor hun langsomt
kvles ved gasning og derefter
blendes til minkfoder.

Det er tydeligt, at hun orienterer sig

ved hjlp af lyde, og hun er virkelig
god til det. Nr jeg kommer ud til hende
og kalder p hende, gr hun mlrettet
hen imod mig. Hun finder mad ved at
lytte efter hvor de lyde, som de andre
hns laver nr de hakker deres nb
ned i foderautomaten, kommer fra. Og
nr de andre hns gr rundt i haven,
gr Sandra med, fordi hun kan hre p
deres pludren hvor de er henne.
Sandra tilbringer tiden p samme
mde som de andre hns. Hun gr
rundt i haven, ordner sin fjerdragt, skraber i jorden, stvbader, lgger g i en
rede af halm og s fr hun daglige
nusseture. Hun kan godt lide, nr jeg
sidder med hende inde i halmskuret
og nusser hende og snakker til hende.
S klukker hun roligt og er helt tydeligt
glad og tilfreds.

I Danmark er der dog nogle burhns,

der har undget aflivningsmaskinen.
De er blevet reddet af Animas redningschef Lina Lind Christensen,
som har fundet nye krlige hjem
til dem. Hos Lina selv bor der i dag
15 eks-burhns. Hele deres liv er de
blevet behandlet som skidt og har
hverken fet omsorg eller krlighed. Man skulle tro, at hnsene var
traumatiserede for livet og aldrig
ville kunne stole p mennesker igen.
Men det er ikke tilfldet. Nr man
mder Linas hns, kan man tydeligt
se, hvordan de stortrives og har mod
p livet. Fortiden er rystet af, og de
opsger nysgerrigt de mennesker,
der kommer p besg. For mig er
det dybt fascinerende s nrvrende og tilgivende dyr kan vre
og noget jeg som menneske ogs
gerne vil tage ved lre af.

Thorbjrn Schinning
THORBJRN SCHINNING
KOMMUNIKATIONSCHEF

ANIMA
TORNEBUSKEGADE 7
1131 KBENHAVN K

35 10 70 70
INFO@ANIMA.DK

s hun kan f den bedst mulige pleje.

Kan en blind hne f et godt liv? Det sprgsml stillede jeg mig selv
tidligere p mneden, da jeg blev spurgt, om Frie Vinger kunne tage
en blind hne ind.

NYHEDER
6 Hb forude for unge hns

Kan en blind hne f et godt liv? Ja, i hvert

fald i Sandras tilflde. Jeg er sikker p, at
hun har et godt liv p trods af sit handicap.
Nr jeg nusser hende, og hun klukker roligt,
eller nr jeg ser hende g rundt med de andre hns eller stvbade p livet ls, er jeg
slet ikke i tvivl. Jeg er glad for, at Sandra fik
en chance til.

14

Indholdsfortegnelse
FOKUS: BURG
4 Lidl dropper salget af burg

Der er selvflgelig ogs nogle ting, hun ikke

kan. Hun begynder ikke pludselig at lbe
fra t sted til et andet, sdan som de andre
hns f.eks. gr, hvis de ser, at man str langt
vk og har en godbid. Det virker nok for
usikkert for hende. Hun hopper heller ikke
op p ting som f.eks. havebnken (som de
andre hns gr) eller siddepinde, for hun
kan ikke se hvor hun skal lande, eller om
der overhovedet er noget at lande p. Det
forhindrer hende dog ikke i at sidde p pind
om natten, for de pinde, som de andre hns
sover p, har en stige, der frer op til dem
fra hnsehusets gulv, og den kan Sandra
godt bruge.

DYRERETTIGHEDER
8 Tttere p et dyrepoliti i Danmark

KAN EN BLIND HNE F ET GODT LIV? Det

sprgsml stillede jeg mig selv tidligere p
mneden, da jeg blev spurgt, om Animas
redningstjeneste Frie Vinger kunne tage en
blind hne ind.

Den blinde hne kommer fra en gproducent, der ikke kunne bruge hende i produktionen, og som derfor ville aflive hende.
Heldigvis havde en ansat lagt mrke til
hnen og mente, at det ville vre bedre at
finde et nyt hjem til hende. Det er her, Frie
Vinger kommer ind i billedet.

Den blinde hne, som har fet navnet Sandra, havde tilbragt det meste af sit liv i en
industriel gproduktion i en flok med flere
tusinde andre hns. Det i sig selv vidner
om, at hun er en strk lille hne. Man bliver
nemt kanflet i sdan en flok, isr hvis man
skiller sig ud og virker svag.
Sandra tilbragte den frste uge hos Frie
Vinger under srligt beskyttede forhold
sammen med en anden hne, Simone, som
flyttede ind p samme tid. Det var vigtigt at
observere Sandra for at finde ud af, hvordan hun klarer sig, og hvilke behov hun har,
DYRENES STEMME, FORR 2016

DELFINER I TAIJI
10 Bagsiden af 'glamourse'
delfinshows

KINA
14 Pelsfri mode vinder frem i Kina

DYR I UNDERHOLDNING
16 Den ensomme elefant
PELS
18 Pelsfarme i krise
DYRENES STEMME, FORR 2016

FOKUS BURG

FOKUS BURG

KAREN VOLF
DROPPER BURG

ENDNU STRRE

KAMPAGNESEJR

fokus p burg

Animas kampagne imod burg i forarbejdede fdevarer har for alvor fet vind i sejlene.

DYREVENLIG
UDVILKING

LIDL
STOPPER
SALGET AF
BURG

SENEST ER DET LYKKEDES at f kageprodu-

centen Karen Volf til at droppe de kontroversielle g, som virksomheden tidligere

har vret storforbruger af. Siden januar i
r er Karen Volfs produkter sledes blevet

produceret uden brug af burg.

Anima fortstter arbejdet med kampagnen og er netop nu i dialog med en rkke
store virksomheder om brug og salg af burg, herunder Rema1000.

DEN BURGFRI LISTE

Flere og flere virksomheder fravlger

burg, og nu er turen kommet til
discountsupermarkederne. Lidl er som
den frste discountkde i Danmark stoppet med at slge g fra burhns.

44
44
44
44
44
44

NY KAMPAGNE MOD BURG

44

KDENS BESLUTNING OMFATTER BDE DE BURG, man kan kbe i

ggebakker i kledisken, og de skaldte skjulte burg, som Lidl

er get i gang med at udfase. Skjulte burg er de g, der bruges
som ingrediens i en lang rkke forarbejdede fdevarer som f.eks.
mayonnaise, kager og frdigretter. Der er ikke et krav om mrkning af hvilken type g der anvendes i forarbejdede fdevarer, s
de skjulte burg kan vre meget svre for forbrugerne at undg.
Det er derfor positivt, at Lidl ogs har fokus p dem, s det bliver
lettere for forbrugerne at undg at bidrage til burgproduktionen.

En dyrevenlig udvikling
For mange danskere er burhns blevet det ultimative symbol p
drlig dyrevelfrd. Hnsene tilbringer hele deres liv i bure p s
lidt plads, at de ikke kan strkke deres vinger ud, og de plukker
ofte fjerene af hinanden, fordi de er stressede over at leve under s
drlige forhold. Heldigvis er samfundet p vej i en mere dyrevenlig
retning, og Lidls beslutning er et tegn p, at tiderne for alvor er ved
at skifte. Et stigende antal virksomheder nsker at tage ansvar for
dyrevelfrden i produktionen, og det er stort, at denne tendens nu
har bredt sig til discountomrdet.
I Anima hilser vi udviklingen velkommen og arbejder for, at resten
af Danmarks supermarkedskder vil flge i Lidls fodspor.

FINN TANG, ADMINISTRERENDE DIREKTR, LIDL

Som virksomhed har vi et ansvar for, at de

produkter vi slger, bliver produceret under
ordentlige forhold. Vi ved, at flere og flere danskere fravlger burggene, og vi har derfor
vurderet, at tiden er inde til, at vi fjerner burg fra hylderne i Lidl. Samtidig har vi igennem
lngere tid arbejdet mlrettet p at udfase
burg i vores vrige produkter, s her er vi
ogs godt p vej, siger Lidls administrerende
direktr, Finn Tang

DYRENES STEMME, FORR 2016

BED AMO DROPPE

BURG
De fleste kender Amos populre kageblandinger, som
str p hylderne i ethvert supermarked. Hvad mange ikke
ved er, at Amo bruger g fra burhns.

44
44
44
44
44
44
44
44
44

44
BURGGENE FINDER VEJ NED I strstedelen af virksomhedens kageblandinger og
i flere af deres bolleblandinger. Det bliver
rligt til en enorm mngde g.

Anima har vret i dialog med Amo for at

informere dem om burhnsenes forhold og
overbevise dem om at droppe burg, og vi
har brug for din hjlp til at kunne tale hnDYRENES STEMME, FORR 2016

senes sag s effektivt som muligt.

44
44

SKRIV UNDER:
ANIMA.DK/AMO

44
44
44

Klik ind p anima.dk/amo og skriv under for

at f Amo til at stoppe med at bruge burg!

44
44

BRDR. PRICE
EMMERYS
GO IS
HELLMANNS
IRMA
KAREN VOLF
KONG HANS KLDER
LAGKAGEHUSET
LIDL
LGISMOSE
MAGASIN
METTE MUNK
MEYERS MADHUS
NATURLI
SOCIAL FOODIES
SOKKELUND CAFE &
BRASSERIE
SVANS
SV. MICHELSEN
SUMMERBIRD
TAFFELBAY
TOMS
NEMLIG.COM
KOLIBRI CHOKOLADE
COPENHAGEN CAKING
5

NYHEDER

NYHEDER

H
b forude for unge hns
Efter Anima i samarbejde med MetroXpress har lftet slret
for de kummerlige forhold, unge hns lever under, krver
politikere nu forbedringer p omrdet.
DANMARKS KNAP 3 MIO. unge hns, de skaldte hnniker, lever under forhold, der er
endnu drligere end dem, burhns lever
under. Det skyldes et hul i loven, som bl.a.
betyder, at der ikke er nogen grnse for,
hvor mange dyr der m stuves sammen i
burene. Dette hul har man i landbruget
udnyttet i revis med den konsekvens, at
dyrene str s tt, at de nsten ikke kan
bevge sig. De drlige forhold gr dem
s stressede, at de kan finde p at hak-

UDKLIP AF METROXPRESS
FRA D. 9. FEBRUAR 2016

ke hinanden ihjel. Anima har holdt mder

med partiernes dyrevelfrdsordfrere for
at informere dem om problemet. I februar
lftede vi i samarbejde med MetroXpress
slret for dyrenes tragiske liv, og to dage
i trk var historien p forsiden af avisen.
En rkke politikere har nu meldt ud, at de
nsker at give de unge hns bedre forhold.

FOTO: SOFIESCHNOOR.DK

F
lere modefirmaer stopper
med pels

Anima arbejder fortsat p sagen og flger

udviklingen tt.

Anima har igennem to rtier vret i dialog med modebranchen for at oplyse om dyrenes
forhold i pelsindustrien.
I STARTEN VAR DET LIDT AF EN OPGAVE

at f gang i en konstruktiv dialog, mindes

Animas direktr, Joh Vinding. Opmrksomheden p dyrevelfrd var nrmest
ikke-eksisterende i branchen, og der kunne
godt vre langt imellem sympatien for dyrenes sag. I dag har situationen ndret sig
betydeligt. Meget f modevirksomheder
har lyst til at stille sig frem offentligt og forsvare brugen af pels det er blevet almen

F
oie Gras salg i frit fald
Kampagnen for at stoppe handlen med foie gras ruller
videre, og stadig flere tager afstand fra den grusomme delikatesse. Ser man p statistikken, er tendensen tydelig.
SIDEN VI FIK OVERBEVIST ALLE danske

supermarkeder om at droppe foie gras i

2014, er importen af foie gras til Danmark
faldet med 10 tons om ret. Det svarer til
en tredjedel af den samlede import, og den
reducerede eftersprgsel redder over
20.000 fugle om ret. Den foie gras-fri liste
vokser stdt. Nogle af de nyeste navne p
6

listen er bl.a. hotellet Comwell, der fjernede

foie gras fra deres nytrsmenu efter at have
talt med Anima. Tendensen strkker sig
over hele landet fra det idylliske Gram Slot
i Snderjylland til Cafe Hack ved Aarhus teater og Brasseriet Baum ved Kge. Over 10
nye spisesteder er kommet p listen siden
rsskiftet.

Udviklingen kan aflses p Animas pelsfri

liste, som for lngst har passeret 200 pelsfri mrker. I starten af ret fik vi denne mail
fra Sofie Schnoor, som tidligere har solgt
kaninpels i Illum:
Sofie Schnoor A/S har indfrt en pelsfri

politik, der betyder, at virksomheden ikke

producerer tj, der indeholder gte pels.
Dette glder bde for Sofie Schnoor og
Petit by Sofie Schnoor.
En skn beslutning, som vil redde mange
dyrs liv i de kommende r. Siden sidste
blad har vi ogs kunnet tilfje mrkerne
Culture, Educe og Pulz p den pelsfri liste
og vi kan love, at der er endnu flere p
vej i 2016!

3 HURTIGE FRA ANIMA

10 nye foie gras fri

spisesteder:
Hereford SteakHouse
Brasseriet Baum
Cafe Hack (Aarhus
teater)
Ostehjrnet
Osteria
Helges Ost
Restaurant Clou
Stenstuens Vin og
Kaffebar
Gram Slot
Pipers hus
Guldbergslagter

viden, at pelsindustrien er dybt problematisk.

Burg hos La Glace

Dyrevenlige burgere

Skattekroner til pels

VI HAR VRET P GADEN for at informere

om Conditori La Glaces brug af burg. Vi
mener, at konditoriet br indfre en burgfri politik, ligesom f.eks. Lagkagehuset har
gjort. Arrangementet gik godt og frte til,
at medierne satte fokus p problematikken
omkring skjulte burg.

BURGERKDEN MAX FEMDOBLER nu sit

HVERT R FR COPENHAGEN FASHION

WEEK et millionbelb af skatteydernes pen-

udvalg af vegetariske burgere, hvoraf flere

ogs kan laves veganske. Anima var inviteret til prvesmagning, og burgerne var et
hit, som vi varmt vil anbefale til alle, uanset
om man er vegetar eller blot kan lide at tage
en kdfri dag ind i mellem.

ge i sttte, samtidig med at arrangementet

ukritisk promoverer pels. Anima har bedt
Kbenhavns Kommune om at stoppe sttten til modeugen, s lnge der er pels p
podiet.
7

DYREPOLITI

DYREPOLITI

TTTERE P ET
DYREPOLITI I DANMARK

AF: JOH
VINDING

KIDNAPPERE:

Tyveri af hunde gav mild

straf

er. Kampagnen blev i togene vist p 2806

skrme hvert 20. minut igennem 3 uger,
og vi fik sledes budskabet ud til nsten 1
million danskere!

Da et ungt par begik indbrud p en

privat bopl og stjal 4 hunde, endte
sagen for en dommer. Det er svrt at
forestille sig, hvor traumatisk det m
vre for bde hunde og familie, hvis
et dyr pludselig forsvinder, mske for
aldrig at blive fundet igen.

Kampagnen kommer til at fortstte i lbet

af 2016, hvor vi vil stte fokus p de gode
ting, som et dyrepoliti vil kunne opn, og
gre det klart for alle politikere, hvor tiltrngt det er.

Straffen blev udmlt til 20 dages

betinget fngsel, og det betyder at
gerningsmndene kun fr en reel
straf, hvis de gribes i ny kriminalitet i
lbet af det nste halve r.

ANIMAS KORTFILM BLEV VIST I ALLE S-TOGENE I 3 UGER

nje med halve lsninger, der lyder godt p
papiret, men som i sidste ende ikke lser
problemet for dyrene, siger Joh Vinding.

1 million s vores oprb

Udover underskriftindsamlingen arbejder
vi p at holde sagen i fokus og vise, at dette
emne er ekstremt vigtigt. Under sloganet
Tag vold mod dyr alvorligt lancerede vi
sledes en kampagnefilm p TV-skrmene i s-togene og p forskellige online medi-

Under forhandlingerne om et politiforlig skete der et historisk

gennembrud i kampen for et dyrepoliti i Danmark.

PARTIERNE BAG FORLIGET er blevet enige

om at starte arbejdet for at kulegrave politiets arbejde med at opklare og retsforflge
sager, hvor dyr har vret offer for en forbrydelse. I frste omgang skal arbejdsgruppen
se, hvordan politiet kan gre en bedre indsats mod forbrydelser mod dyr. Gruppens
arbejde skal resultere i en rapport, der vil
udkomme senere i r.

Anima har vret med til at presse p for at

f sagen p dagsordenen. Alt for tit har vi
set sager, hvor politiet ikke reagerede eller ikke havde ressourcer til det. Kun ved
at f en dedikeret enhed, der kan opbygge
ekspertise, vil man sikre, at alle sager bliver
fulgt til drs, og at ingen dyr m lide, fordi
deres sag ikke bliver behandlet.
Det er et stort skridt, men sejren er desvrre stadig ikke sikker. Gruppen kan ende
med at pege p utilstrkkelige lsninger
8

som f.eks. mere uddannelse af politifolk.

Uddannelse er selvflgelig godt, men ofte
er det ikke de politifolk, som har fet uddannelse, der sidder med sagerne, og s er
man lige vidt. Anima mener, det frste skridt
br vre en forsgsordning med et reelt
dyrepoliti i Danmark, som man allerede har
i Sverige og Norge.
Gruppen kommer til at udgive en rapport
om sit arbejde i 2016. Derfor er det nu vigtigere end nogensinde, at vi holder fokus p
sagen og viser, at dyrepoliti faktisk er et folkekrav. I et af verdens rigeste lande kan vi
ikke leve med, at levende, flende vsner
i mange sager slet ikke beskyttes af loven.
Nr der kommer et dyrepoliti, vil det automatisk hve dyrs status i samfundet. Det
er den bedste mde at komme af med den
forldede opfattelse, at forbrydelser mod
dyr bare er drengestreger og i hvert fald

noget, der kun kan give en mild straf. Nogle

gange er sagerne s slemme, at det virker
som om, at de bder der bliver givet slet
ikke afskrkker nogen, og det er et trist
eksempel p dyrs lave status i samfundet,
siger Animas direktr Joh Vinding.

P vej mod 100.000

underskrifter
For at vise politikerne at befolkningens jne
hviler p dem i denne sag, har Anima haft
som ml at indsamle 100.000 underskrifter.
Der har vret virkelig stor opbakning, og vi
har i lbet af et r indsamlet over 70.000.
Mlet er nu at f de sidste underskrifter i
hus og aflevere dem til de politikere, som
skal tage stilling til at fre arbejdsgruppens
forslag ud i livet. Anima vil naturligvis ogs
komme med relevante input til arbejdsgruppen, mens den er i gang.
Det er meget vigtigt, at arbejdsgruppen
ikke fr lov til at blive en syltekrukke. Vi ved,
at dyrepolitiet i bde Sverige og Norge har
lftet omrdet, s derfor m vi ikke lade os
DYRENES STEMME, FORR 2016

FOTO: METROXPRESS

Ulovlige
halsbnd
til salg
Anima fik et tip om, at en
dyrehandel solgte ulovlige pighalsbnd til hunde.
Halsbndenes pigge er s lange, at de kan
bore sig ind i hundenes hals og give dem
alvorlige skader og sr. Samtidig udsttes
dyrene for store smerter og kvlning, s
snart der trkkes i snoren, fordi de ulovlige
halsbnd lgger et enormt tryk p halsen.
Derfor er halsbndene forbudt, og det var
butikken ogs godt selv klar over. Alligevel
valgte den at slge dem.
DYRENES STEMME, FORR 2016

FOTO: KIM RASMUSSEN

Hvis I bliver taget med det ude p gaden,

s er det alts en dyr bde. Der er ogs
andre hundeejere, der kan melde jer. Man
m alts ikke g med det, sagde ekspedienten, da vi besgte butikken for at dokumentere den ulovlige handel. Herefter
demonstrerede ekspedienten halsbndet
og viste, hvordan vi skulle trkke hrdt til.
Det skal jo kvle hunden, forklarede han.

Det skal jo kvle hunden,

forklarede han.

Anima har naturligvis anmeldt butikken for

at slge de ulovlige halsbnd, men sagen
er kun toppen af isbjerget og viser i hvor hj
grad, der er brug for et dyrepoliti til at sikre,
at dyr ikke udsttes for forbrydelser.

SE VIDEOEN:

www.anima.dk/halsbnd
9

DELFINARIER TAIJI

DELFINARIER TAIJI

BAGSIDEN AF DE

glamourse delfinshows
Levende delfiner fra Taiji bliver solgt til delfinarier i Asien, Mellemsten, Ukraine og Rusland. Det er primrt profitten fra salget, der
holder gang i drivjagten. Men delfiner hrer ikke hjemme i fangenskab, uanset hvor de kommer fra.

AF MARNA FRIDA OLSEN

KOMMUNIKATIONSKONSULENT
OG FRIVILLIG HOS ANIMA

DET ER EN STILLE MORGEN. Himlen er stadig lyserd fra morgensolen, der stiger op over horisonten lige foran mig. Havet er roligt.
Ingen store blger brager mod de mange skarpe klipper, der titter
op over havoverfladen. Jeg str ved den sdvanlige udkigspost
og skanner horisonten med min kikkert. Der er altid bde at se,
men de er almindelige fiskerbde, s jeg gr tilbage til min kaffe.
Nste gang jeg skanner det bl glitrende hav, kan jeg se flere
bde i en linjeformation, og de har nrmet sig land drastisk. Sort
rg ryger fra en af bdene. En drivjagt er get i gang, og mit hjerte
synker. Ikke igen!

Bdene er tt p kysten nu, s jeg bevger mig

over til en anden bakketop sammen med min
makker for at observere den berygtede bugt,
hvor hundredevis af delfiner bliver slet ihjel
hvert r p meget brutal vis. Politiet flger efter.
De holder konstant je med os for at sikre sig,
at ingen aktivister bryder reglerne og nrmer
sig drabszonen. Jeg kan kun forestille mig, hvor
angst og udmattede delfinerne m vre efter at
have kmpet for at flygte i flere timer. Men deres
kamp for overlevelse er langt fra overstet.

Flokken er nu fanget i bugten, der er lukket af med net. Jeg kan

10

Offentligheden fik for alvor kendskab til delfinernes tragiske skbne med den Oscar-belnnede dokumentar The Cove fra 2009. Med
dokumentaren rettede hele verden
blikket mod Taiji i Japan. Her bliver
delfiner hvert r brutalt drbt eller
indfanget for at blive solgt videre til
delfinarier over hele verden, hvor de
lever under kummerlige forhold og
lider i stilhed.

The Cove kan ses p Netflix.

MARNA FRIDA OLSEN ER EN COVE MONITOR

OG DOKUMENTERER DELFINJAGTEN

Bdene er tt p kysten nu, s

jeg bevger mig over til en anden bakketop sammen med min
makker for at observere den berygtede bugt, hvor hundredevis
af delfiner bliver slet ihjel hvert
r p meget brutal vis.

Kun 300 meter vk ligger Taiji Whale Museum, hvor mange delfiner er tvunget til at leve et liv i fangenskab for at underholde et
uvidende og umedflende publikum. De fleste af disse ulykkelige
vsner blev fanget i bugten, mens deres familier blev slet ihjel.
Jeg kan hre musikken fra et delfinshow, alt imens en drivjagt foregr for jnene af mig.

Den blodrde bugt

The Cove er bde en hjerteskrende prsentation af virkeligheden for

delfinerne i Taiji og en gribende beretning om den tidligere delfintrner Ric OBarrys kamp for at stoppe
den grusomme delfinjagt, som han
i kraft af sin baggrund fler et personligt ansvar for. Men det er ogs en
dokumentar, der giver hb, for den
viser, hvor stor en forskel n person
kan gre i sit forsg p at ndre verden til det bedre.

Mine tanker ryger hen p mine hjemer, Frerne, og p de mange grindehvaler, der har ladet deres liv for en uddende blodig tradition. Grindedrabet minder p mange mder om delfinjagten her
i Taiji. En hel flok delfiner jages af hurtige og larmende motorbde
ind mod kysten, hvor de bliver slet ihjel for jnene af hinanden. En
jagt kan tage mange timer.
Nu er jeg her; i Taiji, en lille fiskerby p Japans sydstlige kyst og
omdrejningspunkt i den Oscar-vindende dokumentar, The Cove.
Jeg er frivillig Cove Monitor min opgave er alts at dokumentere
delfinjagten, som foregr hvert r fra 1. september til marts. Jeg er
helt sikkert den frste fra Frerne.

THE COVE:

tydeligt se, at det er rissosdelfiner med deres gr nuancer og karakteristiske skrammer. De er rolige ligesom grindehvaler, hvilket
gr dem til nemme ofre. Delfinerne svmmer i ring, og flokken er
samlet. Sm bde driver flokken tttere p stranden, hvor de bliver slet ihjel under presenninger. Jeg flger brutaliteten gennem
mit kamera. Mnd i frmandsdragter skubber og hiver de sidste
delfiner ind, der har kmpet en forgves kamp for at flygte gennem nettet. Skjult fra beskueren bliver hver eneste delfin nu slet
DYRENES STEMME, FORR 2016

ihjel med metalspyd gennem rygmarven. I dag bliver ingen taget

til fange.
Med hngende hoveder og i al stilhed forlader vi observationsstedet. Det er svrt at acceptere, at jeg ikke kan gre noget for at
standse jagten. Men jeg er her ikke forgves. Jeg fortller verden,
hvad der foregr, og budskabet er simpelt: Kb ikke billetter til
delfinshows!
DYRENES STEMME, FORR 2016

11

DELFINARIER TAIJI

DELFINARIER TAIJI

Danske rejseselskaber
siger nej til delfinshows

7 delfinariefri
rejseselskaber

Der er god blgegang for Animas delfinkampagne. Vi vil

gerne have information om delfinernes forhold i fangenskab ud til s mange danskere som muligt, s de ikke
kber billetter til delfinarier, nr de er p ferie.

AF: THORBJRN
SCHINNING

VI VED DOG, AT DET ER SVRT at f hver enkelt til at stte sig ind
i fakta og tage stilling til et emne, de ikke bliver konfronteret med
i det daglige. Derfor har vi ogs et stort fokus p at f rejseselskaberne i tale. Rejsebranchen har et stort ansvar for deres gsters
adfrd. Rigtig mange turister vlger kun at tage til et delfinarium,
fordi selskaberne gr det nemt ved at arrangere turene eller tilbyde
srlige billetter.

Rejsebureau, som skrev flgende til os:

Dialogen med rejsebranchen gr godt, og vi har allerede fet positive tilbagemeldinger fra en lang rkke selskaber. Et af disse er Jysk

Et andet selskab er Adventuredk, som desuden stopper med at

arrangere ture med elefantridning.

Vi har i mange r vret helt uden aquaparks, som for eksempel Seaworld eller lignende. Din henvendelse affdte et reality
check. Vi fandt rent faktisk en PDF p vores site som var et rejseforslag produceret af vores leverandr. Den forsvinder meget
hurtigt.

FOTO: JO-ANNE MCARTHUR / WE ANIMALS

Md Flippers trner,
der blev delfinernes
strste forkmper

Anima lavede i sommers denne opsigtsvkkende happening i

Storkespringvandet i hjertet af Kbenhavn

RIC O'BARRY

Ric O'Barry ved en ting eller to om delfiner. Tilbage i 1960'erne var han trner for de
fem delfiner, der spillede rollen som Flipper i den populre TV-serie. Kathy var den
mest populre af delfinerne og den, som han knyttede sig strkest til.
I 1970 SKETE DER NOGET, der ndrede
Rics liv for altid. Kathy havde igennem noget tid vist tydelige tegn p depression. Ric
var henne ved poolen, og Kathy svmmede op i hans arme, s ham i jnene og tog
en dyb indnding. S stoppede hun med at
trkke vejret. I modstning til mennesker
trkker delfiner ikke vejret automatisk, det
er noget, de beslutter sig for. Ric slap grebet
om Kathy, og hun sank ned p bunden af
12

Adventuredk
Albatros Travel
Frontiers
Jysk Rejsebureau
Kingfish Dive & Travel
Local Living

poolen og kom aldrig op igen. Fangenskabet havde delagt hende s meget, at hun
ikke lngere nskede at leve. Kathys dd
ndrede Rics liv for altid. Han besluttede
sig for at sadle om og i stedet arbejde for
delfinernes ret til at vre frie. Det har han
nu gjort i over 45 r. Han havde en afgrende rolle i den Oscar-belnnede dokumentarfilm, The Cove, som er blevet sendt p
DR2 flere gange, og som har fet millioner

af mennesker til at forst problemet med

delfiner i fangenskab. Han har ogs grundlagt organisationen Dolphin Project, som
blandt andet arbejder med at dokumentere
delfinjagten i Taiji, Japan. En del af ret opholder Ric sig i Ribe med sin danske kone
Helene O'Barry. Som konsulenter og eksperter hjlper de begge Anima med den
danske delfin-kampagne.

DYRENES STEMME, FORR 2016

Spies sender
stadig turister
til delfinarier
Anima har sendt et brev til rejsearrangren Spies efter at vre blevet gjort opmrksom p at
selskabet arrangerer ferieture til delfinarier, hvor
delfiner bliver tvunget til at optrde for tusindvis
af hujende turister.
Det er vigtigt at rejsearrangrer som Spies tager afstand fra denne form for dyremishandling,
og derfor beder vi dig hjlpe delfinerne ved at
skrive under p vores underskriftsindsamling til
Spies' direktr for at bede ham stoppe med at
sttte delfinarierne via deres udflugter.

Send en besked til Spies p:

www.anima.dk/spies
13

KINA PELSFRI MODESHOW

KINA PELSFRI MODESHOW

pet om de attraktive invitationer til at overvre opvisningen. Mere end 200 kendte
inklusive sangere, tv-stjerner, modefolk,
embedsmnd, politikere og selveste Miss
China flokkedes p den rde lber og sad
klar til at se de smukke kreationer. For nogle havde sidste rs show gjort et ekstremt
strkt indtryk. Skuespilleren Zhang Zinyu,
der tidligere har ejet mange pelse, indspillede en video, hvor hun fortalte alle, at hun
ikke lngere vil g med pels, men i stedet
bruge alternativer. Hun opfordrer alle til at
gre det samme.
Inden showet startede, blev et stort billede af en mink i bur projekteret p vggen
bag scenen, og publikum stirrede ind i den
virkelighed, som dyr i pelsindustrien lever
under. Herefter gik modeller badet i spotlys ned af catwalken og viste flotte pelsfri
designs en hyldest til medflende og kreativ mode. Tune Tune var et af de frste modefirmaer, der blev certificeret som pelsfri
i Kina. De har i dag over 60 butikker over
hele landet og er med til at stte fokus p
dyrevenlig mode. Derfor var de naturligvis
ogs en del af showet.

Inden showet startede, blev

et stort billede af en mink i
bur projekteret p vggen
bag scenen, og publikum
stirrede ind i den virkelighed,
som dyr i pels-industrien lever under.

AF: JOH
VINDING

Vi mener, at mode er designet for at vre

smukt, og det br ikke tage sknheden fra

Det er vores ml at ndre folks holdning, s de forstr, at pels ikke

er ndvendigt for at lave luksurist modetj, fortalte arrangren Pei
Su (midten) inden showet, og mange ser ud til allerede at have taget
budskabet til sig.
uskyldige dyr. Vores firma bruger ikke pels,
og vi promoverer aktivt en pelsfri livsstil
som en del af vores sociale ansvar, udtalte
firmaets chefdesigner Zhao Chao.
Showet har fet massiv dkning af pressen i Kina, og dermed er budskabet blevet
spredt til millioner af mennesker, som for
frste gang tnker over, at mode ogs kan
vre dyrevenlig. Anima ser nu frem til at

afholde endnu et show i 2016, som denne

gang vil finde sted i Shanghai. For at give
showet endnu mere omtale har vi i r krt
en omspndende reklamekampagne i
busser og tog i Beijing og andre store byer.
P den mde fremhver vi den store begivenhed og srger for, at hele befolkningen
fr sprgsmlet om dyrevelfrd helt ind
under huden.

FOTOS: ACT ASIA @ FLICKR

PELSFRI MODE
VINDER FREM I KINA

INTERVIEW:

DANSK TJ P KINAS PELSFRI CATWALK

Vi fik mulighed for at stille direktr Nikolai Hust 3 hurtige
sprgsml forud for showet:
NIKOLAI HUST, DIREKTR

KINA ER SOM BEKENDT et af verdens

strste markeder for pels. Derfor har det

stor prioritet for Anima at vre med til at
forsvare dyrene, der hvor der er allermest
brug for det. P grund af landets komplekse og stramme regler omkring ytringsfrihed
har Anima valgt at alliere sig med organisationer i Kina for at kunne arbejde mest
effektivt. Og noget tyder p, at det gr den
rigtige vej.

Det bedste modeshow i Kina

Siden 2013 har Anima vret med til at afholde pelsfri modeshows i Kina, der altid fr
masser af positiv omtale. Her fr kinesere
mulighed for at stifte bekendtskab med
modefirmaer fra hele verden, som har taget
stilling til dyrevelfrd, og ikke bruger pels i
deres kollektioner.
14

Det er vores ml at ndre folks holdning,

s de forstr, at pels ikke er ndvendigt for
at lave luksurist modetj, fortalte arrangren Pei Su inden showet, og mange ser
ud til allerede at have taget budskabet til
sig.
Det frste pelsfri modeshow var banebrydende i Kina, og det viste os, at der faktisk
er en stor interesse for at tale om dyrevelfrd. Den succes, vi opnede, byggede vi
videre p i 2014 med et endnu strre show.

Kinas kendte er med

Populre tjmrker fra USA, Polen, Belgien, Korea og Kina viste deres designs i
LEVI kunstbygningerne i Beijing, i alt 19 designere fra tre forskellige kontinenter. Salen
var strre end tidligere, og der blev km-

? Hvad er jeres holdning til brug af

pels?

? Hvorfor har I valgt at deltage i

Kinas pelsfri modeshow i r?

Hos Claire Group er vi af den holdning, at

dyr ikke skal lide for fremstilling af tj. Efter
at have sat os ind i hvordan dyr i pelsindustrien opdrttes og aflives, str det lysende klart for os, at pels ikke hrer hjemme i
vores kollektioner ogs selvom nogle af
vores kunder mtte eftersprge det.

Vi ser det som en spndende mulighed

for at stte fokus p dyrevelfrd og vores
holdning om ikke at bruge pels. Fremtiden
indenfor pelsfri bekldning er kommet for
at blive og vi vil gerne anses som et firma
der respekterer dyr svel som mennesker.

? I lbet af de sidste 10-15 r er hundredvis af modevirksomheder verden

over get vk fra at bruge pels. Er det en udvikling I kan mrke?
P vores strste markeder er det blevet et vigtigt incitament for at kbe Claire Woman og
Hust&Claire. En produktion skabt p et bredygtigt og miljrigtigt grundlag er helt afgrende for os.
DYRENES STEMME, FORR 2016

Et af de firmaer der deltager

i Kinas pelsfri modeshow i
2016 er danske Claire Group.
Modevirksomheden har eksisteret siden 1975 og str
for mrkerne Claire Woman
og Hust&Claire. Foruden sit
hovedkontor i Ikast har Claire Group i dag kontorer i bl.a.
Kina og Hong Kong. I 2014
indfrte virksomheden en
pelsfri politik i samarbejde
med Anima.
15

DYR I UNDERHOLDNING

DYR I UNDERHOLDNING

AF: JOH
VINDING

ET NYT KRAV VAR BLANDT ANDET at elefanter kun m holdes i harmoniske grupper.
Alligevel tvinges elefanten Ramboline til at
leve alene i Cirkus Dannebrog med myndighedernes accept.

Elefantens trer
Rambolines liv startede i 1981 i Zimbabwe,
Afrika. Herfra blev hun solgt til et cirkus i
Europa, da hun var kun 2 r gammel, og har
mttet optrde lige siden. I Afrika var hun
fdt til at vandre lange strkninger i en flok
med andre elefanter. Men i Danmark befinder hun sig for det meste sprret inde i en
transportvogn, p vej fra by til by med over
100 stop p turnen, hvert eneste r.
Milj- og fdevareminister Eva Kjr
Hansen er den ansvarlige minister for
cirkusdyrenes velfrd. Hun blev for
nyligt spurgt, om hun mener, at det er
god dyrevelfrd for elefanter at skulle st op i en lille transportvogn, i op
til 22 timer om dagen. Det giver de
nuvrende regler nemlig mulighed
for. Ramboline skal kun motioneres i
to timer om dagen, og hvis vejret er drligt,
er det ikke engang et krav.

Nye regler er kun papiret

De nye regler kunne mske hjlpe Ramboline til, trods alt, at f et mere naturligt liv,
blandt andet ved at krve, at hun fik selskab af andre elefanter. Men sdan skulle
det ikke g. Milj- og fdevareministeren
har slet fast, at reglen om, at elefanter skal
leve i grupper, kan ses bort fra, hvis elefanterne ikke allerede levede sammen i en
gruppe inden reglen trdte i kraft. Ser man
sdan p det, kan Ramboline se frem til at

Anima mener, at Ramboline

fortjener at leve i et reservat,
hvor hun kan have s naturlige
forhold som muligt.
tilbringe resten af sit lange liv i ensomhed
og frustration. Alt sammen for at give men-

nesker billig underholdning.

Anima mener, at Ramboline fortjener at
leve i et reservat, hvor hun kan have s naturlige forhold som muligt. Der er allerede
gjort stor skade p hende, og det har haft
serise konsekvenser. Nu har politikerne
en mulighed for at rde bod p Rambolines
srgelige historie, men det er ikke nok bare
at vedtage en masse regler, som ikke bliver
hndhvet.

Dyrlger anbefaler forbud

Det internationale pres for et forbud mod
vilde dyr i cirkus bliver stadig strre. Senest har sammenslutningen af dyrlger i
Europa opfordret alle lande til at indfre et
forbud. Mange har allerede fulgt opfordringen, men i Danmark venter vi stadig p, at
politikerne finder modet til at tage initiativet
og srge for, at de nye regler s ogs rent
faktisk vil blive fulgt.
Anima presser p for, at det bliver snart. For
mens politikerne tver, s venter Ramboline i sin skurvogn i op til 22 timer i dgnet.
Her rokker hun fra side til side og drmmer
om et bedre liv.

Ramboline har i lang tid forsgt at fortlle mennesker, at hun er ulykkelig. Ekstra
Bladet har dbt hende Flugtdronningen,
fordi hun s ofte stikker af fra cirkus. Indtil
videre er ingen kommet til skade p hendes
mange ture, men frygten er reel nok. For
ingen kan styre en vred elefant, og sidste r
i Tyskland drbte en undsluppet cirkuselefant en mand. Er Ramboline en tikkende
bombe?

DEN
ENSOMME
ELEFANT

Nyt navn, samme elefant

Ramboline har faktisk ikke altid haft sit nuvrende navn. I 2008 gik Ramboline under
navnet Rambo, mens hun blev holdt i en familiepark. Her angreb hun en klapvogn og
kastede den flere meter op i luften. I klapvognen sad et 2-rigt barn, som moren dog
heldigvis nede at vriste fri og f bragt i sikkerhed i sidste jeblik. Efter den voldsomme episode udtalte Rambolines passere, at
hun er verdens sdeste og mest godmodige elefant.
Kort tid efter blev Ramboline udlejet til et
andet cirkus, der valgte at kalde hende
Dumbo. Her skulle hun bl.a. underholde
ved brnearrangementer og give rideture.
S navneforandringen var tilsyneladende
et forsg p at skjule Rambolines problematiske fortid. Efter dette fulgte s endnu et
navneskift til det, nuvrende, Ramboline.

I 2010 fik Danmark nye regler for, hvordan elefanter i cirkus skal behandles.
Reglerne kom efter et langvarigt arbejde
af eksperter og politikere.
16

Alt omkring Rambolines historie tyder p, at

hun er en elefant, som er blevet knkket,
og som er s frustreret over sit liv, at hun
bde er til fare for sig selv og andre.

DYRENES STEMME, FORR 2016

DYRENES STEMME, FORR 2016

ELEFANTER ER FLOKDYR
Intet er mere naturligt for elefanter end at leve i en flok. I flokkene vandrer hunner og unger hver dag lange strkninger. De
gr alting sammen for at passe p hinanden i den barske natur,
og de mange rs samhrighed knytter strke bnd mellem
dyrene. At berve en elefant mulighed for at leve i en flok er
noget af det vrste, man kan forestille sig for dyrenes velfrd.
17

PELS

PELS
stein og senere ogs landbrugsministeren
for hele Tyskland sagen. De ville ikke finde
sig i, at dyrenes og befolkningens interesser blev overhrt.
At opdrtte og drbe pelsdyr er grundlggende ikke foreneligt med dyrebeskyttelse. En pelskrave er ikke et grundlggende behov, men ren luksus. At mink og rve
bliver holdt i fangenskab og drbt for pels
er skandalst, udtalte miljminister Robert
Habeck, da forslaget blev fremlagt.
Derfor er der nu fremlagt et forslag om at
forbyde pelsdyravl helt. Der er fortsat ingen
dato for, hvornr loven bliver vedtaget, men
den har stor opbakning, som kun er blevet
forstrket, nu hvor det str klart, at
minkavlerne er direkte modstandere
af bedre dyrevelfrd. Nr loven er
vedtaget, vil landets pelsfarme skulle
lukke i lbet af en periode p 10 r.

6 millioner mink
redder skindet i Holland
I Holland har man vret igennem et lngere juridisk tovtrkkeri med landets pelsindustri. Efter man havde forbudt landets
minkfarme, ville avlerne i landet f mere
end 10 r og omkring 150 millioner kroner
til at lukke deres farme. Alligevel lagde pelsavlerne sag an mod staten, og i frste omgang vandt de.
Forbuddet blev sat ud af kraft, selvom over
90% af landets borgere sttter det. Herefter
skyndte mange avlere sig at udvide deres
farme i hb om endnu strre erstatning i

fremtiden. Men efter en hjere retsinstans

havde set p sagen, blev forbuddet igen
indfrt, og millioner af dyr vil for fremtiden
ikke skulle lide i de sm trdbure for at blive
til pynt og modetj.
Vedholdenhed vinder kampen. Ikke alene er forbuddet nu i kraft, alle udvidelser
af minkfarme siden det blev indfrt er ogs
ulovlige, siger Nicole Van Gemert, direktr
i Animas ssterorganisation Pels for Dyr.
Nu retter hun blikket mod andre lande, der
stadig har pelsfarme. I stedet for at eksportere pels vil Holland nu eksportere sit forbud mod pelsfarme.

traditionel rveavl vil (muligvis) ophre med at eksistere. Det er et eksempel p hvordan dyrenes interesser og behov har forrang over industriens behov selv nr det kan
f en hel industri til at forsvinde.
Margareta Winberg, Landbrugsminister, 1998-2002, Sverige

At opdrtte og drbe pelsdyr er

grundlggende ikke foreneligt med
dyrebeskyttelse. En pelskrave er
ikke et grundlggende behov, men
ren luksus... Robert Habeck

PELSFARME
I KRISE
I Danmark har vi over de
sidste 10 r gjort store
fremskridt for at beskytte
pelsdyrene.
VI HAR FET FORBUDT hunde- og kat-

tepels, opdrt af burrve samt import af

slpels, hvor dyrene er blevet drbt med
18

kller. Men vi har endnu ikke taget det logiske nste skridt, som er helt at udfase pelsdyravl. Imens Danmark er tvende, buldrer
en positiv udvikling hen over Europa.

Tyskland vil lukke farme

Tyskland har tidligere indfrt bedre forhold
p landets minkfarme. Dyrene skulle bl.a.
have adgang til svmmevand, mulighed for
at klatre og et bur med fast bund. Industri-

AF: THORBJRN
SCHINNING

en ngtede dog at leve op til lovkravene.

Nogle lukkede, og andre lagde sag an mod
staten. I sidste ende fik minkavlerne dog en
dommers ord for, at de ikke kunne tvinges
til at forbedre dyrevelfrden, p grund af
nogle srlige regler som Tyskland har, omkring frihed til at drive erhverv. Denne meget kontroversielle kendelse fik politikerne
op af stolene. Syd for grnsen rejste frst
landbrugsministeren for Schleswig-HolDYRENES STEMME, FORR 2016

DYRENES STEMME, FORR 2016

19

ANIMA
Tornebuskegade 7, 1. sal
RETURADRESSE:
Anima | Tornebuskegade 7, 1. sal
1131 Kbenhavn K
1131 Kbenhavn K

Lad dyrene arve

Betnker du Anima i dit testamente, giver du omsorg til de mange dyr
som har brug for vores hjlp.
Det er let at oprette testamente til fordel for dyrene hos Anima. Ring
uforpligtigende p tlf. 35 10 70 70 her sidder Animas testamenterdgiver
Joh Vinding klar til at besvare sprgsml og fortlle mere om Animas arbejde. Du kan ogs lse mere p: www.anima.dk/testamenter-til-dyrene

35 10 70 70
WWW.ANIMA.DK/
TESTAMENTER-TIL-DYRENE