Vejledning i

RAPPORTSKRIVNING
og
PRÆSENTATION

en vejledning for
IT-uddannelserne
 RAPPORTSKRIVNING OG PRÆSENTATION

FORORD

Dette dokument er udarbejdet af underviserne ved Erhvervsakademi Vest.

Overordnet har dette dokument til hensigt at angive retningslinier til rapport-
skrivning gældende for IT-uddannelserne på Erhvervsakademi Vest, herunder
også at give et par gode råd og tips til nyttige faciliteter i Word.
Derudover er det et formål at give nogle elementære råd vedrørende mundtli-
ge præsentationer, der jo ofte følger efter udarbejdelsen af en rapport f.eks.
ved en projekteksamen.

Esbjerg – foråret 2006

Underviserne på IT-uddannelserne
 RAPPORTSKRIVNING OG PRÆSENTATION

INDHOLDSFORTEGNELSE

INDLEDNING ............................................................................................. 1
1. RAPPORTSKRIVNING ........................................................................ 2
1.1. PUNKTER I EN RAPPORT............................................................... 2
1.1.1. FORSIDE ............................................................................................ 2
1.1.2. FORORD ............................................................................................. 3
1.1.3. INDHOLDSFORTEGNELSE ................................................................... 3
1.1.4. INDLEDNING ...................................................................................... 4
1.1.5. PROBLEMFORMULERING .................................................................... 4
1.1.6. RAPPORTDEL ..................................................................................... 6
1.1.7. KONKLUSION ..................................................................................... 7
1.1.8. LITTERATURLISTE ............................................................................. 8
1.1.9. BILAG ................................................................................................ 8
1.1.10. AFRUNDING ..................................................................................... 8
2. PRÆSENTATION ................................................................................ 10
2.1. TALETEKNIK ................................................................................... 10
2.1.1. DEN ENKLE DISPOSITION: ................................................................ 11
2.1.2. FORMULERING:................................................................................ 12
2.1.3. HJÆLPEMIDLER: .............................................................................. 12
2.1.4. SELVE TALEN – PRÆSENTATIONEN .................................................. 13
2.1.5. AFRUNDING ..................................................................................... 13
 RAPPORTSKRIVNING OG PRÆSENTATION

INDLEDNING

Vi har ofte set på de færdige rapporter, der bliver afleveret på IT-

uddannelserne, at de mangler et ordentligt og konsistent layout. Rapporten
fremstår derved uprofessionelt, og I har allerede i udgangspunktet mistet lidt
troværdighed. Rapportens opbygning og struktur indgår nemlig også i be-
dømmelsen af rapporten.
Retningslinierne nedenfor vedrørende rapportskrivning er derfor ment som
en vejledning i, hvordan rapporten kan opnå et konsistent, velstruktureret
format. Vejledningens retningslinier bør opfattes som et sæt minimumskrav til
rapportens layout og struktur. Dog gøres der opmærksom på, at der på de en-
kelte semestre sagtens kan forekomme specielle formkrav og ønsker. Disse
specielle krav vil naturligvis fremgå af pågældende semesters projektoplæg.
Dette dokument har ikke til hensigt at fortælle om de faglige krav til indholdet
af en rapport. Hensigten er udelukkende at angive nogle form- og formate-
ringsmæssige minimumskrav, der bør være opfyldt i alle rapporter. Vi vil med
andre ord sikre, at jeres rapporter fremstår pænt og med et ordentligt profes-
sionelt layout uden for mange oversmarte dikkedarer, som alligevel ikke bety-
der noget for bedømmelsen.
I dette dokument har vi forsøgt at tage vores egen medicin, så langt som mu-
ligt forstået på den måde, at dette dokument fremstår i en disponering og i et
layout i retning af det, vi forventer fra jer.
På IT-uddannelserne har vi som undervisere (og som censorer) ofte set og
hørt efterfølgende mundtlige præsentationer af rapporter, der virker uforbe-
redte (uden måske at være det) og usikre, bl.a. fordi forventningerne hos jer til
os har været uklare. Derfor kommer vi i dette dokument også ind på nogle
præsentationstips, som kan være meget anvendelige. Dette afsnit skal betrag-
tes som gode råd, som kan være nyttige at følge.
Dokumentet er derfor todelt. Første del handler om rapportskrivningen og
anden del handler om præsentationer

UNDERVISERE VED EAVEST SIDE 1 AF 13

 RAPPORTSKRIVNING OG PRÆSENTATION

1. RAPPORTSKRIVNING

1.1. PUNKTER I EN RAPPORT

I en rapport skal der altid være:

Forside
Forord
Indholdsfortegnelse
Indledning
Problemformulering
”Rapportdel”
Konklusion
Litteraturliste
Bilag

1.1.1. FORSIDE
På forsiden af en rapport skal være angivet
Titel på projektet
Uddannelse/semester/evt. fag
Erhvervsakademi Vest
Vejledere
Jeres navne
Projektperiode
Oplag

UNDERVISERE VED EAVEST SIDE 2 AF 13

 RAPPORTSKRIVNING OG PRÆSENTATION

Derudover kan forsiden ”krydres” med billeder, tegninger o. lign. der ”pep-
per” rapporten lidt op.

1.1.2. FORORD
Efter forsiden kommer forordet. Et forord handler ikke om rapportens faglige
emne, men skal i bred forstand handle om forfatternes hensigt med rapporten,
evt. at takke eksterne bidragsydere (f.eks. en virksomhed) og evt. krav om for-
trolighed. Under forordet nævnes, at rapporten er udarbejdet på Erhvervsaka-
demi Vest, hvilken uddannelse det drejer sig om og hvilket semester.
I forordet kan nævnes andre evt. praktiske ting – men husk at forordet ikke
har med selve den faglige besvarelse af projektet at gøre. Forordet bør ikke
fylde mere end ca. en halv side. Forordet afsluttes med at gruppens medlem-
mer underskriver med Esbjerg d. xx/xx 200x og derefter alle gruppemedlem-
mernes underskrifter.

1.1.3. INDHOLDSFORTEGNELSE
Efter forordet kommer indholdsfortegnelsen. En indholdsfortegnelse skal gi-
ve et overblik over rapportens indhold, omfang og disposition. Indholdsfor-
tegnelsen skal kunne bruges til genfinding, så man som læser let kan finde de
oplysninger man søger. Det er helt klart en fordel, og vi kan ikke anbefale det
kraftigt nok – brug Words automatiseringsmuligheder.
Det sikrer, at indholdsfortegnelsen hele tiden er konsistent og ajourført – og
det er det absolut vigtigste ved en indholdsfortegnelse og skal være opfyldt.
For at bruge Words automatiseringsmuligheder kræver det, at du bruger Ty-
pografier i Word. En typografi er en samling formateringsindstillinger, og du
finder Typografier i Word i hovedmenuen under Format.
Sørg for i indholdsfortegnelsen at bruge en systematiseret decimalinddeling.
Endelig er det et krav i en indholdsfortegnelse, at forordet og indholdsforteg-
nelsen ikke indgår på den side, hvor indholdsfortegnelsen er vist, og dermed
at forord og indholdsfortegnelse ikke indgår i sidenummereringen.
Efter indholdsfortegnelsen begynder selve rapportdelen, som er den faglige
besvarelse af projektet. Rapportdelen indledes normalt med indledning og
problemformulering.

UNDERVISERE VED EAVEST SIDE 3 AF 13

 RAPPORTSKRIVNING OG PRÆSENTATION

1.1.4. INDLEDNING
Indledningen skal give en:
Indføring i emnet og problemstillingen (hvilket problem står vi
overfor?)
Baggrundsviden, som hjælper læseren til bedre at forstå den
egentlige behandling af emnet, det kunne f.eks. være en kort
koncentreret case- eller virksomhedsbeskrivelse
Sagt på en anden måde, skal en indledning lede læseren ind til rapportens
egentlige emne og behandling, den skal forberede læseren og give baggrund
for, at han eller hun bedre kan forstå hovedindholdet, den skal lette tilegnelsen
af stoffet, den skal være en appetitvækker.

1.1.5. PROBLEMFORMULERING
Problemformuleringen skal afgrænse, konkretisere og problematisere det eller
de forhold, som gruppen ønsker at undersøge. Det vil sige I skal formulere et
eller flere problemer, som der ikke uden videre kan gives svar på.
Et problem kan være en forskel mellem en faktisk og en ønsket tilstand. Den-
ne forskel kan f.eks. være økonomiske forhold som omsætning, omkostninger
og indtjening, eller design af et nyt IT-baseret administrationssystem.
Forskellen kan være af positiv eller negativ art. Et positivt problem kunne væ-
re, at man i virksomheden mener, at der på et marked er en uudnyttet indtje-
ningsmulighed. Et negativt problem kunne omvendt være faldende indtjening.
Man skal i denne forbindelse blot være opmærksom på, at der er forskel på
symptomer og problemer. I nævnte eksempel vil den faldende indtjening være
symptomet på, at virksomheden har et problem. Det bliver herefter problem-
løserens opgave at finde frem til samt løse problemet/problemerne.
Endelig kan forskellen være aktuel eller potentiel. Et aktuelt problem er eksi-
sterende her og nu. Et potentielt problem er et problem, der kan tænkes at
opstå i fremtiden på grund af nogle forventede fremtidige hændelser.
Sagt på en anden måde er et problem noget som afviger fra reglen eller det
sædvanlige. Noget som ikke opfører sig, som det forventes, som det plejer,
eller som man er vant til. Noget som udfordrer ens (ellers andres) vanetænk-
ning.

UNDERVISERE VED EAVEST SIDE 4 AF 13

 RAPPORTSKRIVNING OG PRÆSENTATION

Sagt på anden vis – et problem:

Er noget, man undrer sig over;
Er noget, man kunne tænke sig at finde ud af;
Er noget, der virker paradoksalt;
Er noget, der virker modsætningsfyldt
Er noget, der ikke umiddelbart er svar på
Gode og relevante spørgsmål, det kan være relevant at tage stilling til i forbin-
delse med formulering af en problemformulering kan være:
Hvad er problemet?
Hvorfor er det et problem?
Hvem er det et problem for?
Hvordan bliver det et problem for virksomheden/organisationen
/institutionen, samfundet, den enkelte osv.?
Hvilken sammenhæng har problemet med virksomhedens/ insti-
tutionens/organisationens funktionsområde?
Hvad har andre at sige om dette problem?
Når I har brugt tid på at udarbejde en god problemformulering, er I allerede
langt henne i arbejdet, da det er problemformuleringen, der bør være styrende
for indsamlingen og behandlingen af relevant litteratur og relevante data. Det
er således uhensigtsmæssigt at gå i gang med at indsamle stakkevis af litteratur
og data og begynde at skrive dele af opgaven, inden problemformuleringen er
på plads. Dette resulterer ofte i en usammenhængende opgave uden klare
konklusioner.
En gennemdiskuteret og velovervejet problemformulering kan til gengæld –
ud over at styre indsamlingen af materiale – også danne baggrund for opbyg-
ningen/disponeringen af den endelige opgave.
Når man har arbejdet sig dybere ind i emnet, kan der ofte opstå behov for at
justere problemformuleringen, f.eks. at ændre de afgrænsninger, der er foreta-
get i den oprindelige problemformulering, hvilket er helt i orden. Ligesom det
undertiden også kan være nødvendigt at justere arbejdsfordelingen mellem

UNDERVISERE VED EAVEST SIDE 5 AF 13

 RAPPORTSKRIVNING OG PRÆSENTATION

gruppens medlemmer, hvis omfanget af de forskellige emner er blevet forkert

vurderet.

1.1.6. RAPPORTDEL
Herefter kommer rapportdelen, der er den faglige besvarelse af problemfor-
muleringen. Her disponerer I selv besvarelsen (der skal med andre ord ikke
være en overskrift i jeres rapport, der hedder ”rapportdel”). Det er en god ide
at begynde et hovedafsnit med en kort introduktion, der fortæller hvad det
kommende afsnit handler om, og hvad dets formål er. Brug få linier (eks.: ”vi
vil i det kommende hovedafsnit komme ind på…”). Derefter behandles ho-
vedafsnittets emner/punkter. Hovedafsnittet bør afsluttes med en kort op-
summering (eks.: ”i ovenstående fik vi besvaret”…”og næste emne diskuterer,
hvorledes designet udformes for at imødekomme…”).
Når et hovedafsnit udformes med en kort introduktion og kort opsummering,
vil det være med til at give os en fornemmelse af den røde tråd i rapporten, og
dermed være med til at give et overblik over, hvor I er i rapporten, samt en
mulighed for at vurdere hovedafsnittets relevans.
En rapport bør organiseres og præsenteres på en sådan måde, at vi fornem-
mer den røde tråd i projektet, eller sagt på en anden måde, kapitler, afsnit og
underafsnit bør komme i en logisk rækkefølge, der gør det muligt for os at
følge jeres tankegang.
Husk, at når vi læser rapporten, er det jo første gang, vi ser den – I har jo væ-
ret dybt inde i alle problemstillinger mv. undervejs. I skal derfor være op-
mærksomme på, om I ikke ubevidst kommer til at tage for mange ting for gi-
vet for læseren. Vi har jo ikke fulgt alle jeres diskussioner og skænderier ☺. Så
I skal sørge for at ”forkæle” os med at vise os vejen og vise, at I har tænkt
over rækkefølgen og indholdet i rapporten.
Igennem hele rapporten (også forordet og indholdsfortegnelsen) skal der være
en passende margin. I sidehovedet skal være angivet uddannelse og projektets
titel og i sidefoden skal være angivet projektmedlemmernes navne (initialer),
sidetallet og sidetal i alt.
Der vil ofte være angivet et antal sider som rapporten må fylde. En normal-
side i den forbindelse er skrifttype Times New Roman, skriftstørrelse 12, li-
nieafstand 1,5 og med marginer på 3 cm. I må gerne anvende en anden skrift-
type, skriftstørrelse og linieafstand mv., men det må ikke afvige for kraftigt.
Siderne i dette dokument kan således opfattes som normalsider.

UNDERVISERE VED EAVEST SIDE 6 AF 13

 RAPPORTSKRIVNING OG PRÆSENTATION

Under alle billeder, figurer, tabeller mm. (evt. fra andre programmer) skal der
være en nummereret titel og herefter en meget kort beskrivelse af, hvad figu-
ren viser. I selve teksten skal der være en krydshenvisning til figuren. Numme-
reringen skal være konsistent og fortløbende. Her kan Word’s automatise-
ringsmuligheder med fordel anvendes.

Citater indrykkes og der vælges en mindre linieafstand

Fodnoter kan anvendes til korte men nødvendige kommentarer, som ikke
umiddelbart kan indflettes i teksten 1 . Dette kan ligeledes automatiseres i
Word, således at nummereringen fremstår konsistent og fortløbende. Fodno-
tekommentaren er placeret på samme side, hvor den optræder.
Litteraturhenvisninger i teksten markeres med forfatternavn, udgivelsesår og
sidetal i parentes, for eksempel (Katzenelson 1996, side 175) – se også neden-
for under litteraturliste. Bemærk, at litteraturhenvisninger også godt må op-
træde som fodnoter.
Krydshenvisninger til bilag i teksten nummereres fortløbende – se også ne-
denfor under bilag.

1.1.7. KONKLUSION
Rapportdelen afsluttes med en konklusion. Hovedformålet med konklusionen
er en samlet vurdering af rapporten og projektforløbet. En konklusion skal på
en kortfattet, præcis og dækkende måde sammenfatte de vigtigste af projektets
resultater. Sagt på anden måde: Konklusionen skal give svar på problemerne i
problemformuleringen.
Man må aldrig behandle nye emner/informationer i en konklusion. Og man
bør heller ikke komme med gæt på fremtiden. Konklusionen skal være vel-
skrevet og logisk opstillet, den kan passende være bygget op omkring disposi-
tionen.
Konklusionen skal sammen med indledningen og problemformuleringen give
læseren mulighed for at få et hurtigt indtryk af projektets indhold.

1 Dette er en fodnote, der fortæller noget om fodnoter

UNDERVISERE VED EAVEST SIDE 7 AF 13

 RAPPORTSKRIVNING OG PRÆSENTATION

1.1.8. LITTERATURLISTE
Litteraturlisten placeres efter konklusionen i rapporten og litteraturlisten alfa-
betiseres efter forfatterefternavn.
Drejer det sig om BOGUDGIVELSER, skal der angives forfatterens ef-
ternavn og fornavn, udgivelsesår, titel, udgivelsessted, forlag og
udgave.
Ved ARTIKLER FRA TIDSSKRIFT angives forfatterens efternavn og for-
T

navn, udgivelsesår, titel, tidsskriftets navn, årgang og nummer

samt sidetal for artiklen.
Efterfølgende vises eksempler på indgange i litteraturlisten. Først en BOG med
to forfattere:
Jørgensen C.; Onsberg M. (1999): Praktisk argumentation. København, Tek-
nisk Forlag, 2. udg.
Dernæst en artikel fra et tidsskrift:
Hansen, E. (1974): Når det offentlige henvender sig til folket. I Mål og mæle,
nr. 1, 1. årg., s. 14-23
Anvendes andet materiale (f.eks. fra Internettet) skal det vedlægges som bilag
(skærmkopi) eller ved henvisning til den konkrete internetadresse med tidsan-
givelse for, hvornår materialet blev besigtiget.

1.1.9. BILAG
Bilag placeres efter litteraturlisten. Bilag skal forsynes med overskrift, nummer
og evt. forklarende tekst. En bilagsoversigt skal vise bilagene i kronologisk
rækkefølge, som de optræder i teksten. Oversigten placeres lige før bilagene –
den må også godt være sammen med indholdsfortegnelsen. Husk i hovedtek-
sten, at der skal være præcise henvisninger (bilagsnummer og sidetal) til alle
bilag. Det er vigtigt at understege, at bilagene skal indgå som en integreret del
af rapporten. Det må med andre ord ikke være ”løse håndskrevne A4 sider”,
der bare er smidt ind i rapporten (med mindre det har et specielt formål –
f.eks. et storyboard)
1.1.10. AFRUNDING
Ovennævnte retningslinier indgår som nævnt i bedømmelsen af rapporten og
har til hensigt at få en rapport til at fremstå med et professionelt udseende og

UNDERVISERE VED EAVEST SIDE 8 AF 13

 RAPPORTSKRIVNING OG PRÆSENTATION

med et konsistent og korrekt udseende. Husk også altid at bruge stavekontrol,

at vælge sprog og hjælp vedrørende grammatikken, som Word også tilbyder
hjælp til. Brug også gerne god plads i rapporten, det vil sige start på en ny side
ved hvert nyt hovedafsnit.
Endelig – husk at I altid er meget velkommen til at spørge os, hvis I har
spørgsmål til de krav og retningslinier, vi her har opstillet. Og husk at I også
gerne må bruge flere virkemidler i en rapport, hvis I synes, det må bare ikke
stride mod de krav vi har opstillet i dette dokument.

UNDERVISERE VED EAVEST SIDE 9 AF 13

 RAPPORTSKRIVNING OG PRÆSENTATION

2. PRÆSENTATION

Når I har afleveret rapporten og efterfølgende skal præsentere den ved en

projekteksamen, må I ikke tænke – ”det behøver vi ikke at forberede os på,
for vi kan jo rapporten udenad”. Dette er en dårlig holdning. Selvom I så fak-
tisk kan rapporten udenad, signalerer det manglende respekt, ydermere er der
mange andre elementer som nervøsitet o. lign., der spiller ind ved den mundt-
lige præsentation.
Sørg altid for at være forberedt på den mundtlige præsentation – det gælder
om at gøre et godt indtryk også fordi, det er også første gang I møder censor.
Husk altid at have rapporten med til eksamen, og det skal være præcis den
samme udgave, som den I har afleveret til os (og censor).

2.1. TALETEKNIK

Arbejdet med at lave en præsentation omfatter at man:

Gør sig hensigten med talen klar
Præciserer og afgrænser emnet
Disponerer stoffet
Formulerer indholdet
Indprenter sig talens indhold og form
Fremfører talen derhjemme
Overvejer brug af hjælpemidler
Tager tilhørerne og den praktiske situation i betragtning
Det er meget vigtigt, at jeres præsentation fremstår ”helstøbt” og matcher den
tid der er til rådighed uanset om det er 5 minutter eller en halv time. Det er jo
også de krav en journalist skal honorere, når der skal rapporteres i 30 sekun-
der i primetime fra et af verdens brændpunkter.
Ofte skal jeres (korte) præsentation ses som et oplæg til den efterfølgende dia-
log (den egentlige eksamination). I får med jeres præsentation derfor mulighed

UNDERVISERE VED EAVEST SIDE 10 AF 13

 RAPPORTSKRIVNING OG PRÆSENTATION

for at ”spille bolden op” og præge udgangspunktet for de efterfølgende

spørgsmål fra os.
Ofte vil der være mulighed for, at I selv vælger et emne at præsentere. I skal
ikke i præsentationen give et referat af rapporten – dette er unødvendigt, da vi
alle jo har læst den på forhånd. Vælg derfor et emne fra rapporten, der interes-
serer jer (og som I måske er specielt meget inde i).

2.1.1. DEN ENKLE DISPOSITION:

Følgende bør indgå i jeres mundtlige præsentation
Indledning – emnet slås fast:
”Jeg vil tale om…”
”Jeg vil pege på…”
”Jeg hævder…”
”Min præsentation handler om…”
Hovedindhold – emnet uddybes – begrundes:
”Emnet er interessant fordi…”
”Mere detaljeret kan det beskrives på denne måde…”
”Det kan forklares sådan…”
”Grundene hertil er…”
Slutning – der er et budskab, du gerne vil aflevere og der gives et ultra kort
resume af meningen i det man lige har sagt:
”Dette var min gennemgang…”
”Mit budskab er derfor…”
”Og det er altså derfor jeg mener at…”
Indledningen og afslutningen er særligt vigtige dele af talen, bl.a. fordi det er i
begyndelsen og slutningen, at tilhørerne er særligt opmærksomme. Indlednin-
gen skal fange publikum og forberede dem på selve indholdet. Afslutningen
skal opsamle indholdet og tydelig vise at talen er færdig.

UNDERVISERE VED EAVEST SIDE 11 AF 13

 RAPPORTSKRIVNING OG PRÆSENTATION

Såfremt man fortæller, hvorledes talens indhold er disponeret, letter man til-
hørerne i ”lyttearbejdet” – det er lettere at følge med i talen.

2.1.2. FORMULERING:
Vær mundtlig – pas på det ikke bliver ren oplæsning.
Brug stikordsmanuskript
Brug gerne mimik, gestus og tonefald som udtryksmidler.
Stilen skal være seriøs og faglig
Men det behøver ikke være tørt og kedeligt

2.1.3. HJÆLPEMIDLER:
Skal du benytte projector, tavle, overhead? Du skal vide hvordan de fungerer,
og du skal beherske det.
Projector:
Mest anvendt ved præsentationer
Det professionelle ”look”
Men pas på – det kan virke statisk/kedeligt – man kan ikke ænd-
re i præsentationen
Pas specielt på, at det ikke bliver ren oplæsning
Tavle:
God i indlæringssituationer, hvor man kan stoppe op og diskute-
re
Dynamisk
Man kan ændre i den planlagte præsentation undervejs
Pas på læseligheden – det kan blive rodet og dermed uprofessio-
nelt

UNDERVISERE VED EAVEST SIDE 12 AF 13

 RAPPORTSKRIVNING OG PRÆSENTATION

Overhead:
Samme fordele som ved tavle – man kan også skrive på en oh
Derudover er det lettere at vise skitser, figurer
Man kan have forberedt det man vil skrive
Kan man se/læse oh’erne?
Check på forhånd at de ønskede hjælpemidler er til stede – og at de virker!

2.1.4. SELVE TALEN – PRÆSENTATIONEN

Fremtræden:
Vær naturlig og afslappet tænk på dit kropssprog hvilke signaler
udsender du? (lukkethed, uvilje, afvisning, munterhed)
Undgå at se på en person i lokalet – men se i løbet af talen på al-
le.
Tal højt nok og hverken for hurtigt eller langsomt.
Det er unoder i ens opførsel:
Når man klør sig her og der
Når man umotiveret banker på tavle eller bord
Når man piller sig i næsen
Når man har urolige hænder
Når man mekanisk gentager de samme bevægelser.

2.1.5. AFRUNDING
Vi er udmærket klar over, at eksamenssituationen kan være en presset og ner-
vøs situation for mange. Hensigten her har været at give nogle gode råd, der
kan medvirke til at styre nerverne og få jeres præsentation til at fremstå pro-
fessionel.

UNDERVISERE VED EAVEST SIDE 13 AF 13

 RAPPORTSKRIVNING OG PRÆSENTATION

Vi har ofte set, at en virkelig god rapport bliver ”talt ned” under præsentatio-
nen og den efterfølgende eksamen, og det er jo lidt synd, hvis I har et godt
udgangspunkt i en god skriftlig rapport. Husk, at det jo er hele arbejdet der
tæller: Rapporten, præsentationen og den efterfølgende eksamen.

UNDERVISERE VED EAVEST SIDE 14 AF 13