-UGEBREV

Nr. 59
Tirsdag d. 19.9. 2006
2. årgang
 31. oktober 2006. Konference. ”Unge & Medier, - på

Kalenderen godt og ondt.” Fredericia. Omtalt i Ugebrev 59.

2. november 2006. Temadag. ”Mennesket i hjernen

21. september 2006. Seminar. ”Også drengene på
— om neuropædagogik og barnets læring i daginsti-
dagsordenen! Om unges salg af seksuelle ydelser.”
tutionen”. Horsens. Omtalt i Ugebrev 58.
Glostrup. Omtalt i Ugebrev 52.
2. november 2006. Kursus. ”Pædagogen som bud-
21. september 2006. Fyraftensmøde. ”Narrativ Me-
bringer — om den velovervejede kommunikation
diation”. København. Omtalt i Ugebrev 53.
med barn og forældre.” Hvidovre. Omtalt i Ugebrev
59.
25. september 2006. Seminar. ”Når verden bryder
sammen - om børns sorg i forbindelse med død, syg-
14. november 2006. Seminar. ”Et helt liv med
dom eller andre tab.” Glostrup. Omtalt i Ugebrev 53.
ADHF? Udviklingsforstyrrelsen hos unge/voksne og
støtten til dem”. Kolding. Omtalt i Ugebrev 58.
26. september 2006. Seminar. ”Når verden bryder
sammen - om børns sorg i forbindelse med død, syg-
16. november 2006. Seminar. ”Et helt liv med
dom eller andre tab.” Silkeborg. Omtalt i Ugebrev
ADHF? Udviklingsforstyrrelsen hos unge/voksne og
53.
støtten til dem”. Hvidovre. Omtalt i Ugebrev 58.

26. september 2006. Fyraftensmøde. ”Det selvdan-

20.-21. november 2006. Konference. ”Den rummeli-
nende individ”. København. Omtalt i Ugebrev 56.
ge velfærdsinstitution”. Nyborg. Omtalt i Ugebrev
49.
3. oktober 2006. Seminar. ”Ta’ hånd om de unge pi-
gers selvværd”. Horsens. Omtalt i Ugebrev 56.
28. november 2006. Temadag. ”Mennesket i hjer-
nen — om neuropædagogik og barnets læring i dag-
5. oktober 2006. Temadag. ”Børn og unge med til-
institutionen”. Roskilde. Omtalt i Ugebrev 58.
knytningsforstyrrelser”. København. Omtalt i Uge-
brev 56.
6. december 2006. På hjemvejen. ”Fra specialcen-
ter til ressource– og evalueringscenter”. København.
7. oktober 2006. Seminar. ”Specialcentret som res-
Omtalt i Ugebrev 54.
source–og evalueringscenter”. København. Omtalt i
Ugebrev 50.
16. januar 2007. På hjemvejen. ”Specialpædago-
giske dialogmodeller”. København. Omtalt i Ugebrev
9. oktober 2006. Seminar. ”Ta’ hånd om de unge pi-
54.
gers selvværd”. Roskilde. Omtalt i Ugebrev 56.
26. februar 2007. På hjemvejen. ”Hjerne og læring
11. oktober 2006, 12. oktober 2006, 8. novem-
(Neuropædagogik)”. København. Omtalt i Ugebrev
berm2006, 9. november 2006. Kursus. ”Hvordan
54.
tackler vi uroen som børn af forandringssamfundet
oplever?.” Åbenrå. Omtalt i Ugebrev 34.
20. april 2007. Seminar. ”AKT som en læringsstra-
tegi?” København. Omtalt i Ugebrev 40 og 54.
23.—26. oktober samt torsdag d. 23. november. Kur-
sus. ”Family First træningskursus”. Holbæk. Omtalt i
Vær med til at gøre kalenderen endnu bedre.
Ugebrev 48.
Informer os om kurser, konferencer og semina-
rer i din del af landet. Vær med til at informere
30. oktober 2006. Kursus. ”Pædagogen som budbrin-
de andre AKT-lærere. Send redaktionen et par
ger — om den velovervejede kommunikation med barn
linjer eller et link.
og forældre.” Horsens. Omtalt i Ugebrev 59.
Skriv til:
email2kai@stofanet.dk
30. oktober 2006. Konference. ”Unge & Medier, - på
godt og ondt.” Hvidovre. Omtalt i Ugebrev 59.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 59 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 2

 Redaktørens spalte Redaktionen:
Charlotte Andersen
Jeg kan se på tilmeldingerne, der stadig og
strømmer ind til AKT4U, at der er mange nye Kai Pedersen (ansvh.)
AKT lærere. Velkommen til ! I skal vide at Email: AKT4U@webbyen.dk
dette er et af de absolut vigtigste felter i Telefon: 20 40 80 57
folkeskolen. Adfærd, kontakt og trivsel. Hvis
Website: www.AKT4U.webbyen.dk
ikke andre ved det så ved vi det.
Mange elementære spørgsmål dukker op og Postadresse: ”Frederikshøj”,
her fra AKT4U svares der altid direkte til- Banevej 22, 4180 Sorø.
bage. Et par AKT lærere har spurgt, om det
er almindeligt at AKT lærere bliver brugt til
vikarer ude i klasserne. Jeg har svaret, at
jeg ikke ved hvor almindeligt det er ud over
hele landet, men det bruges på forskellige
skoler i større eller mindre udstrækning. Jeg
skal fx være vikar i halvdelen af mine AKT-
timer i denne uge. Naturligvis kan det gå ud
over enkelte AKT elever der får deres timer
i AKTen aflyst uge efter uge. Jeg har valgt Kai Pedersen Charlotte Andersen
at se det fra den positive vinkel, at jeg får Stillinge skole Skolen ved Søerne
mulighed for at komme ud i klasser som jeg Slagelse Frederiksberg
ellers ikke ville komme i. Og til syvende og
SKYGGER I SOLEN
sidst er det skolens ledelse der fordeler ar- I de faldnes album
bejdet. blegner krigen
til poetisk letsind
Den opmærksomme læser vil opdage, at vi er
båret af flagparader
begyndt at have stof fra vore nabolande med. i champagnebrus
Det er planen, at vi fremover vil bringe nyt solskin
foreviget på børns afskedskys
fra Norge og Sverige i ugebrevet. Håbet er, kvindegråd
at det også kan virke som idefremkalder i epauletter
den danske hverdag. og melankolske uniformsknapper

AKT ligger lovmæssigt under Specialunder- de faldne

visningen, med andre ord er AKT en del af bliver ved at falde
på billedets lette flugt
Specialundervisningen. Derfor er sværvæg-
i ulykkens grønne skygge
teren i dette Ugebrev en synoptisk opstilling under træerne
af ”Bekendtgørelsen af 12. december 2005”
som sommerfuglenes korte parringsleg
og det tilhørende udkast til vejledning. I mi- flagrer glemsel
nisteriet siger de at over hvide kors
der ikke forventes på sorgens velplejede agre

ændringer i vejlednin- og vi
gen. står i tomme tårne
og ser det er efterår
Lad som om du har en
og det regner
hund. Gå en tur! og alle trækfuglene har forladt os.

Kai -Iboja Wandall-Holm

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 59 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 3

 Nye bøger mv 1
drenes tilbagemeldinger og kompetente reflek-
EVALUERINGSRAPPORT: ”Vi sioner har været il uvurderlig hjælp for UFC
Børn og Unge ved udarbejdelsen af denne eva-
har ligesom et skæbnefælles- lueringsrapport.
skab…” Det gode samarbejde om evalueringen med de
professionelle, der har været omkring gruppe-
Psykologisk gruppebehandling behandlingstilbuddet til de unge – ikke mindst
af voldtægtsofre i alderen de to terapeuter, der har været gennemgåen-
de personer i hele forløbet – har gjort evalue-
13 – 16 år ringsprocessen og udviklingen af evalueringen
Af psykolog Birgit Bruun, konsulent i UFC til en meget lærerig og spændende proces for
Børn og Unge UFC Børn og Unge, som vi gerne vil takke for.
Formålet med evalueringen er at udbrede
kendskabet til det psykologiske gruppebe-
” Vi har ligesom et skæbnefællesskab” er en handlingstilbud for unge, der udsættes for
evaluering af deltagernes udbytte i projektet voldtægt eller voldtægtsforsøg, et kendskab,
’Psykologisk gruppebehandling af voldtægtsof- der forhåbentlig kan styrke dialogen mellem
re i alderen 13 – 16 år’. relevante fagpersoner om nødvendigheden af
Evalueringen er foretaget af UFC Børn og Un- fortsat at kunne tilbyde og udvikle relevante
ge, som ønsker at takke Egmont Fonden for psykologiske gruppetilbud til de unge og deres
den nødvendige økonomiske støtte til at gen- forældre.
nemføre evalueringen.
Emnet for denne evaluering er den alvorlige Se rapporten i AKT4U biblioteket under
omstændighed, at der i Danmark hvert år er ”Fysisk/psykisk vold”.
nogle unge piger under 18 år, der udsættes for
voldtægt eller voldtægtsforsøg.
Nogle af disse piger har i de sidste 4 år fået
tilbudt gruppeterapeutisk behandling.
Evalueringen sætter fokus på deltagernes ud-
bytte af denne gruppebehandling.
Baggrundsmaterialet for den foreliggende eva-
lueringsrapport er interviews af forskellige
relevante nøglepersoner i projektet, ikke
mindst de berørte unge og deres forældre.
UFC Børn og Unge takker de unge piger og de-
res forældre, der blev interviewet for, at de i
en travl hverdag stillede op til interviews og
delte deres refleksioner om gruppetilbuddet
med UFC Børn og Unge. De tog sig tid til og
brugte energi på at være i dialog om det grup-
petilbud, de brugte eller havde brugt i forbin-
delse med det yderst ubehagelige overgreb,
der havde været udsat for. De unges og foræl-

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 59 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 4

 Nye bøger mv
NY SVENSK BOG: Den Vär-
defulla praktiken. Yrkesetik i
pedagogers vardag.
Af Kennert Orlenius og Airi Bigsten
Vi har rettet kikkerten mod broderfol-
ket, og vil i fremtiden her i AKT4U uge-
brevet også gøre opmærksom på væ-
sentlige udgivelser både i Sverige og
Norge.
Er lærergerningen et moralskt projekt? Det
hævder forfatterne til Den värdefulla prakti-
ken – Yrkesetik i pedagogers
vardag. Lærerne er altid ”in ac-
tion” og må ofte tage hurtige
beslutninger uden mulighed for
nærmere refleksion, og den pæ-
dagogiske hverdag præges af
moralske dilemmaer. Denne
bog vil synliggøre og bidrage til
forståelsen af den moralske di-
mension i lærergerningen.
Den värdefulla praktiken
Utgångspunkten för den här boken är att lära-
rarbetet är ett moraliskt projekt. Genom sina
handlingar gestaltar lärare varje dag moral i
sin verksamhet ? direkt eller indirekt. Den
dagliga praktiken är full av underliggande vär-
den som utgör grunden för lärares handlande
och som får avgörande betydelse för det upp-
växande släktet, nu och i framtiden. Därför
kan man tala om den värdefulla praktiken i
dubbel bemärkelse.
Lärare är ständigt ?in action? och får ofta
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 59 -
2
fatta snabba beslut utan möjlighet till närmare
reflektion. Den pedagogiska verksamheten
präglas också av moraliska dilemman. Hur kan
lärare hantera sådana situationer på ett an-
svarsfullt sätt?
Den här boken vill synliggöra och bidra till
förståelsen av den moraliska dimensionen i i
verksamheten, främst i förskola och grundsko-
la. Boken vill också visa på hur läraruppdraget
kan tolkas och förstås utifrån de styrdoku-
ment som gäller och med hjälp av etiska be-
grepp och modeller, knutna till det område som
ofta benämns värdegrunden.
Genom en fördjupad medvetenhet ökar lärares
möjlighet att kommunicera sin yrkesprofessio-
nalitet, såsom den uttrycks i mål och lärares
handlingar.
Kennert Orlenius är fil.dr i pedagogik
och författare till bl.a. den uppmärk-
sammade boken Värdegrunden - finns
den? Han har varit lärare i grundskolan
i drygt femton år och arbetat med lä-
rarutbildning och kompetensutveckling
under tjugo år, numera vid Högskolan i
Skövde.
Airi Bigsten har arbetat som förskollä-
rare i Falköpings kommun under ca 25
år. Hon är doktorand i pedagogiskt ar-
bete vid Göteborgs universitet.
Titel: Den Värdefulla praktiken. Yrkesetik i
pedagogers vardag.
Fofattere: Kennert Orlenius og Airi Bigsten
Antal sider: 157
Pris: 165 SKR
ISBN: 916629885X
Forlag: RUNA FÖRLAG, BOX 5090, 165 11
HÄSSELBY, Email: info@runaforlag.se
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 5
 Kurser, konferencer og seminarer 1

practical application of narrative mediation to

FYRAFTENSMØDE: Narrativ
a wide-variety of conflict situations.
Mediation
Yderligere introduktion til Gerald Monk kan
læses på denne hjemmeside:
Tid: 21. september 2006 kl. 17:00-19:00
http://edweb.sdsu.edu/CSP/faculty/Monk/
Sted: Københavns Universitet, Fiolstræde 4-6,
Monk-contact.htm
lokale Metro 7
Pris: Gratis
Tilmelding: Lene.Jensen@dlanordic.dk
KURSUS: Pædagogen som
med oplysning om navn, adresse.
budbringer – om den velover-
Foreningen for Mediation/Konfliktmægling
vejede kommunikation med
inviterer til fyraftensmøde om Narrativ Me-
diation v/ professor Gerald Monk, USA barn og forældre

Gerald Monk er psykolog, født i New Zealand

I det pædagogiske arbejde er kommunikation
og i dag bosat i USA. I et samarbejde med
et bærende led for udviklingen af gode relati-
landsmanden John Winslade har han anvendt
oner. Erfaringer om egen betydning og værdi
og udviklet den narrative metode til også at
og følelser vakt af meddelelser og udsagn, op-
kunne anvendes indenfor konflikthåndtering og
lever både pædagoger, børn og forældre i den
mediation.
daglige kontakt.
Kommunikation er ikke kun sproglig, men også
Monk og Winslade udgav i 2000 den meget ro-
båret af følelser, stemninger der afspejles i
ste bog ”Narrative Mediation”, som blev an-
gester, mimik og handlinger. En bestemt kultur
meldt således:
for kommunikation kan udvikle sig positivt eller
negativt i den enkelte institution eller udvikles
In this groundbreaking book, John Winslade
i forhold til bestemte børn eller forældre.
and Gerald Monk - leaders in the narrative
Som pædagog er det vigtig at blive bevidst om
therapy movement - introduce an innovative
egne følelser, egne udtryks virkning og egne
conflict resolution paradigm that is a revolu-
måder at agere på, for at kunne forstå andres
tionary departure from the traditional prob-
reaktioner på godt og ondt. Det er vigtigt at få
lem-solving, interest-based model of resolving
redskaber og indsigt, til at udvikle det trygge
disputes. The narrative mediation approach
mentale klima, hvor man kan tale om de svære
encourages the conflicting parties to tell their
problemer. Dette er først og fremmest pæda-
personal "story" of the conflict and reach
gogens ansvar.
resolution through a profound understanding
Det er afgørende for børn at opleve egne fø-
of the context of their individual stories. The
lelser, egne behov og egne intentioner aner-
authors map out the theoretical foundations of
kendt og at få støtte til at forstå sin egen rol-
this new approach to conflict resolution and
le og egne følelsers indflydelse i det sociale
show how to apply specific techniques for the
samspil med andre. Her har pædagogen en vig-

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 59 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 6

 Kurser, konferencer og seminarer 2
tig kommunikativ rolle.
Det er ligeledes vigtigt at forældre bliver
støttet i omsorgen og forståelsen for deres
børn.
Den måde forældre bliver mødt på af instituti-
onspersonale, den kommunikation om børnenes
problemer der foregår, bliver afgørende for
samarbejdets karakter og for børnenes og
forældrenes tryghed og omsorgsforståelse.
Man kan ikke føle tryghed og udvikles, hvis
man oplever sig misforstået, diskvalificeret,
eller føler disrespekt og kritik af sine handlin-
ger.
Nuanceforskelle i måderne vi udtrykker os på
er affødt af vore holdninger og af hvordan vi
forstår andre og vækker følelser og reaktio-
ner, der måske befrugter det gode samarbej-
de eller modsat vækker modvilje og skaber
problemer.
Indhold:
Vi kommer ind på teori om:
Personlighedsudvikling
organiseringens betydning
kommunikation og samspil.
Inden for pædagogisk praksis vil kurset om-
handle følgende emner:
At tale med børn
At tale med voksne både i det daglige og ved
den særlige samtale om problemer
De svære dagligdags situationer med børn og
forældre
Det kollegiale samspils betydning
Hvordan man tager vare på børn uden at dis-
kvalificere forældrene
Hvordan man ”planter” omsorg og undgår at
skabe konflikter i familien
Der vil på dagen være oplæg, muligheder for
erfaringsudveksling og øvelser.
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 59 -
Om underviseren:
Lene Lind. Født 1942, pædagog og fra 1966 til
2004 leder af Eksperimentalinstitutionen på
Amager et sted med plads til både børn fra
børnehavens opland på Amager og til henviste
børn med sociale problemer. Forfatter til
”Forstå mig dog” om pædagogisk arbejde for
socialt udsatte børn og romanen ”På vej – men
hvorhen” om den sociale arv. Desuden medfor-
fatter til bogen ”To verdener” om det mang-
lende samarbejde mellem daginstitutioner og
socialforvaltninger.
Tid og sted: 30. oktober 2006 kl. 9.00 -
16.00 på Scandic Hotel Bygholm Park, Horsens
og 02. november 2006 kl. 9.00-16.00 på Scan-
dic Hotel, Hvidovre
Pris: Pris pr. deltager er kr. 1.845,- der dæk-
ker kursusmateriale, morgenmad, frokost inkl.
én øl eller vand, og kaffe/te samt andre for-
friskninger dagen igennem. Priserne er ekskl.
moms.
Tilmelding: www.seminarer.dk eller på telefon
66 15 90 43.
KONFERENCE: UNGE & ME-
DIER- PÅ GODT OG ONDT
Formål:
- At formidle aktuel og relevant viden om til-
stande og opgaver i arbejdet med børn/unge
og medier
- At ruste beslutningstagere og aktører til det
videre arbejde med lokal mediepolitik
Målgruppe:
Personer der via deres arbejde har med børne-
og ungeområdet at gøre. D.v.s politikere, bør-
ne- og ungechefer, pædagogiske konsulenter,
PPR-ansatte, lærere, pædagoger, klubmedar-
bejdere, forebyggelseskonsulenter, SSP-
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 7
 Kurser, konferencer og seminarer 3
medarbejdere og biblioteksansatte m. fl.
Program:
• Guide online generationen – Lyt med
før dit barn!
Gør de nye medier vores børn forvirrede og
stressede? Er det asocialt at tilbringe mange
timer foran
computeren? Hvorfor gider
ungerne at møde venner på
nettet, når de kunne spille
rundbold på gaden?
Journalist, PR rådgiver,
blogger og Cand. mag i me-
dievidenskab Christiane
Vejlø sidder i Awarness No-
de, som en del af medierådet for børn og unge.
Hun arbejder selvstændigt som PR rådgiver og
kreativ konsulent for digitale projekter som
online commutities, mobiluniverser og interak-
tive tjenester.
• Mobile medier – mobile unge. Om unges
brug af mobiltelefon
Børn og unges mobil - livli-
nen til sociale fællesska-
ber, redskab til mikrokoor-
dinering og underholdning
m.m..
Betydningen af konstant
opdatering og tilgængelig-
hed m.h.t sociale relationer
og håndtering af info-
strømmen.
Post. doc. Kbh. Univ. Gitte Stald forsker i
børns og unges brug af digitale medier. Delta-
ger bl.a. i udviklingssamarbejde med KU, ITU,
Designskolen, TDC, DR om udvikling af soft-
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 59 -
ware til unges mobiltelefoner. omfattende un-
dersøgelser af unges mobilbrug. Har publiceret
bredt om forskningsresultater.
• Hvor går børn hen på Internettet?
Undersøgelsen Mediappro af 12-
18 åriges brug af Internet og
mobil viser bl.a., at de hellere vil
tale sammen på Messenger end
tale med fremmede i chatrum,
og de lærer internetadfærd af
hinanden ikke af skolen.
Sekretariatschef i Medierådet
for Børn og Unge Susanne Boe.
Rådets primære opgave er at klassificere film,
VHS og DVD og vurdere, om de er egnede for
børn over henholdsvis 11 og 15 år. Rådet har
herudover forpligtelse til at indsamle viden og
vejlede omkring film og børns brug af compu-
terspil.
• Online-communities - hvilke mekanis-
mer sættes i gang i
de unge?
Hvad bruger de unge Arto
til? Hvad får de ud af det,
og hvorfor er hjemmesiden
så populær? De unges
selvfremstilling, deres
identitetskonstruktion og
måden, de ved hjælp af Arto vedligeholder de-
res venskaber.
Cand.mag. i Kommunikation Malene Charlotte
Larsen. Har i syv måneder observeret og delta-
get i fællesskabet på Arto for at finde ud af,
hvad brugen af hjemmesiden betyder for de
unges individuelle og sociale liv. Ansat som
forsknings- og undervisningsassistent på Aal-
borg Universitet.
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 8
 Kurser, konferencer og seminarer 4

”Mobbedreng”, ”AMOR”,
• Arto Aps. - firmaets etiske profil - ”Mobbeland” og ”Grundbog
problemer og muligheder? mod mobning”. Oplæg på
Arto er i dag den mest besøgte konferencen 31. okt.
hjemmesiden i Danmark blandt
børn og unge mellem 12 og 18 år, Tid og sted: Mandag den
og har ca. 700.000 profiler op- 30. oktober 2006 kl. 08.30
rettet. Unge sætter sig selv i – 16.00, Hotel Scandic, Hvidovre, Kettevej 4,
scene, chatter, mobber osv. på 2650 Hvidovre og Tirsdag den 31. oktober
siden. Hvad er muligt for admini- 2006 kl. 08.30 – 16.00, Trinity Hotel, Gl. Fær-
stratorerne, og hvordan opleves gevej 30, Snoghøj, 7000 Fredericia -
mulighederne og faldgruber i de etiske ret- Tilmelding:
ningslinier for brugerne? http://www.ungdomsringen.dk. Deltagere opta-
Direktør i og medejer af Arto Morten Borg og ges efter ”først til mølle-princippet”. Max 200
administrator i Arto Dan Poulsen vil udover op- deltagere pr. konference
lægget svare på spørgsmål fra konferencedel- Pris: 950,-kr for deltagere fra Ungdomsrin-
tagerne. gens medlemsklubber og 1450,-kr for øvrige
deltagere
• Chat, chikane og mobning blandt børn
Indbudte stande/Materiale:
og unge
Medierådet, Cyberhus, Børns Vilkår, AMOK -
Det er ikke kun en mangfoldighed af venskaber
AntiMObbeKonsulenterne, Red Barnet,
og interessefællesskaber, der udvikles på net-
Det Kriminalpræventive Råd og Ungdomsrin-
tet. AMOK- undersøgelsen fortæller også hi-
gens mediepolitik i klubberne
storien om trusler, chikane og mobning - og om
Yderligere oplysninger:
voksnes fravær - både lærere, pædagoger og
Kursussekretær, Majbrit Nielsen, telefon
forældre. Hvordan kan fagvoksne håndtere
6547 2184, email: maj@ungdomsringen.dk
digital mobning?
Konsulent, Flemming Moestrup, telefon 3092
2161, email: flm@ungdomsringen.dk
Cand.Comm. fra RUC Dor-
the Rasmussen er videreud-
dannet i konflikthåndtering
og professionel kom-
munikation på Kempler Inst.
AMOK-Antimobbekonsulent
og foredragsholder for en række kommuner,
skoler og institutioner i forebyggende og akut-
te mobbecases. Oplæg på konferencen 30. okt.

Cand. Jur. Helle Rabøl Hansen har mange års

erfaringer med interventionspraksis i forbin-
delse med mobning. Redaktør og skribent af
flere publikationer om mobning bl.a.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 59 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 9

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand
Bekendtgørelse af 15/12/2005
AKT4U har tidligere bragt (Ugebrev 43) en synoptisk fremstilling af ”Bekendtgørelsen af
15.12.2005”, også kaldet den nye specialundervisningsbekendtgørelse og den gamle
”Bekendtgørelse af 22.9.2000”.
Denne gang bringer vi en synoptisk fremstilling af ”Bekendtgørelsen af 15.12.2005” og den tilhø-
rende vejledning (Udkast af 4. juli 2006). Vejledningen anses for at blive den endelige.
Bekendtgørelse om folkeskolens specialun-
dervisning og anden specialpædagogisk bi-
stand
BEK nr 1373 af 15/12/2005 (Gældende)
Lovgivning som forskriften vedrører LBK
Nr. 393 af 26/05/2005 § 3, stk. 2, § 21,
stk. 5, § 22, stk. 6, og § 30 a. Senere æn-
dringer til forskriften
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelses-
område m.v.
Kapitel 2 Fremgangsmåden ved iværksæt-
telse og ophør af specialpædagogisk bi-
stand
Kapitel 3 Ordningen af den specialpædago-
giske bistand
Kapitel 4 Særlige ordninger for enkelte
elever
Kapitel 5 Andre regler
Kapitel 6 Københavns Kommune
Kapitel 7 Den nationale videns- og special-
rådgivningsorganisation (VISO)
Kapitel 8 Klage
Kapitel 9 Ikrafttræden
Bekendtgørelse om folkeskolens specialun-
dervisning og anden specialpædagogisk bi-
stand
I medfør af § 3, stk. 2, § 21, stk. 5, § 22,
stk. 6, og 30 a i lov om folkeskolen, jf. lov-
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 59 -
Vejledningen
Udkast, den 4. juli 2006
Vejledning om folkeskolens indsats over for elever,
hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller
støtte
Indledning
Som følge af de ændringer, der sker på folkesko-
leområdet i forbindelse med kommunalreformens
ikrafttræden den 1. januar 2007, har Undervis-
ningsministeriet ændret reglerne om folkeskolens
specialundervisning m.v. De nye regler er indeholdt i
Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1373
af 15. december 2005 om folkeskolens specialun-
dervisning og anden specialpædagogisk bistand.
Med nedlæggelse af amterne, sammenlægning af
mange kommuner og opdeling af landet i fem regio-
ner fra 1. januar 2007 overgår det samlede ansvar
for specialundervisningen til kommunerne. Regio-
nerne får dog ansvaret for at videreføre og udvikle
de lands- og landsdelsdækkende undervisningstil-
bud.
Samlingen af ansvaret for specialundervisningen i
kommunerne giver gode muligheder for at sikre, at
elever undervises så tæt på deres nærmiljø som
muligt, ligesom muligheden for at tænke på tværs
af f.eks. undervisningssektor og den sociale sektor
bliver bedre.
Med kommunalreformen udvides klageadgangen for
forældrene til elever på kommunale specialskoler og
i kommunale specialklasser. Disse forældre får ad-
gang til at klage til Klagenævnet for vidtgående
specialundervisning. Der vil også være mulighed for
at klage til Klagenævnet, hvis kommunalbestyrelsen
ikke vil henvise elever til disse foranstaltninger.
Forældre til elever på de amtskommunale skoler
bevarer klageadgangen, uanset om skolen overgår
til beliggenhedskommunen eller regionen. Det gæl-
der også for de såkaldte enkeltintegrerede elever,
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 10
Bekendtgørelse af 15/12/2005
bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005,
som ændret ved § 1 i lov nr. 592 af 24. juni
2005, fastsættes:
Kapitel 1
Bekendtgørelsens anvendelsesområde m.v.
§ 1. Specialundervisning og anden special-
pædagogisk bistand (specialpædagogisk
bistand) gives til elever, hvis udvikling
kræver en særlig hensyntagen eller støtte,
som ikke alene kan understøttes ved brug
af undervisningsdifferentiering og hold-
dannelse inden for rammerne af den almin-
delige undervisning.
Stk. 2. Formålet med specialpædagogisk
bistand er at fremme udviklingen hos ele-
ver med særlige behov i overensstemmelse
med de krav, der er angivet i folkeskolelo-
ven, herunder at eleverne ved skolegan-
gens ophør har forudsætninger for fortsat
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 59 -
Vejledningen (2)
hvis undervisning kun kan gennemføres, hvis der
tildeles den pågældende elev omkring 12 støtteti-
mer ugentligt eller flere.
Ud over ændringerne som følge af kommunalrefor-
men er der i bekendtgørelsens § 9, stk. 1, nr. 2, jf.
§ 9, stk. 2 og 3, fastsat nye bestemmelser om til-
rettelæggelsen af specialundervisning for elever,
der har bevaret tilhørsforholdet til den almindelige
klasse. Disse bestemmelser træder i kraft pr. 1.
august 2006.
De enkelte regler
Hovedprincippet ved tilrettelæggelse af den speci-
alpædagogiske bistand er, at denne – såvel fysisk
som psykisk - griber så lidt ind i barnets dagligdag
som muligt.
Indhold og tilrettelæggelse af den specialpædago-
giske bistand koordineres med klassens undervis-
ning og afvikles efter aftale med og under hensyn-
tagen til elevens nærmiljø. Dette gælder uanset om
den specialpædagogiske støtte gives som del af
klasseundervisningen eller uden for klassens norma-
le skema. Kvaliteten af den specialpædagogiske bi-
stand drøftes jævnligt blandt de implicerede par-
ter.
Om forståelsen af de enkelte regler i bekendtgø-
relsen skal der anføres følgende:
ad § 1, stk. 1
Bekendtgørelsen omfatter børn i børnehaveklasser
og elever på 1.-10. klassetrin. Specialpædagogisk
bistand til småbørn, dvs. børn der endnu ikke har
påbegyndt skolegangen, er omfattet af Undervis-
ningsministeriets bekendtgørelse nr. 356 af 24.
april 2006 om folkeskolens specialpædagogiske bi-
stand til småbørn.
Indstilling til specialundervisning og anden special-
pædagogisk bistand forudsætter, at såvel brug af
undervisningsdifferentiering som brug af holddan-
nelse ikke i tilstrækkelig grad har kunnet under-
støtte elevens udvikling.
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 11
Bekendtgørelse af 15/12/2005
uddannelse, erhvervsmæssig beskæftigel-
se eller anden beskæftigelse.
§ 2. Specialpædagogisk bistand til elever i
børnehaveklassen, grundskolen og 10. klas-
se omfatter:
1) Specialpædagogisk rådgivning til foræl-
dre, lærere eller andre, hvis indsats har
væsentlig betydning for elevens udvikling.
2) Særlige undervisningsmaterialer og tek-
niske hjælpemidler, som er nødvendige i
forbindelse med undervisningen af eleven.
3) Undervisning i folkeskolens fag og fag-
områder, der tilrettelægges under særlig
hensyntagen til elevens indlæringsforud-
sætninger. For elever i børnehaveklassen
omfatter specialpædagogisk bistand un-
dervisning og træning, der tilrettelægges
efter elevens særlige behov.
4) Undervisning og træning i funktionsmå-
der og arbejdsmetoder, der tager sigte på
at afhjælpe eller begrænse virkningerne
af psykiske, fysiske, sproglige eller senso-
riske funktionsvanskeligheder.
5) Personlig assistance, der kan hjælpe
eleven til at overvinde praktiske vanskelig-
heder i forbindelse med skolegangen.
6) Særligt tilrettelagte aktiviteter, der
kan gives i tilslutning til elevens specialun-
dervisning.
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 59 -
Vejledningen (3)
ad § 2
Specialpædagogisk bistand omfatter alle sådanne
foranstaltninger, som er nødvendige for elevernes
deltagelse i undervisningen, eller som medvirker til
at fremme formålet med undervisningen.
Rådgivning til forældre, lærere og andre voksne,
som har betydning for elevens udvikling, vil dels
udgøre det første forsøg på at finde hensigtsmæs-
sige måder, hvorpå elevens udvikling kan understøt-
tes, dels være et nødvendigt supplement til andre
og mere indgribende foranstaltninger. Rådgivningen
vil først og fremmest have til formål at hjælpe de
voksne til at ændre i deres praksis, således at ele-
ven får størst muligt udbytte af undervisningen og
kan bibeholde tilhørsforholdet til den almindelige
undervisning.
Konsulentbistand fra fysioterapeut og ergotera-
peut, særlige undervisningsmaterialer, tekniske
hjælpemidler eller personlig assistance kan i givne
situationer være en del af den specialpædagogiske
bistand, som skolevæsenet har ansvaret for.
Det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at
særlige hjælpemidler, som er en forudsætning for,
at eleven får tilstrækkeligt udbytte af undervis-
ning, stilles vederlagsfrit til rådighed. Dette gæl-
der også hjælpemidler, som er nødvendige for, at
eleven kan forberede sin undervisning hjemme. Ved
særlige hjælpemidler tænkes på fx på lyddæmpen-
de foranstaltninger og særlig belysning eller borde,
stole, computere og software, som ellers ikke er til
rådighed i klassen.
Med særligt tilrettelagte aktiviteter menes aktivi-
teter af socialpædagogisk tilsnit, som ydes i til-
knytning til undervisningen, således at elevens sam-
lede pædagogiske tilbud udgør en helhed. Sådanne
aktiviteter kan fx gives i heldagsskoler, heldags-
klasser, observationsskoler og interne skoler på
opholdssteder og døgninstitutioner.
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 12
Bekendtgørelse af 15/12/2005
Kapitel 2
Fremgangsmåden ved iværksættelse og
ophør af specialpædagogisk bistand
§ 3. Hvis det antages, at en elev har særli-
ge undervisningsbehov, som ikke kan opfyl-
des inden for rammerne af den almindelige
undervisning, eller hvis elevens skolesitua-
tion i øvrigt giver anledning til alvorlig be-
kymring, indstilles eleven til en pædago-
gisk-psykologisk vurdering. Indstilling afgi-
ves af:
1) Klasselæreren, eventuelt på initiativ af
elevens øvrige lærere eller andre af sko-
lens medarbejdere med tilknytning til ele-
ven. For elever i børnehaveklassen afgives
indstillingen af børnehaveklasselederen.
2) Den kommunale sundhedstjeneste, hvis
denne har kendskab til psykiske, fysiske,
sproglige eller sensoriske funktionsvanske-
ligheder hos eleven, som giver grund til at
formode, at eleven har behov for special-
pædagogisk bistand.
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 59 -
Vejledningen (4)
ad § 3, stk. 1
Ifølge folkeskolelovens § 12, stk. 2, forudsætter
beslutning om iværksættelse af specialpædagogisk
bistand, at der er foretaget en pædagogisk psyko-
logisk vurdering og givet forslag til foranstaltning.
Baggrunden for kravet om pædagogisk psykologisk
vurdering er, at elevernes behov for særlig støtte
skal vurderes af sagkyndige. Den pædagogisk psy-
kologiske vurdering og forslag til foranstaltning
giver således skolelederen et fagligt og sagligt so-
lidt grundlag for at træffe beslutninger om iværk-
sættelse, fortsættelse, ændring eller ophør af den
specialpædagogiske bistand.
Hvis klasselæreren eller andre af elevens lærere,
herunder det pågældende lærerteam, vurderer, at
en elevs undervisningsbehov trods undervisningsdif-
ferentiering og brug af holddannelse ikke kan
imødekommes inden for rammerne af den almindeli-
ge undervisning, indstilles eleven – efter aftale med
forældrene - til en pædagogisk-psykologisk vurde-
ring.
Af hensyn til en grundig og helhedspræget beskri-
velse må det forventes, at elevens situation over en
periode har været drøftet mellem eleven, foræl-
drene og det lærerteam, der er ansvarlig for ele-
vens undervisning, ligesom det må forventes, at der
har været ydet specialpædagogisk rådgivning fra
såvel skolens egne rådgivere som kommunale rådgi-
vere og rådgivere uden for kommunen, fx fra andre
kommuner eller fra VISO.
Indstillingen til pædagogisk-psykologisk vurdering
bør indeholde en grundig beskrivelse af den uover-
ensstemmelse, der er opstået mellem elevens kom-
petencer og potentialer, samt mulighederne for at
tilrettelægge undervisningen inden for skolens al-
mindelige rammer. I beskrivelsen bør endvidere
indgå hvilke former for undervisningsdifferentie-
ring, der har været anvendt, hvordan der har væ-
ret forsøg med holddannelse, og hvad der i øvrigt
har været iværksat for at tilgodese elevens særli-
ge behov – samt en beskrivelse af effekter af disse
tiltag. Det er væsentligt, at der i beskrivelsen ta-
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 13
Bekendtgørelse af 15/12/2005
Stk. 2. Indstillingen afgives gennem sko-
lens leder. Skolens leder kan endvidere
selv afgive indstilling om en pædagogisk-
psykologisk vurdering.
Stk. 3. Forældrene eller eleven kan anmo-
de om en pædagogisk-psykologisk vurde-
ring.
Stk. 4. Indstilling om en pædagogisk-
psykologisk vurdering, jf. stk. 1 og 2, afgi-
ves efter samråd med forældrene og ele-
ven. Modsætter forældrene sig, at der fo-
retages en pædagogisk-psykologisk vurde-
ring, kan der kun afgives indstilling herom,
hvis skolens leder anser det for absolut
påkrævet, at der foretages en vurdering
af elevens behov for specialpædagogisk
bistand.
Stk. 5. Den pædagogisk-psykologiske vur-
dering fremsendes skriftligt til skolens le-
der. Samtidig fremsendes en kopi af vur-
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 59 -
Vejledningen (5)
ges udgangspunkt i elevens ressourcer og potentia-
ler, og at de faktorer i organisering og gennemfø-
relse af undervisningen, som virker fremmende
henholdsvis fastholdende i forhold til elevens ud-
vikling, beskrives.
Indstillingen afgives af klasselæreren eller den
kommunale sundhedstjeneste gennem skolelederen
og udarbejdes af den eller de lærere, som har ta-
get initiativ til, at elevens situation analyseres og
vurderes med henblik på eventuel iværksættelse af
specialpædagogisk bistand.
ad § 3, stk. 2
Skolelederen har ansvaret for, at alle muligheder
for at imødekomme elevens særlige behov – blandt
andet gennem undervisningsdifferentiering og brug
af holddannelse - er afprøvet, inden indstilling afgi-
ves.
Skolelederen sikrer, at indstillingen indeholder den
ovenfor nævnte beskrivelse af, hvad der hidtil er
gjort for eleven, ligesom skolelederen har ansvaret
for, at forældrenes holdning til indstillingen er ind-
hentet, jf. stk. 4.
ad § 3, stk. 3
Ønsker forældrene eller eleven selv en pædago-
gisk-psykologisk vurdering, skal en sådan foretages.
Forældrene kan rette henvendelse herom til den
kommunale skoleforvaltning eller til Pædagogisk-
Psykologisk Rådgivning.
ad § 3, stk. 4
Indstilling afgives efter samråd med forældre og
elev.
Hvis forældrene ved drøftelserne med klasselære-
ren ikke kan tilslutte sig, at der foretages en pæ-
dagogisk-psykologisk vurdering, skal dette fremgå
af indstillingen. Skolelederen afgør, om det må an-
ses for absolut påkrævet, at der foretages en pæ-
dagogisk-psykologisk vurdering med henblik på en
belysning af elevens eventuelle behov for special-
pædagogisk bistand, eller om skolen på anden vis
har mulighed for yderligere at kvalificere elevens
undervisning.
ad § 3, stk. 5-7
Den pædagogisk-psykologiske vurdering fremsen-
des skriftligt til skolens leder og til elevens foræl-
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 14
Bekendtgørelse af 15/12/2005
deringen til forældrene. Har eleven behov
for specialpædagogisk bistand, skal vurde-
ringen indeholde et forslag til den nærme-
re ordning af den specialpædagogiske bi-
stand. I modsat fald kan udtalelsen ledsa-
ges af en vejledning til de lærere eller an-
dre, der har afgivet indstilling med angi-
velse af, hvilke foranstaltninger der må
anses for hensigtsmæssige til forbedring
af elevens situation.
Stk. 6. Den pædagogisk-psykologiske vur-
dering skal efter samråd med forældrene
suppleres med udtalelser fra andre sag-
kyndige i fornødent omfang, herunder sag-
kyndige fra andre kommuner. I de mest
specialiserede og komplicerede tilfælde
kan der indhentes bistand fra den nationa-
le videns- og specialrådgivningsorganisation
(VISO), jf. kapitel 7. Ved overvejelse om
specialpædagogisk bistand ved regionsrå-
dets foranstaltning, jf. folkeskolelovens §
20, stk. 3, 1. pkt., inddrages regionsrådet
efter samråd med forældrene.
Stk. 7. Den pædagogisk-psykologiske vur-
dering efter stk. 5 afgives efter samråd
med forældrene og eleven. Kan der ikke
opnås enighed med forældrene, skal den
pædagogisk-psykologiske vurdering rede-
gøre herfor samt for, hvorvidt den fore-
slåede specialpædagogiske bistand vurde-
res at være absolut påkrævet.
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 59 -
Vejledningen (6)
dre. Den omfatter en vurdering af elevens kompe-
tencer og potentialer, herunder de særlige lærings-
betingelser, som er karakteristiske for den pågæl-
dende elev, samt et eller flere forslag til, hvorledes
elevens særlige behov kan imødekommes.
Den pædagogisk-psykologiske vurdering
Den pædagogisk-psykologiske vurdering har til for-
mål at belyse elevens faglige, personlige eller socia-
le kompetencer med henblik på at yde skolen samt
eleven og dennes forældre rådgivning om tilrette-
læggelse og indhold i en undervisning, der kan tilgo-
dese elevens særlige behov og forudsætninger.
Forældrene skal altid medvirke centralt i forløbet,
dels fordi de kan bidrage med nødvendige oplysnin-
ger, dels fordi deres medvirken er afgørende for
skolens muligheder for at tilgodese elevens særlige
behov.
I nogle tilfælde kan vurderingen gennemføres som
en analyse af elevens særlige behov på grundlag af
foreliggende oplysninger fra elevens lærere, foræl-
dre og andre nøglepersoner om elevens og klassens
faglige og sociale funktion.
I andre tilfælde er en mere grundig og dybtgående
undersøgelse af elevens individuelle faglige og soci-
ale kompetencer og potentialer påkrævet, hvilket
forudsætter, at eleven selv deltager i undersøgel-
sen. Undersøgelsens omfang afhænger af elevens
behov og den sammenhæng, som eleven befinder sig
i.
I særlige tilfælde må undersøgelsen suppleres med
undersøgelser og udtalelser fra andre sagkyndige,
herunder også bistand fra den nationale videns- og
specialrådgivningsinstitution (VISO) i de mest spe-
cialiserede og komplicerede tilfælde.
Den, der er ansvarlig for udarbejdelse af den pæ-
dagogisk-psykologiske vurdering, har ansvaret for
at inddrage disse andre sagkyndige. Forældrene
skal altid deltage i beslutningerne om inddragelse
af supplerende undersøgelser.
Forslag til elevens videre undervisning
På baggrund af den pædagogisk-psykologiske vurde-
ring udarbejdes forslag til rammerne for og indhol-
det i elevens videre undervisning. Ved udarbejdel-
sen af forslaget skal der lægges afgørende vægt
på elevens og forældrenes ønsker.
Elevens udviklingsmuligheder er i høj grad afhæn-
gig af andre i elevens omgivelser, i skolens pædago-
giske miljø, i fritiden og i familien. Derfor bør løs-
ningsmulighederne findes på baggrund af en tvær-
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 15
Bekendtgørelse af 15/12/2005
§ 4. Beslutning om at iværksætte special-
pædagogisk bistand efter folkeskolelovens
§ 20, stk. 2, 1. pkt., træffes af skolens le-
der. Foreligger der ikke tilslutning fra for-
ældrene, kan der kun iværksættes special-
pædagogisk bistand, såfremt skolens leder
finder, at bistanden er absolut påkrævet
af hensyn til elevens udvikling. Der skal
desuden lægges betydelig vægt på foræl-
drenes ønsker med hensyn til den nærmere
tilrettelæggelse af den specialpædagogi-
ske bistand.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 59 -
Vejledningen (7)
faglig og tværsektoriel vurdering, og tilrettelæg-
gelse af den specialpædagogiske bistand bør ske i
fællesskab med forældrene og de øvrige involvere-
de parter.
Hvis forældrene ikke kan tilslutte sig det konkrete
forslag, skal den pædagogisk-psykologiske vurde-
ring og tilhørende forslag indeholde en redegørelse
herfor. Endvidere skal tages stilling til, om det stil-
lede forslag vurderes at være absolut påkrævet.
Hvis konklusionen af den pædagogisk-psykologiske
vurdering er, at der ikke bør iværksættes special-
pædagogisk bistand, fremsendes forslag om, hvor-
dan rammerne for og indholdet i den almindelige
undervisning kan ændres for at imødekomme ele-
vens særlige behov.
Hvis konklusionen af den pædagogisk-psykologiske
vurdering er, at der bør iværksættes specialpæda-
gogisk bistand, fremsendes forslag om formen, om-
fanget og indholdet af denne.
Forslaget fremsendes skriftligt til skolens leder og
forældrene. Klasselæreren, lærerteamet og andre
lærere, der underviser eleven, og andre af skolens
medarbejdere med tilknytning til eleven kan efter
behov gøres bekendt med redegørelsens indhold.
Den pædagogisk-psykologiske vurdering med tilhø-
rende forslag til foranstaltninger er fortroligt ma-
teriale og oplysninger herfra kan kun videregives til
fx børnepsykiatriske afdelinger i tilfælde, hvor
betingelserne i forvaltningslovens § 28 er opfyldt,
dvs. at forældrenes samtykke som hovedregel fo-
religger.
Ad § 4
Skolelederen træffer afgørelse på baggrund af den
pædagogisk-psykologiske vurdering og forslag. Af-
gørelsen skal begrundes, og den skal foreligge
skriftligt. Skolens leder skal orientere forældrene
om deres klagemuligheder.
Samtidig skal forældrene skriftligt orienteres om
alle indstillinger, rapporter og beslutninger om
iværksættelse af specialpædagogisk bistand.
Kun i absolut påkrævede tilfælde kan specialpæda-
gogisk bistand iværksættes uden tilslutning fra
forældrene.
Som udgangspunkt gennemføres den specialpæda-
gogiske bistand på elevens egen skole, men det kan
være nødvendigt, at eleven overflyttes til anden
skole i egen kommune eller i anden kommune, hvis
distriktsskolen ikke selv råder over et relevant un-
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 16
Bekendtgørelse af 15/12/2005
beslutning om at henvise en elev til special-
pædagogisk bistand i en anden skole i kom-
munen end distriktsskolen. Kommunalbesty-
relsen kan også efter overenskomst med en
anden kommunalbestyrelse henvise elever til
specialklasser eller specialskoler i den anden
kommune. Forældrenes og elevens ønske
med hensyn til den skolemæssige placering
skal så vidt muligt følges.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan træffe
beslutning om henvisning af en elev til speci-
alpædagogisk bistand i et dagbehandlingstil-
bud eller i et anbringelsessted, jf. § 9, stk.
1, nr. 5, og § 18.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan efter
overenskomst med den pågældende skole
træffe beslutning om henvisning af en elev
til undervisning i en anmeldt fri grundskole,
en godkendt efterskole, en godkendt hus-
holdningsskole eller en godkendt håndar-
bejdsskole, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 1.
Henvisning af en elev til disse skoleformer
kan kun ske med forældrenes samtykke, jf.
folkeskolelovens § 22, stk. 4.
Stk. 5. Forældrene skal orienteres skrift-
ligt om alle indstillinger, rapporter og be-
slutninger om iværksættelse af specialpæ-
dagogisk bistand efter stk. 1-4.
§ 5. Specialpædagogisk bistand efter § 9,
stk. 1, nr. 1-4, kan iværksættes uden iagtta-
gelse af den i §§ 3-4 angivne fremgangsmå-
de, hvis eleven befinder sig i en særlig van-
skelig situation, der nødvendiggør en øje-
blikkelig indsats fra skolens side. Der skal
dog snarest ske samråd med forældrene og
foretages en pædagogisk-psykologisk vurde-
ring, hvis den etablerede specialpædagogi-
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 59 -
Vejledningen (8)
dervisningstilbud. Kommunalbestyrelsen træffer
beslutning om dette, ligesom kommunalbestyrelsen
også kan træffe beslutning om henvisning til speci-
alpædagogisk bistand i et dagbehandlingstilbud, et
anbringelsessted eller en anmeldt fri grundskole,
godkendt efterskole, husholdningsskole eller hånd-
arbejdsskole. Som udgangspunkt skal børn og unge,
der opholder sig på dagbehandlingstilbud/
anbringelsessteder, undervises folkeskolen, også
hvis de har behov for specialundervisning. Kun i de
tilfælde, hvor det ikke er muligt at imødekomme
barnets særlige undervisningsbehov i folkeskolen,
bør der ske henvisning til specialpædagogisk bi-
stand på et dagbehandlingstilbud/anbringelsessted.
Efter servicelovens § 58 a skal der i forbindelse
med anbringelse af et barn uden for hjemmet være
taget stilling til barnets skoleforhold senest samti-
dig med, at der tages stilling til anbringelsen.
Alle beslutninger om specialundervisning truffet af
kommunalbestyrelsen skal foreligge skriftligt og
være ledsaget af en begrundelse, jf. kapitel 6 i
forvaltningsloven.
ad § 5
I særligt presserende tilfælde kan der iværk-
sættes specialpædagogisk bistand med øjeblikkelig
varsel. Den sædvanlige procedure skal iværksæt-
tes, hvis den specialpædagogiske bistand ikke er af
ganske kort varighed, dvs. under 15 skoledage.
Specialpædagogisk bistand efter § 5 kan ikke
anvendes som en disciplinær sanktion. Det må såle-
des være en forudsætning for at etablere øjeblik-
kelig specialpædagogisk bistand, at der er grund til
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 17
Bekendtgørelse af 15/12/2005 Vejledningen (9)
ske bistand skønnes at ville strække sig at antage, at eleven har akut behov for denne ind-
sats.
over mindst 3 uger (15 skoledage).

§ 6. Hvis eleven skønnes at have behov for ad § 6

en særlig vidtgående hensyntagen eller
støtte, der bedst kan imødekommes ved en
regional foranstaltning, forelægger sko-
lens leder efter samråd med forældrene
forslag herom for kommunalbestyrelsen,
der træffer beslutning om henvisning af
eleven til specialpædagogisk bistand ved
regionsrådets foranstaltning, jf. folkesko-
lelovens § 21, stk. 1. Henvisningen skal væ-
re ledsaget af en indstilling om, hvilke for-
anstaltninger kommunalbestyrelsen efter
samråd med eleven, forældrene og eventu-
elle særlig sagkyndige finder fornødne.
Hvis kommunalbestyrelsen skønner, at elevens
udvikling stiller krav om en særlig vidtgående hen-
syntagen eller støtte, der bedst kan imødekommes
ved regionsrådets foranstaltning, kan kommunalbe-
styrelsen henvise til en sådan foranstaltning. Det
er regionsrådet, der på baggrund af en forhandling
med kommunen, træffer afgørelse om det nærme-
re indhold i foranstaltningen, og ved afgørelsen
lægges betydelig vægt på forældrenes ønsker.
Forældrene skal orienteres skriftligt om alle ind-
stillinger, rapporter og beslutninger om iværksæt-
telse af specialpædagogisk bistand ved regionsrå-
dets foranstaltning.

Stk. 2. Regionsrådet træffer afgørelse om

det nærmere indhold af foranstaltningen
efter forhandling med kommunalbestyrel-
sen på grundlag af den foretagne indstil-
ling, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Regionsrådet skal ved sin afgørelse

efter stk. 2 lægge betydelig vægt på for-
ældrenes ønsker. Henvisning til specialpæ-
dagogisk bistand i kostskoleform forud-
sætter samtykke fra forældrene og ele-
ven.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 4, stk. 5, finder

tilsvarende anvendelse ved iværksættelse
af specialpædagogisk bistand ved regions-
rådets foranstaltning efter stk. 1-3.

§ 7. Skolens leder følger udviklingen hos ad § 7 og § 8

elever, der modtager specialundervisning
efter folkeskolelovens § 20, stk. 2, og ta-
ger mindst én gang om året stilling til, om
den specialpædagogiske bistand til den på-
Det påhviler skolens leder følge udviklingen hos
elever, der er henvist til undervisning efter folke-
skolelovens § 20 stk. 2, blandt andet gennem drøf-
telse med de implicerede lærere og med forældre-
ne og eleven med henblik på ændringer og justerin-

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 59 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 18

Bekendtgørelse af 15/12/2005
gældende elev skal fortsætte, ændres el-
ler ophøre. Beslutningen træffes på grund-
lag af en pædagogisk-psykologisk vurdering
og efter samråd med forældrene.
§ 8. Skolens leder følger udviklingen hos
elever, der modtager specialpædagogisk
bistand på et regionalt undervisningstilbud
efter folkeskolelovens § 20, stk. 3 og 4.
Kommunalbestyrelsen, der har henvist den
pågældende elev til det regionale undervis-
ningstilbud, tager efter forhandling med
regionsrådet mindst én gang om året stil-
ling til, om den specialpædagogiske bistand
skal fortsætte eller ophøre. Beslutning om
ændring af det nærmere indhold af foran-
staltningen træffes af regionsrådet efter
forhandling med kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Beslutningerne efter stk. 1 træffes
på grundlag af en pædagogisk-psykologisk
vurdering og efter samråd med forældre-
ne.
Kapitel 3
Ordningen af den specialpædagogiske bi-
stand
§ 9. Specialpædagogisk bistand kan gives
på følgende måder:
1) Eleven bevarer tilhørsforholdet til den
almindelige klasse og deltager i den almin-
delige undervisning, men således at eleven
modtager støtte i nogle eller alle timer.
2) Eleven bevarer tilhørsforholdet til den
almindelige klasse, men således at eleven
modtager særligt tilrettelagt undervisning
i et eller flere fag uden for den almindeli-
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 59 -
Vejledningen (10)
ger af den fastsatte ordning.
På baggrund af en pædagogisk-psykologisk vurde-
ring og forslag skal der mindst en gang om året ta-
ges stilling til, om den hidtidige ordning bør fort-
sætte, ændres eller ophøre. Beslutningen træffes
efter samråd med forældrene.
I grundlaget for det kommende års specialpædago-
giske bistand tages højde for de særlige aktivite-
ter, som er knyttet til skoleårets pædagogiske ak-
tiviteter, fx lejrskoleophold, ekskursioner og andre
aktiviteter, som indgår i årsplanlægningen.
For elever, der modtager specialpædagogisk bi-
stand i et regionalt undervisningstilbud, skal kom-
munalbestyrelsen, der har henvist den pågældende
elev til undervisningstilbuddet, mindst en gang om
året tage stilling til, om den specialpædagogiske
bistand skal fortsætte eller ophøre.
Beslutning om ændring af det nærmere indhold af
foranstaltningen for den pågældende elev træffes
af regionsrådet efter forhandling med kommunal-
bestyrelsen. Dette er en følge af folkeskolelovens
§ 21, stk. 3, hvorefter regionsrådet træffer afgø-
relse om det nærmere indhold af foranstaltningen
på de regionale undervisningstilbud.
ad § 9
Ordningen af den specialpædagogiske bistand
Det fremgår af reglerne, at den specialpædagogi-
ske bistand kan organiseres på måder, der indebæ-
rer en mindre eller større udskillelse af eleven i
forhold til den almindelige undervisning i klassen.
Såfremt eleven bevarer tilhørsforholdet til den
almindelige klasse, må tilbud om specialpædagogisk
bistand ikke medføre, at eleven går glip af klassens
undervisning. Den specialpædagogiske bistand kan
derfor enten gives som støtte til klassens undervis-
ning eller som en særligt tilrettelagt undervisning
uden for klassens skema. Tilrettelæggelse af den
specialpædagogiske bistand skal i begge tilfælde
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 19
Bekendtgørelse af 15/12/2005
ge undervisningstid. For børnehaveklassen
og 1.-3. klassetrin skal dette dog ske under
hensyntagen til den i folkeskolelovens § 16,
stk. 3, fastsatte højeste daglige under-
visningstid, jf. § 12, stk. 1.
3) Elevens tilhørsforhold til den almindeli-
ge klasse ophører, idet hele undervisningen
gives i en specialklasse, der er placeret på
en almindelig folkeskole, på en specialskole
eller på et regionalt undervisningstilbud.
4) Elevens har et tilhørsforhold til enten
en almindelig klasse eller en specialklasse,
men modtager undervisning i begge disse
klasseformer.
5) Eleven undervises i et dagbehandlings-
tilbud eller i et anbringelsessted, jf. § 4,
stk. 3.
Vejledningen (11)
ske i samarbejde med klassens lærerteam.
Såfremt støtten gives til klassens undervisning an-
vendes denne til yderligere differentiering af un-
dervisningen, herunder eventuelt også brug af hold-
dannelse.
Såfremt den specialpædagogiske bistand gives
uden for klassens skema skal denne tilrettelægges
under hensyntagen til folkeskolelovens § 16, stk. 3,
hvori rammerne for højeste daglige undervisnings-
tid er fastsat. Beslutning om specialpædagogisk
bistand uden for klassens skema træffes – som alle
andre beslutninger om specialpædagogisk bistand –
efter samråd med forældrene.
Der er ikke fastsat regler om elevtallet inden for
de forskellige organisationsformer. Det forudsæt-
tes, at elevtallet afpasses efter elevernes behov og
muligheder.
Man skal dog være opmærksom på, at hvis elevens
tilhørsforhold til den almindelige klasse ophører, og
undervisningen gives i en specialklasse eller på en
specialskole, bør klassen have en sådan størrelse,
at der dels kan gennemføres en undervisning med
udstrakt grad af differentiering, dels gives eleven
mulighed for at skabe sociale relationer til jævn-
aldrende.

Stk. 2. Hvis skolens leder vurderer, at en

elev, der har bevaret tilhørsforholdet til
den almindelige klasse i henhold til stk. 1,
nr. 2, ikke får tilstrækkeligt udbytte af at
deltage i klassens almindelige undervisning
i et eller flere fag, kan den særligt tilret-
telagte undervisning i det pågældende fag
foregå parallelt med klassens undervisning.
Beslutning herom træffes af skolens leder
efter samråd med forældrene.

Stk. 3. Beslutning efter stk. 2 forudsæt-

ter, at undervisningsdifferentiering, hold-
dannelse samt rådgivning og vejledning af
elevens lærere ikke i tilstrækkeligt om-
fang kan afhjælpe elevens vanskeligheder
med at få et tilstrækkeligt udbytte af at
deltage i klassens almindelige undervisning.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 59 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 20

Bekendtgørelse af 15/12/2005
§ 10. Bestemmelser om oprettelse af spe-
cialklasser og specialskoler optages i et bi-
lag til vedtægten for styrelsen af kommu-
nens skolevæsen. Det samme gælder oplys-
ning om regionsrådets varetagelse af kom-
munale driftsopgaver i henhold til folke-
skolelovens § 20, stk. 4, samt hvilke dag-
behandlingstilbud og anbringelsessteder,
der er indgået overenskomst med, jf. § 18.
§ 11. For specialklasser eller andre alterna-
tiver til specialundervisning i de almindeli-
ge klasser, jf. § 9, nr. 5, fastsættes særli-
ge timeplaner. Der kan endvidere udarbej-
des særlige læseplaner.
Stk. 2. Planerne skal omfatte de i folke-
skolelovens § 5, stk. 1-4, og § 8 nævnte
fag. Undervisningen kan dog gives eleverne
på andre klassetrin end nævnt i de anførte
bestemmelser.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at
de i henhold til folkeskolelovens § 16, stk.
1, fastsatte regler om et mindste antal år-
lige undervisningstimer fraviges af hensyn
til en befordringsordning, der er fælles
for flere klassetrin, men således, at time-
tallet på et eller flere højere klassetrin
kan være lavere end angivet i bekendtgø-
relsen mod, at timetallet forhøjes tilsva-
rende på et eller flere lavere klassetrin.
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 59 -
Vejledningen (12)
ad § 10 og § 11 stk. 1-3
Timeplaner og læseplaner
For specialklasser og specialskoler udarbejdes
timeplaner, der omfatter elevernes ugentlige un-
dervisningstimetal i de enkelte fag. Elever i special-
klasser og i specialskoler har som minimum det sam-
me antal ugentlige undervisningstimer, som jævn-
aldrende elever i den kommune, hvor specialklassen
eller specialskolen er beliggende.
Undervisningen i specialklasser og specialskoler be-
skrives i læseplaner, der skal omfatte de i folke-
skolelovens § 5, stk. 1-4 og § 8 nævnte fag. Der er
også mulighed for, at der kan tilbydes eleverne på
8.-10 klassetrin undervisning i valgfag, jf. folkesko-
lelovens § 9.
Kommunalbestyrelsen vil dog efter forslag fra sko-
lebestyrelsen kunne fastsætte særlige læseplaner
for specialklasser. Disse særlige læseplaner vil kun-
ne omfatte nødvendige og hensigtsmæssige fravi-
gelser m.m. fra de almindelige læseplaner, fx kan
undervisning i et fag gives på et andet klassetrin
end det sædvanlige.
Der skal, i henhold til Bekendtgørelse om elevpla-
ner i folkeskolen, udarbejdes elevplaner til alle fol-
keskolens elever, herunder også til elever, der mod-
tager specialpædagogisk bistand. For denne elev-
gruppe bør det endvidere af elevplanen fremgå,
hvilke aftaler, der er indgået med forældrene om
omfanget, indholdet og organisering af den special-
pædagogiske bistand, herunder også hvilke hjælpe-
midler, der skønnes nødvendige, for at eleven kan
opnå bedst muligt udbytte af undervisningen, samt
overvejelser om, hvordan den specialpædagogiske
bistand koordineres med klassens øvrige undervis-
ning. Endvidere bør der senest fra 7. klasse indgå
overvejelser om, hvordan elevens samlede undervis-
ning tilrettelægges, således at eleven gives de bed-
ste muligheder for at aflægge folkeskolens af-
gangsprøver ved udgangen af 9. klasse. Hvis prøve-
aflæggelse vurderes at skulle foregå på særlige
vilkår er det endvidere væsentligt, at eleven gen-
nem sin skolegang opnår fortrolighed med de særli-
ge hjælpemidler m.v., som anvendes i forbindelse
med prøveaflæggelsen.
Arbejdet med elevens uddannelsesbog og -plan på-
begyndes i 6. klasse jf. Undervisningsministeriets
bekendtgørelse nr. 1319 af 14. december 2004 om
valg af ungdomsuddannelse og erhverv.
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 21
Bekendtgørelse af 15/12/2005
Stk. 4. På 8. og 9. klassetrin kan kommunal-
bestyrelsen fastsætte, at uddannelses-,
erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering
gives som et selvstændigt og obligatorisk
fag.
Stk. 5. På 8.-10. klassetrin kan kommunal-
bestyrelsen fastsætte, at eleverne i en
længere periode udsendes i arbejdspraktik
i virksomheder, eventuelt således at ele-
vernes undervisningstimetal med deres og
forældrenes samtykke i den pågældende
periode nedsættes til en tredjedel af det
for det pågældende klassetrin planlagte
undervisningstimetal for samme periode. I
10. klasse kan undervisningen i dansk, ma-
tematik og engelsk ikke nedsættes til un-
der en tredjedel af det planlagte undervis-
ningstimetal for den samme periode. Un-
dervisning og arbejdspraktik i 10. klasse
skal sammenlagt udgøre mindst 840 årlige
undervisningstimer á 60 minutter.
Stk. 6. På 10. klassetrin kan timetallet i
dansk, matematik og engelsk i særlige til-
fælde og med elevens og forældrenes sam-
tykke have et omfang af indtil 540 årlige
undervisningstimer á 60 minutter. Elever,
der har været fritaget for undervisning i
engelsk igennem hele deres skoleforløb,
kan i 10. klasse fritages for dette fag mod,
at undervisningen i dansk og matematik får
et omfang svarende til mindst 420 årlige
undervisningstimer á 60 minutter.
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 59 -
Vejledningen (13)
ad § 11, stk. 4-6
Arbejdspraktik er en særlig ordning for specialun-
dervisningens elever på 8.-10. klassetrin. Den ad-
skiller sig fra de almindelige erhvervspraktikfor-
mer blandt andet ved, at eleverne kan aflønnes med
en såkaldt arbejdsdusør. Arbejdspraktikken kan
tilrettelægges på flere måder, men ofte således at
eleven enten modtager undervisning tre dage om
ugen og er i arbejdspraktik to dage, eller således at
eleven modtager undervisning alle formiddage og er
i praktik alle eftermiddage. Deltagere i arbejds-
praktik efter denne bekendtgørelse er ikke omfat-
tet af reglerne om en sammenlagt praktikperiode
på højst 13 uger inden for et skoleår, jf. bekendt-
gørelse om statens erstatningsordning for deltage-
re i praktisk erhvervsorientering mv. (BEK. nr. 667
af 28. juni 2005). En mindre arbejdsdusør til speci-
alundervisningselever, der udsendes i arbejdsprak-
tik udelukker ikke erstatning efter reglerne om
statens erstatningsordning, såfremt ydelsen ikke
har karakter af en egentlig aflønning, hvorved for-
stås tarifmæssig aflønning, ret til sygedagpenge
m.v.
Et væsentligt formål med arbejdspraktikken er at
sikre eleven en foreløbig erhvervsplacering ved
skolegangens ophør.
Hvis der i særlige tilfælde for en elev i 8.-10. klas-
setrin påtænkes længerevarende ophold i arbejdsli-
vet, kan der gives tilladelse til at opfylde undervis-
ningspligten ved at deltage i erhvervsmæssig ud-
dannelse eller beskæftigelse, jf. folkeskolelovens §
33, stk. 4.
Uddannelses- og erhvervsvejledningen bør i forbin-
delse med den enkelte elevs uddannelsesplanlæg-
ning og arbejdet med uddannelsesbogen inddrage
valgfagsperspektiver og de valgfagsmuligheder, ele-
ven har.
Der kan eventuelt etableres specialundervisning i et
valgfag på små hold.
I henhold til folkeskolelovens § 8, stk. 5, nr. 1-3,
skal der i 10. klasse ud over den obligatoriske un-
dervisning i dansk, matematik og engelsk tilbydes
yderligere undervisning i disse fag som tilbudsfag.
Dette giver mulighed for at etablere ekstra under-
visning i de tre fag fx med henblik på at kvalificere
eleven til at aflægge Folkeskolens Afgangsprøve i
fagene. Deltagelse i en sådan ekstra undervisning
beror på elevens eget valg og kræver ikke en hen-
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 22
Bekendtgørelse af 15/12/2005
Kapitel 4
Særlige ordninger for enkelte elever
§ 12. Undervisningstiden for elever i bør-
nehaveklassen og på 1.-3. klassetrin, der
modtager specialundervisning, kan med
forældrenes samtykke overstige det i fol-
keskolelovens § 16, stk. 3, fastsatte mak-
simale daglige timetal på 6 timer.
Stk. 2. En elev kan i ganske særlige tilfæl-
de med kommunalbestyrelsens/
regionsrådets godkendelse midlertidigt
modtage al undervisning som enkeltmands-
undervisning. Undervisningstimetallet kan i
så fald nedsættes under det i medfør af
folkeskolelovens § 16, stk. 1, fastsatte
mindste antal årlige undervisningstimer.
Kommunalbestyrelsen skal uden ophør un-
dersøge muligheden for at henvise eleven
til et egnet tilbud på en almindelig folke-
skole, en specialskole eller i et regionalt
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 59 -
Vejledningen (14)
visning af eleven i henhold til bestemmelserne om
specialundervisning.
For så vidt angår undervisning på de ældre klasse-
trin af elever med særlige behov henledes opmærk-
somheden på Undervisningsministeriets bekendtgø-
relse nr. 1319 af 14. december 2004 om vejledning
om valg af ungdomsuddannelse og erhverv, herunder
særlig på bestemmelserne i kapitel 3.
Alle elever i 10. klasse skal udføre en selvvalgt op-
gave, jf. folkeskoleloven § 8 stk. 2, og Undervis-
ningsministeriets bekendtgørelse nr. 497 af 31. maj
2000 om den obligatoriske selvvalgte opgave i 10.
klasse
Indhold og form for opgaven, der afhænger af ele-
vens interesser og forudsætninger, skal have sam-
menhæng med elevens uddannelsesplan, og de valg-
forberedende aktiviteter i form af praktik, bro-
bygning eller andet, som måtte være indeholdt i
denne plan. Den selvvalgte opgave skal resultere i
et konkret produkt, hvor udtryksformen vælges af
eleven.
ad § 12, stk. 2
I ganske særlige tilfælde, hvor den hidtidige un-
dervisning ikke kan fortsætte, og det midlertidigt
ikke er muligt at placere en elev i en anden under-
visningssammenhæng, kan der iværksættes enkelt-
mandsundervisning.
Skolemyndighederne skal i disse tilfælde uden op-
hør undersøge mulighederne for at henvise eleven
til et egnet tilbud på en skole, således at enkelt-
mandsundervisningen får en så kort varighed som
muligt.
Enkeltmandsundervisning kan kun etableres, hvis
kommunalbestyrelsen/regionsrådet godkender en
indstilling herom fra skolen, og der foreligger en
pædagogisk-psykologisk vurdering med tilhørende
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 23
Bekendtgørelse af 15/12/2005
undervisningstilbud m.v.
Stk. 3. Timetallet kan med forældrenes
tilslutning nedsættes, hvis elevens helbred
ifølge lægeerklæring ikke tillader gennem-
førelse af fuld undervisning.
§ 13. Har en elev usædvanligt store van-
skeligheder i et fag, således at det ikke
skønnes hensigtsmæssigt at give eleven
specialundervisning i faget, kan eleven med
forældrenes samtykke fritages for under-
visning i dette fag, dog ikke for så vidt an-
går dansk og matematik. Afgørelse herom
træffes af skolens leder på grundlag af en
pædagogisk-psykologisk vurdering. Hvis
eleven er henvist til specialpædagogisk bi-
stand ved regionsrådets foranstaltning,
skal en eventuel fritagelse være indeholdt
i beslutningsgrundlaget. Det er en betin-
gelse, at eleven får anden undervisning i
timerne for det pågældende fag.
§ 14. Karaktergivning kan efter aftale med
eleven og forældrene i et eller flere af de
fag, som folkeskolelovens § 13 omfatter,
erstattes af en skriftlig udtalelse om ele-
vens standpunkt. Udtalelsen skal bygge på,
i hvor høj grad eleven har nået de opstille-
de mål for undervisningen i de enkelte fag.
Stk. 2. Hvis karaktergivning i medfør af
stk. 1 erstattes af en skriftlig udtalelse,
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 59 -
Vejledningen (15)
forslag til placering af, målet for og indholdet i un-
dervisningen i den afgrænsede periode, enkelt-
mandsundervisningen finder sted. Etablering af en-
keltmandsundervisning forudsætter samtykke fra
forældrene, dog kan skolelederen i ganske særlige
tilfælde træffe beslutning uden dette samtykke.
Hvis det skønnes nødvendigt at iværksætte enkelt-
mandsundervisning, skal undervisningen etableres
straks eller efter få dage, således at eleven ikke er
uden undervisning i en periode. Det ugentlige under-
visningstimetal for enkeltmandsundervisning bør
omfatte mindst 4-6 ugentlige undervisningstimer på
1.-3. klassetrin og mindst 8-10 ugentlige undervis-
ningstimer på de øvrige klassetrin.
Enkeltmandsundervisning bør ikke strække sig ud
over det indeværende skoleår.
ad § 13
Bestemmelsen om fritagelse for et af folkeskolens
fag - dog ikke dansk eller matematik - tager sigte
på de situationer, hvor en funktionshæmning på af-
gørende måde hindrer eleven i at få udbytte af un-
dervisningen i faget.
Fritagelse kan kun finde sted, hvis eleven i de fri-
gjorte timer får anden relevant undervisning.
Inden der træffes beslutning om helt at fritage en
elev for et fag, bør indholdet i og målet for under-
visningen i faget forsøges tilpasset elevens forud-
sætninger.
ad § 14
Karaktergivning kan erstattes af en skriftlig udta-
lelse efter aftale med elev og forældre.
Opmærksomheden henledes på, at de almindelige
betingelser for gennemførelse af folkeskolens af-
gangsprøver under visse omstændigheder kan fravi-
ges, jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse
om prøver og eksamen i folkeskolen og i de almene
og studieforberedende ungdoms- og voksenuddan-
nelser, bilag 3 omhandler elever med særlige behov
ved folkeskolens afsluttende prøver.
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 24
Bekendtgørelse af 15/12/2005
medtages denne på elevens afgangsbevis.
Kapitel 5
Andre regler
§ 15. Flytter en elev, der får specialpæda-
gogisk bistand til en anden kommune, skal
kommunalbestyrelsen sørge for, at kommu-
nalbestyrelsen i denne kommune snarest og
senest inden 4 uger fra flytningen under-
rettes. Underretningen sker ved, at skole-
forvaltningen i den fraflyttende kommune
sender en rapport over den gennemførte
specialpædagogiske bistand til skolefor-
valtningen i den tilflyttende kommune, som
søger kontakt med elevens forældre med
henblik på fortsat bistand.
§ 16. Hvis en elev ved skolegangens ophør
skønnes at have behov for fortsat special-
pædagogisk bistand, social rådgivning eller
vejledning fra Ungdommens Uddannelses-
vejledning sørger kommunalbestyrelsen for
at orientere eleven og forældrene om mu-
ligheden for at få denne bistand.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i fornø-
dent samarbejde med andre myndigheder
medvirke til, at eleverne får mulighed for
at udnytte deres erhvervsevne bedst mu-
ligt samtidig med, at eleverne orienteres
om deres mulighed for yderligere uddan-
nelse.
§ 17. Specialpædagogisk bistand i grund-
skolen og i 10. klasse varetages af lærere,
der gennem særlig uddannelse eller på an-
den måde har tilegnet sig de fornødne for-
udsætninger. I børnehaveklasser kan spe-
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 59 -
Vejledningen (16)
ad § 15
Når en elev, der får specialpædagogisk bistand,
flytter til en anden kommune, skal kommunalbesty-
relsen i fraflytningskommunen sikre, at kommunal-
bestyrelsen i tilflytningskommunen får meddelelse
herom. Sammen med denne meddelelse fremsendes
en rapport over den gennemførte specialpædagogi-
ske bistand. Tilflytningskommunen tager straks
herefter kontakt til forældrene med henblik på
etablering af fortsat bistand.
Opmærksomheden henledes på, at for nogle elevers
vedkommende kan opbevaring af disse rapporter
være af stor betydning i forbindelse med evt. sene-
re etablering af revalideringsforanstaltning.
ad § 16
Reglerne skal sikre, at elever, der har modtaget
specialundervisning i folkeskolen, også efter skole-
gangens ophør får relevant rådgivning og vejledning,
herunder orientering om tilbud om særligt tilrette-
lagt uddannelse og indføring i arbejdslivet.
Det skal i den enkelte kommune afklares, hvem der
i praksis udfører denne orientering om muligheden
for at få specialpædagogisk bistand. Orientering
om specialpædagogisk bistand vil ofte henhøre un-
der Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, orientering
om rådgivning i sociale spørgsmål vil ofte henhøre
under socialforvaltningen mens rådgivning og vej-
ledning om fortsat uddannelse og erhverv herunder
opsøgende virksomhed i en periode efter endt sko-
legang henhører under Ungdommens uddannelses-
vejledning.
ad § 17 stk. 1 og 2
For at sikre kvalitet i specialundervisningen har
skolemyndighederne en forpligtelse til at sikre en
stadig udvikling af lærernes og andet personales
kompetence, ikke mindst efter kommunalreformen,
hvor det samlede ansvar for folkeskolens specialun-
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 25
Bekendtgørelse af 15/12/2005
cialpædagogisk bistand tillige gives af pæ-
dagoguddannet personale med tilsvarende
forudsætninger. Det samme gælder med
hensyn til specialpædagogisk bistand i et
fag eller fagområder i tilfælde, hvor der i
medfør af folkeskolelovens § 25, stk. 3, er
etableret samordning af undervisningen i
det pågældende fag eller fagområde.
Stk. 2. Supplerende specialundervisning, jf.
§ 9, stk. 1, nr. 2, kan dog gives af lærere i
det pågældende fag, normalt elevens lærer
i faget.
Stk. 3. Specialpædagogisk bistand i dagbe-
handlingstilbud og anbringelsessteder, jf.
§ 9, stk. 1, nr. 5, og § 18, og anden special-
pædagogisk bistand, jf. § 2, nr. 4-6, kan
varetages af personale med forudsætnin-
ger for opgaven.
§ 18. Henvisning af en elev til specialpæda-
gogisk bistand i et dagbehandlingstilbud
eller i et anbringelsessted, jf. § 4, stk. 3,
og § 9, stk. 1, nr. 5, er betinget af, at der
på forhånd mellem dagbehandlingstilbudet/
anbringelsesstedet og den stedlige kommu-
nalbestyrelse er indgået overenskomst om
undervisningens omfang, indhold og tilret-
telæggelse. Overenskomsten skal mindst
omfatte følgende:
1) Læse- og timeplaner.
2) Personalets kvalifikationer.
3) Tilsynsfunktionen og dens indhold.
4) Den pædagogisk-psykologiske betjening.
5) Budgettet for undervisningen.
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 59 -
Vejledningen (17)
dervisning er samlet hos kommunalbestyrelsen.
ad § 17, stk. 3
Kravene til personalets kvalifikationer skal fremgå
af overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen og
det pågældende dagbehandlingstilbud/
anbringelsessted. jf. § 18, stk. 1, nr. 2.
ad § 18
Efter kommunalreformens ikrafttræden er det kun
kommunalbestyrelsen, der har kompetence til at
henvise elever til specialundervisning i et dagbe-
handlingstilbud eller et anbringelsessted, der belig-
gende i kommunen, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 6.
Det er en betingelse for henvisningen, at der på
forhånd er indgået en overenskomst mellem kommu-
nalbestyrelsen og dagbehandlingstilbuddet/
anbringelsesstedet om undervisningens omfang, ind-
hold, tilrettelæggelse m.v. jf. § 18, stk. 1.
I § 18, stk. 2, er det fastsat, at tilsynet blandt an-
det skal sikre, at undervisningen i dagbehandlings-
tilbuddet eller anbringelsesstedet står mål med,
hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Efter
folkeskolelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., er det kommu-
nalbestyrelsen der påser, at alle undervisningsplig-
tige børn i kommunen indskrives i folkeskolen eller
får en undervisning, der står mål med, hvad der al-
mindeligvis kræves i folkeskolen.
Der må derfor etableres et forsvarligt tilsyn, som
kan sikre kvaliteten af undervisningen m.v.
Børn, der af de sociale myndigheder er henvist til
et dagbehandlingstilbud/anbringelsessted bør så
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 26
Bekendtgørelse af 15/12/2005
Stk. 2. Den i stk. 1, nr. 3, nævnte tilsyns-
funktion skal blandt andet sikre, at under-
visningen i dagbehandlingstilbuddet eller
anbringelsesstedet står mål med, hvad der
almindeligvis kræves i folkeskolen, jf. fol-
keskolelovens § 40, stk. 1, 1. pkt.
Kapitel 6
Københavns Kommune
§ 19. De i § 3, stk. 6, 3. pkt., § 6 og § 8
fastsatte bestemmelser om de regionale
undervisningstilbud gælder tilsvarende for
de af Borgerrepæsentationen drevne
landsdelsdækkende undervisningstilbud
Børneklinikken og Skolen på Kastelsvej.
Kapitel 7
Den nationale videns- og specialrådgiv-
ningsorganisation (VISO)
§ 20. I forbindelse med den pædagogisk-
psykologiske vurdering af den enkelte elev
i henhold til § 3, stk. 5, jf. § 3, stk. 6, § 7,
2. pkt., og § 8, stk. 2, tager psykologisk-
pædagogisk rådgivning stilling til,
1) om der er behov for at indhente special-
rådgivning fra den nationale videns- og
specialrådgivningsorganisation, der yder
vejledende specialrådgivning i de mest spe-
cialiserede og komplicerede enkeltsager,
og/eller
2) om der er behov for at indhente bistand
til udredningen fra den nationale videns-
og specialrådgivningsorganisation, der yder
bistand til udredningen i de få mest sjæl-
dent forekommende specielle og komplice-
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 59 -
Vejledningen (18)
vidt muligt bør undervises i den lokale folkeskole,
eventuelt i en af kommunens specialskoler.
Socialministeriet fastsætter regler for tilsyn med
opholdsdelen.
ad § 19
Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune
har ansvaret for at drive de landsdelsdækkende
undervisningstilbud Børneklinikken og Skolen på
Kastelsvej på vilkår svarende til de, som gælder for
de lands- og landsdelsdækkende undervisningstil-
bud, det påhviler regionsrådene at drive. De fast-
satte bestemmelser i § 3, stk. 6, 3. pkt., § 6 og § 8
om de regionale undervisningstilbud gælder derfor
tilsvarende for de landsdelsdækkende tilbud belig-
gende i Københavns Kommune.
ad § 20
Det er kommunalbestyrelsens ansvar at sørge for,
at der er den nødvendige sagkundskab som grundlag
for den pædagogisk-psykologiske vurdering af den
enkelte elev, jf. § 3, stk. 5, jf. § 3, stk. 6, § 7, 2.
pkt., og § 8, stk. 2, herunder til rådgivning m.v. af
forældre, elev, lærere eller andre. Kommunalbesty-
relsen kan søge støtte til sine opgaver i andre kom-
muner, i de tilbud regionerne driver og hos private.
Som supplement hertil kan kommunalbestyrelsen
indhente vejledende specialrådgivning fra den nati-
onale videns- og specialrådgivningsorganisation, VI-
SO til brug for sin rådgivning af skoler, forældre
m.fl. i de mest specialiserede og komplicerede en-
keltsager, jf. bekendtgørelse nr. 161 af 10. marts
2006 om den nationale videns- og specialrådgiv-
ningsorganisation – VISO. Tilsvarende kan kommu-
nen få vejledende bistand fra VISO til kommunens
udredning i de få mest specialiserede og komplice-
rede enkeltsager, hvor den fornødne ekspertise
ikke kan forventes at være til stede i den enkelte
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 27
Bekendtgørelse af 15/12/2005
rede enkeltsager, hvor den fornødne eks-
pertise ikke kan forventes at være til ste-
de i den enkelte kommune eller i regionens
undervisningstilbud.
Stk. 2. Beslutningen om at inddrage den
nationale videns- og specialrådgivningsor-
ganisation efter stk. 1 træffes efter sam-
råd med forældrene.
Stk. 3. Hvis forældrene anmoder pædago-
gisk-psykologisk rådgivning om at indhente
vejledende specialrådgivning og/eller bi-
stand til udredningen fra den nationale vi-
dens- og specialrådgivningsorganisation, og
pædagogisk-psykologisk rådgivning afslår
dette, skal det fremgå af udtalelsen til
skolens leder i henhold til § 3, stk. 5, og
være ledsaget af en begrundelse for afsla-
get. Det samme gælder udtalelserne til
henholdsvis skolens leder, kommunalbesty-
relsen eller regionsrådet i henhold til § 7,
2. pkt., og § 8, stk. 2, om fortsættelse,
ændring eller ophør af den specialpædago-
giske bistand.
§ 21. Forinden en skole, herunder et regio-
nalt undervisningstilbud, indhenter vejle-
dende specialrådgivning fra den nationale
videns- og specialrådgivningsorganisation
om tilrettelæggelsen af den specialpæda-
gogiske bistand til den enkelte elev, ind-
drages pædagogisk-psykologisk rådgivning i
elevens bopælskommune.
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 59 -
Vejledningen (19)
kommune eller i regionens undervisningstilbud.
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) tager stil-
ling til, om der er behov for at indhente specialråd-
givning eller bistand til udredning fra VISO. Be-
slutningen træffes efter samråd med forældrene.
Forældrene kan bede PPR om at indhente special-
rådgivning eller bistand til udredning fra VISO.
Hvis PPR afslår forældrenes anmodning, skal det
fremgå af den skriftlige udtalelse til skolens leder,
som PPR skal lave i henhold til § 3, stk. 5. Det sam-
me gælder for de skriftlige udtalelser, PPR skal
udarbejde som grundlag for stillingtagen om fort-
sættelse, ændring eller ophør af den specialpæda-
gogiske bistand til den enkelte elev. Sådanne udta-
lelser skal udarbejdes til skolens leder, jf. § 7, 2.
pkt. og § 8, stk. 2.
Elever og forældre samt skoler m.v. kan også hen-
vende sig til VISO om vejledende specialrådgivning,
jf. bekendtgørelse nr. 161 af 10. marts 2006 om
den nationale videns- og specialrådgivningsorganisa-
tion – VISO.
ad § 21
Ansvaret for den specialpædagogiske bistand til
den enkelte elev er entydigt placeret i elevens bo-
pælskommune. For at sikre, dels at PPR i elevens
bopælskommune til enhver tid er vidende om grund-
laget for den enkelte elevs foranstaltning, dels at
der er en dialog mellem skolen/det regionale under-
visningstilbud, PPR og VISO, skal kommunen/ PPR
inddrages, før en skole eller et regionalt undervis-
ningstilbud indhenter vejledende specialrådgivning
fra VISO om tilrettelæggelsen af den specialpæ-
dagogiske bistand til den enkelte elev.
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 28
Bekendtgørelse af 15/12/2005
Kapitel 8
Klage
§ 22. Klage over afgørelser, der er truffet
af de enkelte skoler, kan inden 4 uger fra
afgørelsens meddelelse indbringes for de
kommunale myndigheder, jf. folkeskolelo-
vens § 51, stk. 1.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse
kan ikke indbringes for højere administra-
tiv myndighed, jf. folkeskolelovens § 51,
stk. 2.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelser
om henvisning eller afslag på henvisning til
specialundervisning i henhold til folkesko-
lelovens § 21, stk. 1, samt kommunalbesty-
relsens afgørelse om at tilbagekalde en
henvisning kan inden 4 uger fra afgørel-
sens meddelelse af forældrene indbringes
for Klagenævnet for vidtgående specialun-
dervisning. Det samme gælder for kommu-
nalbestyrelsens afgørelser om henvisning,
afslag på henvisning eller tilbagekaldelse
af henvisning til specialskoler og special-
klasser, jf. folkeskolelovens § 51, stk. 3.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelser
om det nærmere indhold af foranstaltnin-
gen på specialskoler eller i specialklasser
kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelel-
se af forældrene indbringes for Klagenæv-
net for vidtgående specialundervisning, jf.
folkeskolelovens § 51, stk. 4.
Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 3, 1. pkt., og
stk. 4 gælder tilsvarende for kommunalbe-
styrelsens afgørelser vedrørende elever,
hvis undervisning kun kan gennemføres med
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 59 -
Vejledningen (20)
ad § 22
Klageadgangen
Bestemmelserne om klageadgangen er fastsat i fol-
keskolelovens § 51
I. Kommunale afgørelser
a. Klage over skolens afgørelse
Afgørelser, der er truffet af den enkelte skole,
kan indbringes for de kommunale myndigheder. Af-
gørelserne i sådanne klagesager træffes som ud-
gangspunkt af kommunalbestyrelsen, men er ofte
ved intern delegation overladt til udvalg under kom-
munalbestyrelsen eller til den kommunale forvalt-
ning, som træffer afgørelserne på kommunalbesty-
relsens vegne. Klagen kan i alle tilfælde stiles til
kommunalbestyrelsen. Klagefristen er 4 uger fra
meddelelsen af afgørelsen.
b. Klage over kommunalbestyrelsens afgørelse
Kommunalbestyrelsens afgørelse af klagen kan ikke
indbringes for en højere administrativ myndighed,
herunder Undervisningsministeriet, jf. folkeskolelo-
vens § 51, stk. 2. Undervisningsministeriet har såle-
des ikke hjemmel til at behandler klager over kom-
munalbestyrelsernes afgørelser inden for folkesko-
leområdet.
Der er dog mulighed for, at forældrene kan ind-
bringe nogle af kommunalbestyrelsens afgørelser
for Klagenævnet for vidtgående specialundervis-
ning. Klagefristen er 4 uger fra meddelelsen af af-
gørelsen.
Klagenævnet kan behandle klager over følgende
afgørelser:
• Kommunalbestyrelsens afgørelser om henvisning
eller afslag på henvisning til specialundervisning ved
regionsrådets foranstaltning, jf. folkeskolelovens §
21, stk. 1
• Kommunalbestyrelsens afgørelser om tilbage-
kaldelse af en henvisning til en regional foranstalt-
ning.
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 29
Bekendtgørelse af 15/12/2005
støtte i den overvejende del af under-
visningstiden, jf. folkeskolelovens § 51,
stk. 5.
Stk. 6. Regionsrådets afgørelser i henhold
til stk. 1 og andre beslutninger og afgørel-
ser, som træffes af regionsrådet vedrø-
rende regionens undervisningstilbud, kan
ikke indbringes for en højere administrativ
myndighed, jf. folkeskolelovens § 51, stk.
7. Regionsrådets afgørelser i henhold til
folkeskolelovens § 21, stk. 3, kan dog inden
4 uger fra afgørelsens meddelelse af for-
ældrene, indbringes for Klagenævnet for
vidtgående specialundervisning, jf. folke-
skolelovens § 51, stk. 8.
Kapitel 9
Ikrafttræden
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 59 -
Vejledningen (21)
• Kommunalbestyrelsens afgørelser om henvis-
ning, afslag på henvisning eller tilbagekaldelse af
henvisning af børn til kommunale specialskoler eller
til kommunale specialklasser.
• Kommunalbestyrelsens afgørelser om det nær-
mere indhold af foranstaltningen på kommunale
specialskoler eller i kommunale specialklasser.
• Kommunalbestyrelsens afgørelser om henvis-
ning, afslag på henvisning eller tilbagekaldelse af
henvisning vedrørende børn, hvis undervisning kun
kan gennemføres med støtte i den overvejende del
af undervisningstiden.
Kommunalbestyrelsens afgørelser om det nærmere
indhold af foranstaltningen til børn, hvis undervis-
ning kun kan gennemføres med støtte i den overve-
jende del af undervisningstiden.
II. Regionale afgørelser
Afgørelser, der er truffet af det enkelte regionale
undervisningstilbud, kan indbringes for regionsrå-
det. Klagefristen er 4 uger fra meddelelsen af af-
gørelsen.
Regionsrådets afgørelser i henhold til folkeskolelo-
vens § 21, stk. 3, om det nærmere indhold af foran-
staltningen på de regionale undervisningstilbud kan
dog af forældrene indbringes for Klagenævnet for
vidtgående specialundervisning. Klagefristen er 4
uger fra meddelelsen af afgørelsen.
Regionsrådets afgørelse af klagen kan ikke indbrin-
ges for en højere administrativ myndighed, herun-
der Undervisningsministeriet, jf. folkeskolelovens §
51, stk. 6. Undervisningsministeriet har således ik-
ke hjemmel til at behandle klager over regionsråde-
nes afgørelser inden for folkeskoleområdet.
III. Klagenævnets behandling
I forbindelse behandlingen af klager vil Klagenæv-
net tage stilling til, om bestemmelserne i forvalt-
ningsloven - lov. nr. 571 af 19. december 1985 - er
overholdt, herunder bestemmelserne om partshø-
ring, begrundelse og klagevejledning.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 20, at der i
forbindelse med den pædagogisk-psykologiske vur-
dering efter bekendtgørelsens § 3, stk. 5, jf. § 3,
stk. 6, § 7, 2. pkt., og § 8, stk. 2, skal pædagogisk-
psykologisk rådgivning tage stilling til, hvorvidt der
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 30
Bekendtgørelse af 15/12/2005
§ 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den
1. januar 2007, jf. dog stk. 2.
Vejledningen (22)
i den konkrete sag er behov for at indhente speci-
alrådgivning eller bistand til udredningen fra den
nationale videns- og specialrådgivningsorganisation
(VISO).

Stk. 2. §§ 9 og 17 træder i kraft den 1.

august 2006.
Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 896 af 22. sep-
tember 2000 om folkeskolens specialun-
dervisning og anden specialpædagogisk bi-
stand ophæves den 31. december 2006.
Dog ophæves §§ 7 og 16 den 31. juli 2006.
Undervisningsministeriet, den 15. decem-
ber 2005
I forbindelse med behandlingen af klager vil Klage-
nævnet også kunne tage stilling til, om der burde
være indhentet specialrådgivning eller bistand til
udredningen fra VISO.
Klagenævnet kan kun behandle klager over manglen-
de overholdelse af forvaltningsloven og manglende
rådgivning eller bistand til udredningen fra VISO i
forbindelse med behandlingen af sager, der falder
inden for Klagenævnets kompetence, jf. § 22 i be-
kendtgørelsen og § 51, stk. 3-5 og stk. 8, i folke-
skoleloven.

P.M.V. Undervisningsministeriet, den xx

Kim Mørch Jacobsen P.M.V.

Uddannelsesdirektør

/Svend Erik Gertz

Fra Vejledningen

Fremme af den pædagogiske rummelighed i den almindelige undervisning

Undervisningsdifferentiering er i henhold til folkeskolelovens § 18 et bærende princip for hele
skolens undervisning. Undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofud-
vælgelse skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, og undervisningen skal varieres, så den sva-
rer til den enkelte elevs behov og forudsætninger og rummer udfordringer for alle elever. Når
ansvaret for specialundervisningen nu samles i kommunen gives bedre muligheder for at sikre, at
alle elever kan undervises så tæt på deres nærmiljø som muligt. Specialundervisning og anden spe-
cialpædagogisk bistand (herefter benævnt specialpædagogisk bistand) gives til elever, for hvem
brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse ikke i tilstrækkeligt omfang kan sikre ele-
vens udvikling.
Udfordringen i en fælles folkeskole for alle elever består i til stadighed at arbejde med at øge
den pædagogiske rummelighed i den almindelige undervisning for derved at begrænse, at elever
udskilles begrundet i deres særlige behov og forudsætninger. Tilpasning af undervisningen er ud-
gangspunkt for, at folkeskolen kan rumme udfordringer for alle elever.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 59 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 31

 Fra Vejledningen (23)
Skolens ledelse må derfor sikre rammer for den almindelige undervisning, således at centrum
for planlægningen bliver elevernes potentiale, kompetencer og læreprocesser med et indhold og
en organisering af undervisningen, der giver oplevelser og udfordringer for alle elever.

Specialpædagogisk rådgivning
Skolelederen har således brug for specialpædagogisk råd og vejledning. På den enkelte skole vil
der være lærere med særlig viden og erfaring på dette felt, ligesom der i mange kommuner er en
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) med et bredt spekter af specialpædagogisk ekspertise,
som kan rådgive såvel skolelederen som lærerne. PPR’s medarbejdere kan være samlet i et PPR-
kontor, men kan også være organiseret på anden vis. Det væsentligste er, at skolens leder har mu-
lighed for at indhente kompetente vurderinger og forslag til foranstaltninger, til brug for afgø-
relser om henvisning eller ikke henvisning til specialpædagogisk bistand.
Skolens lærere skal på tilsvarende vis have mulighed for specialpædagogisk rådgivning og vej-
ledning fra såvel skolens egne rådgivere, som kommunale rådgivere og rådgivere uden for kommu-
nen, fx fra andre kommuner eller fra VISO. Den specialpædagogiske rådgivning skal sikrer, at den
enkelte lærer, den enkelte pædagog eller det team, de indgår i, har et kvalificeret forum at drøf-
te undervisningsdifferentiering, holddannelse og konkrete elevers undervisning samt få rådgivning
om, hvordan der kan arbejdes videre.
De specialpædagogiske rådgivere bør have et særligt fokus udvikling af forebyggende, foregri-
bende og rummelighedsfremmende foranstaltninger såvel i forhold til hele skolens organisation
som i forhold til planlægningen af undervisningen i den enkelte klasse. Dette kan på længere sigt
være med til at sikre, at stadig færre elever udskilles fra den almindelige undervisnings rammer.

Undervisningsdifferentiering og holddannelse
Folkeskolens almindelige undervisning skal tilrettelægges således, at den svarer til den enkelte
elevs behov og forudsætninger, jf. bestemmelserne i folkeskolelovens § 18.
Undervisningsdifferentiering fordrer samarbejde og er derfor ikke blot en opgave for den en-
kelte lærer inden for det enkelte fag, men i høj grad et anliggende, der omfatter lærerteamet og
hele skolens virksomhed.
Undervisningsdifferentiering er et bærende princip for folkeskolens undervisning og medtæn-
kes såvel ved tilrettelæggelse af skolens samlede pædagogiske og specialpædagogiske organisati-
on som ved tilrettelæggelse af undervisningens indhold og tid, samt i valg af undervisningsmeto-
der og undervisningsmaterialer. Brug af holddannelse er en del af undervisningsdifferentieringen
og åbner endvidere muligheder for varierende organisationsformer, der fleksibelt kan tilpasse
den konkrete undervisnings mål og indhold med elevens forudsætninger, potentialer, behov. Eleven
inddrages i videst mulige omfang i undervisningens tilrettelæggelse under hensyntagen til elevens
alder og forudsætninger.
Det er en forudsætning for ydelse af specialpædagogisk bistand, at undervisningsdifferentie-
ring og brug af holddannelse har været forsøgt, og at dette ikke i tilstrækkelig grad har kunnet
understøtte elevens udvikling inden for rammerne af den almindelige undervisning. Netop derfor
er det af stor betydning, at den specialpædagogiske rådgivning har særligt fokus på skolens rum-
melighedsfremmende foranstaltninger og lærernes muligheder for tilrettelæggelse af undervis-
ningen inden for disse rammer.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 59 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 32

 Fra Vejledningen (24)
Supplerende undervisning, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 6
Skolen er endvidere, jf. folkeskolelovens § 5 stk. 6, forpligtet til at etablere supplerende un-
dervisning til elever, der midlertidigt har vanskeligt ved at følge den almindelige undervisning i et
eller flere fag, fordi eleverne har været uden undervisning i længere tid på grund af sygdom, op-
hold i udlandet eller lignende eller er overflyttet fra en skole, hvor undervisningen i faget med
hensyn til indhold og metoder adskiller sig fra undervisningen på den nye skole.
Beslutning om at tilbyde supplerende undervisning til en elev træffes af skolens leder. Foræl-
drene og klassens lærere bør inddrages i beslutningen. Supplerende undervisning kan ikke træde i
stedet for specialpædagogisk bistand.

Mulighed for 11. skoleår, jf. folkeskolelovens § 4, stk. 2

Efter folkeskoleloven § 4, stk. 2, kan der tilbydes elever, hvis udvikling kræver en særlig vidt-
gående hensyntagen eller støtte, undervisning i 11 år ud over børnehaveklassen.
Bestemmelsen tager sigte på ordninger, hvorefter der på forhånd tilrettelægges et særligt un-
dervisningsforløb for elever, der på grund af sensorisk handicap eller andre indlæringsvanskelig-
heder må formodes at have behov for 11 års undervisning for at kunne nå det samme, som andre
elever opnår ved 10 års undervisning. De pågældende elever vil eventuelt kunne deltage i folkesko-
lens afsluttende prøver efter 11. skoleår.
Bestemmelsen åbner ikke mulighed for, at der i folkeskoleregi kan etableres undervisning i en 11.
klasse med et indhold, der rækker ud over folkeskolens undervisning i 10. klasse.

Opbevaring og kassation af oplysninger om elever

Med arkivlovens ikrafttræden den 1. juli 2003 - lov nr. 1050 af 17. december 2002 blev under-
visningsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om opbevaring og kassation af oplysnin-
ger om elever ophævet. Arkivloven henhører under Kulturministeriets ressort.
Det er herefter arkivloven og de regler, der udstedt i henhold til arkivloven, der regulerer op-
bevaring og kassation af oplysninger om folkeskolens elever.
I Kulturministeriet bekendtgørelse af nr. 1000 af 28. september 2004 om bevaring og kassation
af arkivalier i primærkommunerne er det blandt andet fastsat, at alle journalsager i elektroniske
sags- og dokumenthåndteringssystemer (ESDH- og EDH-systemer) skal bevares, herunder pæda-
gogisk-psykologiske rapporter. Pædagogisk-psykologiske rapporter på papir skal kun bevares for
børn, der er født den første i en måned.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 59 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 33