Beruflich Dokumente
Kultur Dokumente
Nr. 60
Tirsdag d. 26.9. 2006
2. årgang
Kalenderen 16. november 2006. Seminar. ”Et helt liv med
ADHF? Udviklingsforstyrrelsen hos unge/voksne og
støtten til dem”. Hvidovre. Omtalt i Ugebrev 58.
3. oktober 2006. Seminar. ”Ta’ hånd om de unge pi-
gers selvværd”. Horsens. Omtalt i Ugebrev 56.
20.-21. november 2006. Konference. ”Den rummeli-
ge velfærdsinstitution”. Nyborg. Omtalt i Ugebrev
5. oktober 2006. Temadag. ”Børn og unge med til-
49.
knytningsforstyrrelser”. København. Omtalt i Uge-
brev 56.
28. november 2006. Temadag. ”Mennesket i hjer-
nen — om neuropædagogik og barnets læring i dag-
7. oktober 2006. Seminar. ”Specialcentret som res-
institutionen”. Roskilde. Omtalt i Ugebrev 58.
source–og evalueringscenter”. København. Omtalt i
Ugebrev 50.
5. december 2006. Konference. ”Glædens ressour-
cer”. Vejle. Omtalt i Ugebrev 60.
9. oktober 2006. Seminar. ”Ta’ hånd om de unge pi-
gers selvværd”. Roskilde. Omtalt i Ugebrev 56.
6. december 2006. Konference. ”Glædens ressour-
cer”. København. Omtalt i Ugebrev 60.
11. oktober 2006. Konference. ”Stop vold mod børn—
et dansk perspektiv på FNs globale rapport om vold”.
6. december 2006. På hjemvejen. ”Fra specialcen-
København. Omtalt i Ugebrev 60.
ter til ressource– og evalueringscenter”. København.
Omtalt i Ugebrev 54.
11. oktober 2006, 12. oktober 2006, 8. novem-
berm2006, 9. november 2006. Kursus. ”Hvordan
16. januar 2007. På hjemvejen. ”Specialpædago-
tackler vi uroen som børn af forandringssamfundet
giske dialogmodeller”. København. Omtalt i Ugebrev
oplever?.” Åbenrå. Omtalt i Ugebrev 34.
54.
Så blev det til Ugebrev 60. Lidt ufatte- Når krænkelserne er grove og hyppige, falder
ligt at vi nåede så langt. Vi har på redak- vores selvværd og dermed vores evne til at
tionen ikke fejret det — måske burde vi. handle konstruktivt. Vi kan hverken passe or-
dentligt på os selv eller forbedre kontakten
Så er der kun få uger til efterårsferien. med den, der krænker os.
Har du planlagt hvad du skal lave? Jeg er
Det er et af livets paradokser, at vi kun kan
begyndt at lægge bøger til side. Bøger
lære vore egne grænser at kende, hvis andre
som trænger til at blive læst. Du skulle
træder ind over dem. På samme måde kan vi
gøre det samme. kun lære de andres grænser at kende, når vi
Med mange hilsener og et ”vi ses i næste uden at ville det støder ind i dem og måske
uge”. endda krænker dem.
Kai
Jo bedre vi kender vores grænser og jo mere
personligt, vi kan udtrykke dem, jo mere til-
fredsstillende bliver vores kontakt med andre
mennesker — også for de andre.
Angst for mørke, fremmede og bekymring for, Udforskning i psykologien er en praktisk hånd-
om man er god nok, er følelser, som de fleste bog og lærebog i kvantitative undersøgelses-
børn oplever i perioder af deres barndom. Men metoder, som samtidig rummer en almen intro-
for nogle børn er disse følelser så overvælden- duktion til psykologisk metodologi.
de, at de påvirker hele deres opvækst. Om
angsten er passende skal således vurderes ud I første del introduceres og gennemgås de
fra angstens omfang og styrke i forhold til grundlæggende begreber og problemstillinger i
barnets alder. empirisk psykologi, herunder gyldighed, pålide-
lighed, fejlkilder og forholdet mellem kvantita-
Når børn er bange tilbyder en model, der ved tive og kvalitative metoder.
at tage udgangspunkt i barnets oplevelser kan I anden del gennemgås de vigtigste kvantitati-
være med til at afgøre, om der er grund til at ve metoder:
bekymre sig om barnets angst og frygt. Bogens
tjeklister hjælper med • det psykologiske eksperiment i dets for
at afdække, hvilken skellige versioner
slags angst barnet har, • spørgeskema- eller surveymetoden og en
angstens styrke, og delig
hvad der udløser den, • psykometrien – den disciplin, der be-
hvordan man som for- skæftiger sig med psykologiske test.
ælder, lærer og pæda-
gog med effektive Hvert af disse tre kapitler indeholder fyldige
teknikker støtter bar- gennemgange af klassiske og ofte forbilledlige
net til selv at kontrol- undersøgelser, sådan at den uindviede læser,
lere og overvinde ud over en metodologisk introduktion, får en
angstsymptomerne, og indføring i en række psykologiske områder og
hvornår der eventuelt
Hej Tina.
Jeg håber du forstår min pointe - netop at ar-
bejdet i AKT netop ikke er "lortearbejde" men
nok noget af det vigtigste i skolen, netop at
arbejde med adfærd, kontakt og trivsel. Net-
op uden at det er "på plads" kan man godt opgi-
ve alt andet arbejde i skolen.
Jeg vil byde dig velkommen, og håber du hæn-
ger ved. Jeg synes selv vi har en positiv tone i
ugebrevet - læs nogle af de gamle ugebreve,
de er stadig aktuelle. Når man dag ud og dag
ind arbejder på en kommunal skole med AKT
kan man godt føle det er op ad bakke. Fx skal
jeg i halvdelen af mine AKT timer i næste uge
være vikar i forskellige klasser. Der er ikke
noget galt i at være vikar, men jeg har ugen
fyldt op med samtaler med elever der har det
svært. Men skolen skal spare på vikarkontoen
så.... Vi garvede rotter i AKT-arbejdet har i
årevis haft en kamp med de kommunale myn-
Hej Joan.
Tak for dit brev.
Det varmede meget at læse dit brev. Det er en
Kære Kai. skam, at vi ikke kan ”lokke” flere til at arbejde
i redaktionen. Jeg bragte sidst en efterlysning
Jeg vil starte med at skrive, at jeg desværre i Ugebrev 58. Vi har fået én henvendelse som
ikke kan tilbyde min arbejdskraft til senere viste sig at løbe ud i sandet. Jeg er
"Ugebrevet". Alligevel har jeg valgt at skrive helt sikker på, at der er mange AKT-folk der
til dig har en historie at fortælle. Hvis man ikke øn-
- for jeg synes simpelt hen det er et unikt sker at skrive til hver gang, kan man udmærket
stykke arbejde du og Charlotte udfører. Det sende forslag og tips ind. Mange læsere har
er beundringsværdigt, at I to har så meget givet udtryk for, at de er meget interesseret i
overskud, at I overkommer dette kæmpe styk- at se hvordan andre AKTer gør det i hverda-
ke arbejde - I må være gjort af et særligt gen. Se fx på side 4 i dette ugebrev. Her har
stof. AKTen i Stillinge skrevet om deres Tårnnøgle.
Jeg læser stadig ugebrevet med stor glæde, Faktisk har alle fire lærere der arbejder i
og får ofte dårlig samvittighed over ikke at Stillinge skoles AKT skrevet i ugebrevet.
kunne tilbyde min hjælp - men jeg må også er- Tænk hvis der bare var en fra hver AKT der
kende, at jeg nok ikke er gjort af samme slags en gang om året skrev og fortalte noget?
stof - faktisk kan jeg slet ikke se, hvordan jeg Knus til dig fra
skulle presse mere ind i kalenderen....... Kai
• Workshops