-UGEBREV

Nr. 70
Tirsdag d. 23.1. 2007
3. årgang

Et ugebrev om børns adfærd, kontakt og trivsel samt alt det løse.

Nysgerrig
 Redaktørens spalte Redaktionen:
Charlotte Andersen
og
Ugebrev nummer 70! Så nåede vi så langt.
Kai Pedersen (ansvh.)
Som du måske har bemærket har vi i den
Email: AKT4U@webbyen.dk
sidste måned arbejdet med at omlægge
AKT4U kartoteket. En del, helt præcis
Telefon: 20 40 80 57
427, var blevet smidt af, fordi mailen Website: www.AKT4U.webbyen.dk
fra os stødte på et spamfilter undervejs Postadresse: ”Frederikshøj”,
til dem. Det har været lidt af et detek- Banevej 22, 4180 Sorø.
tivarbejde at finde ud af hvem der blev
smidt af og samtidig organisere det såle-
des at afsmidningen blev undgået. Det er
teknik alt sammen og ikke redaktionens
stærke side. Vi mangler endnu at ”ordne”
78 tilsluttede, men det når vi forhåbent-
lig i denne uge.
Vi efterlyser stadig at nogen vil fortælle
om aktiviteter i deres lokale AKT. Både Kai Pedersen Charlotte Andersen
tekst og fotos. Kender du nogen der ar- Stillinge skole Supportteam
bejder med noget nyt eller specielt, eller Slagelse Gladsaxe

noget af det prøvede på en anderledes

måde — så send os en mail.
AKT4U er også gået over til de nye kom-
muner. Som et resultat heraf er der sket
enkelte ændringer på hjemmesiden. I lø-
bet af kort tid vil du kunne klikke på din
egen kommune og se hvilke skoler m.v der
er tilsluttet.
Vinterens første sne er kommet og enkel-
te planter er sprunget ud……...sig mig så-
dan plejer det da ikke at være? Nå men
det er jo godt at man er omstillingsparat.
Knus fra
Kai

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 70 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 2

 At lykkes handler om, at forstå sammenhænge
"jo mere jeg træner, des heldigere bliver jeg"
• Af Torbjørn Jørgensen

1
Igennem de sidste par år har jeg læst vidt
Dette betyder, at vi skal betragte hjernen som
forskellige bøger og fagtidsskrifter, der alle
plastisk, altså udviklingsmulig, forandringsmu-
handler om, hvordan det enkelte menneske kan
lig. Hele livet. Dette betyder, at vi kan træne
bidrage til fællesskabet ved at benytte enkle
områder i vores hjerne, som vi kan træne alle
værktøjer, der ændrer hans/hendes egen situ-
andre muskler. Herunder det område i frontal-
ation på en måde, der får ham/hende (og an-
lapperne som har sæde for henholdsvis de-
dre) til at lykkes.
struktiv eller konstruktiv og positive tanker
om adfærdsmønstre. Dette har forskere på-
Lad mig starte med at fortælle om Martin Se-
vist gennem scanninger af forbrydere, hvor de
ligman, den amerikanske psykolog, ph.d., for-
destruktive centre er meget stærke, samt hos
mand for sammenslutningen af psykologer og
medfølende munke, hvor tolerance- og kærlig-
psykiatere i USA, der har forsket i børns vil-
hedscentrene er meget stærke.
kår. Hans undersøgelser viser, at når man læ-
rer børn at tænke optimistisk, kan man halvere
Howard Gardner, som "opfandt" konceptet "de
antallet af depressioner i puberteten. I sin
mange intelligenser", beskriver de 8-9-10
bog, "Lykkens Psykologi", tager han afstand
(måske flere) forskellige talenter, eller styr-
fra Sigmund Freud, idet han siger: "Nu har vi i
keområder, vi alle besidder, og at vi, i stedet
100 år uddannet millioner af terapeuter og
for kun at belønne og bedømme den gammel-
psykologer til at rette fokus på menneskers
dags intelligensnorm, kan opnå betydelige re-
fejl, mangler og svagheder. Det må være på
sultater gennem at acceptere og respektere
tide, at vi fokuserer på menneskers styrker".
menneskers forskellighed. Vi har alle brug for
hinanden, og vi har i særlig grad brug for men-
Psykiatrifonden i Danmark fortæller samstem-
nesker, der kan noget andet, end det vi selv
mende, at man kan halvere antallet af depres-
kan.
sioner blandt voksne alene gennem at lære dem
Det er ikke tilstrækkeligt at fokusere på den
teknikker, hvor de lærer at tænke som optimi-
matematiske og logiske intelligens. Hvis et
ster frem for som pessimister. Teknikken hed-
samfund, en afdeling, en virksomhed skal kunne
der: "Tidsfokusering", idet pessimister ofte
fungere optimalt, må vi også trække på menne-
fokuserer på begrebet ALTID og FORTID (jeg
sker, der kan noget kreativt, nogle der kan no-
vidste, det ville gå galt, det har altid gået galt
get med hænderne, nogle der kan noget med
for mig). Vi kan i stedet lære at fokusere på
mennesker, nogle som er rumligt og visuelle,
begreber som MIDLERTID og FREMTID (det
musikalske, naturalistiske, samt nogle der for-
kan godt være at det er svært nu, men det er
står de dybere meninger med livet. Nøgleorde-
kun en overgang, i morgen kommer en ny og
ne hos Gardner er respekt for forskellighed.
spændende dag).
Fernando Savater, den spanske professor i fi-
Daniel Goleman, som blev kendt gennem sin bog
losofi, fortæller om meningen med livet, at det
"Følelsernes Intelligens" beskriver i sin sene-
handler om at vælge og at tage konsekvenser-
ste bog "Destruktive Følelser" et begreb, han
ne af sine valg. Hans grundtese er, at vi ikke
og andre forskere kalder "Neuroplasticitet".
altid kan vælge, hvad der sker, men at vi altid

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 70 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 3

 At lykkes handler om, at forstå sammenhænge
2
kan vælge, hvordan vi reagerer på det, der
sker. Dette betyder, at det må være omsonst
at bebrejde vejret, politikerne, trafikken eller
alle andre mennesker, hvad der sker, men at vi
skal arbejde med vore egne reaktionsmønstre.
Giv mig modet til at ændre det, jeg kan
ændre,
Tålmodighed til at leve med det, jeg ikke
kan ændre,
Og visdommen til at skelne.
Jim Collins, den amerikanske konsulent, som
beskrev de ganske få virksomheder, der over
en 30 årig periode virkelig har gjort en forskel
og som er lykkedes i en grad, der har givet
dem en værdi, der er 3 gange højere end nr. 2
på listen, fortæller om flere nøgletemaer. Det
vigtigste er måske det, han kalder: "First Who,
then How". Hvilket betyder: "Få de rigtige
mennesker med på bussen", så skal de nok selv
skabe deres spændende arbejdsfelt. Sagt på
en anden måde: Når vi får de rigtige menne-
sker med i virksomheden, så kommer resulta-
terne helt af sig selv.
Jack Welch, tidligere direktør for verdens
største virksomhed, General Electric, og som i
sin tid som topchef forøgede GE's værdi med
400 milliarder dollar, beskriver sine 2 grund-
tanker i bogen "Succes". Den ene grundtanke
er oprigtighed på alle områder. Den anden tan-
ke kalder han 20-70-10, som betyder, at vi
skal forgylde de 20 % af medarbejderne, der
ligger i top. Gør vi det ikke, går de til konkur-
renterne. Vi skal være meget opmærksomme
på de 70 %, som skaber de daglige resultater.
Og vi skal se at komme af med de 10 %, som
skaber problemer i det daglige samarbejde, og
som performer dårligt. Giv dem en god anbefa-
ling til konkurrenterne, FØR de skader organi-
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 70 -
sationen.
Professor Bobby Zachariae, Århus Universitet,
som måske er én af verdens ypperligste for-
skere inden for "mentale forestillinger" og som
i dag arbejder med cancerpatienter og meto-
der til, at de kan opbygge deres eget immun-
forsvar, skriver i sin seneste bog:
"Stresskompetence", at der ikke findes stress
i sig selv. Kun stressreaktioner. Disse skadeli-
ge reaktioner kan man nedbringe gennem at
arbejde med egen "psykisk robusthed". Bobby
Zachariae har, udover sin forskervirksomhed
og sit omfattende forfatterskab, indtalt
cd'er, hvor mennesker kan træne sig selv i at
opbygge deres robusthed og immunforsvar.
Irene Henriette Oestreich, der kaldes
"moderen" til den kognitive terapi (tankens te-
rapi), og som er forfatter til en lang række
bøger, bl.a. "Tankens kraft", siger: "Du kan
ændre verden ved at ændre din perception".
Perception betyder opfattelse. Hendes glim-
rende bog om, hvordan man opbygger et sundt
selvværd, er fyldt med gode værktøjer til,
hvordan den enkelte, gennem enkle virkemid-
ler, kan arbejde med sit eget selvværd.
Det er MÅDEN vi tænker på,
Der gør en forskel.
At lykkes handler med andre ord om, hvordan
du tænker og fokuserer. På dig selv og på an-
dre.
Den nyeste teori, metode, som også arbejder
med samme tankesæt hedder Appriciative In-
quiry, værdsættende samtaler, værdsættende
undersøgelser.
Metoden anvendes gennem forskellige samtale-
værktøjer til at hjælpe mennesker med at fin-
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 4
 At lykkes handler om, at forstå sammenhænge
3
de ud af 2 ting.
Hvad er det de er gode til? Lykkes med.
Hvilke mål vil de sætte sig for at blive endnu
bedre?
Tænker du et øjeblik på begrebet coaching,
som måske er eet af de koncepter, der skaber
de bedste resultater for øjeblikket, ser du
samme tankesæt.
Det enkelte menneske ved udmærket godt,
hvor dets stærke sider er. De ved godt, hvad
der lykkes. Coachen skal derefter hjælpe og
støtte dem til at gøre det, de gør godt, endnu
bedre.
Hvordan kunne tingene ikke se ud, hvis:
endnu flere kunne gøre endnu mere,
af det de i forvejen gør godt
i endnu flere situationer?
Begrebet positive forstærkninger, senest be-
skrevet i en bog af Torbjørn Jørgensen:
"Lederskab gennem positive forstærkninger",
beskriver alle de facetter, vi som ledere eller
kolleger eller partnere i privatlivet kan arbej-
de med, for at gøre mennesker endnu bedre.
"Pygmalion effekten" kalder nogle det, hvor dr.
Higgins løfter tiggersken Eliza ved ganske en-
kelt, at fortælle hende, hvad sandt er, at hun
er smuk.
Grib hinanden i at gøre noget godt
Eller:
Du ser aldrig en rosenbusk sende sine grene
ind i skyggen.
Kan det dokumenteres? Hænger det sam-
men?
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 70 -
Ja, og det bedste bevis, du har på det, kan du
få ved at studere "årets leder 2004 i Dan-
mark": Alfred Josefsen, Irma. Han vendte 10
års ubrudt underskud til overskud (nu for 5. år
i træk) ved at uddanne alle medarbejdere og
ledere i at fokusere på alt det, der tidligere
var lykkes for dem. De lærte at genkalde sig
deres sejre og at overføre disse til deres nu-
værende situation.
At søge toppræstationer hos sig selv og hos
andre. At dele sine gode oplevelser med andre.
At det er OK at fejre succeser. At Janteloven
burde være skrevet forgæves.
Sygehus Vendsyssel, Danmarks bedste sygehus
kan dokumentere færrest fejloperationer,
hurtig patientbehandling, høj patienttilfreds-
hed og medarbejdertilfredshed - samtidig.
Sygehus Vendsyssel er begyndt at arbejde
med "værdsættende samtaler" og vil måske
erstatte dem med APV(arbejdspladsvurderin-
ger).
Professor Kaj Kristensen, Handelshøjskolen i
Århus, har analyseret sammenhænge i Dan-
marks største bank, Danske Bank, og kan doku-
mentere en klar sammenhæng mellem høj med-
arbejdertilfredshed, høj kundetilfredshed og
det forretningsmæssige resultat.
At lykkes handler om sammenhænge.
Gør det, du er bedst til. Det gør vi.
Edward de Bono er én af verdens største nule-
vende kreative tænkere. Han har skrevet 30
bøger om kreativitet og tænkning. Han
"opfandt" begrebet "lateral tænkning", side-
læns eller omvendt tænkning. Han er også op-
finder af konceptet: "Six Thinking Hats", hvor
han beskriver metoden som en proces, hvor
man skifter mellem forskellige farver hatte,
som hver for sig beskriver det tankesæt, man
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 5
 At lykkes handler om, at forstå sammenhænge
4
nu skal benytte. F.eks.: Den hvide hat, som
handler om at indhente informationer og fakta.
Den røde hat, som handler om intuition og fø-
lelser. Den grønne hat, som handler om idé-
mængde. Den gule hat, som handler om glæde
og fordele. Den sorte hat, som handler om
modstande og begrænsninger og endelig den
blå hat, som handler om planlægning.
Denne metode har givet mange virksomheder
fremragende resultater. Men i bund og grund
handler metoden om at respektere forskellig-
hed, som beskrevet i "de mange intelligenser".
Hver intelligens er nødvendig at anvende, hvis
man vil nå fremragende resultater. Hvis man vil
gøre en forskel. Intet menneske rummer alle
intelligenser i fuld styrke. Derfor skal vi lære
at anvende og benytte hinandens styrker og
værdsætte disse (værdsættende samtaler).
Så. I stedet for at skælde hinanden ud for
det, vi IKKE kan, skal vi måske lære at værd-
sætte hinanden for hinandens styrker.
Seneste nummer af "Forskningsnyt fra psyko-
logien" (udgives af Århus Universitet, udkom-
mer 6 gange årligt og omtaler de nyeste forsk-
ningsmæssige resultater fra hele verden) for-
tæller om og understøtter alt, det der er be-
skrevet ovenfor.
Nemlig, at dårlig lederadfærd skaber vantriv-
sel, og at lederens humør har meget kraftig
smitteeffekt på organisationen/gruppen.
Forskere har målt og undersøgt resultaterne
af 7 væsentlige adfærdsmønstre hos ledere:
styreformen - om den er fleksibel eller dogma-
tisk
lederevner - at være en del af et velfungeren-
de team
kommunikation - klar og enkel
individuel støtte - opmuntring
gruppestøtte - at se helheden og sammenhæn-
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 70 -
ge
organisationsevne - at kunne planlægge og or-
ganisere arbejdet
personlig omsorg - at være opmærksom på kri-
setegn.
Konklusionerne er meget klare og direkte:
Lederadfæren og lederens humør har klar af-
smitning på både effektiviteten og trivslen hos
medarbejderne.
Det vidste vi jo godt alle sammen.
Men hvorfor oplever vi så, at 25 % (hver fjer-
de) ansatte i danske virksomheder har massive
psykiske problemer (Psykiatrifonden oktober
2005)
Men hvordan gør vi det så?
Hvad kan jeg selv gøre?
Du skal ikke vente på, at andre kommer og gør
det for dig.
Ansvaret er dit.
Såfremt du placerer skyld og bebrejdelser
hos andre,
har du frataget dig selv muligheden for at
handle.
Du kan kigge i din rygsæk.
vi har alle en form for mental rygsæk. I denne
rygsæk har vi samlet alle de sejre, vi har
haft i vores liv. Alt det vi er lykkedes med,
indtil nu. På fodboldbanen. Som spejder. I
skolen. Under anden uddannelse. I forskel-
lige jobs. Som forældre. Som partner osv.
du kan nu købe en "Kinabog" og i denne bog be-
gynde at notere alt det, du er lykkedes
med
herved får du en "Pokalbog", som vi kender det
fra pokalskabe i sportsforeninger. Men
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 6
 At lykkes handler om, at forstå sammenhænge
5
DIN "pokalbog" repræsenterer dit selv-
værd. Der hvor du har overvundet dig selv.
Der hvor du har gjort en forskel
alene arbejdet med at beskrive dine små og
store sejre vil give dig en uvurderlig hjælp
og støtte til at klare dagligdagens store og
små udfordringer.
Har jeg gjort det før, kan jeg gøre det igen
Vi opnår ikke selvværd af det vi ikke har
gjort.
Vi kan hjælpe os selv og andre ved at foku-
sere på stærke sider.
Noter og husk alt det, der går godt.
brug den samme "kinabog", men start bagfra
med at notere dine daglige positive oplevel-
ser
lige inden du lægger dig til at sove, skal du
hver aften notere de små og store oplevel-
ser, som du mener har beriget din dag
du må ikke notere noget om problemer eller om
kriser. Kun de positive oplevelser. Mindst 3
hver dag
om natten vil din underbevidsthed bearbejde
og fastholde dig i, at livet giver dig mange
gode oplevelser, og om morgenen vil du våg-
ne med en ubændig lyst til endnu flere go-
de oplevelser.
(resultaterne er dokumenteret i Forskningsnyt
fra psykologien. De forsøgspersoner, der har
udført disse opgaver i blot 10 uger, oplever
væsentlig forbedret psykisk og fysisk tilstand)
Pas på med dine drømme og ønsker,
De kunne gå i opfyldelse.
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 70 -
Og hvad kan DU og andre så bruge dette til?
Konklusion, sammenfatning: At lykkes hand-
ler om at forstå sammenhænge.
Martin Seligman dokumenterer, at du selv kan
træne optimistisk tænkning
Psykiatrifonden bekræfter, at du kan træne
din "tidsfokusering"
Daniel Goleman dokumenterer, at du kan træne
din hjerne - neuroplasticitet - hele livet.
Howard Gardner bekræfter vores forskellige
intelligenser - som kan trænes
Fernando Savater beretter om, at vi selv væl-
ger vores reaktioner
Jim Collins dokumenterer, at de rigtige menne-
sker GØR en forskel
Jack Welch mener, at vi skal være super op-
mærksomme på de 20 %, der GØR en for-
skel
Bobby Zachariae dokumenterer, at du selv kan
styrke dit immunforsvar gennem visualise-
ring
Irene Oestreich beskriver selvværd som en
vigtig del af "tankens kraft"
Værdsættende samtaler hjælper dig til at lyk-
kes med det, du er bedst til
Positive forstærkninger bekræfter "Pygmalion
effekten". At tro på, at du kan
Alfred Josefsen, Irma, skaber dokumenterba-
re resultater gennem positive forstærknin-
ger
Sygehus Vendsyssel - og andre - dokumenterer
resultater gennem Appriciative Inquiry
Professor Kaj Kristensen påviser klare sam-
menhænge gennem medarbejdertilfreds-
hed, kundetilfredshed og virksomhedernes
økonomiske resultater
Edward de Bono beskriver kreative processer
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 7
 At lykkes handler om,
at forstå sammenhænge
6
gennem respekt for vores forskelligheder
Forskningsnyt fra psykologien dokumenterer
sammenhænge mellem lederadfærd, med-
arbejdertilfredshed og effektivitet
Du kan selv gennemføre enkle øvelser. Du kan
beskrive din rygsæk = dine sejre, og du kan
beskrive dine daglige positive oplevelser
Gå tilbage til pkt. 1: Du kan træne dig selv til
at blive den, du ønsker, og du kan hjælpe
andre til at opnå samme resultater.
Det er helt op til os selv -
At lykkes og at få andre til at lykkes handler
om sammenhænge og træning.
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 70 -
Kære kloge hoveder på AKT4U.
En gang i mellem ved jeg ikke rigtigt hvad jeg
skal rette mig efter. Jeg ved godt hvad der
står i love og vejledningerne om specialunder-
visning hvorunder AKT jo hører. I skrev om
det i flere omgange sidste år. Jeg har læst
teksten og mener at have rimelig hold på den.
Så langt så godt. Det er specielt det med at
tage en elev ud fra en time. Jeg mener kort
sagt, at man ikke må tage en elev ud fra klas-
sen for at have en AKT samtale med ham/
hende. Hertil svarer min skoleleder, at det skal
jeg ikke rette mig efter. Desuden siger han til
mig, at jeg ikke skal bruge tid på elever fra 9.
klasse da de alligevel er på vej ud af skolen.
Det mener jeg også er en forkert holdning da
eleverne jo også har et liv efter 9. klasse.
Hvad skal jeg rette mig efter.
Hilsen
G. Skotte Madsen
Tak for mailen. Som udgangspunkt skal man
altid rette sig efter hvad skolelederen siger.
Når det er sagt kan vi også godt blive enige
om, at ikke alle skoleledere træffer kloge be-
slutninger. Ideen med ”loven” af dec. 2005 er
at ingen elev skal tages bort fra det sociale liv
i klassen for enten at modtage specialundervis-
ning eller AKT ”undervisning”. At man ikke skal
beskæftige sig med elever i 9. klasse fordi de
snart skal forlade folkeskolen finder jeg ab-
surt. Det må din skoleleder have fået galt i
halsen, det er jo ikke sådan at man skyder ele-
verne efter 9. klasse. Naturligvis har de også
behov for den bistand som AKT kan give dem.
Hilsen
Kai
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 8
 Bøger m.v.
NY BOG: Nervepirrende
pædagogik - En introduktion til pæ-
dagogisk neurovidenskab.
Redigeret af Theresa S. S. Schilhab og Bo
Steffensen
Hvordan kan viden om hjernens udvikling bru-
ges inden for pædagogik? Bliver vi for eksem-
pel klogere af at bevæge os? Dikterer vores
biologi perioder for bestemte typer indlæring,
fx af sprog? Og er det rigtigt, at der kan te-
stes for al den viden, som er vigtig at få lært i
folkeskolen? I ”Nervepirrende pædagogik” gi-
ver eksperter i videnskabsteori, hjerneforsk-
ning og sprogvidenskab deres bud. Samtidig
giver bogen en bred introduktion til det, man
kan kalde pædagogisk neurovidenskab, et nyt
felt, der tænker viden fra neurovidenskab
sammen med pædagogik. Forfatterne viser, at
natur har afgørende indflydelse på kultiverin-
gen af mennesket, men at der samtidig er og
ikke mindst bør være grænser for, hvad vi
tillægger vores biologi. Er den udbredte brug
af Howard Gardners multiple intelligenser i det
danske skolesystem fx at gå for vidt? At tæn-
ke neurovidenskab ind i en pædagogisk ramme
er et udfordrende og vanskeligt projekt, men
ikke desto mindre påkrævet, da det bidrager
med vigtige perspektiver på pædagogik og læ-
ring.
Titel: Nervepirrende pæda-
gogik
Udkommer: 31. januar 2007.
Pris: 299 Kr.
Antal sider: 264 sider
ISBN: 978-87-500-3873-3
Forlag: Psykologisk forlag
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 70 -
1
NY BOG: Negativ social
arv - om tidlig indsats over for risi-
kobørn og deres familier.
Af Halse, John Aasted .
I såvel den politiske som den fagligt pædago-
gisk-psykologiske debat har begrebet ”negativ
social arv” været centralt placeret i de sene-
ste år. Denne bog sætter fokus på, hvor om-
fattende den negative sociale arv egentlig er,
og ikke mindst hvad man kan gøre ved det. Bo-
gen har således to formål: At formidle den ak-
tuelle viden om negativ social arv og tidlig ind-
sats samt anvise veje, nye som velkendte, man
kan gå i det praktiske arbejde med risikobørn
og deres familier. Bogen falder i fire dele: ·
Forklaringer. Her defineres nogle grundlæg-
gende begreber og årsagerne til omsorgssvigt,
de tegn, børn viser, når de mistrives, fremhæ-
ves, og belastninger i børns hverdag afdækkes.
Praksis. Denne del behandler en række prak-
sisfelter i forhold til så-
vel børnene som foræl-
drene. Der anvises en
række veje, man kan gå
på den enkelte instituti-
on eller skole, og vigtig-
heden af tværfagligt
samarbejde fremhæves.
Baggrund. Her findes en
afklaring af nogle bag-
vedliggende teoretiske
forhold om især negativ
social arv, forebyggelse og rummelighed.
Debat. Der reflekteres over nogle centrale
debattemaer.
Bogen er præget af forfatterens egne erfa-
ringer og holdninger og faglige forundring over
den måde, hvorpå man til tider forholder sig til
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 9
 Bøger m.v. 2
risikogrupperne i vort samfund. På den ene side og indhold i skolen fremover. - Svein Kristian-
udtrykker man fra såvel politisk som fagligt sen, Psykologi.no
hold ønsket om at hjælpe og støtte på et så Denne bog handler om læring og betingelser
tidligt tidspunkt som muligt, mens man på den for læring. Bogen belyser læring fra forskelli-
anden side er tilbageholden med at realisere ge perspektiver og giver en indføring i de mest
et kompromisløst børnesyn på handleplanet. centrale teorier. Forfatterne diskuterer nyere
Bogen henvender sig til seminarielærere, lære- forskning og viser, hvilken betydning elevernes
re og andre fagpersoner, der arbejder med selvopfattelse har både for deres motivation
børn. Bogens form og synspunkter gør, at den og læring, for de valg, de gør, og for deres
også kan betragtes som en debatbog. psykiske og emotionelle reaktioner. Med det
John Aasted Halse, som tidligere har været udgangspunkt diskuteres centrale spørgsmål
formand for Foreningen Børns Vilkår og med- knyttet til læringmiljø, læringsstrategier og
lem af Børnerådet, har mange års erfaring som organisering af under-
praktiserende psykolog, pædagogisk konsulent visning. Forfatternes
og familierådgiver. Han er i dag medlem af be- intention er at give
styrelsen af Børns Voksenvenner og af Jule- indsigt i vigtige prin-
mærkekomiteen og er en hyppigt benyttet fo- cipper for tilrette-
redragsholder og aktiv samfundsdebattør. * lægning af læring,
fordi indsigt i princip-
Forfatter: John Aasted Halse per og psykologiske
Titel: Negativ social arv processer giver hand-
Pris: Kr 189 lefrihed i forhold til
Antal sider: 174 valg af virkemidler og
Udgivelses år: 2007 arbejdsformer. Gen-
ISBN: 87-624-0808-1 nem hele bogen har
Udgivet af: Kroghs Forlag Kroghs Forlag A/S de lagt stor vægt på
formidlingen af stoffet, som også belyses ved
hjælp af eksempler.
NY BOG: Skolens lærings- Einar M. Skaalvik er professor i pædagogisk
psykologi og forskningsmetode. Sidsel Skaalvik
miljø. Selvopfattelse, motivation og er professor i specialpædagogik. Begge ved
læringsstrategier Pedagogisk Institutt, Universitetet i Trond-
Af Einar M. Skaalvik og Sidsel Skaalvik heim.
Forfattere: Einar M. Skaalvik og Sidsel Skaal-
vik
Bogen bør blive obligatorisk læsning for alle Titel: Skolens læringsmiljø
undervisere i både grundskolen og gymnasiet. Pris: 349 Kr.
Den er ikke mindst vigtig for dig, der skal vej- Antal sider: 342
lede og lede dagens skole som skoleleder eller ISBN: 87-500-3902-4
som ansat i PPR. Bogen bør også interessere Udgivelsesår: 2007
politikere og andre, som skal bestemme retning Forlag: Akademisk forlag

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 70 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 10

 Kurser, konferencer og seminarer 1
INTERESSEGRUPPEMØDE:
AKT-interessegruppemøde
Dagens indhold
Arbejdsvilkår
På mødet er det tanken, at delta-
gerne skal diskutere og kortlægge
AKT-pædagoger og lærers ar-
bejdsvilkår. Eks. hvilke frustrati-
oner oplever vi i dagligdagen, og
hvad kunne vi ønske os i fremti-
den..? Måske får vi besøg af en
repræsentant fra DLF.
Startstedet
Skolen ved Vierdiget i Dragør vil
fortælle om et specialpædagogisk
indskolingsprojekt.
Trivsels-forældremøder
AKT-lærer Hanne Østergård Ber-
telsen vil fortælle om sine fore-
byggende trivselsforældremøder i
indskolingen på Tjørnegårdsskolen
i Roskilde.
Eventuelt
Næste mødedato onsdag den 18.
april.
Ønsker til dagsorden.
Tid og sted: Tirsdag den 6.feb. kl. 14-17
Kildegården, Helligkorsvej 5, 4000 Roskilde
Tilmelding til mødet den 6.feb.til mail: Le-
nekj@roskilde.dk
Glæder os til at se dig i Roskilde.
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 70 -
KONFERENCE: Tidens
teenager
Møder du nogle gange en teenager, du ikke
forstår? Unge i dag lever i en verden fuld af
muligheder. De fleste er stærke og har masser
af selvtillid, men mange unge kan ikke mestre
friheden. Derfor bliver fagprofessionelle en
særdeles vigtig voksenkontakt for de unge –
de bliver dem, der skal støtte, opdrage og
hjælpe på vej.
Konferencen giver dig den nyeste viden om
unges kultur, normer, psykiske og sociale ud-
vikling. Du får indblik i de unges egen oplevelse
af deres problemer og går hjem med konkrete
værktøjer til at styrke din kommunikation med
de unge. Du får bogen ”Tiden med en teen-
ager”, som styrker dig i at navigere i de unges
verden.
Deltag på to intensive dage fyldt med inspi-
ration bliv klædt på til at møde de unge, hvor
de er.
Portræt af den nye pionergeneration
De fleste unge bliver stærke af at vokse op i
en grænseløs verden med uanede muligheder,
hvor de voksne lader dem bestemme selv. Men
hver fjerde ung kan ikke mestre friheden og
risikerer at blive tabt på vejen. Niels Egelund
tegner et billede af de unge, du møder i din
hverdag.
- Hvem er de unge? Nye familiemønstre, kom-
munikationsformer og autoritetsforståelser
- Hør om de unges høje forventninger til sig
selv og livet
- Hvordan navigerer de unge i nutidens krav om
selv at skulle træffe mange valg?
- Få indsigt i de unges grænser og værdier –
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 11
 Kurser, konferencer og seminarer 2
lever de i normløshed?
Niels Egelund, professor
Danmarks Pædagogiske Universitet
Umodne og modne hjerner: Indsigt i hjer-
nens udvikling
Størrelsesmæssigt er hjernen færdigudviklet,
når vi er omkring 10 år. Men de forskellige re-
gioner af hjernen er først færdigudviklet, når
vi er omkring 25 år! Så mange af de reaktioner
og handlinger, som voksne ofte tillægger umo-
denhed, skyldes faktisk hjernes udvikling. Al-
bert Gjedde har i mange år forsket i hjerner
og deres udvikling.
- Hvordan udvikles hjernen? Udviklingsproces-
sen fra barn til voksen
- Hvor meget kan en teenagers hjerne rumme?
Teenageres forudsætninger for at forstå om-
verden og træffe beslutninger
- Kan en teenagers hjerne bygge bro mellem
følelser og fornuft?
- Få indsigt i, hvad hjernens udvikling betyder
for teenageres evne til at vurdere konsekven-
serne af deres handlinger
- Hør, hvordan hjernens udvikling påvirker
drenge og piger forskelligt
Albert Gjedde, professor og hjerneforsker
PET-centret Århus Universitet
En psykologisk profil af tidens teenager
- Fra barn til selvstændig voksen – den psyko-
logiske udviklingsproces hos en teenager
- Hvordan skaber nutidens unge deres identi-
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 70 -
tet? Fokus på selviscenesættelse
- Relationer til andre unge – fællesskabers
forstærkede betydning for udviklingen af
identitet
- Få indsigt i konsekvenserne, når unge ikke
magter deres liv – om identitet og selvværd
- Hør, hvordan unge håndterer deres følelser –
nye problemer og nye mestringsstrategier
Sven Mørch, lektor dr.phil.
Københavns Universitet
Kropsdyrkelse og seksualitet – konsekvenser
af tidens stærke fokus på kroppen
De unge vokser op i en verden, hvor der er
stort fokus på krop og seksualitet i det of-
fentlige rum. Mange voksne forarges og forun-
dres. Men hvad betyder det for de unges eget
forhold til deres krop? Betyder det ændrede
kropsfokus, at de unge har andre opfattelser
af kønnenes roller? Mange unge oplever det
som ”naturligt”, at man kan ændre på sin krop
gennem piercinger, plastikoperationer og lig-
nende. Når verden bliver for kompleks og
uoverskuelig, bruger mange unge kroppen til at
håndtere problemerne – kroppen bliver et fy-
sisk udtryk for de følelser, de ikke har kontrol
over, og i værste fald udvikler de selvskadende
adfærd. Bliv klogere på, hvad kroppen egentlig
betyder for nutidens unge og vær bedre ru-
stet til at støtte de unge i deres kropslige og
seksuelle udvikling.
Rikke Skovfoged, koordinator
Foreningen Sex og Samfund
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 12
 Kurser, konferencer og seminarer 3

Dag 2:

Den grænsesøgende teenager – hvornår bli-

WORKSHOP: Sådan skaber du en god kon-
ver det farligt?
takt med de unge og bliver en tydelig voksen
Marianne Lauritsen møder ofte unge både den
Mange fagprofessionelle er en særdeles vigtig
store gruppe af almindelige unge, unge med
voksenkontakt i de unges liv. De bliver de voks-
mere problematisk adfærd og de unge, der le-
ne, der skal opdrage, sætte grænser, lytte og
ver på kanten. Hun ser dem kaste sig ud i
hjælpe på vej. Men hvordan agerer man som
grænsesøgende eksperimenter og er med til at
voksen overfor unge, der kan og vil selv, og som
stoppe dem, før det går galt. Marianne Laurit-
stiller store krav men samtidig har brug for
sen giver dig indblik i en verden, du ikke møder
støtte og opbakning?
til daglig.
- Sparringpartner, rådgiver eller…? Bliv mere
- Hvor går grænsen for det normale, og hvor-
bevidst om din voksenrolle
når skal man bekymre sig? Om at eksperimen-
- Hvordan sætter man grænser for unge uden
tere med stoffer og bruge vold og trusler som
tiltro til autoriteter? Om nærvær og trovær-
sociale strategier
dighed
- Grib ind i tide – bliv inspireret af Marianne
- Hør, hvordan du bliver tydelig i kommunikati-
Lauritsens erfaringer med at spotte de unge
onen af dine værdier og holdninger
- Pigesværme og drengebander – om kønnenes
- Få idéer til, hvordan du styrker de unge til
forskellige adfærd og de rollemodeller de har
selv at tage ansvar og træffe valg
eller ikke har
- Motivator eller drømmeknuser? Få redskaber
- Hør, hvordan Marianne Lauritsen taler om
til den gode samtale og styrk de unges selv-
risiko med unge, der ikke selv synes, de opfø-
værd og identitet
rer sig risikabelt. Her fremmer overdrivelsen
- Sådan tager du hul på snakken om tabuer som
ikke forståelsen
sex, stoffer og anden risikoadfærd
Marianne Lauritsen, politiassistent
- Bliv inspireret til, hvordan du kommer bag
Den Kriminalpræventive Afdeling, Københavns
facaden og ser de unges sårbarheder og pro-
Politi
blemer
Anette Kofod Holmgren, psykolog og konsulent
Når livet er svært – hvad siger de unge
selv?
Lidt om worhskopunderviseren:
Mange unge har svært ved at tale med de
Annette Holmgren har mange års erfaring i
voksne om deres problemer og oplever, at de
arbejdet med kommunikation med unge fra sin
ikke bliver taget alvorligt. Samtidig bebrejder
terapeutiske praksis. Hun er en rutineret for-
de sig selv, når tilværelsen ikke vil lykkes for
midler, der i sin undervisning tager afsæt i
dem. 24-årige Nynne Pedersen Elholm er frivil-
narrative samtalemetoder. Hele formiddagen
lig projektleder på ”Ung På Line” og
er der lagt op til refleksion og diskussion sam-
”UngOnLine”, der årligt har 4500 samtaler på
tidig med, at du får konkrete værktøjer med
chat og telefon. Ud fra sine erfaringer giver
hjem.
hun dig indblik i de unges verden og deres pro-
Der er indlagt tid til en pause med kaffe, te og
blemer. Hun interviewes af Mette-Marie Da-
frugt
vidsen og fortæller om, de unges forhold til

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 70 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 13

 Kurser, konferencer og seminarer 4
sex, skilsmisser, kærester og voksne.
Nynne Pedersen Elhom, frivillig projektleder
Ungdommens Røde Kors, ”Ung på linie” og
”UngOnLine”
Konferencen henvender sig til: Lærere, pæ-
dagoger, vejledere, klubpædagoger, socialråd-
givere, ungekonsulenter og andre, der møder
teenagere i deres daglige arbejde.
Tid: Torsdag den 26. og fredag den 27. april
2007 i Taastrup.
Sted: Teknologisk Institut, Taastrup, Indgang
8, konferencesalen, Gregersensvej, 2630 Taa-
strup
Telefon: 72 20 20 00
Pris: for begge dage er kr. 4.990,- pr. delta-
ger (plus moms). Prisen inkluderer forplejning
og konferencemappe, samt bogen ”Tiden med
en teenager” af Mette-Marie Davidsen.
Hvordan tilmelder du dig lettest:
• Telefon 72 20 30 00
• Konferencer@teknologisk.dk
• Fax 72 20 29 99
SEMINAR OG WORK-
SHOP: Det socialt hæm-
mede barn
Hvordan hjælper vi barnet med sociale og
følelsesmæssige vanskeligheder?
Målgruppe: Fagpersoner, som arbejder med
børn i alderen 0-8 år
Nogle børn har det tydeligt svært med det
sociale aspekt af dagligdagen i institutionen.
De virker uinteresserede eller ude af stand til
at interagere med de andre børn, leger helst
for sig selv, mangler empatisk begavelse og er
måske forsinkede i deres sprogudvikling eller
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 70 -
præget af en følelsesmæssig skrøbelighed. De
professionelle omkring barnet begynder måske
at overveje, om barnet bør udredes for en di-
agnose indenfor det autistiske spektrum. Men
hvornår er der egentlig tale om et stille, indad-
vendt gemyt, og hvornår er der grund til be-
kymring? Hvordan 'ser' man bedst børn med
problemer med legeevne og empati, og hjælper
dem med at bruge deres stærke sider og vide-
reudvikle de mindre stærke? Hvilke støttemu-
ligheder kan man tilbyde barnet? Hvordan
styrker man, i samarbejde med forældrene, de
sociale kompetencer hos disse børn?
Seminaret vil sætte fokus på, hvordan vi bedst
inkluderer det udiagnosticerede barn med so-
ciale og følelsesmæssige problemer i den alme-
ne daginstitution og indskolingen. Vi får klar-
lagt, hvilke adfærdstyper, der kan siges at lig-
ge i grænselandet til det autistiske spektrum
og får praktiske bud på, hvordan man bedst
yder de børn støtte, som har brug for ekstra
hjælp til at klare det sociale, følelsesmæssige
og kommunikative i daginstitutionen.
Axel Lumholt, cand. psych., børnepsykolog,
psykoterapeut og supervisor
Hans Conradsen og Tina Slott, hhv. afdelings-
leder og SFO-leder ved A-afdelingen i Holbæk
Oplæg af:
Axel Lumholt, cand. psych., specialistgodkendt
børnepsykolog, psykoterapeut og supervisor v/
Psykologisk Klinik Sorø Aps. Efteruddannelse i
Familierådgivning og Familieterapi ved Kempler
Instituttet.
Barn med sociale og følelsesmæssige vanske-
ligheder: Hvordan identificerer vi det?
Hvordan får vi et mere specifikt og nuance-
ret billede af det? Hvordan kan vi hjælpe?
For at kunne hjælpe det konkrete barn på en
hensigtsmæssig måde, er det nødvendigt at
have en grundig, holistisk orienteret beskrivel-
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 14
 Kurser, konferencer og seminarer 5

se af barnet - dets styrkesider og svage sider. gangsvinkler og forudsætninger, som deltager-

En sådan beskrivelse kan bedst medvirke til en
omhyggelig vurdering af: Hvad er problemfel-
tet? Og hvilke ressourcer besidder barnet,
som vi kan bygge på i vores arbejde med bar-
net i dette problemfelt? Med henblik på at
kunne afgrænse nøjere fra ASD-området
(autisme, Aspergers syndrom) vil indlægshol-
deren bl.a. gennemgå de diagnostiske kriterier
for dette område.
Vi vil herefter få præsenteret et skema, der
er udarbejdet af Axel Lumholt og afprøvet i
såvel almindelige daginstitutioner som special-
institutioner. Skemaet anvendes til at udarbej-
de målrettede handleplaner for barnet og vil
blive gennemgået som et konkret værktøj, man
kan bruge i daginstitutionen, når erkendelsen
er: "Vi har et barn, der ikke trives". Indlægs-
holderen sætter desuden fokus på, hvordan vi
bedst rådgiver og samarbejder med forældre-
ne til barnet med sociale og følelsesmæssige
problemer og inddrager forældrene i barnets
handleplan. Sluttelig vi vil arbejde med en kon-
kret case.
Oplæggets forløb vil være:
• Identifikation af et barn med vanskelig-
heder, herunder afgrænsning fra en me-
re gennemgribende udviklingsforstyrrel-
se
• Indkredsning af barnets stærke og svage
sider
• Iværksættelse af handleplan
• Evaluering af handleplanen
ne har fra deres faglige praksis til bl.a. at be-
skæftige sig med:
• Hvordan kan man i institution eller skole
støtte det socialt og følelsesmæssigt
skrøbelige barn?
• Hvilke pædagogiske strategier kan være
hensigtsmæssige?
• Hvad kan vanskelighederne komme af?
• Hvordan kan man samarbejde med bar-
nets forældre?
Tid og sted: 26. marts 2007 på Scandic Byg-
holm Park, Horsens, eller 27. marts 2007 på
Scandic Hvidovre.
Pris: Pris pr. deltager er kr. 1.955,- der dæk-
ker kursusmateriale, morgenmad, frokost inkl.
én øl eller vand og kaffe/te samt andre for-
friskninger dagen igennem. Priserne er ekskl.
moms.
Tilmelding: www.seminarer.dk eller til Semina-
rer.dk, telefon 66 15 90 43.

Workshop ved:
Hans Conradsen og Tina Slott, hhv. afdelings-
leder og SFO-leder ved A-afdelingen i Hol-
bæk; et amtskommunalt tilbud for børn med en
diagnose indenfor det autistiske spektrum,
Tourette-syndrom samt ADHD.
Vi tager udgangspunkt i de personlige ind-

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 70 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 15

Middel mod mobning — Værdsættende samtaler
Af Berit Hertz, sundhedsplejerske og proceskonsulent
Den gængse måde er forholde sig til mob-
ning i skolen bygger på fejlfinding og sankti-
oner. I stedet bør man ifølge artiklens for-
fatter tage udgangspunkt i mulighederne bag
mobningen for derigennem at fremme trivs-
len.
Stine fra 6. klasse havde flyttet skole for
tredje gang, fordi hun blev mobbet. Nu syntes
hun, at problemerne startede forfra i den nye
klasse: Der var ikke nogen, der kunne lide hen-
de, hun blev holdt uden for de eksisterende
kliker, hun blev drillet af drengene osv. Hun
trak sig mere og mere ind i sig selv og følte sig
kejtet i sine forsøg på at nærme sig de andre.
Efterhånden mistede hun troen på, at det no-
gen sinde skulle blive anderledes for hende.
Hendes forældrene var vrede over
at der ikke blev gjort noget. Hen-
des lærer havde forsøgt at an-
gribe problemet fra forskellige
sider, prøvede ihærdigt at tale
om problemet og få de andre
elever til at tage sig mere af
hende, skrev syndernes navne
op på tavlen, når der var blevet
drillet osv. Men lige meget hjalp
det. Derfor var Stine utryg ved, hvad
der skulle ske, da hendes forældre kom hjem
fra forældreorienteringsmødet og fortalte
om, hvad hendes klasse nu skulle i gang med,
for at de kunne få det bedre med hinanden.
Hun var bange for at opleve endnu et nederlag.
Tænk positivt
Jeg indleder mødet med eleverne med at for-
tælle, at alle i dette land - og ikke kun deres
klasse - kunne have glæde af at tale sammen
på en anden måde. At vi er dygtige til at se og
tale om det negative, det, der ikke lykkes. At
vi skal øve os i det positive og lægge mærke til
og tale om, hvad der lykkes for os. Det kan vi
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 70 -
1
ved at trylle med ordene - altså bruge ord, der
berører os på en god måde. For at illustrere
dette beder jeg dem om at tænke på et tids-
punkt, hvor nogen har sagt noget til dem, som
de blev glade for.
Stine hørte en af pigerne fortælle, at hun var
blevet glad, da hun havde fået ros for den rol-
le, hun havde spillet i en skolekomedie, at det
var en rar fornemmelse, og at hun syntes, hun
spillede endnu bedre ved de følgende forestil-
linger. Så fortæller jeg, at det lige netop er
den følelse og oplevelse, vi vil have frem i dag.
For vi mennesker kan kun ændre og forbedre
os, hvis vi føler, at der er nogen, der holder af
os og anerkender det, vi gør. Og det kan vi
bedre opfatte, hvis vi vænner os til at sige det
til hinanden. Vi skal lære at se på muligheder
sammen frem for på problemer. Derfor
vil vi ikke bruge energi på gammelt
nag og tidligere problemer.
Jeg slutter af med at fortælle, at
de andre klasser, der har prøvet
at arbejde på denne måde, har
fået en helt ny historie om deres
klasse, for når alle – forældre,
elever og lærere - arbejder sammen
på én gang om den positive proces, er
der store muligheder for at
forandre til det bedre.
En sten i hånden
Derefter fortæller jeg, hvad vi skal sammen i
dag: Vi skal starte med interviewet, som ele-
verne har haft mulighed for at forberede sig
på hjemme sammen med deres forældre.
De skal interviewe hinanden i små grupper med
spørgsmål, der handler om positive oplevelser
med hinanden, fx: Hvad der er det sjoveste
ved at være i deres klasse. Episoder, hvor de
selv gjorde noget godt i klassen, og hvilken ef-
fekt det havde på andre. Hvad der er lykkedes
for dem, og hvad der går godt for dem i klas-
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 16
Middel mod mobning — Værdsættende samtaler
sen. Hvordan en klasse skal være, for at alle
har det godt. Hvad man tror ens klassekamme-
rater kunne ønske, man gjorde for at klassen
kunne få det bedre sammen, og hvad der ville
være de(t) første tegn på, at klassen var ved
at få det bedre.
Derefter følger en ”anerkendelsesrunde,” hvor
eleverne på skift siger nogle anerkendende
ting om, hvad de værdsætter hos hinanden, og
hvad de kunne ønske sig mere eller mindre af.
Når de skal sige, hvad de kunne ønske sig mere
eller mindre af, beder jeg dem betragte det
som en gave, de giver - en gave, som giver mod-
tageren mulighed for at kunne gøre noget end-
nu bedre.
Der bliver så en runde med en flot muligheds-
sten, som de efter tur skal holde, og imedens
give udtryk for, hvilke muligheder de
hver især har for at medvirke til,
at de kan få det bedre med hin-
anden.
Vi slutter af med en snak om,
hvordan det har været at tale
sammen på denne måde, og
hvordan de kan forberede sig
til næste gang, vi skal ses.
Alt det gode
Stine var nervøs for, om der overhovedet var
nogen, der kunne sige noget godt om hende, og
om hun turde sige noget om de andre. Da det
var hendes tur i ”anerkendelsesrunden,” klare-
de hun det flot og nød, at der var tid og ro til,
at hun kunne sige noget til alle. Hun blev meget
inspireret af, at de andre for en gang skyld
lyttede, og opdagede pludselig, at hun turde
sige noget af alt det, hun før hen plejede at
tænke uden at sætte ord på. Hun syntes, at
hun fik sagt nogle gode og meget forskellige
ting om, hvad hun var glad for hos hver enkelt,
og om, hvad hun ønskede mere eller mindre af
fra de andre.
Stor var hendes forbløffelse, da flere gav ud-
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 70 -
2
tryk for de mange små detaljer, som de holdt
af hos hende, og som hun ikke engang selv lag-
de mærke til: Hun var gavmild, hjælpsom, hav-
de et sødt smil, var dygtig til sport osv. Gaven
var, at hun skulle tro mere på sig selv, sige lidt
mere - ligesom hun allerede havde vist hun
kunne i dag, samt tage mere initiativ til at
blande sig med de andre.
Da eleverne skulle fortælle, hvad de hver især
kunne gøre fremover, virkede det pludselig en-
kelt og ligetil for Stine at fortælle, at hun
skulle fortsætte med det, hun allerede gjorde
godt og eventuelt gøre mere af det, frem for
som hidtil kun at tænke på, hvad hun ikke skul-
le gøre.
Hun undrede sig over, hvor dejligt det føltes
at sige noget positivt til kammeraterne, og nød
at fordybe sig i alt det gode frem for at
gå til bunds i problemerne, som hun
havde prøvet så
mange gange før.
Klassen forandret
Stine blev overrasket og glad, da
klassen og jeg seks uger senere
mødtes anden gang. Både under in-
terviewet og i
”anerkendelsesrunden”, hvor eleverne
denne gang skulle snakke om, hvad der var lyk-
kedes for dem siden sidst, var det skønt at få
tilbagemeldinger om, at de andre havde lagt
mærke til, at hun havde gjort sig umage på alle
de punkter, hun havde sat sig for at forbedre.
Hun fik megen ros fra de andre, der syntes,
det var sejt gjort af hende. Selv var hun over-
rasket over, at drengene var begyndt at tale
pænere til hinanden og til hende. Hvad var der
mon sket med dem? Hun havde også lagt mær-
ke til, hvad hun selv havde gjort sig umage
med: Hun turde række hånden mere op i timer-
ne og var begyndt at se nogen af klassekamme-
raterne efter skoletid. Hun følte, at hun blev
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 17
Middel mod mobning — Værdsættende samtaler
stærkere af det, og det gav hende lyst til at
gøre sig endnu mere umage. Gradvis gik det op
for hende at hun ligeså stille var begyndt at
føle sig godt tilpas i klassen.
Stine havde en rar fornemmelse, da det blev
hendes tur til at holde drømmestenen og sige,
hvad hun havde af drømme og ønsker for klas-
sen fremover, og hvilke muligheder hun selv
havde for at få dem til at gå i opfyldelse. Un-
der processnakken hørte hun sine kammerater
sige: ”Jeg blev helt varm om hjertet af at høre
om alt det gode.”
Man kunne sige noget her, som vi ikke plejer at
kunne sige til hinanden.” ”Kanongodt - dette vil
forandre meget for os.” ”Fedt at fortælle om,
hvad man vil fremover, til de andre.” ”Rart at
få nye ting at vide om mig selv, som jeg ikke
vidste.” ”Det kan være jeg skal se på
mine principper.” ”Jeg tænker me-
re på, hvad jeg gør over for an-
dre mennesker.”
Da det blev klasselærerens,
psykologens og sundhedsple-
jerskens tur til at give udtryk
for, hvordan de havde oplevet
at være med, var det, som om
det var en helt anden klasse, de
talte om, og Stine syntes, det var rart
at høre
dem tale pænt om klassen. De sagde bl.a.: ”I er
blevet mere tolerante over for hinanden. Klike-
dannelsen er næsten forsvundet. I har lært, at
der er andre måder at løse konflikter på end
kun det at skælde ud og isolere de besværlige
elever. I viser større medansvar for, at alle
har det rart i skolen.”
Efter alt dette tænkte Stine - for første
gang nogen sinde - at hun glædede sig til at
komme i skole igen efter sommerferien.
Værdsættelse
Hos ethvert menneske, i enhver skoleklasse
eller på enhver arbejdsplads, der oplever mob-
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 70 -
3
ning eller dårlig trivsel, er der en drøm om, at
noget var anderledes - som regel gående på, at
man kunne have det bedre med hinanden. Såle-
des også Stine, selv om hun næsten ikke kunne
formulere denne drøm, som syntes så umulig at
virkeliggøre.
At fokusere på drømmen bag problemet mob-
ning giver helt andre muligheder for at genere-
re energi, livskraft og gejst i modsætning til
den håbløshed, der ofte florerer, når man kun
taler om mobning som et problem.
Systemisk teori og Appreciative Inquiry -
værdsættende og anerkendende samtaler (AI)
- har inspireret mig til at eksperimentere med
nye måder at intervenere på, når nogle træn-
ger til at få det bedre indbyrdes. AI er oprin-
delig udviklet i USA med det formål at få
organisationer til at arbejde bedre sam-
men. Det har gjort indtryk på mig,
hvor enkelt og virksomt det er at
arbejde med disse tanker. Også
med børn.
Jeg blev yderligere inspireret til
at fortsætte dette arbejde under
et ophold på Kensington Consulta-
tion Center i England. Her erfarede
vi, hvordan brugen af værdsættende
samtaler har ført til vellykkede ændrin-
ger af omgangstonen i bl.a. berygtede engelske
fængsler, blandt stridende stammer i Afrika,
kriminelle unge i Chicago og på store arbejds-
pladser rundt om i verden.
Så virker det pludselig ret enkelt ”bare” at
skulle vende stemningen i en normal dansk
standardklasse eller på lærerværelset.
To holdninger
Denne måde at arbejde med mobning på står i
direkte kontrast til den holdning, man finder
hos den norske psykologiprofessor Dan Olweus,
der har forsket i mobning i ca. 30 år og be-
tragtes som en af pionererne på området. Hans
bog om ”Mobning i skolen” står på de fleste
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 18
Middel mod mobning — Værdsættende samtaler
danske lærerværelser, og det er en skam, for
hans hovedsynspunkt er at det drejer sig om
at finde fejl og placere skyld!
Jeg finder tankerne bag AI langt mere frugt-
bare og sunde end den traditionelle fejlfin-
dingsmodel, hvor man ud fra en lineær tanke-
gang opererer med en skyldig og en ikke skyl-
dig, konfronterer mobber og mobbeoffer, op-
stiller regler, kontrollerer og indfører sanktio-
ner - alt sammen naturligvis i den bedste me-
ning. Man koncentrerer sig her om at gøre min-
dre af det, som ikke virker.
Når man anvender AI, vender man fokus 180
grader ved at gøre mere af det, som virker.
Man ser på muligheder, hvad der lykkes, hvad
man har af drømme og visioner, frem for at se
på problemer. Først ved at vende tingene på
hovedet kan der begynde at ske tryl-
lerier.
Dan Olweus’ definition af mob-
ning lyder: ”En person bliver
mobbet eller chikaneret, når
han eller hun gentagne gange
bliver udsat for negative hand-
linger fra én eller flere andre
personer.” Den definition kan
jeg tilslutte mig.
Men i modsætning til Dan Olweus fin-
der jeg det helt afgørende at undgå at udpege
enkelte elever som et problem - hverken mob-
beren eller de mobbede. For hvem bryder sig
om at blive udnævnt til et problem? Og er det
overhovedet en god strategi, hvis man vil have
nogen til at flytte sig? Nej, ikke ifølge AI - og
systemisk - tankegang, som hævder at menne-
sker ikke kan ændre sig i et negativt defineret
felt.
Med andre ord må man tværtimod gøre sig de
største anstrengelser for at skabe rammer,
hvor børn føler sig positivt defineret, hvis der
skal ske positive ændringer. Selv den værste
rod i en klasse har brug for at der bliver lagt
mærke til den mindste lille anstrengelse for at
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 70 -
4
gøre noget bedre, frem for at han konstant
bliver fastlåst i rollen som ballademager.
Den norske professors holdninger til mobning
har dannet grundlag for det store spørgeske-
ma, som blev sendt ud til alle danske skoler i
efteråret 1999 samtidig med den såkaldte ”Mo
bbedreng.” Men hvad er det mon, man forstør-
rer op, når man beder eleverne svare på 39
spørgsmål, hvoraf de 37 spørger negativt ind
til problemet mobning?
Brug for AI
Nogen kunne måske finde på at spørge: Er AI
ikke noget naivt, positivt lal? Kan der ikke væ-
re klasser med så store mobningsproblemer at
man må ty til den gammeldags problemløsnings-
model med skyld, straf og repressalier?
Tja … Måske er det netop her, vi har aller-
mest brug for AI. Det er måske netop
i disse situationer, vi for alvor skal
fastho lde det synspunkt, at et-
hvert problem eller enhver fejl
kan ses som et udtryk for, at man
ønsker at noget skal være ander-
ledes. Naturligvis findes der børn,
som er så skadet i deres opvækst,
at de har behov for helt andre til-
tag. Men det er en problemstilling, som
falder uden for denne artikels rammer.
Hvis vores overordnede mål er at styrke bør-
nenes relationer, selvværd og ansvarsfølelse,
er det min påstand, at udfordringen fremover
bliver at udvikle mere konstruktive metoder til
at håndtere mobning og trivselsproblemer, end
dem, der bruges i dag. Metoder, der ikke hand-
ler om at finde skyld, men om at finde mulighe-
derne i vore ønsker til, hvordan vi omgås hinan-
den.
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 19

Kalenderen
25. januar 2007. Kursus. ”Pædagogen som budbringer”.
Aalborg. Omtalt i Ugebrev 66.
26. januar 2007. Seminar. ”Det smertefulde brud. Hvordan
støtter vi børn, når far og mor skal skilles?” Kolding. Om-
talt i Ugebrev 65.
29. januar 2007. Seminar. ”Ta’ pulsen på børnestress”. Hø-
je Tåstrup. Omtalt i Ugebrev 65.
29. januar 2007. Konference. ”De selvskadende unge”. Kø-
benhavn. Omtalt i Ugebrev 69.
30. januar 2007-1. februar 2007. Kursus. ”Eksplosive børn
og unge — Hvad gør man i familien? Middelfart. Omtalt i
Ugebrev 62.
30. januar 2007. Kursus. ”Pædagogen som budbringer”.
Høje Tåstrup. Omtalt i Ugebrev 66.
31. januar 2007. Seminar. ”Ta’ pulsen på børnestress”. Kol-
ding. Omtalt i Ugebrev 65.
5. februar 2007. Seminar. ”Opmærksomhed og Hukommel-
se”. Horsens. Omtalt i Ugebrev 66.
5. februar 2007. Seminar. ”Sårbar fra starten”. Roskilde.
Omtalt i Ugebrev 67.
6. februar 2007. Seminar. ”Sårbar fra starten”. Kolding.
Omtalt i Ugebrev 67.
6. februar 2007. Interessegruppemøde. ”AKT”. Roskilde.
Omtalt i Ugebrev 70.
21. februar 2007. Seminar. ”Opmærksomhed og Hukommel-
se”. Høje Tåstrup. Omtalt i Ugebrev 66.
26. februar 2007. På hjemvejen. ”Hjerne og læring
(Neuropædagogik)”. København. Omtalt i Ugebrev 54.
1. marts 2007. 29.3.07, 25.4.07, 21.5.07, 27.8.07. Kursus.
”Jeg kan — løsningsfokusseret arbejde med børn”. Vejle.
Omtalt i Ugebrev 63.
Forår 2007. Kursus. ”Social og psykiske vanskeligheder
(AKT)”. København. Omtalt i Ugebrev 67.
1. marts 2007. Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusseret ar-
bejde med børn”. Vejle. Omtalt i Ugebrev 64.
7. marts 2007. Seminar. ”En mandlig rollemodel? Hvad har
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 70 -
drenge i daginstitution brug for — og kan juniorpædago-
ger være en mulighed?” Århus. Omtalt i Ugebrev 68.
10 marts 2007. Konference. ”Det Lærende Barn”. Århus.
Omtalt i Ugebrev 69.
14. marts 2007. Seminar. ”En mandlig rollemodel? Hvad
har drenge i daginstitution brug for — og kan juniorpæ-
dagoger være en mulighed?” Glostrup. Omtalt i Ugebrev
68.
19.-20. marts 2007. Kursus. ”Kroppen i hjernen—barnets
forudsætninger for læring”. Roskilde. Omtalt i Ugebrev
69.
20. marts 2007. Seminar. ”Æreskonflikter—fysisk og
psykisk vold”. Lyngby. Omtalt i Ugebrev 69.
26. marts 2007. Seminar og workshop. ”Det socialt
hæmmede barn”. Horsens. Omtalt i Ugebrev 70.
27. marts 2007. Seminar og workshop. ”Det socialt
hæmmede barn”. Hvidovre. Omtalt i Ugebrev 70.
27. marts 2007. Seminar. ”Æreskonflikter—fysisk og
psykisk vold”. Horsens. Omtalt i Ugebrev 69.
20. april 2007. Seminar. ”AKT som en læringsstrategi?”
København. Omtalt i Ugebrev 40 og 54.
26.-27. april 2007. Konference. ”Tidens teenager”. Taa-
strup. Omtalt i Ugebrev 70.
30. april—1. maj 2007. Kursus. ”Kroppen i hjernen—
barnets forudsætninger for læring”. Horsens. Omtalt i
Ugebrev 69.
3. september 2007. 1.10.07, 1.11.07, 30.11.07, 4.2.08.
Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusseret arbejde med
børn”. København. Omtalt i Ugebrev 63.
3. september 2007. Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusse-
ret arbejde med børn”. København. Omtalt i Ugebrev 64.
4.-6. oktober 2007. Konference. ”Nordisk specialpædago-
gisk konference”. København. Omtalt i Ugebrev 62.
5. november 2007—9. november 2007. Kursus. ”De udfor-
drende elever”. København. Omtalt i Ugebrev 67.
27. november 2007. Seminar. ”Løsninger i klasseværel-
set—gør mere af det som virker!” Farum. Omtalt i Uge-
brev 63.
23. januar 2008. Fyraftensmøde. ”Konflikthånd-tering”.
København. Omtalt i Ugebrev 67
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 20