-UGEBREV

Nr. 76
Tirsdag d. 13.3. 2007
3. årgang

Et ugebrev om børns adfærd, kontakt og trivsel samt alt det løse.

Til inspiration, til ideeudveksling, til eftertænksomhed, til dig, til en dejlig kop kaffe.

Houston, we Have
Contact !!
 Redaktørens spalte Redaktionen:
Charlotte Andersen
og
Forleden var jeg ved at sortere nogle bøger.
Kai Pedersen (ansvh.)
Du kender det måske, det var bøger man hav-
de købt og så ikke fået læst. De lå der og Email: AKT4U@webbyen.dk
fyldte, nu skulle de give plads for nogle nye. Telefon: 20 40 80 57
Det er et svært arbejde. Man falder let i Website: www.AKT4U.webbyen.dk
staver, kan egentlig ikke lige huske hvorfor Postadresse: ”Frederikshøj”,
man nu anskaffede lige den bog. Som fx
Banevej 22, 4180 Sorø.
”Frugtbuskenes sygdomme”, det er år og dag
siden vi havde frugtbuske — nu er der plan-
tet et nødehegn hvor de stod. Og så var der
en bog på norsk, og endda en digtsamling. Kan
man i det hele taget sælge sådan noget i
dag? Som et sidste farvel lader man lige bla-
dene løbe gennem fingrene. Og så er det, at
man kommer til at læse. Det var Målfrid J
Frahm Jensen’s debut digtsamling ”spor i
menneskeland” . Pludselig kunne jeg huske
Kai Pedersen Charlotte Andersen
bogen, jeg havde læst den, men den havde
Stillinge skole Supportteam
gemt sig blandt de ulæste.
Slagelse Gladsaxe

Jeg fik ikke sorteret flere bøger denne dag.

”Frugtbuskenes sygdomme” blev også lagt
tilbage. Der er ikke mange der skriver digte
som Målfrie. Når man har læst lidt af hende
er man nødt til at gå en tur, så er der ligesom
ikke luft nok i stuen mere.
Du vil sikkert spørge om det nu har noget
med AKT at gøre. Svaret er: JA. Du kan selv
læse et digt af hende på side 15 i dette uge-
brev.
Mange hilsener
Kai
Så prøver vi igen noget nyt.
Se den lille film på hjemmesiden. Den varer
kun 14 min. Filmen er en samtale med psy-
koterapeut Birgitta Kimber. Hun siger bla.
at det vigtigste som børn kan lære i skolen
er at fungere sammen med andre.
Næste fredag prøver vi med en ny lille
film. Det bliver forskeren Marie Wrethan-
der der vil snakke om skolen som en social
arena. Filmene er fra STV1 og de taler na-
turligvis svensk.

Birgitta Kimber

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 76 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 2

Tak for brevet Kirsten

Kære Kai og Charlotte perle i mosters blå skål.

Nu er jeg altså nødt til at gribe til tasterne.
Jeg sidder her den ene gang efter den anden
og bare tager imod fra jer, nu må jeg give lidt
tilbage.
Først vil jeg gerne udtrykke min store beun-
dring for det kæmpe arbejde I gør, til stor
gavn og glæde for alle os "herude" I er om no-
gen ildsjæle. Tak fordi I gider, trods jeres
arbejdsbetingelser, som vi jo godt ved er me-
get langt fra at være optimale.
Jeg syntes det var så sødt og jeg har brugt
ideen på den måde, at jeg købte nogle små pap-
æsker i forskellige faconer og fik fat i en mas-
se forskellige perler. Hvert barn jeg har sam-
taler med, vælger en æske og dekorerer den.
Når vi så snakker sammen, taler vi jo om, hvad
der har været godt siden sidst, hvem har du
gjort glad, hvem har glædet dig, har du over-
vundet dig selv, husket hvordan du skulle tack-
le situationen ..osv...... Så bli’r der valgt en per-
le og lagt i æsken.

Jeg finder stor inspiration i bladet, og deler Det var bare det, jeg ville sige. Og glædeligt
gerne ud på lærerværelset dels af jeres guld- forår.
korn, dels af artikler. For nylig brugte jeg på
et klyngemøde, "De vigtigste pædagogiske Mange hilsner
fejl" som afsæt til en diskussion om, hvordan
vi møder børnene og hvordan vi snakker om Kirsten C.
dem på lærerværelset. Det var rigtigt godt.
Og så kommer der lige en artikel i det sidste
nye blad om Ressourceorienteret arbejde med
børn. Yes, det passer jo bare sammen. (og med
Charlottes ord: Et barn har svært ved at
ændre adfærd, hvis omgivelserne ikke
ændrer syn på det- det er blevet mit nye
mantra)

Jeg vil gerne fortælle om en

måde at synliggøre succeer på.
Jeg kender en rigtig skøn dame,
der hver aften snakkede med
sin gamle mor om hvordan dagen
var gået. De samlede på
"perler". For hver dejlig oplevel-
se - det kunne være et smil fra
et medmenneske, en dejlig udsigt, en
smuk solopgang, at man havde overvundet
en forhindring af en eller anden art, - hvad
som helst- for hver ting lagde de en imaginær

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 76 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 3

 Anerkendelses–skolen
Af proceskonsulenterne Berit Hertz og Frank Iversen.
Er glasset halvtomt - eller halvfuldt? Dette
meget enkle spørgsmål illustrerer to for-
skellige måder at tænke på. Det halvtomme
glas signalerer en mangel eller et problem.
Det halvfulde signalerer, at der er mulighe-
der til stede og noget at bygge videre på.
Samfundet i dag har lettere ved at anvende
det halvtomme glas’ synsvinkel, som indebæ-
rer, at vi kommer vi til at benytte os af et
"mangelsprog" i stedet for at bruge et ”mu-
lighedssprog”, der signalerer ressourcer og
fortæller om, hvad vi gerne vil. Og medierne
har en udtalt tendens til at fokusere på det
halvtomme glas – også når de beskriver skole-
området. På den måde kommer problemerne til
at fylde uforholdsmæssigt meget, og det på-
virker ofte lærernes selvopfattelse i negativ
retning.
I de senere år har vi afholdt adskillige work-
shops om værdsættende kommunikation
bl.a. med skolelærere, og det er vores erfa-
ring, at det er en revolutionerende erkendelse
for dem, når de opdager at 80-90 procent af
det, de laver i skolen, faktisk er godt. Dette
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 76 -
1
åbner op for en masse energi og lyst til at ud-
forske mulighederne for, at det kan blive
endnu bedre - og dermed er en positiv spiral
sat i gang.
Denne tænkemåde er inspireret af Appreciati-
ve Inquiry (AI), på dansk oversat til Værdsæt-
tende samtale eller værdsættende og aner-
kendende praksis, som oprindelig blev udviklet
i USA i 1980’erne med det formål at få organi-
sationer til at arbejde bedre sammen.
Kort fortalt er det en metode - eller en tæn-
kemåde - der benytter det positive som afsæt.
En teori der går ud på at gå på opdagelse i - og
udforske - de bedste oplevelser fra fortiden,
opstille visioner og ønsker for fremtiden, dele
visioner og drømme og skabe dem sammen.
Ordenes kraft
Følgende udsagn udtrykker nogle af de grund-
læggende tanker:
1. I ethvert samfund, enhver organisation
eller gruppe, er der noget, som virker.
Vi må gå på opdagelse i, hvad der virker
og giver organisationen liv, uanset hvor
ubetydeligt det kan forekomme ved før-
ste øjekast.
2. Det, vi fokuserer på, bliver vores vir-
kelighed. Ved at fokusere på problemer
skabes eksperter i problemer. Altså må vi
fokusere på det, vi ønsker kunne blive
vores virkelighed. Der vil altid være no-
get der er svært og som ikke virker. Men
hvorfor ikke tale om det, der virker og få
dét til at fylde rummet?
3. Virkeligheden skabes af mennesker og
der er flere virkeligheder til. Vi må
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 4
 Anerkendelses–skolen
Af proceskonsulenterne Berit Hertz og Frank Iversen.
udnytte, at der findes mange versioner
af den samme historie og at et problem
kan have mere end én løsning.
4. Det at stille spørgsmål i en organisati-
on eller gruppe får en indflydelse på
gruppen. Vi må være bevidste om at stil-
le fremadrettede spørgsmål, som igang-
sætter en dialog om det positive.
5. Folk er mere trygge og har det bedre
med at rejse ind i fremtiden (det
ukendte), når de medbringer dele af
fortiden (det kendte). Vi må fremhæve
og lede efter de bedste erfaringer og
højdepunkter i fortiden for at få den
bedste rejse ind i fremtiden.
6. Det er vigtigt at værdsætte forskelle
og undtagelser. Vi må hæfte os ved - og
forstørre - selv små undtagelser fra pro-
blemet og de omstændigheder, hvor pro-
blemet ikke manifesterer sig.
7. Det sprog vi bruger skaber vores vir-
kelighed. Som Grundtvig har sagt det:
Ordet skaber, hvad det benævner. Ved
f.eks. at tale om muligheder og kompe-
tence er vi med til at skabe det.
8. Bag ethvert problem er der en drøm
eller et ønske om, at noget var bedre.
Vi skal derfor benytte os af dette og få
talen ind på de drømme, ønsker og håb,
der ligger bag problemet.
Når man skal vænne sig til at bruge AI, kan
man starte i det små ved f.eks. efter et møde
at spørge: ”Hvad var det bedste ved dette mø-
de?” Eller at spørge til en kollegas skoletime:
”Hvad klarede du allerbedst i denne skole-
time?” At spørge til det bedste, og evt. også
hvad der kunne blive endnu bedre, har en me-
get anderledes effekt, end blot at spørge på
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 76 -
2
den mere neutrale facon: ”Nå - hvordan gik
det?”
Forestil dig endvidere, at du sidder i gruppe
med tre-fire kolleger, og at I på skift inter-
viewer hinanden med følgende spørgsmål:
”Hvad er den bedste hændelse, du har haft
som lærer? Hvornår følte du dig allermest le-
vende og begejstret? Hvad brænder du aller-
mest for? Hvordan kan du skabe flere gode
oplevelser på vores arbejdsplads?”
At dele disse historier giver dig pludselig et
helt nyt billede af dig selv og dine kolleger
– I føler en energi og begejstring og arbejds-
glæden bliver større end nogensinde. Du går
til dit øvrige arbejde med en stolthed og iver,
som smitter af på eleverne.
At tage nyt ind
Mange lærere har givet udtryk for, at de fin-
der ideerne bag AI inspirerende og direkte
brugbare i deres kommunikation både på hjem-
mefronten og i skolen, som følgende udsagn
viser: ”Efter AI workshoppen blev jeg op-
mærksom på at formulere mig i mere positive
vendinger til mine børn, det har gjort en stor
forskel og givet en hyggeligere stemning i fa-
milien.” Andre lærere har udtalt: ”Vi har af-
lært noget for at kunne tage nyt ind,” og: ”Det
er rart at lære om nye tanker, teknikker og
ideer, der hjælper os til at efterleve vores
intentioner om at trække på elevernes res-
sourcer.”
Denne indfaldsvinkel kan få en betydelig gavn-
lig effekt i klasser, hvor eleverne har det
svært med hinanden, måske i en sådan grad at
der ligefrem er mobningsproblemer. Hvis læ-
reren lader sine elever gennemføre interviews,
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 5
 Anerkendelses–skolen
Af proceskonsulenterne Berit Hertz og Frank Iversen.
som vedkommende selv har prøvet med sine
kolleger (som omtalt ovenfor) er det vores er-
faring, at eleverne ivrigt griber chancen for
at snakke om muligheder, og hvad der lykkes,
frem for - som de har prøvet så mange gange
før - at snakke om problemer.
Det er således et centralt element i håndterin-
gen af trivselsproblemer, at eleverne inter-
viewer hinanden med spørgsmål om, hvad der
er lykkedes for dem, og hvad de har af drøm-
me og ønsker for klassen fremover.
Kort fortalt går arbejdet med eleverne ud på
at de lærer:
• At se muligheder frem for problemer.
• At gå på opdagelse i egne og andres evner
og positive sider.
• At se når nogen gør sig umage.
• At blive eksperter i hvad der går godt.
• At formulere deres egne forslag til løs-
ning af trivselsproblemer.
• At anerkende og respektere hinandens
forskelligheder.
Målet er at hjælpe dem til at styrke deres re-
lationer, selvværd og ansvarsfølelse.
På en struktureret måde får de mulighed for
på skift at sige nogle anerkendende ting til
hinanden, og hvad de kunne ønske sig mere el-
ler mindre af. Der rundes af med, at eleverne
hver især udtrykker, hvad de har af mulighe-
der for, at de kan få det bedre sammen.
Disse runder styres terapeutisk ved bl.a. at
bruge meget positiv reformulering for at give
børnenes sprog en mere anerkendende og
værdsættende drejning. Vi dvæler ofte ved
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 76 -
3
spørgsmålet: Hvilken effekt ville det have
hvis..? Efter sådan en runde, hvor alle har hørt
fra alle, er det nemt at svare på spørgsmålet:
”Hvad tror du, dine klassekammerater kunne
ønske du gjorde, for at I kunne få det endnu
bedre med hinanden.?”
Undgå låste roller
Der lægges vægt på at undgå at udpege enkel-
te elever som et problem - hverken mobberne
eller de mobbede.
For hvem bryder sig om at blive udnævnt til et
problem? Og er det overhovedet en god stra-
tegi, hvis man vil have nogen til at flytte sig?
Nej, ikke ifølge AI - og systemisk tankegang,
som hævder at mennesker ikke kan ændre sig i
et negativt defineret felt. Med andre ord må
man tværtimod gøre sig de største anstrengel-
ser for at skabe rammer, hvor børn føler sig
positivt defineret, hvis der skal ske positive
ændringer.
Dette er særlig vigtigt i klasser, der længe
har haft en kultur, som gør, at det ikke har
været tilladt at sige noget positivt til hinan-
den.
Endvidere har selv den værste rod i en klasse
brug for, at der bliver lagt mærke til selv
den mindste lille anstrengelse for at gøre no-
get bedre, frem for at han konstant bliver
fastlåst i rollen som ballademager.
Af og til kan der naturligvis være situationer,
hvor man er nødt til at gå ned i "sumpen", men
det handler om ikke at blive hængende derne-
de.
Mange lærere prøver at finde ud af, hvem der
gjorde hvad og hvorfor, når eleverne har en
indbyrdes konflikt. De koncentrerer sig med
andre ord om det negative i fortiden.
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 6
 Anerkendelses–skolen
Af proceskonsulenterne Berit Hertz og Frank Iversen.
Ofte er det en fordel at flytte fokus til det
bedste i fortiden ved f.eks. at spørge elever-
ne: ”Hvad skal der til for, at I kan vende tilba-
ge til stemningen, som den var før konflik-
ten?”
Det er vigtigt at et par af klassens lærere og
skolens ledelse, samt evt. skolens sundheds-
plejerske eller psykolog følger forløbet, så de
har mulighed for at følge op på den proces,
der er sat i gang. Af samme grund er det hen-
sigtsmæssigt, at der er mulighed for at intro-
ducere den måde der arbejdes med børnene på
og tankerne bag AI for skolens lærere i work-
shopform.
Ovenstående er selvfølgelig kun en kort intro-
duktion til anvendelsen af AI i skoleverdenen.
(Der henvises i øvrigt til bogen ”Anerkendelse i
børnehøjde” som blev omtalt i AKT4U Ugebrev
14 med noteservice)red.
Vi håber at disse initiativer vil få den anerken-
dende indfaldsvinkel i arbejdet med børn
og unge til at folde sig ud og blomstre.
Fakta boks
• Der kan læses mere om konferencen på
Dansk Psykologisk Forlags hjemmeside
www.dpf.dk og Børnerådets hjemmeside
www.brd.dk
• ”Anerkendelse i børnehøjde”, redigeret
af Berit Hertz og Frank Iversen. Dansk
psykologisk Forlag, februar 2004.
Artikler om trivselsarbejdet med børn af Be-
rit Hertz:
• ”Middel mod mobning”, artikel i Psykolog
Nyt 7. februar 2002.
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 76 -
4
• ”Den smitsomme glæde”, kommentar Fol-
keskolen nr. 46 / 2001.
• ”Ikke et ord om mobning”, artikel i Syge-
plejersken nr. 16 /99.
Bøger om at arbejde med AI:
• ”Værdsat” – værdsættende samtale i
praksis. (Berit Hertz er forfatter til ka-
pitlet ”Trylleri med mobning”).
• ”Forvandling - værdsættende samtale i
teori og praksis. Red. Dalsgaard, Meisner
og Voetmann. Dansk Psykologisk Forlag.
2002
• "Slip anerkendelsen løs". Red. Mads Ole
Dall og Solveig Hansen. Forlaget Fryden-
lund.
• ”Offentlig ledelse i udvikling”. Red. Mads
Ole Dall og Annemette Digman. Forlaget
Børsen. (Frank Iversen er medforfatter
til de to sidste bøger.)
• "Appreciative Inquiry" af Carsten Horn-
strup og Jesper Loehr-Petersen. Jurist
og økonomforbundets forlag. Oktober
2001.
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 7
 Bøger m.v.
NY BOG: Bilbo – historien
om en nysgerrig lille hund
Af Sonja Bøjstrup Nielsen
Bilbo – historien om en nysgerrig lille hund er
en fortælling, som kan anvendes som udvik-
lingsfremmende motorisk og sproglig leg for
børn på 3-6 år i daginstitution eller i hjem. Den
kan anvendes som redskab til pædagoger til at
blive opmærksom på børns sansemotoriske ud-
vikling, og materialet kan danne henvisnings-
grundlag for en nærmere undersøgelse udført
af en ergo- eller fysioterapeut med speciale
inden for børn.
Bogen indledes med en grundig gennemgang af
arbejdet med fortællingen. Desuden redegø-
res der for, hvordan historien om Bilbo knyt-
ter an til temaerne i den pædagogiske lære-
plan. Derefter følger selve fortællingen om
gravhunden Bilbo. Den er opdelt i 7 afsnit med
7-8 øvelser i hver. Hver øvelse har en tegning
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 76 -
1
med et barn, der udfører øvelsen, således at
den voksne hurtigt vejledes i den ønskede be-
vægelse. Derudover er der illustrationer af
situationen i fortællingen. Da materialet kan
benyttes til observation af graden af sansemo-
torisk udvikling for det enkelte barn, er der
bagerst i bogen checklister for hvert fortæl-
leafsnit med korte anvisninger på udførelse og
bemærkning om, hvad der stimuleres.
Materialet er udarbejdet på grundlag af ergo-
terapeutisk viden og mange års erfaring med
vurdering, vejledning og behandling af børns
sansemotoriske udvikling.
I legen kan man stimulere og vurdere barnets
motorik, uden at det føler sig udstillet og ob-
serveret, men derimod oplever sig selv om en
individuel person, et socialt væsen, samtidig
med at det træner opmærksomhed og sprog.
Legen giver en dybere kontakt med barnet og
forståelse for dets behov, som kan bruges i
andre situationer.
Forfatteren Sonja Bøjstrup Nielsen, ergotera-
peut, har snart 30 års erfaring med arbejdet
med børn – såvel i offentligt som selvstændigt
privat regi.
Bogen er illustreret af Simon Bukhave.
Titel: Bilbo
Forfatter: Sonja Bøjstrup Nielsen
Pris: Kr 159
Antal sider: 64
Udgivelses år: 2007
ISBN: 87-624-0852-4
Udgivet af: Kroghs Forlag
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 8
 Bøger m.v. 2
Bogen suppleres af De generelle aftaler 2005,
NY BOG: Læreraftalerne som indeholder alle KTO-aftalerne, som gæl-
der for hele det kommunale område, herunder
2007 skoler og andre kommunale institutioner, fx
Af Allan Sørensen ferieaftalen, barselsaftalen, aftalen om seni-
orpolitik, funktionærloven, og love og regulati-
ver på tjenestemandsområdet.
Læreraftalerne 2007 bringer de reviderede Begge bøger er således et uundværligt værk-
overenskomster på lærerområdet. I forbindel- tøj for alle, der beskæftiger sig med løn- og
se med kommunalreformen inkluderer lærer- ansættelsesforhold i kommunerne, både på in-
overenskomsten nu også lærerne fra de tidli- stitutions-, skole- og forvaltningsplan, fx le-
gere amtsskoler og fra specialundervisningen delses- og tillidsrepræsentanter, ansatte i
for voksne. Denne gruppe er omfattet af en kommunernes løn- og personaleadministration
række særvilkår og overgangsordninger, som samt ansatte og valgte i lokale og centrale
dels er indskrevet i den reviderede overens- medlemsorganisationer.
komst, dels beskrevet i en række bilag til Bøgerne er redigeret og kommenteret af Allan
overenskomsten og arbejdstidsaftalerne. Sørensen, som er konsulent i fagligt kontor i
Overenskomsten og arbejdstidsaftalerne er Danmarks Lærerforening.
desuden blevet udvidet med bestemmelser for
nyansatte lærere m.fl. i de tidligere amtskom- Pris: 179,00
munale skoler. Antal sider: 170
Udgivelses år: 2007
Læreraftalerne 2007 indeholder foruden alt ISBN: 87-624-0059-7
ikke-revideret aftalestof Udgivet af: Kroghs Forlag
1. De ændrede bestemmelser:
- Den reviderede overenskomst for lærere
m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning
for voksne
- Nyt protokollat 5 til overenskomsten om
medarbejdere, der overgår til ansættelse i
kommunerne
- 2 protokollater til arbejdstidsaftalen for læ-
rere
- 1 protokollat til arbejdstidsaftalen for bør-
nehaveklasseledere
2. Aftaler, som de centrale parter har aftalt
siden udgivelsen af Læreraftalerne 2005:
- Gruppelivsaftalen
- Kombinationsaftalen
- Hovedaftalen mellem LC og KL

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 76 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 9

 Kurser, konferencer og seminarer 1
DIALOGSEMINAR: AKT
som læringsstrategi
Introduktion:
Seminaret sætter fokus på skolens strategier
i forhold til at koble den faglige og sociale læ-
ring. Seminaret vil fremlægge strategier for
hvordan skolen kan have en langt mere aktiv og
integrerende rolle i arbejdet med at fremme
elevernes læring og adfærd i undervisningsmil-
jøerne. Der foreligger evidensbaseret forsk-
ning over hvilke tiltag, der fremmer såvel ele-
vernes sociale som deres faglige læring. Skal
elever med adfærdsvanskeligheder fremover
integreres i højere grad, kræver det en effek-
tiv indsats fra hele skolens side.
Det handler om ”Whole School Approch”. Der
fremlægges forskningsbaseret viden om hvilke
tiltag, der har vist positiv effekt. Det drøftes:
Hvilke tiltag skal der arbejdes med på hen-
holdsvis det forebyggende, det foregribende
og det indgribende plan?
Hvilke tiltag er relevante i indskolingen, hvilke
på mellemtrinet, og hvilke på de ældste klasse-
trin?
Hvordan kan der tænkes i ”skolemiljøer, hvor
SFO og lokale fritidsklubber er inddraget?
Seminarets organisation
Dagen er varieret organiseret med vekslen
mellem input, dialog og oplæg til refleksion.
Selv frokosten er organiseret som en inputpe-
riode, hvor det er muligt at slentre rundt på
”markedspladsen”, hvor man kan få et indtryk
at forskellige metoder/ redskaber i AKT -
tilgangen.
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 76 -
Program:
1. oplæg
Forsker Mari-Anne Sørlie
1. del. Forskningsbaseret viden :
Systemisk tilgang til adfærdsvanskeligheder
2. del. Introduktion til tiltag, der viser ef-
fekt på adfærd og læring
Mari-Anne Sørlie
Forsker cand.psych. Mari-Anne Sørlie er en af
Norges fremmeste forskere på området Børn
med sociale og emotionelle vanskeligheder. Hun
har de seneste år været ansat på Centret for
atferdsforskning i Oslo, hvor hun har fulgt en
lærings- og adfærdsfremmende indsats som
hedder Pals.
Mari-Anne Sørlie er forfatter til mange bøger,
hvor hun fremlægger sin teoribaggrund og sine
undersøgelsesresultater. Bøgerne er samtidig
handlingsanvisende for praksis: Hvad giver go-
de resultater – og hvad viser ingen effekt. Se
f.eks. bøgerne:
Alvorlige atferdsproblemer og lovende til-
tak i skolen
Arnesen, A., Ogden, T. & Sørlie, M-A
(2006). Positiv atferd og støttende læ-
ringsmiljø i skolen. Oslo: Universitets-
forlaget. (Den kan evt. bestilles via
www.universitetsforlaget.no).
På seminaret vil hun fremlægge sine forsk-
ningsresultater og beskrive hvilke tiltag der
især synes at have effekt i relation til børn
med sociale og emotionelle vanskeligheder.
2. oplæg
Skolepsykolog Lotte Fensbo
Effektive metoder i AKT-arbejdet
Lotte Fensbo
Skolepsykolog Lotte Fensbo arbejder på Pæda-
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 10
 Kurser, konferencer og seminarer 2
gogisk psykologisk Rådgivning i Horsens. Hun
har gennem de seneste år udviklet og afprøvet
kognitivt teoribaserede værktøjer i folkesko-
len over for børn med sociale og/eller emotio-
nelle vanskeligheder, her især børn med autis-
me, adhd og tilsvarende.
På seminaret vil hun fremlægge de metoder og
værktøjer som har vist sig brugbare i en fol-
keskole.
3.oplæg
Projektleder Ole Hansen
Introduktion til LP-modellen
Ole Hansen
Ole Hansen har tidligere været leder af en
kommunal PPR, og har gennem alle årene været
stærkt optaget af inklusion. I de seneste år
har han været leder af Undervisningsministe-
riets KVIS-projekt.
På seminaret vil Ole Hansen orientere om LP-
modellen (læringsmiljø og pædagogisk analy-
se). LP er en pædagogisk model, som stiller
skarpt på omgivelserne og de faktorer, der
skaber gode læringsresultater og modvirker
urolig elevadfærd. Modellen er udviklet af
professor Thomas Nordahl, Høgskolen i Hed-
mark, Norge
Tid: 20. april 2007
Sted: København
Pris: kr. 1.200,-
Tilmelding: VfS, Titangade 11, 22 København N.
telefon 3886 8510
Arrangør: Videncenter for Specialpædagogik
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 76 -
TEMADAG: Den gode sam-
tale med børn i modvind
- en temadag om børn i vanskelige situatio-
ner.
Deltagere:
Temadagen henvender sig til tværfagligt per-
sonale med interesse i børn og kommunikation.
Om temadagen:
Formålet med dagen er at ruste deltagerne til
at støtte børn gennem gode samtaler, når
"familiebarometeret" står på stormvejr, f.eks.
ved sorg, krise, skilsmisse. Temadagen vil byde
på oplæg, videoklip, brug af fortællinger, mu-
sik og samtale.
Underviser:
Anni Schwartz Hansen, socialrådgiver, familie-
terapeut fra Kempler Instituttet, voksenun-
derviser og Marte Meo terapeut.
Anni Schwartz Hansen arbejder som familiete-
rapeut i Kerteminde Kommune.
Program:
Oplæg
• Om at fortælle livshistorie, når livet går i
stykker
• Udviklingsstøttende samtaleprincipper
Oplæg og samtaleøvelser
• Hvordan kan man støtte børn, der oplever
dødsfald?
• Hvordan kan man støtte børn, der oplever
forældres skilsmisse?
Hjælperens ABC - en samtalevejledning
• Når barnet ikke vil snakke om det skete
Brug af billeder og fortællinger
"Farvel og goddag"-temaet
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 11
 Kurser, konferencer og seminarer 3

• Om at give en svær meddelelse, f.eks. ved den i egen praksis.

selvmord
• "Svære samtaler" bliver til gode samtaler
Afrunding og evaluering
Tid: Onsdag den 06.06.2007 kl. 09.00 - 15.00
Sted: Odense Kommunes Uddannelsescenter,
Schacksgade 39, 5000 Odense C
Pris: Prisen er 1.500 kr., der dækker undervis-
ning, forplejning og materialer.
Underviser: Anni Schwartz Hansen, socialråd-
giver, familieterapeut fra Kempler Instituttet,
voksenunderviser og Marte Meo terapeut.
Anni Schwartz Hansen arbejder som familiete-
rapeut i Kerteminde Kommune.
Tid: Tirsdag den 10.04.2007 kl. 09.00 - 15.00
Tirsdag den 24.04.2007 kl. 09.00 - 15.00
Tirsdag den 08.05.2007 kl. 09.00 - 15.00
Tirsdag den 22.05.2007 kl. 09.00 - 15.00

Tilmelding: COK - Fyn Schacksgade 39 5000 Sted: Odense Kommunes Uddannelsescenter,

Odense C T: 6551 1261 F: 6591 0757 Schacksgade 39, 5000 Odense C
fyn@cok.dk
Pris: Prisen er 4.500 kr., der dækker under-
visning, forplejning og materialer.
KURSUS: Børn og et posi-
tivt samspil ved brugen af Tilmelding: COK - Fyn Schacksgade 39 5000
Odense C T: 6551 1261 F: 6591 0757
Marte Meo metoden fyn@cok.dk
- fyldestgørende introduktion til Marte
Meo metoden.

Deltagere: Pædagoger og dagplejepædagoger

inden for såvel dag- som døgninstitutioner.

Om kurset: Kurset afvikles over fire tirsdage

med to ugers interval imellem undervisningsda-
gene. Der vil være mulighed for i mindre grup-
per at arbejde med fordybelse i metodens de-
taljer.
Undervisningen vil være centreret om en fyl-
destgørende introduktion til Marte Meo meto-
den og brugen af denne i praksis. Der arbejdes
med at kunne analysere konkrete situationer,
hvor underviseren løbende giver vejledning ud
fra filmede hverdagssituationer. Formålet er,
at deltagerne efterfølgende kan bruge meto-

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 76 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 12

 Udviklingsplan for AKT-arbejdet 2006-2010
Bispebjerg Skole
1

Status: gælder AKT-elever, så de kan få et så positivt

På Bispebjerg skole er vi to AKT-lærere, hvor
den ene vil blive uddannet til vejleder over de
næste to år. Herefter vil skolens AKT-område
få tilført ressourcer til vejledning, observati-
on og supervision af lærerne Den anden lærer
har det lille AKT-kursus.
livsmønster og skoleforløb, så tidligt som mu-
ligt.
Det er vigtigt, at den enkelte lærer får vej-
ledning I selv at arbejde med AKT-eleverne i
klassen.

På vores har vi mange elever som bliver sendt
ud af undervisningen pga. dårlig opførsel, vi
oplever stille børn - som ikke trives, elever
som har stort fravær, elever med manglende
opbakning fra hjemmet og ældre elever som er
splittet mellem to kulturer. AKT-lærerne kan
ikke alene løse alle disse problemer.
Da ressourcerne er få, er det vigtigt at vores
virke på sigt begrænses til en form for konsu-
lentbistand for lærerne på skolen, som har
AKT-elever i klasserne.
Det er vigtigt, at den anden lærer på sigt også
får efteruddannelse indenfor AKT-området.
Tiltag:
- samarbejde med skolepsykologen, Social For-
valtning og andre instanser
- videndeling med kollegaer
- observation i klasserne
- supervision/vejledning
- tidlig indsats (indskolingen)
- Statistik over elever, som bliver sendt ud af
undervisningen.

Mål: Tegn:
Målet for AKT-arbejdet på vores skole er, at - at den enkelte lærer og/eller team efter vej-
vi i gennem de næste 4 år begynder arbejde: ledning fra AKT-lærerne, oplever at eleven/
Forebyggende: f.eks med trivslen i skolen - ik- klassen trives bedre.
ke mindst i indsko- - at der er færre
lingen, elever, som bliver
Foregribende: sendt ud af un-
f.eks. vejledning og dervisningen pga.
supervision af kol- dårlig/
legaer, observati- forstyrrende op-
on, samtaler med førsel
elever/klasser. - at eleverne bli-
Indgribende: f.eks. ver bedre til kon-
specialundervisning flikthåndtering
el. konfliktløsning - at elever med
et negativt sko-
Vi synes, det er leforløb kommer
vigtigt med en tid- i et positivt for-
lig indsats, når det løb, hvor der og-

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 76 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 13

 Udviklingsplan for AKT-arbejdet 2006-2010
Bispebjerg Skole
2

så ses faglig fremgang. lærerteams begynder at bruge os til observa-

Evaluering:
Gennem arbejdet med de årlige handleplaner/
delmål, vil vi kunne evaluere AKT-arbejdet
igennem de næste fire år.
AKT-arbejdet kan i visse tilfælde tage mange
år, man kan ikke altid se resultatet med det
samme.
Hvis vi skal kunne føre vores plan ud i livet, er
det nødvendigt at vi på sigt får tilført flere
ressourcer til AKT-arbejdet.
Citat fra Hæftet :”Kvalitetsløft til folkeskolen
2006”- AKT-vejleder på skolen:
” AKT- arbejdets karakter gør, at det er hen-
sigtsmæssigt at mindst to lærere deles om
AKT-opgaverne. Samtidig er det væsentligt, at
den enkelte AKT-lærer har tilstrækkeligt
mange timer til, at opgaverne kan løses fagligt
forsvarligt.”
tion i klasserne.
- at få lærerne til at holde statistik med hvor
mange elever, der bliver sendt ud af undervis-
ningen. Afkrydsningsliste på lærerværelset.
( Vi skal bruge denne statistik som led i udvik-
lingsplanen)
- Vi arbejder videre med de elever, som allere-
de er i gang med et forløb.
Vores ressourcer til at nå ovenstående er 2
lektioner om ugen. Udover det har vi fået en
akkord til møder.
Det er vigtig, vi til næste skoleår får lagt en
pædagogisk eftermiddag i årsplanen, hvor vi
kan lave et oplæg til lærerne (videndeling jf.
udviklingsplan 2006-2010).
Udarbejdet af Ra og mr d. 13. September 2006

Handleplan for 2006-2007:

Målet med arbej-
det i dette skole-
år:
- Vi vil begynde at
udarbejde en sta-
tistik for, hvor
mange henvendel-
ser vi får ang. ele-
ver og eller klas-
ser.
- At lærerne be-
gynder at bruge
AKT – indstillings-
skemaet
- At de enkelte

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 76 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 14

 spor i menneskeland
Målfrid J Frahm
spurgte nogen nogensinde hendes børn
om hvordan det var - at leve med en depressiv mor Jensen er født d.
som måtte lukke verden ude og ingen kunne nå ind 19. maj 1963 i Aal-
borg, Danmark, men
spurgte nogen nogensinde hendes børn hun er opvokset på
om hvordan de havde det - når de sad alene i køkkenet
hørte hende kaste maden op - de lige havde spist Sandnes i Rogaland,
i et fælles måltid med levende lys på bordet Norge. Her er hun
uddannet til hjem-
spurgte nogen nogensinde hendes børn mehjælper.
hvordan de havde det når hun ikke orkede
Målfrid siger:
når hun måtte sove - når tårer, skænderier og skrigen
var lydene som hørtes i hjemmet ”At skrive er mitt
kunstneriske ut-
spurgte nogen nogensinde hendes børn trykk. Med papir,
hvordan de havde det - da de så hendes selvpåførte penn og pc lar jeg
brændemærker og ar efter knive og varme op ad
mine inntrykk komme til uttrykk. Gjennom
armene
tekstene i lyrikksamlingene mine tar jeg deg
ingen spurgte - moderens skam, skyld og afmagt med inn i tema fra et liv i motgang og medgang.
voksede proportionelt - med at ingen så hendes børn Det sies at tekstene er gjenkjennelige, ekte
og livsnære.
jeg er børnenes mor

-Målfrid J Frahm Jensen, fra "spor i menneskeland”, Jeg håper at diktene vil møte deg ut i fra ditt
Commentum Forlag ståsted, og at de vil gi deg ord til både glede,
(forkortet og oversat til dansk) ettertanke og refleksjon.”

Digtsamlingen ”Spor i menneskeland” er

Målfrid J. Frahm Jensen og John Sirevåg
fællesværk. To mennesker med hvert sit
kunstneriske udtryk har sammen lavet en
kombination af tekst og fotografi. Bogen
udkom i 2001.

Til efteråret udsender Målfrid sin 3. digt-

samling: ”Gjennom Ord”. Om den siger hun
selv: ”I boken gir jeg fra meg selv og mine mel-
lommenneskelige relasjoner i forhold til kjær-
lighet, glede, frykt, lengsel, sorg, ømhet, over-
grep, nærver til naturen, åndelig søken, livet
og døden, undring og eksistensielle spørsmål.
Diktene mine viser noe av spennvidden i men-
neskelivet.”
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 76 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 15
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 76 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 15

Kalenderen
19.-20. marts 2007. Kursus. ”Kroppen i hjernen—barnets
forudsætninger for læring”. Roskilde. Omtalt i Ugebrev
69.
20. marts 2007. Seminar. ”Æreskonflikter—fysisk og psy-
kisk vold”. Lyngby. Omtalt i Ugebrev 69.
23. marts 2007. Temadag. ”Tourette syndrom”. Glostrup.
Omtalt i Ugebrev 74.
26. marts 2007. Seminar og workshop. ”Det socialt hæm-
mede barn”. Horsens. Omtalt i Ugebrev 70.
26.-27. marts 2007. Konference. ”Rusmiddelbruk og AD/
HD”. Oslo, Norge. Omtalt i Ugebrev 74.
27. marts 2007. Fyraftensmøde. ”Læring, dannelse og kom-
petenceudvikling”. Hellerup. Omtalt i Ugebrev 73.
27. marts 2007. Seminar og workshop. ”Det socialt hæm-
mede barn”. Hvidovre. Omtalt i Ugebrev 70.
27. marts 2007. Seminar. ”Æreskonflikter—fysisk og psy-
kisk vold”. Horsens. Omtalt i Ugebrev 69.
10. april 2007 (24.4.07, 8.5.07, 22.5.07) Kursus. Odense.
Omtalt i Ugebrev 76.
12.-13. april 2007. Seminar. ”AKT 2007”. Glostrup. Omtalt i
Ugebrev 72.
17. april 2007. Seminar. ”Weekendforbruger eller stofmis-
bruger?” Silkeborg. Omtalt i Ugebrev 73.
20. april 2007. Dialogseminar. ”AKT som læringsstrategi”
København. Omtalt i Ugebrev 76.
24. april 2007. Seminar. ”Weekendforbruger eller stofmis-
bruger?” Glostrup. Omtalt i Ugebrev 73.
26.-27. april 2007. Konference. ”Tidens teenager”. Taa-
strup. Omtalt i Ugebrev 70.
26.-27. april 2007. Seminar. ”AKT 2007”. Horsens. Omtalt
i Ugebrev 72.
30. april—1. maj 2007. Kursus. ”Kroppen i hjernen—barnets
forudsætninger for læring”. Horsens. Omtalt i Ugebrev 69.
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 76 -
8. maj 2007. Debatdag. ”Kroppen — hvem bestemmer?”
København. Omtalt i Ugebrev 75
24. maj 2007. Seminar. ”Hjernemodning”. Roskilde. Om-
talt i Ugebrev 71.
30. maj 2007. Seminar. ”Hjernemodning”. Århus. Omtalt i
Ugebrev 71.
6. juni 2007. Temadag. Den gode samtale med børn i
modvind”. Odense. Omtalt i Ugebrev 76.
3. september 2007. 1.10.07, 1.11.07, 30.11.07, 4.2.08.
Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusseret arbejde med
børn”. København. Omtalt i Ugebrev 63.
3. september 2007. Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusse-
ret arbejde med børn”. København. Omtalt i Ugebrev 64.
4. september 2007—4. december 2007. 13 tirsdage. Kur-
sus ”AKT-området. En grunduddannelse”. København. Om-
talt i Ugebrev 71.
4.-6. oktober 2007. Konference. ”Nordisk specialpædago-
gisk konference”. København. Omtalt i Ugebrev 62.
5. november 2007—9. november 2007. Kursus. ”De udfor-
drende elever”. København. Omtalt i Ugebrev 67.
27. november 2007. Seminar. ”Løsninger i klasseværel-
set—gør mere af det som virker!” Farum. Omtalt i Uge-
brev 63.
23. januar 2008. Fyraftensmøde. ”Konflikthånd-tering”.
København. Omtalt i Ugebrev 67
Forår 2008. Kursus. ”Det professionelle samarbejde.”
København. Omtalt i Ugebrev 68.
Forår 2008. Kursus. ”Børn, unge og familier med særlige
behov”. København. Omtalt i Ugebrev 67.
Vær med til at gøre kalenderen endnu bed-
re. Informer os om kurser, konferencer og
seminarer i din del af landet. Vær med til
at informere de andre AKT-lærere. Send
redaktionen et par linjer eller et link.
Skriv til:
akt4u@stofanet.dk
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 16