-UGEBREV

Nr. 77
Tirsdag d. 20.3. 2007
3. årgang

Et ugebrev om børns adfærd, kontakt og trivsel samt alt det løse.

Til inspiration, til ideeudveksling, til eftertænksomhed, til dig, til en dejlig kop kaffe.

Når det hele kan være lige meget…

 Redaktørens spalte Redaktionen:
Charlotte Andersen
og
Dette nummer af AKT4U ugebrevet er det
Kai Pedersen (ansvh.)
sidste du modtager inden påske. Redaktionen
trænger til ferie. Det gør du vel også? Nyd Email: AKT4U@webbyen.dk
solen, sneen, blæsten, regnen ja nyd det hele. Telefon: 20 40 80 57
Du har alligevel ingen indflydelse på vejret. Website: www.AKT4U.webbyen.dk
Vi kommer tilbage når vi har gættet rigtig Postadresse: ”Frederikshøj”,
mange gækkebreve og spist mange, mange
Banevej 22, 4180 Sorø.
påskeæg. På hjemmesiden under
”Indholdsfortegnelse til alle Ugebrevene”
kan du se de planlagte datoer for Ugebreve-
ne indtil sommerferien.
Mit navn det står med prikker, pas på det
ikke stikker!

... Kai Pedersen

Stillinge skole
Slagelse
Charlotte Andersen
Supportteam
Gladsaxe

Tigerdyrskompetencen
I børnebogsklassikeren "Peter Plys og hans venner” skriver A.A. Milne (2002) "Tigerdyr bliver al-
drig ved med at være bedrøvede", forklarede Ninka Ninus. "Det kommer de over med en forbav-
sende hurtighed”. Tigerdyrskompetencen er faktisk uvurderlig og fortæller om evnen til at pen-
dulere mellem de forskellige følelsesudtryk uden at blive væltet omkuld. Samtidig formår tiger-
dyret at tage et hop op på sit "medfødte lykkeniveau", måske fordi tigerdyret er blevet mødt med
glæde og anerkendelse. Det er ikke sikkert, at det har stået klart for Seligman, men i al sin en-
kelthed kan man sige, at hans arbejde dokumenterer tigerdyrskompetencens fortræffelighed.

Set i dette perspektiv er tigerdyrskompetencen livsforlængende og bidrager til en forhøjet livs-

kvalitet. Det gør den, fordi glade børn - børn, som bliver mødt med anerkendelse og glæde - får
nogle færdigheder, som gør dem mere modstandsdygtige overfor psykiske sygdomme og livets ud-
fordringer. For at give barnet mulighed for at udvikle tigerdyrs-kompetence, må vi skabe facilite-
rende betingelser, så børnene udvikler/træner den følelsesmæssige palet. Dette betyder da også,
at den professionelle omsorgsgiver må være opmærksom på sit eget følelsesmæssige bidrag til
samspillet. Dette involverer evnen til både empati og sensitivering gennem et anerkendende sam-
spil med barnet.

(Fra bogen ”Glædens pædagogik” af Anne Linder og Stina Breinhild Mortensen. Gyldendals forlag)

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 77 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 2

Fra Nørrevangsskolen, Randers
 Lottes notater fra en af de sidste dage inden sommerferien.
De sidste krampetrækninger
Så er det i dag den sidste anstrengelse skal
gøres i forsøget på at danne unge mennesker
og lære dem noget. Jeg har ikke lagt skjult på,
at jeg har været på mentalsommerferie i hele
denne uge - og jeg regner ikke med at afbryde
den ferie i længere tid ad gangen.
Men det er torsdag. Godt nok kan jeg sidde i
nattøjet og drikke kaffe og ryge smøger læn-
ge, fordi jeg skal møde
sent. Men det er en ringe
trøst. For det er torsdag.
Den sidste torsdag i dette
skoleår, og gudskelov for
det.
Torsdag er min “ondt i ma-
ven dag”. Hver eneste tors-
dag i dette skoleår har jeg
haft ondt i maven. En ma-
vepine, der fortager sig
klokken 14.25, når 6.klasse
får fri fra musik. Meget
kan man sige om de børn,
men behagelige at have
med at gøre, det er de ik-
ke. Godt nok har jeg fået
en anden klasse i det sidste
halvår, og dem her er da
også betydeligt rarere at have med at gøre
end den klasse, jeg boksede med i det første
halvår. Men de er stadig nogle hoveder, og jeg
befinder mig i totalt alarmberedskab og iført
mit mentale combatsuit indtil de har pakket
deres tasker og er gået hjem.
Og det er det værste ved at være lærer. De
klasser/børn, der er uudholdelige, og som til-
syneladende kun er i skole for at drive lærerne
til vanvid ved konstant at provokere og vade til
grænsen af normal menneskelig adfærd.
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 77 -
1
Det er noget pudsigt noget. Jeg kan selv huske
fra dengang jeg gik i FS, at der var nogle børn
og klasser, som fik et overordentligt dårligt ry
- de var nogle møgklasser med nogle møgunger,
som ingen gad at have. Jeg gik selv i en af slag-
sen (men da far jo var vicer på en anden skole,
så var jeg ikke en af dem, der rokkede meget
med ørerne… du godeste; det turde jeg slet
ikke). Og tro mig; der var ikke nogen kollektiv
skam forbundet med at ha-
ve det rygte. Vi var nær-
mest lidt småstolte over, at
vi fik et par lærere til at
skride fra undervisningen
(den ene med tårer i øjne-
ne), og at vi havde adskillige
klassekonferencer med vo-
res klasselærer om vores
opførsel (hvordan han rent
faktisk holdt os ud, er mig
en gåde den dag i dag). I
dag skammer jeg mig over
den opførsel, vi lagde for
dagen. Ikke så meget fordi
jeg var en af dem, der lave-
de en masse ballade - for
det turde jeg jo ikke. Men
fordi det tavse flertal i
klassen (som jeg afgjort
tilhørte) overhovedet ikke gjorde noget for at
stoppe de uudholdelige elementer, der foruden
at være dumme også var forstyrrende. Så me-
get hungrede man jo heller ikke efter at få
bank efter skoletid. Så de voldelige og dumme
elementer fik lov til at køre løbet i den klasse.
Det har ikke ændret sig med årene. Jeg kan se
det tydeligt i de 6. klasser, jeg har haft i år til
musik. Her er det også jungleloven, der her-
sker. De dumme og voldelige elever er dem, der
lynhurtigt bliver toneangivende. For hvis de
øvrige elever ikke makker ret og lader sig ty-
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 4
 Lottes notater fra en af de sidste dage inden sommerferien.
De sidste krampetrækninger
2
rannisere til tavshed eller medløberi, så får de
et lag tæsk, eller kan forvente en overordent-
lig træls skolegang med mobning og forfølgel-
se. Og det foregår naturligvis i al stilhed, så
der ikke rigtig kan stilles en masse op. I den
ene 6. klasse blev det endda sådan, at resten
tillagde sig en ligeså dårlig adfærd for at væ-
re “in”. Den unormale, uacceptable adfærd blev
normalen for dem.
“Hvorfor stiller man så ikke
noget op”, kunne man så
spørge sig selv. Jeg har
spurgt mig om det samme
adskillige gange. Der blev
da lavet klassearbejde i
begge klasser. Et hold
“eksperter” fra PPR kom
anstigende og lavede noget
klassearbejde klasserne,
men ærligt talt havde det
begrænset effekt. Det
ramte primært i de gruppe-
ringer i klassen, som egent-
lig ikke havde det store
behov for det, fordi de vid-
ste, hvordan de skulle op-
føre sig. Men de virkeligt
tunge elever havde det ikke
nogen effekt på. De blev ved (og bliver for den
sags skyld) med at være dumme og uudholdeli-
ge. Og når de er gået ud af skolen og har væ-
ret så heldige at få et eller andet arbejde
(eller kontanthjælp), så kan de sidde til deres
25 års jubilæum og småfnise over, hvor umuli-
ge de var i FS. Jeg ved, at de åndede af dem
slet ikke har evner eller empati nok til at se,
hvordan de ikke blot ødelagde dagen for dem
selv og deres kammerater, men også for en
bunke lærer, der var for professionelle og
medmenneskelige til een gang for alle at høvle
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 77 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK
dem verbalt igennem, så de gik grædende hjem
og hoppede i den nærmeste voldgrav.
Jeg kan næsten ikke formulere mig kraftigt
nok om min glæde ved at skulle slippe den klas-
se. Jeg ser bare frem til at kunne vågne tors-
dag morgen uden at have ondt i maven. Og jeg
har umådelig sympati for de lærere, der skal
tage over næste år og bakse videre med de
klasser.
Til gengæld kan jeg fryde
mig over min førsteklasse.
Ja, de er nogle snakkesmøl-
fer, ja de sludrer alt for
meget med hinanden i ti-
merne, ja de er umulige til
at rydde op efter sig, ja de
larmer til tider og ja de kan
være belastende og trælse.
Men de slår ikke på hinan-
den og de opfører sig pænt
overfor hinanden og lærer-
ne. Og det bedste ved dem
er, at de indrømmer når de
har lavet noget lort, og ta-
ger deres skideballe med
værdighed - for de ved, at
de fortjener den. Som en af
mine smølfer sagde (i øvrigt en af banditterne,
som man har lyst til at proppe i tasken og tage
med hjem), da vi en dag havde haft en konflikt
i frikvarteret og det kneb for et barn at sige
sandheden: “Uhoh.. hvis du ikke fortæller
sandheden nu, så bliver det bare endnu værre,
og så bliver hun bare rigtig sur.”
Så på trods af torsdagsmavepinen, så er det
det hele værd, når de små smølfer kommer fa-
rende og skal have en knuser.
Side 5
 Bøger m.v.
NY BOG: Negativ social
arv - Inklusion vs. Assimi-
lation
Af Marianna Estelle Nysom Egebrønd
Hvad er daginstitutionernes rolle i arbejdet
med at bryde den negative sociale arv? Kan
børn med dårlige opvækstvilkår i hjemmet pro-
fitere af at komme i daginstitution? Eller er
det modsat sådan, at den pædagogiske praksis
i institutionerne i værste fald kan bidrage til
at fastholde socialt truede børn i deres nega-
tive sociale arv.
'Negativ social arv' forsøger at vise, hvad der
i den pædagogiske praksis kan gøre forskellen.
Der tages udgangspunkt i to forskellige måder
at rumme børnene på i institutionerne:
1
res der på det pædagogiske miljøs evne til at
rumme forskellighed.
Med udgangspunkt i en række pædagogiske
teoretikeres synspunkter, i en model, der skit-
serer tre steder at møde børnene; ude på
hjørnet, nede langs linjen og inde i cirklen,
samt den såkaldte stjernemodel, diskuteres
institutionernes muligheder for at praktisere
inklusionsperspektivet.
Marianna Estelle Nysom Egebrønd er uddannet
pædagog og daginstitutionsleder siden 1985.
Titel: Negativ social arv - Inklusion vs. Assimi-
lation
Forfatter: Marianna Estelle Nysom Egebrønd
Antal sider: 84
Pris: 149 kr.
ISBN: 978-87-7887-480-1
Udgivelse: Marts 2007
Forlag: Frydenlund

Assimilationsperspektivet, der groft sagt si-

ger, at barnet skal tilpasse sig - og når der op-
står problemer,
NY BOG: Narrativ terapi
fokuseres der med børn og deres familier
på det enkelte
Af Michael White og Alice Morgan
barns evne til at
tilpasse sig, el-
ler Michael White og Alice Morgan er begge ind-
flydelsesrige og populære forfattere inden for
Inklusionsper- narrativ metode.
spektivet, der
indebærer, at I denne bog delagtiggør de læseren i deres
institutionen erfaringer fra rådgivningsarbejde med børn og
skal tilpasse sig deres familier og redegør for de tanker, der
barnet, og når former samtalerne i dette arbejde.
der opstår pro-
blemer, fokuse- Forfatterne kommer ind på de konkrete van-

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 77 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 6

 Gode regler for
Bøger m.v. irettesættelse/
negative strokes
2
1. Aldrig til en taber
skeligheder og dilemmaer, der kan opstå, og
2. Aldring i andres nærvær
diskuterer det særlige ansvar, der påhviler
terapeuter. Nogle af de spørgsmål, de tager op 3. Gives med det samme
til overvejelse, er: 4. Vær specifik - aldrig generel
5. Forklar konsekvensen af den
• Hvordan kan terapeuter skabe grundlag
forkerte handling
for samar-bejde, når der er konflikter
mellem forældre og børn? 6. Repeter ikke ”gammel” kritik
• Hvad kan der være grund til at overveje, 7. Gå aldrig efter ”spilleren” - kun
når en terapisession med et barn tilsyne- ”bolden” (Handlingen forkeret -
ladende ikke kommer ud af stedet
• Hvordan kan narrativ praksis være med
personen OK)
til at forme undersøgelsen i sager vedrø- 8. Gives kun på baggrund af selvop-
rende omsorgssvigt? levelser
9. Diskuter og aftal, hvordan gen-
Bogen vil være en stor inspiration for alle pro-
fessionelle, der har kontakt med børn eller fa- tagelser undgås
milier, og som gerne vil fremme en samtale- 10. ”Sagen er nu forbi” - bring den
form, der er med til at opbygge et fællesskab, aldrig op igen
hvor barnets evner, viden, overbevisninger og
ønsker værd-
sættes.

Titel: Narrativ
terapi med børn
og deres familier
Forfattere: Mi-
chael White og
Alice Morgan
Pris: 229 kr
Antal sider: 136
ISBN:
9788750039266
Forlag: Akade-
misk Forlag

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 77 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 7

 Kurser, konferencer og seminarer 1
DIALOGSEMINAR: Børns
ordmobilisering
Intervention fra 4 års alderen.
Fagpersoner og forskere herhjemme er i sti-
gende grad opmærksomme på, at ordmobilise-
ring er en væsentlig specifik del af sproget.
Ordmobiliseringsvanskeligheder ses hos en
række ordblinde børn, men også børn med for-
skellige tale- og sproglige vanskeligheder og
diagnoser som autisme og ADHD, samt børn
med hovedtraumer eller andre neurologiske
vanskeligheder er særligt sårbare indenfor
ordmobilisering. Disse vanskeligheder har en
stor indvirkning på både barnets skriftlige og
verbale kommunikation. Benævnelseshastighe-
den forudsiger ca. 14 % af variationen i senere
læsefærdigheder og benævnelsesproblemer
kan betyde en hindring hos barnet i indlærin-
gen af nye ord.
Børn, der har problemer med ordlyd, har ten-
dens til at udvikle læse- og stavevanskelighe-
der; stavning og læsning handler om at forbin-
de ordenes lydbestanddele med bogstaver. Ved
at finde ud af de præcise årsager til benæv-
nelsesvanskeligheder får vi derfor bedre mu-
lighed for at hjælpe de børn, der har særlige
skriftlige vanskeligheder. Vha. testværktøjer
udviklet af Diane German kan vi hjælpe barnet
i dets sprogudvikling.
Dagen indledes ved audiologopæd og master i
retorik, Dorte Frellsen, som giver en dansk in-
troduktion til området ordmobilisering hos
børn.
Kendetegn ved ordmobiliseringsvanske-
ligheder er bl.a. at barnet tøver, anvender
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 77 -
fyldord eller har afbrudte sætninger eller
upræcise, langsommelige og forkerte svar.
Barnet er mere tilbøjelig end dets jævnaldren-
de til at sige noget forkert, når barnet f.eks.
bliver bedt om at benævne en specifik gen-
stand på et billede.
Diane German er professor på National-Louis
University i Illinois. Har gennem de sidste 20
år forsket og udgivet en lang række af bøger
og artikler omkring børns ordmobilisering. Hun
har udfærdiget de anerkendte testværktøjer
“the Test of Word Finding (TWF)” og “the
Test of Word Finding, Second Edition
(TWF_2)”. Diane German er en af de internati-
onalt mest anerkendte forskere indenfor fel-
tet og hun har tidligere holdt foredrag i både
USA, Canada og Asien.
Programming in Word Finding: Deep Asses-
sment And Comprehensive Intervention
This seminar will focus on assessment and in-
tervention procedures in Child Word Finding.
Specifically, Section 1 will present an explana-
tory model of lexical processing to define po-
tential disruption points in the lexical process.
Section 2 will highlight the Test of Word Fin-
ding, Second Edition (TWF-2). Section 3 will
present a process for the differential diagno-
sis of semantic verses phonologically based
word finding errors. Section 4 will present
Retrieval Strategy Instruction using mnemonic
strategies for vocabulary instruction. Techno-
logy recommendations will be made throughout.
Please visit http://www.wordfinding.com to re-
view introductory material.
Dorte Frellsen er lektor på Slagelse pædagog-
seminarium. Hun har en baggrund som special-
lære og audiologopæd. og har i en lang årræk-
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 8
 Kurser, konferencer og seminarer 2

ke beskæftiget sig med børns sprog og motori-

Tid og sted: Den 24. maj 2007 på Scandic
ske udvikling. Dorte Frellsen er Master i Reto-
Hvidovre eller 25. maj 2007 på Scandic Kol-
rik og Formidling fra Århus Universitet og har
ding. Begge dage kl. 9.00-16.00.
herudover suppleringsuddannelser i Semantik, i
Kultur og videnskabsteori, i Organisationsana-
Pris: Pris pr. deltager er kr. 1995,- der dæk-
lyse og informationssystemer, i Medier, kom-
ker kursusmateriale, morgenmad, frokost inkl.
munikation og formidling samt i Retorik, kom-
én øl eller vand, og kaffe/te samt andre for-
munikation og formidling fra Århus Universi-
friskninger dagen igennem. Priserne er ekskl.
tet.
moms.
Introduktion til børns ordmobilisering og
Tilmelding: www.seminarer.dk eller til Semina-
overordnede sprogfunktioner.
rer.dk, telefon 66 15 90 43.
Når vi i hverdagen er sammen med børn, kan vi
opleve, hvor besværlig og kompleks en
proces det kan være for nogle børn, at arbej-
det med at lære og bruge sproglige udtryk. KONFERENCE: Udfordren-
For at kunne støtte og deltage i børns forun-
derlige arbejdsproces med at tilegne sig
de elevadfærd
sprogfærdigheder, er viden om ordmobilisering - styrk din klasseledelse
et væsentligt fagligt område.
I sit oplæg til konferencen om ordmobilisering
vil Dorte Frellsen med den norske sprogfor-
sker Helene Uri beskrive: Hvad er sprog - Den rummelige folkeskole stiller øgede krav til
samt belyse tre overordnende sprogfunktio- klasselederen om at møde og udvikle eleverne
ner: der, hvor de er.
Den ideationelle funktion, den tekstuelle funk- Kurset er affødt af de udfordringer, som pro-
tion og den mellemmenneskelige funktion med vokerende og asocial elevadfærd giver i almin-
tilhørende underordnede sprogfunktioner. delige undervisning, og giver redskaber til at
- som en optakt til at høre om den spændende håndtere elever, der forstyrrer den faglige,
måde Phd., Professor Diane German arbejder sociale og emotionelle læring.
med ordmobilisering på.
Kurset to intensive dage tager udgangspunkt i
pædagogiske relationskompetencer, og i bøger-
ne Systemisk ledelse – Den refleksive prakti-

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 77 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 9

 Kurser, konferencer og seminarer 3
ker , Hornstrup, Carsten, Jesper Loehr-
Petersen, Thomas Johansen m.fl., Dansk Psyko-
logisk Forlag 2005 og Fantastiske forbindel-
ser - Relationer i undervisning og læringssam-
vær, Kristensen, René (Red.), Dafolo. 2006 ,
som de to undervisere er medforfattere på.
1. dag:
Kurset tager udgangspunkt i pædagogiske
relationskompetencer, og giver dig:
- Metoder til at spotte tidlige tegn på udfor-
drende og asocial adfærd
- Indsigt i årsager til adfærden
- Redskaber til at håndtere adfærden i for-
skellige stadier
Vi arbejder ud fra en forståelse af eleven,
klassen, lærerne og skolen som levende syste-
mer og introducerer en anerkendende syste-
misk praksis som redskab til ledelse af en klas-
se med udfordrende og asocial elevadfærd.
Anerkendende klasseledelse i et relationelt
perspektiv
Klasseledelse styrkes gennem de anerkendende
relationer læreren skaber til og imellem sine
elever, og baggrundsteorien og ideerne bag
dette gennemgås i samspil med kursisternes
praksis.
- Anvendelse af Appreciative Inquiry i klasse-
ledelsen – fra konfliktløsning til konfliktopløs-
ning
- Øg din kompetence til at spotte elevernes
evner og muligheder
- Styrk din tydelige og autentiske ledelse af
klassen
Anerkendende klasseledelse og lærerens re-
lationskompetence
- Hvad styrer elevernes opmærksomhed? Øg
din indsigt i hvilke grundlæggende psykodyna-
miske behov, elevernes adfærd er udtryk for
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 77 -
og få metoder til at omsætte teorien i praksis
- Ved at anvende en ”selvpsykologisk” forståel-
se af elevernes handlinger kan du styrke ele-
vernes udvikling gennem deres relationer med
blandt andet klassekammeraterne – hør hvor-
dan
- Brug fortællingen som redskab til at indgå i
samkonstruktion af elevernes udvikling af
identitet – hør teorien bag og få metoden
- Få forståelse af hjernens basale reaktioner,
der understreger lærerens funktion som rolle-
model, og samtidig understøtter brugen af
specifikke læringsformer
2. dag:
Dag 2 er bygget op om tre hovedtemaer, hvor
der arbejdes med at forstå og i praksis hånd-
tere og imødegå udfordrende adfærd på indi-
vid- og gruppeniveau.
Skolen, klassen og eleven i systemisk optik
- Få indsigt i klassen som en relationel social
konstruktion
- Hør, hvorfor det handler om kommunikation
- Den enkelte elevs forståelse af verden og de
relationer de indgår i som ramme for samtale
og kommunikation
Udfordrende elevadfærd i relationelt lys
- Hør hvordan mening opstår i relationer og
handlinger må koordineres i relationerne
- Sprog skaber virkelighed – om at gå fra at
tale om at eleven er, til at eleven udviser ud-
fordrende adfærd
- Følelser er kulturelle og relationelt tillærte
mønstre og bærere af vigtige budskaber
- Sådan kan følelser og konflikter håndteres i
praksis
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 10
 Kurser, konferencer og seminarer 4

Klasseledelse – lærerens ret og pligt til at

lede
Konferencen henvender sig til:
- Styrk din professionelle kommunikation om
Skoleledere, skoleinspektører, viceskolein-
det, der er vigtigt
spektører, teamledere, pædagogiske ledere,
- Sådan skabes og udvikles en livgivende og
lærere, fagansvarlige ledere og andre med in-
hensigtsmæssig skolekultur blandt elever, læ-
teresse for emnet
rere, pædagoger og ledelsen
- Relationsorienteret og proaktiv klasseledelse
Tid:
fremmer et godt læringsmiljø og socialt udvik-
Torsdag den 24. og fredag den 25. maj 2007
lende fællesskab
Teknologisk Institut, Taastrup
- Evaluering og opfølgning
Mandag den 24. og tirsdag den 25. september
- Deltagernes vigtigste læringspointer og kob-
2007 Teknologisk Institut, Århus
ling til egen praksis
Sted:
Undervisere:
Teknologisk Institut, Taastrup. Indgang 3, lo-
1. dag
kale 31, Gregersensvej, 2630 Taastrup
René Kristensen, adjunkt ved CVU Lillebælt i
Odense og systemisk uddannet konsulent, er
Teknologisk Institut, Århus. Bygning 1, 5. sal,
forfatter og medforfatter til en lang række
konferencesalen. Teknologiparken (Kongsvang
faglige artikler og bøger inden for sit felt. Han
Allé 29), 8000 Århus C
arbejder med anerkendende pædagogik i sko-
ler og institutioner, AKT-undervisning, special-
Pris:kr. 6.490,- pr. deltager (plus moms).
undervisning, samt pædagogisk supervision og
Prisen inkluderer undervisningsmateriale samt
skoleudviklingsprojekter. Se senest artiklen:
Hornstrup, Carsten, Jesper Loehr-Petersen,
”Klasseledelse i et relationelt perspektiv” i an-
Thomas Johansen m.fl. Systemisk ledelse –
tologien Klasse- og læringsledelse (Red. Peter
Den refleksive praktiker (Dansk Psykologisk
Andersen) Unge pædagoger 2006.
Forlag 2005) og Kristensen, René (Red.): Fan-
tastiske forbindelser - Relationer i undervis-
2. dag:
ning og læringssamvær (Dafolo 2006).
Thomas Johansen, lærer, cand. pæd. Ledel-
ses- og organisationskonsulent, Partner i Mac-
Hvordan tilmelder du dig lettest:
Mann Berg, samt medforfatter til artikler og
• Telefon 72 20 30 00
kronikker. Thomas har arbejdet på Learning
• Konferencer@teknologisk.dk
Lab Denmark og er dertil en erfaren systemisk
• Fax 72 20 29 99
konsulent, underviser, oplægsholder og forfat-
ter. Han har særligt fokus på, hvordan organi-
sationer kan udvikle en refleksiv læringskultur
med ledelsen som den centrale sprog- og kul-
turskaber. Senest har han været evaluator og
ekstern konsulent på Gentofte Kommunes
SKUB-projekt.

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 77 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 11

 Projektbeskrivelser for delprojekter i indsatsområdet
”Inklusion i institutioner og i skoler”
Birkelundskolen — Albertslund
Birkelundskolen – AKT- funktion
Titel:
AKT-funktion
Baggrund:
Flere og flere af vores elever starter skolen i
en tilstand af forvirring og usikkerhed, der gør
de første skoleår til en hård og frustrerende
tid – der ikke levner meget rum til læring, lat-
ter og fællesskab.
Formål:
At sikre at så mange børn som muligt kan blive
i klassen, og at lærerne får den støtte og vej-
ledning der er nødvendig i et daglige og i for-
bindelse med forældresamarbejdet.
Metode:
Skolen har pt. en AKT-lærer, som har 15
ugentlige lektioner, der ligger i et bånd fra 9 –
12 hver dag. AKT-læreren kommer i alle klasse
på skolen, hjælper til ved akut opståede situa-
tioner og observerer klasser og enkelt elever i
kortere perioder, med henblik på at beskrive
klassens/elevens vanskeligheder og supervise-
re lærerne for at eleverne kan forblive i klas-
sen. Herudover deltager AKT-læreren ofte i
det socialpædagogiske samarbejde omkring et
barn i problemer.
Styring og organisering:
Nuværende AKT-lærer Georg Roldan er tov-
holder på projektet.
Skoleledelsen er ansvarlig for projektets gen-
nemførelse. Rent praktisk afholder skoleledel-
sen, skolepsykolog, AKT-lærere møde 1 gang
hver 3. uge, hvor der bliver samlet op om en-
keltelever, klasser og hvor der blive planlagt
mere langsigtet i forebyggende øjemed.
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 77 -
Medvirkende :
Internt: berørte klasser, lærere, skoleledelse
Eksternt: PPR, Rådet, Familiehuset, Familieaf-
snittet
Ressourcetræk:
Internt: 40 timer møder m.v.
20 ugentlige lektioner
Eksternt: time med skolens psykolog hver 3.
uge til supervision af AKT-lærere
Interessenter:
Der vil typisk være et udvidet forældresamar-
bejde omkring inkluderede børn. Ligeledes vil
der være et tæt samarbejde med børnepsyki-
atrisk afdeling, Nordvang evt. et samarbejde
med familiens praktiserende læge, sundheds-
plejen m.fl.
Information:
Skoleledelsen og tovholder i fællesskab infor-
merer de relevante parter
Tidsplan:
Start august 2007 og foreløbig vil det være en
ordning som ikke umiddelbart kan afsluttes.
Evaluering:
Succeskriterie – antallet af børn, som inklude-
res succesfuldt.
Ved juletid foretages en midtvejsevaluering og
en samlet evaluering foretages ved sommerfe-
rien.
Formidling:
Artikel i Børn og unge kunne være en mulig
ekstern formidling ligesom vores hjemmeside
vil være
en oplagt mulighed for at delagtiggøre omver-
denen i vores resultater.
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 12

Kalenderen
26.-27. marts 2007. Konference. ”Rusmiddelbruk og AD/
HD”. Oslo, Norge. Omtalt i Ugebrev 74.
27. marts 2007. Fyraftensmøde. ”Læring, dannelse og kom-
petenceudvikling”. Hellerup. Omtalt i Ugebrev 73.
27. marts 2007. Seminar og workshop. ”Det socialt hæm-
mede barn”. Hvidovre. Omtalt i Ugebrev 70.
27. marts 2007. Seminar. ”Æreskonflikter—fysisk og psy-
kisk vold”. Horsens. Omtalt i Ugebrev 69.
10. april 2007 (24.4.07, 8.5.07, 22.5.07) Kursus. Odense.
Omtalt i Ugebrev 76.
12.-13. april 2007. Seminar. ”AKT 2007”. Glostrup. Omtalt i
Ugebrev 72.
17. april 2007. Seminar. ”Weekendforbruger eller stofmis-
bruger?” Silkeborg. Omtalt i Ugebrev 73.
20. april 2007. Dialogseminar. ”AKT som læringsstrategi”
København. Omtalt i Ugebrev 76.
24. april 2007. Seminar. ”Weekendforbruger eller stofmis-
bruger?” Glostrup. Omtalt i Ugebrev 73.
26.-27. april 2007. Konference. ”Tidens teenager”. Taa-
strup. Omtalt i Ugebrev 70.
26.-27. april 2007. Seminar. ”AKT 2007”. Horsens. Omtalt
i Ugebrev 72.
30. april—1. maj 2007. Kursus. ”Kroppen i hjernen—barnets
forudsætninger for læring”. Horsens. Omtalt i Ugebrev 69.
8. maj 2007. Debatdag. ”Kroppen — hvem bestemmer?”
København. Omtalt i Ugebrev 75
24. maj 2007. Dialogseminar. ”Børns ordmobilisering”.
Hvidovre. Omtalt i Ugebrev 77.
24.-25. maj 2007. Konference. ”Udfordrende elevadfærd
- styrk din klasseledelse”. Taastrup. Omtalt i Ugebrev 77.
25. maj 2007. Dialogseminar. ”Børns ordmobilisering”. Kol-
ding. Omtalt i Ugebrev 77.
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 77 -
24. maj 2007. Seminar. ”Hjernemodning”. Roskilde. Om-
talt i Ugebrev 71.
30. maj 2007. Seminar. ”Hjernemodning”. Århus. Omtalt i
Ugebrev 71.
6. juni 2007. Temadag. Den gode samtale med børn i
modvind”. Odense. Omtalt i Ugebrev 76.
3. september 2007. 1.10.07, 1.11.07, 30.11.07, 4.2.08.
Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusseret arbejde med
børn”. København. Omtalt i Ugebrev 63.
3. september 2007. Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusse-
ret arbejde med børn”. København. Omtalt i Ugebrev 64.
4. september 2007—4. december 2007. 13 tirsdage. Kur-
sus ”AKT-området. En grunduddannelse”. København. Om-
talt i Ugebrev 71.
24.-25. september 2007. Konference. ”Udfordrende
elevadfærd - styrk din klasseledelse”. Taastrup. Omtalt
i Ugebrev 77.
4.-6. oktober 2007. Konference. ”Nordisk specialpædago-
gisk konference”. København. Omtalt i Ugebrev 62.
5. november 2007—9. november 2007. Kursus. ”De udfor-
drende elever”. København. Omtalt i Ugebrev 67.
27. november 2007. Seminar. ”Løsninger i klasseværel-
set—gør mere af det som virker!” Farum. Omtalt i Uge-
brev 63.
23. januar 2008. Fyraftensmøde. ”Konflikthånd-tering”.
København. Omtalt i Ugebrev 67
Forår 2008. Kursus. ”Det professionelle samarbejde.”
København. Omtalt i Ugebrev 68.
Forår 2008. Kursus. ”Børn, unge og familier med særlige
behov”. København. Omtalt i Ugebrev 67.
Vær med til at gøre kalenderen endnu bed-
re. Informer os om kurser, konferencer og
seminarer i din del af landet. Vær med til
at informere de andre AKT-lærere. Send
redaktionen et par linjer eller et link.
Skriv til:
akt4u@stofanet.dk
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 13