Generalplan

Peter Vilhelm von Sperling

1. UDGAVE

Ost
Noter til en myte

1
Forbemrkninger

Disse noter eller spredte betragtninger er elementer i en tekst under udarbejdelse om Aktion Zamosc
omkring fstningsbyen Zamosc i det sydstlige Polen, det davrende Distrikt Lublin i
Generalgouvernementet. En aktion der forlb mellem den 27. november 1942 til midten af august
1943. Den danske infanterikaptajn, SS-Sturmbannfhrer der Reserve auf Kriegsdauer , Thor P. F. J.
Jrgensen deltog dels som ansvarlig for uddannelsen af, dels som chef for SS-Landwacht Zamosc.
Denne enhed var en del af de private styrker, som Himmlers forvoksede dampbarn, SSPF im Distrikt
Lublin, davrende SS-Gruppenfhrer und Generalleutnant der Polizei, Odilo Globocnik, finansierede
af midler rvet i 1942-1943 fra drbte jder under Einsatz Reinhardt i ddslejrene, Treblinka, Belsez
og Sobibor. Enheden er derfor ikke at finde i Wehrmachts normeringslister og/eller feltpostoversigt,
hvorfor man vil lede forgves ogs efter 1. SS-Landwachtbataillon Zamosc hos Georg Tessin et al.,
Waffen-SS und Ordnungspolizei im Kriegseinsatz 1939-1945. Ein berblick anhand der
1
Feldpostbersicht, Osnabrck, 2000.

Eneste officielle henvisninger sker i overleverede dokumenter vedrrende Aktion Zamosc findes i
Einsatzbefehle og rapporter m.v. stammende fra andre deltagende enheder. Eksempelvis SS-Ein-
wandererstelle Litzmannstadt, og dr bevarede kopier. Men ikke mindst i et brev fra SSPF-Lublin
Odilo Globocnik til SS-Sturmbannfhrer Thor Jrgensen af 28. juli 1943, adresseret til Chefen for 1.
SS-Landwachtbataillon Zamosc. Globocnik havde da erfaret, at han skulle forflyttes til Trieste og, at
Einsatz Rheinhardt skulle lukkes ned, og alle spor slettes. Han satte punktum for det organiserede
massemord med Unternehmen Erntefest (Operation Hstfest) i dagene 3.-4. november 1943 med
likvideringen af omkr. 44.000 jder, heraf 14.000 i KL Lublin (Majdanek). Thor Jrgensens rolle i dette
massemord er uafklaret, men han blev den 9. november nsket forflyttet til SS-Personalhauptamt,
Berlin, hvilket skete pr. 30. november 1943.

Det er denne forfatters opfattelse, at Aktion Zamosc ikke har nogen sammenhng med en Generalplan
Ost (GPO), men alene udspringer ad hoc og var en operationalisering af byggende Himmlers Einige
Gedanken ... af maj 1940. Med andre ord, er tesen, at GPO ikke kom til at spille nogen rolle i samtiden.
At den efterflgende er blevet tildelt en sdan, m opfattes som kontrafaktisk. Der er tale om en myte.
Om en utopi, svarende til en plan om at sende 5. SS-Panzer-Divison Wiking, med 20.000 mand, til
Mnen.

Udkastene til GPO er selvsagt dybt interessante, som udtryk for planlgning af uhyrligheder; et
forfrdende udtryk for det totale akademiske forfald i Det 3. Rige. Men det er en anden historie.
Einige Gedanken var mere end nok til at sende ufattelige skndsler p vej. Freren udstak legitimerede
retningslinjer fortrinsvis verbalt, hvorefter lakajerne overopfyldte selv alle umenneskeligheder fra
generalfeltmarskal til den sidste elendige stakkel, der blot nskede at overleve, og derfor tog del i
forbrydelserne. Tnk blot p billedet af de to jder, der under ghettoopstanden i april 1943 forrder
deres egne. Den morbide billedtekst lyder: Forrdere ....
1 Man vil ogs lede forgves hos Elmar Josten, Deutsche Feldpost im Generalgouvernement ,
Schnenfeld , 1991, og sammes: Chronik Generalgouvernement 1939-1945, Schnenfeld 1994.

2
Nr man nu vil vide mere:
Denne forfatter har tidligere publiceret tekster p sribd.com med relation til Aktion Zamosc og Thor
Jrgensens rolle og karriere, som disse:

Skitse til en dansk infanterikaptajns lbebane

Personalakten SS-Sturmbannfhrer Thor P. F. J. Jrgensen 1941-1944.
SS-Landwacht 1942-1943
Noter til en vildvej [hovedsagelig vedr. SS-Generalmajor Chr. P. Kryssing]
SS-Mannschaftshaus Lublin
Stab beim SSPF-Lublin 1941-1944
Beurteilung von Odilo Globocnik.

Haderslev, i marts 2017.

Peter Vilhelm von Sperling,

cand.mag.
peter.von@gmail.com

copyright 2017

1.udg.

3
 i
Noter til Generalplan Ost
Den tyske dragning mod st
Den tyske Drang nach Osten havde dybe rdder i myter om de tyske ridderordners korstog i tiden
efter 1200 st for Elben og langs sterskysten frem mod Den finske bugt. Denne dragning fik i
slutningen af 1800-tallet ny nring, som konsekvens af det stadig mere dominerende, militre og
konomisk fremgangsrige, kejserrige efter 1871. Den tyske deltagelse i opdelingen af Afrika efter
Berliner-konferencen 1884-1885 var ogs et udtryk for, at det tyske kejserrige nrmede sig den plads
i solen, som rigsudenrigsminister Bernhard von Blow formulerede i 1897. Den russiske imperialisme
skyggede dog for solen. Tyskland forsgte forgves at aflede russiske ambitioner om, via en fortsat
fortrngning af Det osmanniske rige, at opn kontrol over adgangen til Sortehavet og dermed en
frerstilling p Balkan. En ambition, der kun kunne ge faren for krig mellem Rusland og strig-
Ungarn, idet sidstnvnte arbejdede p at opn samme dominans. Tysklands forsgte derfor at vende
Ruslands imperiale ml mod Iran-Afghanistan-Indien. En sdan russisk interesse ville skabe et
modstningsforhold til Det britiske Imperium, og dermed mindske risikoen for at Tyskland blive
draget ind i en tofrontskrig. Forsget faldt til jorden, da Rusland i 1904 tilsluttede sig den britisk-
franske Entente Cordiale.2 Der var da etableret en gensidig forsvarsaftale (1902) mellem Tyskland,
strig-Ungarn, Italien og Det osmanniske rige (1914). Disse alliancer formede de to magtblokke, der
skulle kriges om den politiske, konomiske og militre kontrol over det europiske kontinent i rene
1914-1918.3
Resultatet af de tre fredsslutninger, der fulgte i 1919-1920,4 ledte til verdenskrigen 1939-45, ikke
mindst understttet af den tysk-sovjetiske alliance 1939-1941. Begge krige endte med lsninger, der
har fet mrkbare flger for svel Europa, som Mellemsten, frem til i dag. Genskabelsen af det
Hellige Rusland er i skrivende stund atter p dagsordenen, og Mellemsten vedbliver at vre i en
tilstand af totalt kaos.

2 Rusland og Storbritannien blev da ogs enige i 1907 om at dele interessesfrerne i Iran og

Afghanistan.
3 Italien afviste at honorere sine forpligtelser i august 1914, idet Tyskland erklrede Frankrig krig og
ikke omvendt. Traktaten var da ogs formuleret som sttte, hvis en alliancepartner blev angrebet.
Italien skiftede side i 1915.
4 Versailles (med Tyskland) 1919, Saint-Germain (med strig) 1919 og Svres (med Tyrkiet/Det
osmanniske Rige) 1920. Det generelle trk var, at Wilsons betingelser kun blev udstrakt til Vesteuropa.
Oplsningen af Det osmanniske Rige skete p en mde, der har trukket blodige spor i 100 r uden at
synes, at finde ende.

4
Fr det kom s vidt, havde tyske generalstabsrutiner og kapitalistiske interesser mod slutningen af den
19. rh. peget p en militr lsning p de latente modstningsforhold mellem tyske og russiske
interesser. Et modstningsforhold, der blev get gennem Tysklands konomiske og politiske interesse i
at skabe en akse mellem Berlin-Wien-Istanbul-Bagdad. En ambition, der selvsagt mtte kollidere, ikke
blot med britiske interesser, men ogs med den gamle russiske drm om dominerende indflydelse p
Balkan og generobring af Konstantinopel (Istanbul). En drm den sovjetiske udenrigsminister
Molotov skulle lufte igen i Berlin i november 1940.5 Det skete i vrigt sammen med et nske om
sikring af sovjetiske interesser i de danske gennemsejlingsfarvande.6
Rolf-Dieter Mller gr sledes opmrksom p, at den tyske gesandt i Sct. Petersborg, Bernhard von
Blow, i 1887, foreslog rigskansler og udenrigsminister Otto von Bismarck at ivrkstte en
prventivkrig mod Rusland. En sdan krig skulle tappe russerne for s meget blod, at
det ville vre ude af stand til at st p benene i 25 r. Vi m for lang tid blokere Ruslands konomiske
hjlpekilder gennem delggelse af dets sortjordsomrder , 7 bombardering af dets kystbyer og muligvis
dets industri og handel. Endelig m vi trnge Rusland bort fra de to have, stersen og Pontus Euxinus
[Sortehavet], hvorp dets stilling i verden afhnger. Men jeg kan kun forestille mig Rusland for virkelig
og vedvarende at vre svkket efter en afstelse af de landomrder, der ligger vest for linjen Onega-
Bai-Waldai hjderne-Dnjepr. En sdan fred kan muligvis kun gennemtvinges, hvis vi str ved Volga. 8

Bismarck ville naturligvis ikke hre tale om noget sdant, men afsluttede tvrtimod samme r en
trerig ikke-angrebstraktat med Rusland. 9 Dog kom tanker som Blows i store trk til at prge den
magtpolitiske tnkning, der omkring 1900 blev forstrket af de baltiske tyskere og deres Drang nach

5 Nrnberg processerne var ogs p dette punkt bemrkelsesvrdig, idet tyske dokumenter aftrykt i
IMT gav referat af Molotovs forslag, og dermed indblik i det snvre samarbejde mellem de to lande.
Se hertil:
6 Se f.eks. hertil Werner Maser, Das Wortbruch. Hitler, Stalin und der Zweite Weltkrieg, 1994 (her
Selent, 2007), 238, Stalin forsgte sig med samme ambition over for Vest-magterne i 1944. Ruslands
grunde til at sttte Assad-regimet er derfor ogs af gammel dato , og har, siden 1971, bl.a. hvilet p en
russiske fldebase i Taurus. Her i 2017 er Rusland og bevares, Iran, med til at opretholde Assads krig
mod sin egen befolkning.
7 Dvs. Ukraine.
8 En linje, der gr fra Onega sen st for Sct. Petersborg, vest om Moskva til m man forst Djneprs
udlb i det Assovske hav nord for Krim. Citeret efter Rolf-Dieter Mller, Der Feind steht im Osten,
Berlin, 2011, 15. Waldai-hjene ligger godt og vel- i direkte linie, midtvejs mellem Sct. Petersborg og
Moskva.
9 En skaldt Rcksicherungsvetrag, direkte oversat rygdkningstraktat, til sikring mod en
tofrontskrig. Hitler gentog dette kunststykke, da han den 23. august 1939 holdt brandudsalg af tyske
interesser mod st i Moskva.

5
Osten. Det l sledes i den tyske generalstabs planer for en evt. tofrontskrig, at Frankrig skulle
overvindes p samme hurtige mde som i 1871, hvorefter Rusland skulle angribes og aftvinges
territorium. Da krigen kom i 1914 skulle det vise sig, at den tyske hr havde fejlkalkuleret udfrelsen
af von Schleiffen-planen (1905). Dels fordi hrens hjre flj ikke bevgede sig hurtigt nok, hvor
den mislykkede nedkmpelse af den franske hr endte i en stillingskrig, dels fordi Ruslands
mobiliserede langt hurtigere end forventet. Men da Tyskland i februar-marts 1918 indledte en sidste
offensiv mod Rusland under udnyttelse af det politiske kaos, som den tyske generalstab selv havde
udlst ved, med en meget stor pose penge, at sende Lenin til Rusland, nede de tyske styrker - for
praktiske rsager, netop den linje, von Blow havde skitseret, nu benvnt Hindenburg-linjen, og
opnede hermed kontrol over Ukraine ved Freden i Brest-Litovsk. 10En ngtern analyse viser, at det
manglende, og afgrende, tyske gennembrud p Vestfronten, fr de amerikanske tropper ankom til
Frankrig, lb ud i sandet. Kontrollen over det ukrainske kornkammer kom ikke til at betyde en
forbedring af ernringsforholdene i Tyskland. Besttelsen af Ukraine betd kun, at alt for mange
tropper forblev bundet mod st, hvilket bidrog til nederlaget. Men det blev en del af legenden, at den
ubesejrede tyske hr var blevet dolket i ryggen, ikke af en krigstrt befolkning, men af jder,
kapitalister, kommunister med flere.
Overmod
Det ovenfor nvnte tyske overmod mod slutningen af 1800-tallet fik en kuris engelsk saltvandsind-
sprjtning med den indvandrede Houston Stewart Chamberlain (1855-1927), der i 1899 udgav Die
Grundlage des Neunzehnten Jahrhunderts. Dette vrk solgte frem til 1936 i 350.000 eksemplarer. 11
Her advokerede forfatteren for eksistensen af en overlegen nordisk-arisk race, byggende p den franske
forfatter Joseph-Arthur Comte de Gobirneau (1816-82). Bogen blev senere prist som nazibevgelsens
bibel, og William L. Shirer skrev i trd hermed, at H. St. Chamberlain blev omtalt som Det tredje
Riges ndelige grundlgger.12 En opfattelse, som dog ikke blev delt af Adolf Hitler, og slet ikke
finder nedslag i referaterne af Hitlers endelse monologer (1941-42). Der dukker raceskribenten kun op
i tre intetsigende, korte bemrkninger.13 Man forstr, at der kun var n profet.

Petition der Professoren an den Reichskanzler 14

10 Wheller-Bennet.,
11 Se: www.hschamberlain.net/grundlagen/abschnitt0_index.html for den fulde tekst af folkeudgaven,
1903.(2.9. 2012).
12 William L. Shirer, Det tredie Riges storhed og fald, Bind 1, Kbenhavn, 1966, 136. Shirer
arbejdede som journalist i Tyskland fra forret 1934 til december 1940.

6
H. St. Chamberlain synes dog at have fundet plads mellem linjerne i det skaldte
Professorendenkschrift til den tyske rigskansler, Berthold von Bethmann-Holweg, 15 der blev
vedtaget den 20. juni 1915 i Berliner Knstlerhaus af 1.347 deltagere, heraf 352 professorer og
docenter. 16 En deltager i mdet opregnede herudover 158 skolefolk og prster, 145 hjere
embedsmnd, borgmestre og byrdsmedlemmer, 148 dommere og jurister, 40 Rigs- og
Landagsmedlemmer, 18 inaktive admiraler og generaler, 182 personer fra industri, handel og
bankvsen, 52 grdejere og ikke mindre end 252 kunstnere, forfattere og forlagsboghandlere. Eller
med andre ord: Det tyske ndsliv i en nddeskal.
Petitionen udgr en sammenfatning af de utallige ytringer om Tysklands krigsml i anno 1915, og
fremstr som en sregen blanding af overmodig nationalromantik, imperialisme og fremtidsangst. En
blanding, hvis endelige ml efter den forventede sejr, var centreret i kravet om kolonisationsomrder
mod st, som alternativ til en normal krigsskadeserstatning fra Rusland i form af guld og vrdipapirer.
Afsnittet om Rusland, 17 kunne med en lidt anden formulering vre hentet direkte ud af Mein Kampf.
Petitionens cocktail af neoromantiske, pastorale drmme om bondesamfundets urkraft, og dets
mulighed for at blomstre p russisk territorium, er dermed s rigelig et udtryk for den grundfstede
Drang nach Osten,18 der blev et centralt element i den nazistiske vrktjskasse. Ved bedmmelsen af
de imperiale drmme er dog vrd, ikke blot at huske p, at krigen i juni 1915, som helhed, endnu
formede sig gunstig for Tyskland, men ogs, at der i Frankrig og Rusland, for ikke at nvne Italien,
fandtes kulturpersonligheder, der nrede, samme store drmme om territoriale udvidelser. Franske
og russiske politikere var i forret 1917 sledes enige om, at Rusland skulle overtage Tysklands polske

13 Se Henry Picker, Hitlers Tischgesprche im Fhrerhauptquartier, Stuttgart, 1976, For at have taget
fejl mht. kristendommen, 81 (13.12. 41). Dernst, for at anse tysk som det smukkeste og mest
vrdifulde sprog for tnkere, 364 (7.6. 42). H. St. C. optrder ogs kun to gange i Werner Jochmann,
Hrsg., Adolf Hitler: Monologe im Fhrerhauptquartier 1941 1944, Hamburg, 1980, 151 (samme hos
Picker, 13.12. 41) og vedr. brev til AH. i fngslet i Landsberg, 224 (24.-25.1 42). Se dette brev af 7.10.
1923 http://www.worldfuturefund.org/wffmaster/ Reading/Germany/ Chamberlain.htm.(2.9.2012).
14 Se oversttelse i uddrag nedenfor.
15 S. Grumbach, Das annexionistische Deutschland. Eine Sammlung von Dokumente, die seit 4.
august 1914 in Deutschland ffent-lich oder geheim verbreitet wurden. Mit einem Anhang:
Antiannextionistische Kundgebungen , Lausanne, 1917, 132 140: Petition der Professoren an den
Reichskanzler.
16 Grumbach angiver i note, 140, at der deltog 1.341 personer. en sammentlling viser dog 1.347.
Eichholz, 2004, angiver datoen til 8. juli og anvender betegnelsen Professorendenkschrift.
17 Ibid. 135-136.
18 Se http://en.wikipedia.org/wiki/Drang_nach_Osten. (22.3. 2013).

7
provinser. 19 I lyset af den aggressive tone i petitionen, br det i vrigt bemrkes, at der blev indfrt
brdrationering i Tyskland allerede den 17. marts 1915.
Et andet bemrkelsesvrdigt aspekt i petitionen er talen om behovet for bostningsomrder for alver-
dens udvandrede tyskere, der ville vende det fjendtlige udland ryggen. En befolkningsgruppe, der i
1930 skulle blive defineret som Volkesdeutsche.20 Denne drm, om en forening af alle tyskere i t rige,
og tanken om, at kun erobring af territorium kunne sikre eksistensen af en sund bondestand, skulle
blive omsmeltet til Hitlers Lebensraum. Bde i 1915 - og efter 1933, skulle bndernes Urkraft reddes
fra industrialiseringens og urbaniseringens svbe. Den neoromantiske lngsel efter gamle dage, blev
da ogs den tilbageskuende fremtidsversion under Det 3. rige 21 og dets koloniseringsprogram. Nu
samlet i pastorale svrmerier om en SS-ridderorden, Blut und Boden - og syngende, glade bnder p
trek mod Livsrummets perleport. Alt garneret med et vld af sproglige omkrivninger, hvis ikke eufe-
mismer om Flurreinigung (etnisk udrensning), Besiedlung (kolonisation), Umsiedlung (deportation),
Sonderbehandlung (likvidering), Bandenbekmpfung (folkemord), Volkspolitiche Massnahmen
(koncentrationslejre, massemord og fordrivelse), for ikke at nvne Endlsung der Judenfrage.22

19 Den engelske diplomat og politiker, Harold Nicolson, Peacemaking 1919, London, 1933 (her: New
and reset edition, London, 1945), nvner her den hemmelige fransk-russiske aftale af 11. marts 1917
ved hvilken Rusland, til gengld for frie hnder i Polen, garanterede Frankrig ikke blot Alsace-
Lorraine og Saar-dalen, men ogs et uafhngigt Rhinland kontrolleret af en fransk hr (114), og
hvorledes Italien ville have betaling, enten for at forblive neutral i forhold til alliancepartnerne
Tyskland/strig-Ungarn, eller for at skifte side. Dette sidste skete med en traktat i London den 26. april
1915, der stillede Italien omfattende landomrder i udsigt. (130 ff.). Fredsslutningerne i 1919-1920
blev med sine mange demografiske vilkrligheder, reelt set, kun en hjtgarneret vbenstilstand.
20 Dem Volkstum, nicht der Staatsangehrigkeit nach deutsch, Duden, 12. Aufl. 1941.~ tilhrende
det tyske folkeflleskab uden at vre (tyske) statsborgere . Begrebet blev frst anvendt af R.V.
Broeckner, Der volksdeutche Fremder Staatsangehrigket im Reiche i 1930. I 1934 fulgte et opslag i
Knaurs Konversations-Lexikon, med definitionen: Deutschtum im Ausland. Se, Cornelia Schmitz-
Berning, Vokabular des Nationalsozialismus, Berlin, 1998, 650 f.
21 Det 1. rige: Det hellige romerske rige af tysk nation, 962-1806 (skiftende betegnelser). Det 2.: Det
tyske kejserrige 1871-1918. Hitler havde sledes ogs i tankerne, at Det 3. Rige, efter sejren over
Sovjetunionen og skabelsen af et nyt Europa, skulle benvnes Germanisches Reich deutscher Nation.
(se: Picker, Tischgesprche, 19). Forbindelsen til Friedrich d. 1 Barbarossa (1122-1190) og Das
Heiliges Rmisches Reich Deutscher Nation er til at f je p.
22 Victor Klemperer samlede i rene 1933-1945 nazistiske gloser og sprogbrug i LTI Notizbuch
eines Philologen (Lingua Tertii Imperii: Sprache des Dritten Reiches), Berlin, 1947 ( Frankfurt a. M.,
2004), LTI Det Tredie Riges sprog, Kbenhavn, 2010), men Schmitz-Bernings leksikon, der ogs
trkker p LTI, kan anbefales, som en mere tilgngelig og leksikal gennemgang.

8
Generalplan Ost (GPO)
Ekskurs:
Det er denne forfatters opfattelse, at den tyske politik i forholdet til begrebet Osten aldrig fik anden
betydning, end endelse udlgninger i efterkrigstiden om, hvad der kunne vre sket, hvis og hvis ...
Behandlingen tager udgangspunkt i en udtryk om tysk vilje, men forholder sig ikke til en tilsvarende
evne. Man str, tilmed, uden at kende alle detailler i det tyske planarbejde, ret beset med en
kontrafaktisk historieskrivning. At denne bygger p de omfattende forbrydelser fra svel civile,
paramilitre organers, som den tyske hrs side, betyder ikke, at en GPO ville, ja, kunne gennemfres.
Under alle omstndigheder befandt de tyske planer sig i det utopiske. Man ville ikke have rdet over
mulighederne for at vende et industri- til et agrarsamfund. Og slet ikke, hvis mlet var en af Tyskland
domineret verden. Hertil kom, at planerne fremkom p et tidspunkt, hvor den geopolitiske og
militrstrategiske situation i december 1941havde ndret sig totalt efter USAs indtrden i krigen. Ja,
hvor lynkrigen allerede havde fejlet ved Smolensk i august mned 1941. Kan vre, at Hitler bevarede
viljen til sejr, men Wehrmachts evne til at sejre var da ved at vre udtmt. Muligheden for at fre
lynkrig tabt. Tyskland havde ikke muligheder for at fre en lngerevarende, nu konventionel krig til
sejr. Det viste sig p slende vis, som en kendsgerning i Stalingrad. Realiseringen af en GPO var nu
reduceret til en vanvittig utopi.
Sammenhngen mellem vilje og evne gr dog ikke igennem mange historikers behandling af GPO.
Det gennemgende trk er, at selve formuleringen af GPO var kriminel. Hvis s kunne man indlede
retssager mod de politikere og militrstrateger, der stod bag fremstillingen af og opretholdelsen af
atomarsenalerne efter 1945. A-vbnet blev opbygget til forsvar af egne samfund, formodentligt p
samme mde som nazisterne definerede GPO, nemlig som forsvar for Europa, hvordan de end mtte
forst dette Neuropa og et liv i dette, fr dden.
I denne forbindelse vigtigt at pege p den faktisk gennemfrte plan for udhungring af og dd for vel op
mod 10 millioner civilesovjetborgere, 23 herunder Wehrmachts ansvar for millioner af sovjetiske
krigsfangers hungerdd. 24 Emnet er generelt ikke behandlet med samme nidkrhed, som eksempelvis
forholdene i Auschwitz-Birkenau.

Nuvel, GPO blev udviklet p basis af planer og erfaringer fra genopbygningen af de annekterede
provinser, og, i et vist omfang GG, hvor der, i det sdvanlige nazistiske virvar af konkurrerende
instanser, fremkom den ene plan efter den anden. Himmler satte sit frste prg p kaos ved i november
1939 at foranstalte en hovedkulds deportation af over 400.000 polakker til Generalgouvernementet
(GG) inden tre mneder. Hermed ville han ikke blot vise sin magt, som Reichskommisar fr Festigung
deutschen Volkstums (RKV), 25 men ogs skabe plads til folketyskere fra de baltiske lande, det stlige
Polen og Bessarabien, der nu begyndte at strmme tilbage fra den sovjetiske interessesfre, der blev
endelig fastlagt den 28. september 1939. Medens de baltiske folketyskere relativt nemt kunne

23 Det skal nvnes, at et ellers betydende vrk, Hannes Heer und Klaus Naumann (Hg.), Vernichtungskrieg, Verbrechen
der Wehrmacht 1941 bis 1945, Hamburg, 1995 ikke behandler dette emne srskilt. Men se ogs f. eks Wigbert Benz: Der
Hungerplan im "Unternehmen Barbarossa" 1941, Berlin 2011.

24 Se hertil bl.a. T. Snyder, Blodlands hhv. Black Earth.

25 RKV anvendes bde som forkortelse for Himmler, og selve kommissariatet.

9
integreres i det tyske samfund, skulle over 100.000 folketyskere fra Sydsteuropa blive kilde til evige
problemer grundet deres manglende tyskkundskaber og drlige uddannelsesniveau. Netop denne
gruppe skulle medfre endog store vanskeligheder, da RKV pbegyndte et storstilet
koloniseringsforsg i Zamosc omrdet mellem november 1942 og august 1943. Denne kolonisering
med omkr. 10.000 bessarabiske og kroatisk-serbiske folketyskere (bosniakker) betd deportation af
over 100.000 polakker og delggelse af nsten 280 polske landsbyer under et infamt voldsorgie
inklusive anbringelse i kz-lejre, tvangsarbejde i Tyskland. Under aktionen blev over 5.000 brn med
ariske trk frasorteret til opvkst i Tyskland. Kun et ftal vendte tilbage. Kort sagt dd og
elendighed.
Man har sledes set Aktion Zamosc, som en generalprve p GPO, men Himmler luftede frst sine
tanker om Zamosc i juni 1941 et halvt r efter han havde fjernet 30.000 folketyskere fra den
nordstlige del af Lublin distriktet og placeret dem i de annekterede provinser. Nu var hans tanke, at
starte en germanisering af GG i selvsamme distrikt. Alt taler for, at netop angrebet p Sovjetunionen
blev anledningen hertil. De tyske generaler regnede med en nedkmpelse af USSR p maksimalt tre
mneder, hvorfor germaniseringen af GG kunne skydes i gang for alvor. En sdan kunne ogs afhjlpe
problemerne med at hndtere omkr. 100.000 sydeuropiske folketyskere, der var henslbte tilvrelsen
i flygtningelejre.
SSPF-Lublin, Odilo Globocnik 26 gennemfrte sledes allerede i november 1941, et mindre forsg med
en kolonisering af seks polske landsbyer. Han ivrksatte herefter et planarbejde for omrdet omkring
Zamosc, et rigt landbrugsomrde i den sydstlige del af Lublin-distriktet.
Det frste udkast til en GPO blev herp fremlagt af RKV i forsommeren 1942. Den var en ren
projiceret udgave af erfaringer fra germaniseringen af de annekterede provinser, nu multipliceret i
forhold til det sovjetisk territorium vest for Ural. Himmler sendte forslaget retur, idet Hitler nskede en
Gesamtplan, der ogs omfattede Elsass-Lothringen m. fl. omrder. Da en revideret, men ikke fuldt
udarbejdet, model fremkom, var den 6. arm indesluttet i Stalingrad og Rommel p tilbagetog efter
nederlaget ved El Alamein. I februar 1943 mtte det nazistiske regime proklamere den totale krig, og
sendte hermed alle ikke militre fremtidsplaner tilbage i skuffen. Det skete som bekendt med
propagandaminister Joseph Goebbels tale for et tusindtal klakrer i Berliner Sportspalast den 18.
februar 1943.

Generalplan Ost blev da ogs frst til en strre sag, da den polske historiker Czeslaw Madajczyk i 1965
betegnede Himmlers koloniseringsforsg omkring Zamosc som et Sonderlaboratorium SS for
generalplanen. 27 De tyske forbrydelser i Zamosc omrdet havde indtil da vret anset som alvorlige,
men blev, i lyset af drabene p de polske jder og den totale terror i mod den polske befolkning i det
hele taget, blev Aktion Zamosc betragtet som mindre betydende. Der er ikke bevaret en endelig GPO,
men alt tyder p, at Aktion Zamosc er planlagt ved Globocniks eget planlgningskontor, SS-
Mannschaftshaus Lublin (senere benvnt Forschungsstelle fr Ostunterknfte), men RKV m have set
26 Se hertil Joseph Poprzeczny, Odilo Globocnik Hitlers Man in the East, Jefferson, N.C. and London,
2004. Bemrk, at Globocnik meget ofte fejlagtigt benvnes HSSPF-Lublin, se f eks. Peter Padfield,
Himmler, London, 1990, 334. Han fik frst denne rang i september 1943, som HSSPF-Adriatischer
Kstenland, Trieste.
27 Xy16

10
med over skuldrene, idet lederen af RKVs plankontor, SS-Oberfhrer, professor, dr. Konrad Meyer-
Hertling deltog i et evalueringsmde i Lublin. Dette mde skulle behandle klager fra guvernren i
Distrikt Lublin, Ernst Zrner om aktionens forlb og katastrofale resultater. Efter alt at dmme
blstemplede han Globocniks planer og deres udfrelse. 28
Kildematerialet vedrrende Aktion Zamosc er desvrre yderst sporadisk grundet det forhold, at
Globocnik bragte samtlige arkivalier med sig til Trieste i efterret 1943. Det m formodes, at alt derp
er destrueret i slutningen af april 1945. Samtidig hermed lod chefen for bandebekmpelsen SS-
Obergruppenfhrer und General der Polizei, Erich vom den Bach-Zelewski sin generalkommandos
arkiv brnde i Knigsberg. Han kunne dermed lbe fra ansvaret, og kunne, trods endog voldsomme
forbrydelser, med sovjetisk billigelse optrde som kronvidne for anklagemyndigheden under
Nrnberg-processen. Han gik fri, men den vesttyske anklagemyndighed fandt et par misteltene. En
rkke politiske mord i begyndelsen af 1930-ertne. Han blev sammenlagt idmt 14 et halvt rs fngsel
(1958 og 1961) og dde i et fngselshospital i 1972. Globocnik begik selvmord, da han blev arresteret
af britiske tropper i Tyrol sidst i maj mned 1945.

De fredlse
Den polske befolkning blev de facto gjort fredlse i september 1939 synkront med den tyske hrs
fremrykning, en tilstand der blev formaliseret de jure 29 dels gennem den tyske annektering af Polens
vestlige provinser 30 den 8. oktober 1939, dels ved oprettelsen af Generalgouvernementet (GG) pr. 26.
oktober s. m.31 Einsatzgruppen (Waffen-SS og SD) foretog i hlene p de fremrykkende tropper en
veritabel udryddelse af den polske elite. Den foregik ud fra en liste udarbejdet af tysk politi siden 1938
med ca. 60.000 navn og adresser p unskede personer. 32 Stttet af regulre enheder fra Wehrmacht
blev frst 40.000, og siden yderligere 20.000 33 ledende polske statsborgere likvideret frem mod
maj1940. Hertil kom, som anfrt, deporteringen af omkr. 400.000 overvejende jder fra de annekterede
provinser til GG fra november 1939 til marts 1940.
Heinrich Himmler blev den 6. oktober 1939 udnvnt til Reichskommissar fr die Festigung deutchen
Volkstums (RKV), en stilling han straks udnyttede til at indlede et slagsml med Hans Frank om
28 Se telegram fra HSSP-Ost, SS-Obergruppenfhrer und General und Polizei Friedrich Wilhelm
Krger af den 3. marts 1943 i C. Madajczyk, Sonderlaboratorium SS, T. I, Dok. 212, 449. Meyer-
Hertling bengtede under Nrnberg-processen ethvert kendskab til Aktion Zamosc. Dette sknt han,
som ekspert, deltog i et mde i Lublin xy16. der blstemplede Globocniks vanvid.
29 Selve anneksionen var en krnkelse af folkeretten. I de sovjetisk annekterede polske st-provinser
blev den tilsvarende polske fortabelse af alle rettigheder sgt slret gennem forfalskede
folkeafstemninger i november 1941, hvor selv de invaderende tropper deltog.
30 Oprettelsen af provinserne (Gaue): Westpreussen og Wartheland.
31 Egl. Generalgouvernement fr die besetzten polnichen Gebiete.
32 Se kopi af Sonderfahnsbuck Polen http://www.sbc.org.pl/dlibra/docmetadata?id=24330.
33 Under den skaldte A-B Aktion (Auerordentliche Befriedungsaktion), ekstraordinr
pacificeringsaktion.

11
befolkningspolitikken i det besatte Polen, da denne blev udnvnt til generalguvernr i
Generalgouvernementet (GG). Hans strtanker, om de vilkr, hvorunder den nu stats- og retslse
polske befolkning, er et enestende. og modbydeligt bidrag til historikken bag det tankest, som den
senere, men aldrig realiserede GPO byggede p. Himmler forsgte hermed, at opn en rollefordeling.
SS skulle styre jdernes forhold og befolkningspolitikken, herunder koloniseringen med rigs- og
folketyskere. SS skulle selvsagt komme til at handle uden hensyn til Franks hndtering de sociale og
konomiske forhold i den polske slavekoloni.
Medens Frank, der arbejdede med reference alene til Hitler, og dermed mtte tage hensyn til GGs evne
til at sende fdevarer til riget, handlede Himmler, i stigende grad baseret p samme Hitlers nske om
en Endlsung. Det skete i stedse modstrid med Franks forsg p at leve op til sit ansvar. Da Aktion
Zamosc netop resulterede i vbnet modstand og strkt faldende levnedsmiddelforsyninger til Riget
ikke blot fra Zamosc, mtte Himmler bje sig i sommeren 1943, men da havde Globocniks ddslejre
ogs udslettet stort set alle polske jder under Einsatz Reinhardt.34
Himmlers strtanker blev forelagt Hitler den 26. maj 1940, netop p et tidspunkt, hvor forhbningerne
til en fredsaftale med Storbritannien var p sit hjeste: Den franske hr var ved at g i total oplsning
og den engelske ekspeditionsstyrke var indesluttet ved Dunkerque. Hitler ophjede straks Himmlers
monstrse tanker til et hemmeligholdt Erlass, der ikke mtte kopieres, men alene oplses for en
snver kreds. Einige kom dermed til at danne grundlag for den politik som generalguvernr Hans
Frank skulle fre i GG, men blev, som nvnt, et element i den kamp, der skulle st krigen ud mellem
Himmler og Frank om folkepolitikken, en kamp mellem ideologi og virkelighed. Frank havde sine
daglige problemer, 35medens Himmler havde blikket rettet mod fremtidens fjerne ml. Men nogen
generalplan var der ikke tale om, selv om begrebet blev hyppigt anvendt; det klang jo af vilje til
handling.

Endnu fr de frste planer for Generalplan Ost blev nedfldet opererede Himmler da ogs med
kolonisering og livsbetingelserne for de indfdte. I en tale til den tyske partigruppe i Madrid i
oktober 1940 udfoldede han sine visioner, herunder en generalplan, for et bredere, loyalt publikum:

Tyskland har, gennem sine militre sejre, ganske vis, mttet overtage omkr. 8 millioner [personer] af
fremmed nationalitet, men har allerede truffet alle forberedelser til at skabe en klar adskillelse mellem de
forskellige folkeslag.
Alle fremmede, og i srdeleshed jderne, vil for fremtiden blive anbragt i Generalgouvernementet,
hvorunder jderne skal anbringes i srlige ghettoer og dermed ogs alle jder fra hele det stortyske rige.
Indtil videre er der kommet omkring 250.000 folketyskere fra Bessarabien, Sydbukowina og Dobrusja, 36
34 Denne Einsatz R. foregik i bl.a. i ddslejrene Chelmo, Belzec, Sobibor, Treblinka, Majdanek
(officielt: KL Lublin) og omfattede bl.a. udslettelsen af ghettoen i Warszawa i april 1943. Ddslejrene
blev styret af Gruppe Globocnik under ledelse af SSPF-Lublin, Odilo Globocnik. Se f.eks. vedr.
Zamosc: J. Gumkowski, and K. Leszczynski, Poland under Nazi Occupation, Warsaw, 1961, 146 ff.
35 Herunder ogs sin egne korrupte handlinger, som Himmler var vel vidende om. Om Himmler ville,
kunne Frank vre blevet udstillet som den ursupator og svindler med offentlige midler, han var.
36 Bukowina, rumnsk provins nord for Bessarabien. Dobrusja, omrde ud mod Sortehavet, delt ml.
Rumnien og Bulgarien. Det viste sig meget svrt at genbostte atter tusinder af disse, yderligere

12
 der bliver anbragt p egen jord svarende til deres tidligere ejendom, endog delvist under vsentlig bedre
betingelser i rigets nye stprovinser. Omflytningen 37 sker p grundlag af de nyeste forskningsresultater og
vil give revolutionre resultater, idet ikke kun folkegrupper bliver omplantet, men ogs landskabet vil
blive fuldstndig omdannet. Blsende steppeomrder vil blive nyttegjort med omfattende skovrejsning.
Der er, ved beslaglggelser af teglvrker, allerede nu fremstillet og lagret 750 millioner mursten; de vil
nste r vre steget til 1,5 milliarder, og vil straks efter krigen blive anvendt til nybygning af
mnsteragtige bosttelser, landsbyer og kbstder. Der er sledes udformet en Generalplan for en sdan
nyskabelse i et omrde p omkring 200.000 km2,38 der vil blive ivrksat i frste halvr nste r Denne
store indre kolonisering str i modstning til kolonisprgsmlet som vil blive lst med andre midler 39

Med kolonisprgsmlet hentyder Himmler dels til den standende tanke om, at generhverve de
tidligere oversiske kolonier (bl.a. det nuvrende Cameroun, Namibia og Tanzania), dels uden at
komme ind p dem, planerne om et angreb p Sovjetunionen. Et planarbejde som blev pbegyndt af
den tyske generalstab i begyndelsen af august 1940, dermed allerede fr Slaget om England havde net
sit hjdepunkt i september 1940. Udover tanken om at tvinge sovjetstaten om bag Ural,40 byggede
Hitler sine planer om at omdanne den europiske del af USSR til en tysk kronjuvel, svarende til den
britiske i Indien. 41 En tysk erobring og efterflgende kolonisering af eksempelvis Ukraine ville ikke
blot skabe livsrum, men sikre forsyninger af rstoffer, levnedsmidler og en arbejdskraftreserve, der
ville kunne eliminere enhver frygt for en blokade, som den, der fremkaldte sult og elendighed for den
tyske befolkning under 1. verdenskrig. Netop sprgsmlet om sikker levnedsmiddelforsyning var en
hjrnesten i det nationalsocialistiske verdensbillede. At tyskerne i vrigt skulle mangle Lebensraum var
en komplet illusion, men var en af de vsentligste begrundelser bag den udslettelseskrig, 42 der tog
sin begyndelse den 1. september 1939. Den reelle rsag til overfaldet var dog snarere, at Tyskland,
uden overhovedet nvnevrdige valutareserver, stod p randen af en statsbankerot.

Polen
P sin vis skulle de tyske forberedelser til angrebet p Sovjetunionen betyde en vis lettelse for den
polske befolkning i GG. Den troppekoncentration, der blev pbegyndt i betd en hektisk
genopbygning, hhv. fornyelse af infrastrukturen, anlg af flyvepladser og dermed forget eftersprgsel

besvrliggjort med tilstrmningen af folketyskere fra Kroatien/Bosnien-Herzegovina efter 1941.

37 Det vil sige: Deportationer af jder til ghettoer og vrige polakker til GG og/eller tvangsarbejde i
Tyskland.
38 Svarende den del af Polen, som blev aftalt med Sovjetunionen den 24. august 1939.
39 Rede Himmlers vor der Landesgruppe der NSDAP in Madrid ber Siedlungsfragen am 22. Oktober 1940. Oversat efter
Mller, Hitlers Ostkrieg und die deutsche Siedlungspolitik, Dok.8. xy16

40 Alt planarbejde for sovjetisk territorium forholdt sig ikke med et ord til karakteren af den stat, der
mtte eksistere bag Ural, eller om man vil i Sibirien.
41 Se hertil Percy Schramm, xy16.
42 Vernicthungskrieg.

13
efter arbejdskraft, men ogs en heftig stigning i inflationen. De overflyttede tyske soldater stvsugede
GG for levnedsmidler, tj og andet flytbart. Men tilstedevrelsen af de mange tyske tropper lagde ogs
en vis sordin p de mest yderliggende overgreb, kun ikke mod de polske jder. Med SS- und
Polizeifhrer Lublin, SS-Brigadefhrer und Brigadegeneral der Polizei, Odilo Globocnik i spidsen blev
jderne samlet i ghettoer,43 og bl.a. sendt tvangsarbejdslejre for at opkaste helt ligegyldige pansergrave
ved floden Bug, Otto Linie. 44 Her kunne de s arbejde sig til dde. Andre jder i Lublin-distriktet var
jeget vildt for SS-Standartenfhrer Oscar Dirlewangers SS-Sonderkommando Dirlewanger, bestende
af krybskytter og andre, mere dybt kriminelle. Da Himmler talte i Madrid var sporene ved at blive lagt
til kolonisering i Globocniks revir. Men lade os vende tilbage til Einige Gedanken og lade teksten tale
for sig selv:

Dokumentation

Heinrich Himmler (15. maj 1940) 45

Strtanker om behandlingen af fremmede folkeslag i
sten
Ved behandlingen af de fremmede stlige folkeslag m vi se til, at vi anerkender og plejer s mange
folkeslag som mulig, det vil sige, udover polakkerne og jderne, ogs ukrainerne, hvide russerne,
goralerne, lemkerne og kaschuberne.46 Hvor der ellers skulle befinde sig smgrupper et eller andet sted,
da ogs disse.47
Jeg mener hermed, at vi ikke kun har den strste interesse i at opdele befolkningen i sten i, ikke kun
en gruppe, men tvrtimod flest mulige dele og smgrupper. 48
Men ogs inden for befolkningerne selv, har vi ingen selvstndig interesse i bibringe disse enhed og
storhed og derved uvilkrligt at skabe national bevidsthed og kultur, men tvrtom at oplse dem i
utallige smgrupper og partikler.

43 Den frste ghetto blev oprettet i Litzmannstadt (pol. Lodz) fra 10. december 1939 og endelig
etableret i i oktober 1940.
44 Otto = Ost (st).
45 Se f. eks. tysk tekst i Himmler, Einige Gedanken, se f. eks.: Khnl, Kln 1975, 328 ff. Forelagt
Hitler den 25. maj 1940.
46 Kaschuberne levede i den polske korridor, vest for Danzig, de to andre mindretal i Karpaterne.
47 Det fremgr her soleklart, at Osten er lig med Generalgouvernementet. idet opremsningen,
bortset fra udeladelsen af tyskere og jder, dkkede det tidligere Polens mindst betydende mindretal.
48 En sdvanlig praksis i alle kolonier ud fra mantraet del-og-hersk. Som det hed i romertiden:
divide et impera.

14
De, der tilhrer alle disse folkeslag, og specielt de sm, vil vi selvflgelig anvende i stillinger som
politibetjente og borgmestre.
Ledelsen af disse folkeslag m kun vre borgmestrene og stedlige politichefer; hos goralerne de
enkelte, allerede nu bemyndigede ledere og stammeldste.
Der br ikke vre en samling opad, eftersom, at vi kun ved at oplse hele denne befolkningsdel i
Generalgouvernementet p 15 millioner og i de stlige provinser 49 p 8 millioner, vil vre i stand til at
gennemfre den racemssige udvlgelse, som m vre grundlaget for vores handlinger, nemlig at
fiske de racemssige mest vrdifulde ud af denne masse og sende dem til Tyskland for at assimiler
dem der.
Allerede om ganske f r jeg forestiller mig om fire, fem r, m begrebet kaschuber vre et ukendt,
eftersom der da, ikke mere vil vre et kaschubisk folk (dette glder i srlig grad for Vestpreussen). 50
Begrebet jde hber jeg, at set fuldstndig oplst gennem muligheden for en stor udvandring af
samtlige jder til en koloni i Afrika eller lignende sted.51 Det m ogs vre muligt over en lidt lngere
tid, at lade begreberne om folk som ukrainere, goraler og lemken forsvinde fra vores omrde. Det
samme, som er sagt om disse sm befolkninger, glder i et tilsvarende strre omfang for polakkerne.
Skolesprgsmlet og dermed sprgsmlet om pvirkning 52 og opdragelse af ungdommen er
grundlggende for lsningen af alle disse problemer. Der br ikke findes en videre skolegang end [til
og med] fjerde klasse for den ikke-tyske befolkning.
Mlet for denne folkeskole skal kun vre:
Simpel regning indtil hjst 500, at kunne skrive sit navn, og lrdom om, at det er et helligt bud, at vre
lydige overfor tyskerne, og at vre rlig, flittig og brav. Jeg anser det ikke for ndvendigt at kunne
lse.
Udover dette, br der overhovedet ikke findes skoler mere i sten. Forldre, der fra begyndelsen af,
gerne vil skaffe deres brn en bedre uddannelse i svel grundskolen, og ogs senere ved en hjere
lreanstalter, m for at opn dette indsende en ansgning til den verste SS- og Politileder. 53 Det vil
frst og fremmest lagt til grund for en beslutning om ansgningen, om barnet er dadelfri racemssigt
og svarer ril vores betingelser. Hvis vi anser et sdant barn som vrende af vores blod, bnes der
mulighed for forldrene, at barnet kommer i skole i Tyskland og for altid bliver der.

49 Dvs. de annekterede territorier, november 1939: Westpreussen og Wartheland.

50 Den polske korridor mellem Danzig og Pommern.
51 Himmler antyder her igangvrende overvejelser om at sende de europiskes jder til Madagaskar.
Lsningen betingede fred med Storbritannien, og var derfor blevet opgivet allerede i juni 1940.
Lignende sted var derfor: Sibirien.
52 Sichtung und Siebung.
53 I originalen: Hhere SS- und Polizeifhrer, i GG betd det, HSSPF-Ost i Krakau, davrende SS-
Obergruppenfhrer und General der Polizei, Friedrich-Wilhelm Krger. Denne havde en SSPF i
distrikterne Warschau, Radom, Krakau, Lublin og, efter juni 1941, Lemberg under sig.

15
Hvor grusomt og tragisk det, i hvert enkelt tilflde, end mtte vre, s er denne fremgangsmde, nr
man, ud fra en indre overbevisning anser den bolsjevikiske metode med fysisk udryddelse af et folk for
ugermansk, og [dermed] umulig, dog den mildeste og bedste.54
Forldrene til disse brn med godt blod bliver stillet over for valget, enten at give barnet fra sig de
vil derp sandsynligvis ikke f flere brn, hvorfor faren dmpes for, at de stlige undermennesker, med
sdanne mennesker 55 af godt blod, fr en for os farlig, jvnbyrdig lederstamme eller forldrene
forpligter sig til at reje til Tyskland og blive loyale statsborgere.
Det er en hrd opgave man stiller dem over for, nemlig krligheden til deres barn, hvis fremtid og
uddannelse afhnger af forldrenes 56 loyalitet.
Bortset fra undersgelsen af de anmodninger som forldrene stiller om bedre skolegang, skal der hvert
r foretages en undersgelse blandt alle seks til tirige i Generalgouvernementet 57 der skal fordeles i
vrdifulde blodmssigt og ikke vrdifulde. Dem der bliver udfundet som vrdifulde, bliver behandlet
som de brn, der er accepteret p grund af deres forldres ansgning.
Jeg anser det som en flelses- og forstandsmssig selvflge, at brn og forldre ikke, i samme jeblik
de kommer til Tyskland, i skolen eller i dagligdagen bliver behandlet som udskud, men efter ndring af
deres navne til tysk, lever - med al den opmrksom- og vagtsomhed, som man m udvise over for dem
- tillidsfuldt integreret. Det m ikke ske, at brnene fler sig udstdt, eftersom vi jo tror, at disse er af
vort eget blod, som ved fejltagelser i tysk historie er flydt ind i en fremmed nationalitet, og er
overbeviste om, at vores verdensanskuelse og vores idealer om den racemssigt samme sjl vil finde
genklang i disse brn. Her m alts frst og fremmest lrerne og HJ-lederne sl en streg i sandet, 58 og
der br aldrig, som tidligere mht. Elsass-Lothringerne, 59 gres den fejl, at man p den ene side ville
vinde menneskene som tyskere, og p den anden side ved enhver lejlighed, krnkede og frastdte
dem ved mistro og alskens forbandelser om deres menneskelige vrdi, stolthed og resflelse.
Mishagsytringer som polak, ukrainer eller lignende m vre en umulighed.
Opdragelsen skal foreg i en forskole, hvor man efter fjerde klasse kan afgre, om man kan lade barnet
g videre i den tyske folkeskole, eller om man skal overfre det til en nationalsocialistisk
opdragelsesanstalt.

54 En i og for sig bemrkelsesvrdig udtalelse et halvt r fr formuleringen af Hungerplanen til

anvendelse under udryddelseskrigen mod USSR og indledningen p Holocaust, formaliseret den 20.
januar 1942 i Wannsee, Berlin, men dog to r efter ghettoiseringen af jderne var ivrksat en proces
der drligt kan betegnes som andet end vejen til en total fysisk udslettelse. Wannsee-konferencen skulle
have vret afhold en mned fr, men var blevet udsat grundet den tyske krigserklring mod USA.
55 I sagens natur: brn.
56 Der m hermed menes: deres egen.
57 Her trder GG frem og bliver lig: Osten. De fleste af de brn, der skal undersges polakker.
58 ein ganzer Strich gezogen worden, HJ-ledere: Ledere i Hitler Jugend og, i sagens natur ogs
BdM, Bund deutscher Mdel.
59 Det franske befolkningsflertal i Alsace-Lorraine (Elsass-Lothringen).

16
Befolkningen i Generalgouvernementet bliver sledes, som flge af en konsekvent gennemfrelse af
disse forholdsregler, i lbet af de nste ti r, tvangsmssigt sammensat af vedvarende mindrevrdige
indbyggere, af den samme art, racemssigt og menneskeligt (som dele f.eks. af sorbere og vendere).
Denne befolkning vil st til rdighed, som et frerlst arbejdsfolk, og tjene Tyskland som rlige
migrantarbejdere og arbejdskraft ved srlige arbejdsopgaver (vejarbejde, stenbrydning, byggeri). De
vil derved selv f mere at spise og have mere ud af livet end under polsk herredmme, og vil, i egen
mangel p kultur, og under det tyske folks strenge, konsekvente og retfrdige ledelse, vre kaldet til at
arbejde med til disse evige kulturhandlinger og bygningsvrker, og mske, i betragtning af den store
mngede arbejde, frst da muliggre dette.60

Dokumentation

Petition der Professoren ....61

Det hjtyske borgerskab formulerede (1915) i en petition til den tyske rigskansler, hvad man kunne
kalde Plan Ost, der skulle sikre Tysklands fremtidige magtstilling. Parolen var, omskrevet fra
amerikansk, Go East, man! Den nazistiske pberbelse af behovet for Lebensraum kom ikke ud af den
bl, eller et udtryk for det rene galmandsvrk. Og fortjener, for s vidt glder Rusland eller Osten, at
blive citeret in extenso. Efter en rkke krav til en fredsslutning med England og Frankrig, som p ingen
mde var sm, hed det:
3. Rusland. Ved vores stgrnse vokser det russiske riges befolkningsmasse i uhyrlig mlestok 2,5 til
3 millioner om ret. Inden for en generation vil det n et indbyggertal p over 250 millioner. Tyskland
vil kun kunne hvde sig over for denne overvldende tyngde af mennesker ved sin stlige flanke, der
uden tvivl er til den strste fare for den tyske og europiske fremtid, hvis det p den ene side opbygger
en strk grnsevold mod en i fredstid umrkeligt fremtrngende slavisme, svel som mod alvorlige
krigstrusler, og, hvis det, p den anden side, og med alle midler, vrner om den indtil videre sunde
vkst i vores eget folks styrke. En grnsevold, og et grundlag for at beskytte vores befolkningstil-
vkst, krver jord, som Rusland m afst. Et landomrde som skaffer agerjord til vores sunde bnder;
denne foryngelsens kilde bag enhver folke- og statskraft. Det m vre et bosttelsesomrde egnet til
dyrkning. Jord, som kan optage en del af vores befolkningstilvkst og den tyske tilbagevandring, der
vil vende ryggen til det fjendtlige udland, og som kan tilbydes et nyt hjem i det gamle hjemland. 62 Jord,
som vil styrke Tysklands konomiske uafhngighed af udlandet gennem egne ernringsmuligheder.

60 Himmler pegede her bl.a. p Hitlers megalomane planer for bl.a. byerne Berlin og Linz.
61 Oversat efter Grumbach, S., Das annexionistische Deutschland. Eine Sammlung von Dokumente,
die seit 4. August 1914 in Deutschland ffentlich oder geheim verbreitet wurden, Lausanne, 1917, side
xy16.
62 Hvorledes man kan definere nye territorier i st, som det gamle hjemland, m henst som en
teutonsk gde.

17
 Jord, som kan danne den ndvendige modvgt mod den fremadskridende industrialisering og
urbanisering af vort folk, [og sikre] den sejrrige ligevgt i vores konomi. En ligevgt, som vi har be-
varet, og som har stet sin prve i krigen, og som har forhindret det farlige forfald til den engelske
ensidighed.63 Jord, der imdegr tilbagegang i fdselstallet, hmmer udvandringen og dmper
bolignden, og, hvis fornyet kolonisering og fortyskning, ogs vil skaffe den proletariske nd nye
livsbetingelser. En sdan jord, til gavn for vores legemlige, sdelige og ndelige sundhed, er frst og
fremmest af finde i Rusland.
Omfanget af forskydningen af vores stgrnse vil afhnge af den militre situation, og i srlig grad
af strategiske vurderinger. For s vidt angr grnseforskydninger langs Posens og Schlesiens
stgrnse, m der om muligt skaffes et grnseomrde uden jordejere, der str til rdighed for tysk
bosttelse. Dette grnseomrde vil dermed sikre det preussiske Polen mod den alt for umiddelbare
indflydelse fra den russiske polskhed, 64 der mske vokser til [krav om] selvstndighed. Vi vil heller
ikke vige tilbage fra en kraftig henvisning til det gamle land, som tyskere har dyrket i 700 r i de
russiske stersprovinser, og hvis frugtbare og tyndt befolkede omrde udgr et bostningsomrde
med en rig fremtid foran sig, og hvis befolkning af litauere, letter og estere, der er den russiske stamme
fremmed, vil udgre en sikker stamme for det, for os, ndvendige ssonarbejde.
Vi krver [derfor] bosttelsesomrder i Rusland som grnsevold og sikring af vores
befolkningstilvkst.
Men skal det vre muligt for Rusland at betale os krigsskadeserstatning, vil en sdan ikke vre mulig
fra russisk side i form af guld eller vrdipapirer; Det vil p forhnd vre lige s umuligt, som det var
efter den russisk-japanske krig [1904-1905]. Landet vil i langt hjere grad kunne yde
krigsskadeserstatning i naturalier. Rusland er overvldende rig p jord og land, og vores krav er, at
denne politisk begrundede afgivelse af jord og land i stedet for krigsskadeserstatning for strste-
delen skal vre fri for ejendomsbesiddere. I forhold til russisk forvaltningspraksis, er det ikke et uhrt
krav. Den russiske befolkning er ikke s rodfstet opvokset som [befolkningerne] i Vest - og
Mellemeuropa. Rusland har tilmed altid, selv i krigstider, omplantet store dele af dets befolkning til
omrder langt borte. De her foreliggende muligheder m ikke mles efter en mere tilbageholdende tysk
kulturs mlestok. Skulle den fremtidige politiske erhvervelse af land bringe den strengt ndvendige
magttilvkst, s m vi ogs kunne rde over den konomisk, frit i bund og grund. En fred med
Rusland, der ikke indeholder en formindskelse af den russiske svrvgt, og ikke sikre Tyskland den
ndvendige erhvervelse af land, der vil indebre en stor mulighed for at fremme Tysklands politiske,
konomiske og sociale sundhed, vil, hvis den endegyldige beslutning vedrrende Rusland bliver

63 Petitionen henviser her til Englands afhngighed af svrts import af levnedsmidler og rstoffer,
som blev alvorligt truet af tyske u-bdsangreb mod skibsfarten til og fra De britiske er. Den tyske
ambassade i Washington, D.C., erklrede uindskrnket u-bdskrig den 22. marts 1915. Den blev
senere ophvet, men genindfrt den 1. februar 1917 for derefter at vare krigen ud.
64 Dermed menes de polakker, der efter Polens sidste deling i 1795 levede i den russiske del af
parteringen af landet mellem Rusland, Preussen og strig.

18
 skubbet ud i fremtiden [betyde, at ] der helt sikkert vil vre udsigt til en ny eksistenskamp for Tyskland
og den europiske kultur ...

[Om denne kultur i vrigt hed det videre:]

6. Ingen kulturpolitik uden magtpolitik.

Hvis man vil skyde de undertegnede, der dog blandt sig tller videnskabsmnd, kunstnere og
gejstlige, i skoene, at de kun opstiller magtpolitiske, konomiske, og, ja, tilmed sociale krav, men
glemmer de ndelige tyske opgaver i fremtiden, s er vores svar et rungende:

Bekymringen om den tyske nd 65 henhrer ikke til [landets] krigsml, og ikke til fredsbetingelserne.
Men skulle vi udtrykke os om den tyske nd, er den under alle omstndigheder den strste af alle na-
tionale vrdier, et gode over alle andre nationale goder, rsagen til vort folks eksistens, hvdelse og
gennemslagskraft i verden, og baggrunden dets overlegenhed blandt folkeslagene. Derfor understreger
vi indledningsvist:
Tyskland m frst kunne leve sikkert politisk og konomisk, fr det kan hengive sig ndelige sysler i
frihed.

Derfor, til hvem, der mtte nske tysk nd uden magtpolitik; til hvem, der vil den skaldte rene
kulturpolitik, til dem siger vi:
Vi nsker ikke nogen tysk nd, som str i fare for at blive tilsidesat og lsrevet, som en rodls
folkesjl, der - i vrigt forgves, sger efter sin hjemstavn. En nd, der tilpasser sig over alt, som m
forfalske sit eget, svel som vrtsfolkets vsen, fordi den mangler en sund national krop. Vi vil med
vore krav skaffe den tyske nd en sund krop. Hvert af vore stillede krav om udvidelser af den nationale
krop, vil ikke skade den, hvis det sker under de af os givne betingelser; de vil da styrke den [tyske nd]
yderligere gennem de forgede opgaver. Vi er os bevidst om, at vi har opstillet store ml, der kun er
opnelige med beslutsom vilje til ofre og den mest kraftfulde forhandlingskunst. Men vi pberber os
en stning af Bismarck:

Hvis det glder p noget omrde, s glder det [netop] i politik, at troen rent hndgribeligt flytter
bjerge, at mod og sejr ikke str i kausal sammenhng, men tvrtimod er en og samme sag.

65 1) Ad kultur og magt: Tyskland anvendte, som det frste land, giftgas. den 31.januar 1915 mod russiske tropper, og
siden mod franske og engelske ved Passchendaele den 22. april s. . Flgerne var s forfrdende, da man fra begge
sider begyndte at anvende sennepsgas, at gas, ikke senere blev anvendt under europiske konflikter eller krige, men dog
af Italien i Etiopien (Abessinien til 1941) i 1935-1936. Hitler ptnkte dog at anvende krigsgas mod USSR i 1944. Se
hertil, Picker, Tischgesprche, 465 f. 2) Endnu i maj 1940 mente Himmler, som anfrt ovenfor, at den
bolsjevikiske hndtering af befolkningsproblemer var af en sdan karakter, at Tyskland mtte anse den for at vre
ugermansk.

19
At begrebet kultur kan defineres efter forgodtbefindende, ses eksempelvis af Himmlers velkendte tale
til sine verste chefer og civile administratorer i Posen den 4. oktober 1943, hvor det blandt andre
uhyrligheder hed:
Om en nation lever i velstand eller sulter til dden, interesserer mig kun for s vidt som vi har brug for
dem, som slaver for vores kultur. Om 10.000 russiske kvinder falder dde om af udmattelse, medens de
graver en tanksprring, interesser mig kun for s vidt, at den frdiggres for Tyskland. Det str klart,
at vi aldrig skal vre r og hjertelse, nr det ikke er ndvendigt. Vi tyskere, som er det eneste folk i
verden, der har et anstndigt forhold til dyr, vil ogs indtage en anstndig holdning over for disse
menneskedyr. 66

Professorerne udtrykte i 1915 vilje til, og tro p, magt. At ikke kun tro kan flytte bjerge skulle senere
komme p film, som Triumpf des Willens, Leni Riefenthals skelsttende, filmiske referat af NSDAPs
5. partikongres i Nrnberg, september 1934.67
Viljens triumf blev dd og helvede for vel 20 millioner mennesker alene i Europa, og et uanet strre
antal, hvis vi medtager, de forbrydelser den al-russiske imperialisme har udvet frem til 2017.

66 Fra Himmlers tale til de verste SS-chefer og partiledere i Posen den 4. oktober 1943, IMT, Vol. IV.,
34, Document 1919-PS.
67 Leni Riefensthal (1902-2003). Filmen giver et fremragende udtryk for den nazistiske selviscenest-
telse og anvendelse af filmmediets propagandistiske muligheder. Se f.eks.: Hot Town-Paradiso, u.s.
(Amsterdam?), 2004, 110 min (DVD). Findes nu ogs p YouTube.

20
i Denne tekst er del af et manuskript under udarbejdelse om det tyske koloniseringsforsg, Aktion Zamosc, november 1942
til august 1943, i hvilket en dansk SS-Sturmbannfhrer Thor J. P. F. Jrgensen deltog. Se Sperling, Skitse til til en
infanterikaptajns , www.scribd.com, 2014, 16, og (red.) Personalakten, Joergensen, Thor , 25.9. 1897 , Bundesarchiv,
BDC, SSO/SS-Fhrerpersonalakten, SSO 139 A. www.scribd.com, 2015.