I N F O R M AT I O N

4 LRDAG 8. JULI 2017

EU BEGEJSTRING

EU er ikke kun
papirnusseri og
pamperi. Over
hele Europa stiger
opbakningen til
Unionen, og srligt
de unge bakker op. I
Berlin har et tjmrke
netop lanceret en
httetrje, der kalder
de unge til kamp
for EU. Foto: Sren
Drastrup

De mange kriser har rystet
europerne tttere sammen
Flygtninge, gld, populisme, terror, Brexit. De mange kriser
i Europa har ikke kun vret et onde det har ogs rystet
europerne sammen. Opbakningen til EU vokser, og en
flles europisk oentlighed spirer frem. Og hvem ved,
mske er den gamle Union ligefrem ved at blive cool
Af Christian Bennike
N
iels Lundsager fra r har altid vret
EU-modstander. Der er for megen bu-
reaukrati i Bruxelles og for lidt plads
til nationalstaterne det har den 77-rige
pensionerede skolelrer altid ment. Han er
venstreorienteret og vant til at kalde EU et
konservativt overklasseorgan.
Men for et r siden skete der noget.
Trump er en frygtelig klovn, og Putin er
uforudsigelig, siger Niels Lundsager p en
telefon fra sit hus i Marstal. Og s er der ygt-
ningesituationen. Jeg synes, Europa str i en
meget svr situation, og den bliver mere usik-
ker, hvis de enkelte lande kun tnker p sig
selv. S i stedet for at sklde ud p alt, der har
noget med EU at gre, vil jeg hellere have, at
Danmark tager et medansvar.
Den gamle nejvlger har ndret holdning.
Nu sttter han Unionen.
Jeg er begyndt at tnke: EU, det er ogs
mig.
Og han er langtfra den eneste, der tnker
sdan lige nu.
I dag vil kun 23 procent af danskerne ud af
EU fr Brexit-afstemningen var det 31 pro-
cent. Det viste en undersgelse i Altinget i
sidste uge. Og i april svarede et overvldende
ertal, at Trump, Putin og Brexit skaber et
strre behov for EU.
Til folkeafstemninger har der altid vret
en flelse af, at nejet var det sikre valg, siger
analysechef i Tnketanken Europa, Catha-
rina Srensen.
Men nu er folk begyndt at det tnke om-
vendt: at EU er det sikre valg.
De seneste r har kriserne nrmest stet i
k i Europa. Men mske har de ikke kun vret
et onde meget tyder p, at de ogs har rystet
europerne tttere sammen.
Opbakningen til EU er steget stejlt i alle
strre EU-lande (bortset fra Italien), efter at
briterne besluttede at melde sig ud. Det viste
en undersgelse fra Pew Research Center for-
leden. Kun 18 procent af europerne vil ud
af Unionen.
I en usikker verden er EU blevet en sik-
ker havn.
Den cool union
Og mske er EU ligefrem blevet cool. Den 14.
juni lagde den danske topmodel og trendsetter
Emma Leth et foto ud til sine 26.000 flgere
p Instagram, hvor hun sidder p en seng i en
bl EU-httetrje uden bukser p. Under
billedet havde hun lavet toemojier: en gul
stjerne og et blt hjerte.
Emma Leth havde fet httetrjen af 24-ri-
ge Filip Samuel Berg, der arbejder som art
directorhosdet tyske modekollektiv Knig
Souvenir. Det er dem, der har lavet trjen.
Ideen kom efter Brexit, fortller han fra
Berlin, hvor han bor. Det skal vre et om-
vandrende banner for Europa; et symbol p,
at EU kan falde fra hinanden, hvis vi ikke gr
noget. Og s er hoodien jo ogs et gammelt
riot-symbol. Man m kmpe for Europa.
I Polen og Ungarn har det blgule ag lnge
symboliseret de progressive byboeres kamp
mod nationalister, til Emmanuel Macrons
valgfest i Paris var der lige s mange EU-ag
som trikolorer, og under Brexit-valgkampen
i Storbritannien kmpede unge stjerner som
Lily Allen, Alexa Chung og Rita Ora for remain.
Herhjemme har Landsforeningen Europisk
Ungdom oplevet en stigning i antallet af med-
lemmer siden Brexit-afstemningen.
For mange unge europere symboliserer
EU ikke papirnusseri og pamperi, men liberale
vrdier og internationalt udsyn. Krisestem-
ningen har fet dem til at sl ring om Unionen.
Ikke kun krumme agurker
De mange kriser har ogs medfrt noget andet: har studeret eller arbejdet i et andet EU-land,
Pludselig taler hele Europa om det samme.
Kriserne har bundet Europa sammen i et
skbnefllesskab, siger Jan Ifversen, der er
lektor p afdelingen for Europastudier ved
Aarhus Universitet. Ja, det har landene jo
altid vret, men nu er vi pludselig blevet be-
vidste om det.
Journalister fra hele Europa rapporterer om
terror, gldskrise og ygtninge frade italien-
ske kyster, grske parker og belgiske under-
klassekvarterer. Det glder ogs Information.
I marts j vi en journalist til Amsterdam, for
at dkke den hollandske valgkamp. Det har
vi s vidt avisens to mest erfarne medarbej-
dere kan huske ikke gjort fr. Og til prsi-
dentvalget i strig bragte vi en stor reportage
fra Wien. Endda p forsiden.
Mediernes dkning af Europa er langt
mere intens og prioriteret, end den var for 10
eller 20 r siden, siger Lasse Jensen, der har
vret chef for TV-avisen og i 13 rvrt p P1-
programmet Mennesker og medier.
Det begyndte for alvor, da ygtninge gik
p motorvejen. Pludselig blev Europa noget,
der angik os direkte. Det var ikke lngere bare
krumme agurker.
Der er sket eneuropisering af de nationale
oentligheder, som medieforsker p Roskil-
de Universitet, Mark rsten, formulerer det.
Eller som Ue stergaard, professor eme-
ritus i historie ved CBS, siger:
Europa er kommet p samme fllesnv-
ner.
Sex med Europa
Den italienske forfatter Umberto Eco har en-
gang sagt, at EUs uddannelsesprogram, Eras-
mus som i r fejrer 30-rs fdselsdag kan
blive en seksuel revolution.
En ung mand fra Catalonien mder en
amsk pige. De forelsker sig, gifter sig og bli-
ver europere og det gr deres brn ogs,
sagde Eco til The Guardian for et par r siden.
Og mske har revolutionen allerede fundet
sted, uden at vi har bemrket det.
I r rundede antallet af unge, der har stude-
ret i et andet EU-land, ni millioner. Og Europa-
Kommissionen har regnet ud, atn million
Europa-babyerer kommet til verden p grund
af Erasmus-programmet.
Man har tidligere lavet alle mulige forsg
med symboler og ag og sokker og en hym-
ne, der skulle skabe en europisk identitet,
men det led nederlag i befolkningerne, for det
havde nationalstaten jo i forvejen, siger Ue
stergaard. Men mske er det kommet nu.
Mske er det kommet via det indre marked
for uddannelserne: Erasmus-generationen.
EUs egnemeningsmlinger viser, at unge
europere generelt sttter Unionenmere end
ldre: 60 procent af Europas 15-24-rige me-
ner, at EU er en god ting for borgere over 55
r er tallet 49 procent. Det blev ekstra tydeligt
ved Brexit-afstemningen, hvor 73 procent af
de 18-24-rige stemte remain.
En fest forInformations lserkreds?
Men er ni millioner Erasmus-studerende p 30
r mange eller f? Eurobarometer har regnet
ud, at 88 procent af Europas 16-30-rige ikke
s man kan godt sidde med en mistanke om,
at det kun er toppen af den europiske kran-
sekage, der for alvor nyder godt af de grn-
seoverskridende privilegier.
Til folkeafstemninger
har der altid vret en
flelse af, at nejet var
det sikre valg. Men
nu er folk begyndt at
tnke omvendt: EU er
det sikre valg
Catharina Srensen
Analysechef, EU
I N F O R M AT I O N
LRDAG 8. JULI 2017 5
EU
Som Jens-Peter Bonde, der har vret medlem
af Europa-Parlamentet for Folkebevgelsen
mod EF, siger:
Der er sket en harmonisering af det euro-
piske rum, men den europiske oentlighed
er for meget f mennesker. Det er Informa-
tions lserkreds ikke manden p gaden.
Den britiske tnketank Chatham House
har undersgt sagen. Sidste mned udgav de
en stor undersgelse, der sammenligner et
reprsentativt udsnit af befolkningen i 10
EU-lande med eliten i de samme lande (eli-
ten deneres i rapporten som indydelses-
rige personer fra politik, medier, erhvervsliv
og civilsamfund). Konklusionen er ikke s
overraskende: 34 procent af befolkningen
svarer, at de personligt har fet noget ud af
EU i eliten er tallet 71 procent.
Den historie kender vi efterhnden godt.
Men dykker man dybere ned i unders-
gelsen, bliver billedet mere mudret, for eli-
ten er rigtignok mest EU-begejstret, men 56
procent af befolkningerne svarer trods alt,
at de er meget eller ret stolte af at vre
europere (mod 68 procent af eliten). Det er
slet ikke noget lille tal. Og opbakningen er
stigende.
S hvad skal man konkludere? Er EU et fol-
keligt projekt eller en lukket klub?
EU er nok stadig elitens projekt, men der
er ogs vokset en generation af unge op, som
ikke bare taler om Europa de lever i Europa,
siger Morten Lkkegaard, der sidder i Europa-
Parlamentet for Venstre.
Jeg var p Folkemdet p Bornholm for
syvende r i trk, og man kan mrke, at folk
lytter p en helt, helt anden mde i dag. Hvad
er der sket? Brexit og Trump. Selv ikke-EU-
interesserede kan se, at verden har forandret
sig. Der har sneget sig en ny alvor ind, ikke
fordi folk er begejstrede, men fordi de er bange.
Man plejer at sige, at der ndes 1.000 nejer
alle har deres egen grund til at vre imod.
Men Brexit har tvunget folk til at tage stilling
til det fundamentale. Til kernen.
Den mindst ringe lsning
Sdan lyder det ogs i telefonen fra r, hvor
den pensionerede lrer Niels Lundsager har
sat sig i en stol.
Jeg er ikke srlig optimistisk, hvad men-
neskehedens fremtid angr, siger han. Trump
kan lave alle mulige ulykker. Og tnk, hvad
der sker, hvis Golfstrmmen vender.
Og det har fet dig til at se mere positivt p
EU ?
Jeg har gjort mig mere klart, at der er ting,
som EU potentielt kunne lse, siger Niels
Lundsager.
Han stemte nej ved folkeafstemningen om
retsforbeholdet i 2015, men hvis afstemningen
var i dag, ville han stemme ja.
Det betyder ikke, at jeg er tilfreds med EU.
EU har jo ikke kunnet gre noget ved ygt-
ningestrmmen, og Grkenland har ikke fet
den solidaritet, de havde fortjent.
Han holder en lille pause.
Men lige nu kan jeg bare ikke se andre
lsninger.
cben@information.dk