VI CAMP

UDSTILLINGSKATALOG
RBER
Khaled Barakeh
Gohar Dashti
Nermine Hammam

OG
RBER,
Amel Ibrahimovic
Alfredo Jaar
Sandra Johnston

MEN
INGEN
LYTTER 03.03
Kunst fra 17.06
konfliktzoner 2017
Khaled Barakeh, fra serien The Untitled Images (Billeder uden titel) (2014)
C-digital print, 21 x 30 cm. Privateje, Tyskland. The Chartwell Collection, New Zealand
 Seks fucking r, og Indhold
alle sidder bare og glor TEKSTER

p en livestream af, at Introduktion til udstillingen 7

vi dr! Europa begyndte

Frederikke Hansen &
Tone Olaf Nielsen

Sorgbarhed 13

frst at kalde det en krise,

Judith Butler

Vgge 22 VRKER & PROJEKTER I UDSTILLINGEN

Nicholas Mirzoeff

da flygtningene ankom 30 Khaled Barakeh

Regarding the Pain of Others

til deres kyster, men de

(At betragte andres lidelser)(2013)

32 Khaled Barakeh
The Untitled Images

ignorerede fuldstndig
(Billeder uden titel) (2014)

36 Gohar Dashti
Todays Life and War

de menneskers lidelser, 42
(Liv og krig af i dag) (2008)

Nermine Hammam
Upekkha (2011)

som stadig var under 46 Nermine Hammam

Unfolding (Udfoldelse) (2012)

belejring af n af de 56 Amel Ibrahimovic

My Refugee Shoes and My Refugee Clothes
(Mine flygtningesko og mit flygtningetj)

vrste diktatorer
(1998)

58 Alfredo Jaar
INFO The Eyes of Gutete Emerita

i vor tid. Arrangementer & Formidling 66 62

(Gutete Emeritas jne) (1996)

Sandra Johnston
To the Day (P dagen) (2017)
Om CAMP 70

Om lokaliteten Trampolinhuset 72

Khaled Barakeh, Tekst- og debatarrangement 74

Facebook-opslag, 13. december 2016 bidragsydere

Kolofon 76

4CAMP
CAMP 4 Center for Migrationspolitisk Kunst 5
 At lide er t; noget andet er Introduktion til
Vi rber og rber,
at leve med de fotograferede
men ingen lytter:
billeder af lidelse, som ikke Kunst fra konfliktzoner
ndvendigvis styrker ens
bevidsthed, samvittighed og af Frederikke Hansen

evne til at fle med ofrene

& Tone Olaf Nielsen
CAMPs daglige ledere

[]
Nr man n gang har set
den slags billeder, er man Vi rber og rber, men ingen lytter: Kunst fra konfliktzoner er bde en kunstudstilling og

slet ind p en vej, hvor

et debatarrangement, der samler ti kunstnere og tnkere fra hele verden for at udforske
hovedrsagen til fordrivelse: krig. Udstillingen tager udgangspunkt i en rkke samtidige
konflikter, som er blevet ignoreret af det internationale samfund. Den rummer installationer,

man vil se flere og stadig fotografi, malerier, readymades, collager og performances, der undersger krigen, som
den opleves af dem, der er fanget i eller flygter fra konfliktzoner. Debatarrangementet, der

flere [] Men efter at man ledsager udstillingen, vil omhandle rsagerne til ligegyldigheden over for visse af verdens
konflikter og ofre, samt hvilken rolle visuel reprsentation spiller heri.

gentagne gange har set Med 42 aktive konflikter registreret i 2014 er verden af i dag blevet beskrevet som en
tilstand af global krig. Alene inden for de seneste fem r er flere end 15 konflikter opstet

sdanne billeder, bliver de eller udbrudt p ny p verdensplan. De drber millioner af mennesker og forrsager
omfattende intern og ekstern fordrivelse. Nyheder og medier flyder over med billeder

ogs mindre virkelige. af og beretninger om massakrer, forbrydelser mod menneskeheden og folkemord i

Susan Sontag,
On Photography, 1977 (p dansk Fotografi, 1985)
krigszoner uden for den vestlige verden. Alligevel er vestlige politikere og borgere blevet
stadig mindre lydhre over for de berrtes rb om hjlp og opfordringer til indgriben.
I Trampolinhuset, som er dt medborgerhus for flygtninge, hvor CAMP befinder sig,
sprger brugerne ofte, hvorfor Vesten endnu ikke har interveneret i Syrien for at stte en
stopper for krigsforbrydelserne, hvorfor adskillige konflikter p det afrikanske kontinent
usynliggres, og hvorfor vi dkker og srger mindre over de liv, der gr tabt i Afghanistan
eller Irak end i den vestlige verden?

6CAMP
CAMP 6 Center for Migrationspolitisk Kunst 7
INTRODUKTION TIL VI RBER OG RBER, MEN INGEN LYTTER
Udstillingen
Udstillingen indeholder vrker, der tilbyder alternative visuelle skildringer af konflikten
i Syrien (2011-), 25. januar-revolutionen i Egypten (2011), krigen i Bosnien (1992-95),
folkemordet i Rwanda (1994), krigen mellem Iran og Irak (1980-88) og urolighederne i
Nordirland (1968-98). Projekterne frer beskuerne gennem en rkke problematikker,
der relaterer sig til vores oplevelse, opfattelse og reprsentation af krig og dens
grusomheder og traumer. De reflekterer kritisk over de dilemmaer, der er forbundet med
reprsentationer af krigsfrelse og -ofre i en tid, hvor vi konsumerer vold og lidelse
gennem de sociale medier, over kunstens tendens til at stetisere krigens brutalitet; over
beskuernes meddelagtighed og ansvar, nr vi konsumerer billeder af lidelse uden at handle;
og over de differentieringsmekanismer, som gr nogle menneskeliv vrdige til beskyttelse
og frelse og ikke andre i krigs- svel som i fredstider.
De deltagende kunstnere er Khaled Barakeh (Syrien, bosat i Berlin), Gohar Dashti (Iran,
bosat i Teheran), Nermine Hammam (Egypten, bosat i Cairo og London), Amel Ibrahimovi
(Bosnien-Hercegovina, bosat i Kbenhavn og Kolding), Alfredo Jaar (Chile, bosat i New
York) og Sandra Johnston (Nordirland, bosat i Belfast og Newcastle).
Debatarrangement
Debatarrangementet Krigsbilleder: Hvordan viser man, at sorte liv tller? lber af stabelen
i Trampolinhuset to dage efter bningen af udstillingen den 5. marts 2017 og inviterer
publikum til en hel dag med foredrag, performances, diskussion og workshops med
tnkere og de deltagende kunstnere i Vi rber og rber, men ingen lytter. Formlet med
arrangementet er at diskutere, hvorfor nogle liv i krigs- (og freds!-)tider beskyttes men
ikke andre, og hvorfor nogle konflikter forties, mens andre ikke gr. Hvilken rolle spiller
mediernes fremstillinger af vbnet konflikt for denne differentieringsmekanisme, og
hvordan kan kunst tilbyde alternative visuelle skildringer af konflikt, krig og grumsomheder,
der fr sorte liv til at tlle?
Nyheds- og sociale medier flyder over med billeder af vbnet konflikt, hvilket gr mange af
os immune over for dn smerte og rdsel, de skildrer. Denne immunitet synes kun delvis
at vre udtryk for en medflelsestrthed som flge af dette billedbombardement eller en
apati affdt af magteslsheden i forhold til at kunne stoppe krigene. Som den amerikanske
filosof og knsforsker Judith Butler har argumenteret for, er det, som om vores evne til
8 CAMP
Frederikke Hansen & Tone Olaf Nielsen
empati, medflelse og solidarisk handling i Vesten som udgangspunkt begrnses til kun at
omfatte visse kroppe og liv. Hvilken rolle spiller billeder i denne rammestning, og hvordan
kunne vi skildre f.eks. konflikten i Syrien eller den vbnede konflikt i Sydsudan, sledes at
de pgldende kroppes skrbelighed og udsathed begynder at betyde noget for Vesten?
Det virker, som om der er en sondring mellem vestlige og ikke-vestlige liv. Hvordan kan vi
gre op med denne sondring? I kunsten og i samfundet?
Debatarrangementet byder p hovedtaleren Achille Mbembe (Cameroun / Sydafrika), en
performance afSandra Johnston, en rundbordsdiskussion med de kunstnere, der deltager i
udstillingen, og workshops med de enkelte kunstnere.
Formidling & Praktisk info
Udover de kunstnere og tnkere, der deltager i udstillingen og debatarrangementet,
bidrager Judith Butler med et essay om sorgbarhed til udstillingskataloget. Den
amerikanske visuel kultur-teoretiker Nicholas Mirzoeff har ogs skrevet en tekst til
publikationen om krigsbilleders politik.
Udstillingen, debatarrangementet, formidlingsprogrammet og publikationen er kurateret
af CAMPs daglige ledere Frederikke Hansen og Tone Olaf Nielsen. Den udgr den femte
af seks planlagte udstillinger inden for rammerne af det to-rige udstillingsprogram
Migrationspolitik, som indtil nu har kortlagt kunstneriske reaktioner p flygtninge/migrant
internering, former for fordrivelse, grnsepolitik og tvangsudvisning.
Udstillingen er stttet af:
Foreningen Roskilde Festival,
Statens Kunstfond,
Susi og Peter Robinsohns Fond,
og private donorer.
Center for Migrationspolitisk Kunst 9
 Alfredo Jaar, still fra The Eyes of Gutete Emerita (Gutete Emeritas jne) (1996)
Ny version: flashvideo og monitor, farve, 1:36 min. Tilhrer kunstneren

10 CAMP Center for Migrationspolitisk Kunst 11

 Vi kunne mske tnke p Sorgbarhed
krig som noget, der opdeler
befolkninger i dem, der er af Judith Butler

sorgbare, og dem, der ikke er Filosof og knsforsker, Professor ved Department of Comparative Literature

det. Et usorgbart liv er et, der og Program of Critical Theory, University of California, Berkeley

ikke kan srges over, fordi det

aldrig har levet, det vil sige, det Hvem srger over dem, der lever i den sociale ddszone? Mit bud vil vre,
at dt er der faktisk mange, der gr, idet sorgbarhedens status er omstridt.
er aldrig blevet regnet for et liv. Anfgtelse af sorgbarhedens status udgr endog en form for modstand. Jeg ser
dette som en bevgelse af tvrgende solidaritet mellem dem, der kmper
Vi kan se opdelingen af verden mod den voldelige udslettelse og administrerede elendiggrelse af Black

i de sorgbare og de usorgbare life (Sorte liv), og dem, som forsvarer flygtningenes fordringer over for
Europas racistiske udelukkelses- og udvisningslogik. Nr en befolkning gres
liv hos dem, som frer krig med gldende og anerkendes som sorgbar, hvilket helt sikkert er n betydning af
black lives matter (sorte liv tller), er der allerede en vis modstand mod
henblik p at forsvare livet i neutraliseringen og rationaliseringen af bde skrbelige (precarious) liv og
delggende tab. S mens vi forsger at begrebsliggre modstandsformer mod
bestemte samfund og at forsvare dn opgivelse og dd, som finder sted p og langs grnserne, er vi forpligtede

disse mod andres liv selv hvis til at finde de specifikke former, hvor sorgbarhed gres gldende. t af de
sprgsml, jeg gerne vil stille, er: Hvad tller som en militant insisteren p
det betyder, at man tager disse sorgbarhed? Hvilken form for fremmde og -drift hos den udsatte og prekre
krop bevidner de nekropolitiske betingelser, under hvilke den sger at leve og
sidstnvnte liv. gre modstand mod de selvsamme betingelser? Hvordan opererer den militante
hvdelse af sorgbarhed i forhold til modstand? Det er dette sprgsml, som
jeg hber at nrme mig her. Det fulde svar udfolder sig, er ved at udfolde sig,
vil udfolde sig uden for konteksten af denne eller en hvilken som helst anden
Judith Butler, akademisk tekst. Men mske er formlet med akademiske tekster at registrere
Frames of War: When Is Life Grievable?, 2009 og reagere p dette krav inden for dt sprog, vi har til rdighed, eller dt sprog,
(p dansk Krigens rammer hvornr er livet sorgbart?, 2010)
vi nu bliver ndt til at finde.

CAMP
12 CAMP 12 Center for Migrationspolitisk Kunst 13
SORGBARHED
Sorgbarhedens demografi
Opgivelsen af befolkninger langs Europas grnser rejser fundamentale
sprgsml om, hvornr og hvor en befolkning udpeges som en gruppe liv,
der er vrdige til at leve. Dette sprgsml forudstter et andet, nemlig hvis hvordan mennesket produceres. Vi kunne sige, at lighed frst giver mening som
liv, der betragtes som potentielt sorgbare liv. For de liv, der ikke tller som
potentielt sorgbare, har meget sm chancer for at opn beskyttelse. Vi kunne
mske sprge, hvad der afholder os fra at sl ihjel, men vi kunne ogs sprge, og hvem der delvist inkluderes eller fuldstndig udelukkes. Hvorfor skulle
hvad der motiverer os til aktivt at finde moralske og politiske veje, som sger
at opretholde livet, hvor det er muligt. Hvorvidt vi stiller sdanne sprgsml
om individuelle andre, specifikke grupper eller alle mulige andre, har stor
betydning, da dt, vi tager for givet om grupper og enkeltpersoner og endog de
forestillinger om menneskelighed, som vi anrber i sdanne diskussioner, meget
ofte er demografiske antagelser, herunder gennemgribende og ddbringende
fantasier om, hvem der tller som menneske, hvilke liv der er vrd at bevare
og hvilke ikke, og hvad der definerer og begrnser vores forestillinger om
menneskelighed.
Opgivelsen af befolkninger langs Europas
grnser rejser fundamentale sprgsml om,
hvornr og hvor en befolkning udpeges som
en gruppe liv, der er vrdige til at leve. Dette
sprgsml forudstter et andet, nemlig hvis liv,
der betragtes som potentielt sorgbare liv. For
de liv, der ikke tller som potentielt sorgbare,
har meget sm chancer for at opn beskyttelse.
Vi kunne mske sprge, hvad der afholder os
fra at sl ihjel, men vi kunne ogs sprge, hvad
der motiverer os til aktivt at finde moralske og
politiske veje, som sger at opretholde
livet, hvor det er muligt.
14 CAMP
Judith Butler
Jeg har foreslet andetsteds, at kategorien sorgbare liv kunne vre brugbar, nr
vi forsger at udforme en id om forskellige livs ligevrd, som bringes i fare af
den ulige fordeling af sorgbarhed. Pstanden om, at lighed formelt set omfatter
alle mennesker, er en tilsidesttelse af det grundlggende sprgsml om,
begreb, hvis det forudstter denne formelle inklusion af alle mennesker, men
selv da gr vi os antagelser om, hvem der inkluderes i kategorien menneske,
vi begrnse vores interesse for livet til menneskeliv? Af alle disse grunde
kan vores analyse ikke tage udgangspunkt i den givne forestilling om det
menneskelige: Det er et begreb, som artikuleres forskelligt i sammenhnge
prget af ulige former for social og politisk magt; det menneskelige felt
konstitueres via grundlggende udelukkelser, som hjemsges af de skikkelser,
der ikke tller med i regnskabet. Som resultat trnger den ulige fordeling af
sorgbarhed ind i og forvrnger vores bevidste mder at begrebsliggre vold og
ikke-vold p, men ogs vores opfattelse af, hvem der betragtes som vrende
sorgen vrdig, og hvis liv vi nsker skal opretholdes. Man kunne forvente, at
overvejelser om sorgbarhed kun vedrrer dem, der er dde, men min pstand
er, at sorgbarhed allerede opererer, mens vi er i live, selv ved menneskelivets
opsten; det er et kendetegn, som tilskrives levende vsener og derved
markerer deres vrdi inden for et differentieret vrdiskema, og det betinges
direkte af sprgsmlet om, hvorvidt disse vsener behandles lige, og hvorvidt
verden er indrettet p en sdan mde, at livet kan opretholdes eller opgives,
en fremtid kan bnes eller udelukkes, hvorvidt antagelsen i udgangspunktet
er, at dette liv, disse liv, vil finde en tidlig og voldelig afslutning, mens andre
vil f dt, de skal bruge for at kunne overleve og blomstre. Men ogs verdens
pludselige eller gradvise sammenbrud, som ndvendiggr flugt, hvor man
stter sin lid til den grusomme fremmede med et konomisk motiv og en
faldefrdig bd, mens man risikerer at blive opdaget af den italienske eller
grske kystvagt blot for at konstatere, at man befinder sig i en juridisk ikke-
zone, som man ikke kan undslippe, hvor man stder p lukkede grnser,
uhygiejniske forhold, fngsling, fratagelse af nationale og internationale
rettigheder og det gentagne sprgsml om overlevelse, mobilitet og ankomst,
og hvordan alt dette skal foreg sammen med andre, der historisk og geografisk
set er fanget i samme situation.
Center for Migrationspolitisk Kunst 15
Amel Ibrahimovi, My Refugee Shoes and My Refugee Clothes (Mine flygtningesko og mit flygtningetj) (1998). by Judith Butler Judith Butler
Sko og jakke anbragt i et hjrne, variable dimensioner. Tilhrer kunstneren

Nr man taler om liv, som ikke er lige sorgbare, postulerer man, at lige
sorgbarhed findes som ideal. Iboende denne formulering er der imidlertid
mindst to underforstede postulater, som volder os nogle kritiske problemer.
Det frste er, at vi bliver ndt til at sprge, om der er en mde at mle eller
beregne, hvor meget der reelt srges over nogen. Hvordan fastslr man, at n
befolkning er mere sorgbar end en anden? Og er der grader af sorgbarhed?
Det ville vre foruroligende, hvis ikke ligefrem kontraproduktivt at opstille
en kalkule, der ville kunne levere denne type svar. S den eneste mde at
forst denne pstand om, at nogle er mere sorgbare end andre, at nogle inden
for visse rammer og under bestemte betingelser er bedre beskyttet mod fare,
elendiggrelse og dd end andre, er lige prcis at sige med Derrida at et
livs uvurderlige vrdi anerkendes i n sammenhng, men ikke i en anden,
eller at nogle inden for den samme sammenhng (hvis vi kan vlge den)
anerkendes som havende uvurderlig vrdi, mens andre frst skal igennem en
beregning. At skulle igennem en beregning er allerede at vre indtrdt i det
usorgbares grzone. Det andet underforstede postulat iboende formuleringen,
at ikke alle liv behandles som lige sorgbare, er, at vi bliver ndt til at revidere
vores forestillinger om lighed for at kunne tage hjde for sorgbarheden som
en social egenskab, der burde vre underkastet egalitre standarder. Sagt
med andre ord taler vi endnu ikke om lighed, hvis vi endnu ikke har talt om
lige sorgbarhed eller den lige tilkendelse af sorgbarhed. Sorgbarhed er en
ndvendig betingelse for lighed.

Selvflgelig forudstter tilkendelsen af

sorgbarhed til et liv, at dette betragtes som et liv.
Og sommetider fratages en befolkning sin status
som levende, fr den betragtes som usorgbar. Hvis
den i en vis forstand er socialt dd, eller hvis den
er blevet underkastet inden for og af et
nekropolitisk episteme, kan der ikke
rigtig srges over den.

16 CAMP Center for Migrationspolitisk Kunst 17

SORGBARHED Judith Butler

Selvflgelig forudstter tilkendelsen af sorgbarhed til et liv, at dette betragtes

som et liv. Og sommetider fratages en befolkning sin status som levende, fr
den betragtes som usorgbar. Hvis den i en vis forstand er socialt dd, eller hvis
den er blevet underkastet inden for og af et nekropolitisk episteme, kan der
ikke rigtig srges over den. Der kan kun srges over dt, som er blevet opfattet Anerkendelsen af
som levende og derfor kan betragtes som et mistet liv. Et liv, der allerede er
mistet, eller som var mistet fra starten af, kan ikke mistes p en mde, som den ulige fordeling af
giver mening, og kan sledes ikke begrdes. Og som vi ved, kan dt liv, der er livets sorgbarhed kan
mistet fra begyndelsen, alligevel begrdes, prcis fordi det uden helt at vide
det var mistet, fr det fik chancen for at leve, og udlevede alle sine chancer som og br forandre vores
en form for evigt tab. debatter om bde
S nr vi siger, at et liv er usorgbart, taler vi ikke kun om et liv, der allerede
lighed og vold.
er til ende. At leve i verden som et sorgbart liv er netop at vide, at der vil Hvis lighed og
blive srget over ens dd, at der kan srges over den; at have en fornemmelse
levedygtighed skal
af at leve i en verden, hvor ens liv tller. Men det er ogs at vide, at dette
liv vil blive beskyttet p grund af dets vrdi; at det vil have det ndvendige blive gennemgribende
infrastrukturelle fundament for at leve i en verden, hvor fremtiden ligger ben. kendetegn ved vores
Anerkendelsen af den ulige fordeling af livets sorgbarhed kan og br forandre
vores debatter om bde lighed og vold. Hvis lighed og levedygtighed skal blive verden, skal de hvdes
gennemgribende kendetegn ved vores verden, skal de hvdes og pberbes og pberbes af kroppe,
af kroppe, som forsger at blive ved med at leve hvis livsbestrbelser bliver
selve protestens substans. som forsger at blive
ved med at leve
Oversat fra engelsk af Rolf Mertz hvis livsbestrbelser
bliver selve protestens
substans.

18 CAMP Center for Migrationspolitisk Kunst 19

 Nermine Hammam, fra serien Upekkha (2011). Hahnemule Fine Art Pearl 285 gram, 90 x 60 cm. Tilhrer kunstneren

20 CAMP Center for Migrationspolitisk Kunst 21


Vgge
af Nicholas Mirzoeff
Professor i Medier, Kultur og Kommunikation, New York University (NYU)
Du lser dette p en vg.* I kunstgallerier lader vi normalt, som om vggen
ikke er der, sledes at den hvide kube kan eksistere uden for det sociale
rum. Denne situation, hvor udstillingen befinder sig inde i et medborgerhus
for flygtninge, er ikke normal. Udstillingen handler om forholdet mellem
det synlige og det usynlige. Det er ikke en abstrakt forestilling, men en levet
virkelighed.
Der findes 60 millioner mennesker p flugt flygtninge, om man vil. Det er
flere end nogensinde siden slutningen af 2. Verdenskrig. De flygter fra krig,
trke, krige affdt af trke og uanset hvor de kommer hen mnd med
skydevben. Mennesker bliver til flygtninge fra deres frste flygtningesituation.
Men alligevel er dt, vi ser, mure. Mure mellem lande. Mure rundt om
ambassader. Mure, der omgiver private huse. Dette er ikke en tekst. Det er
graffiti.
I 1989 faldt dt, der dengang blev kaldt Muren, nemlig Berlinmuren,
ved civilsamfundets mellemkomst. Det syntes at vre et vendepunkt i
verdenshistorien, afslutningen p staters mislykkede forsg p at sprre deres
borgere inde. Men i 1994 begyndte USA at opfre en mur langs sin sydlige
grnse, som nu strkker sig tusind kilometer. I 2000 pbegyndte det israelske
regime dt, som nu er en 700 kilometer lang mur, der opdeler palstinenserne i
militariserede ghettoer kontrolleret via checkpoints.
Her i Europa krer Eurostar-toget, som ellers var tnkt som et symbol p
Storbritanniens forbindelse til Europa, ind i Frankrig omgivet af milevis af
* Nicholas Mirzoeff har skrevet dette essay som en planchetekst til udstillingen.
Vi har genoptrykt det i denne publikation.
22 CAMP
hegn og NATO-pigtrd. Spaniens nordafrikanske kolonibyer Ceuta og Melilla
kryber sammen bag seks meter hje hegn. Over hele Balkanhalven og i
Grkenland er der hegn.
Og i metropoler fra Buenos Aires til Johannesburg og Los Angeles lever de,
som har rd til det, bag mure i gated communities (indhegnede boligomrder),
som bevogtes af mnd med skydevben.
Alligevel hvder magthaverne, at Vesten er i fare. Trods deres anseelige
lngde synes murene at vre usynlige. Murenes usynlighed er blevet s
indgroet, at Trump blev valgt p sloganet Byg muren. Som om den ikke
allerede var der.
Hvis muren er en struktur, er det en flelsesmssig struktur. For genkomsten
af middelalderens indhegnede by er et symptom p frygt snarere end styrke.
Engang frygtede man hre. Nu frygter Vesten de ludfattige sammenkrbne
masser, som Frihedsgudinden byder velkommen i New York. I Tyskland taler
man om muren i sindet, som fortsat adskiller st og Vest. Mske findes der
en global mur i vores sind og for jnene af os?
Den visuelle kunst i denne udstilling forsger at sprnge denne usynlighed.
Den opfordrer publikum til at se en gang til. Den sprger til mden at se p,
hvad det er, folk scanner uden rigtig at tage det ind, hvad de slet ikke ser?
Fordi du er her, vil du blive bevget, mske endda vred. Men vi dvs. du og
jeg, kre lser kan ikke krve for meget af kunstnerne.
Det er ikke deres opgave at stoppe, hvad der sker, eller gre os opmrksomme
p det. Mske fr de os til at tnke en ekstra gang over dt, vi allerede ved er
sket. Og derp overveje, hvem vi er, og hvad vi nu br gre.
Deres arbejde forsger at imdeg dn mde, hvorp lavintensiv
oprrsbekmpelse sttes ind fra luften. Den amerikanske hr kalder det for
kommandovisualisering. Det betyder, at de tror, de vinder, hvis de kan se dig.
De fleste mennesker videregiver den relevante type oplysninger via GPSen i
deres mobiltelefon, nr de bruger deres betalingskort, eller nr de slr noget op
Center for Migrationspolitisk Kunst 23
VGGE
p de sociale medier. Og ellers er der videoovervgningskameraer overalt. Eller
droner til at finde dem, som aktivt forsger at gre sig mindre synlige.
Droner bestr i virkeligheden bare af indmad og kamera fra en iPhone,
monteret sammen med en bombe i en enhed, der kan flyve lange distancer.
Verden set og gengivet fra deres perspektiv er bogstaveligt talt og i overfrt
betydning flad. Fordi det er svrt at skelne folk fra hinanden oppefra, er de nu
begyndt at sigte efter SIM-kort.
De, der frdes nede p jorden, kan ikke altid se dronerne, men de kan
altid hre dem p grund af de larmende propelmotorer. Dette er lyden af
psykologisk krigsfrelse. Ligesom al anden oprrsbekmpelse handler
kommandovisualisering om at dominere menneskers sind.
Krig p slagmarken har en begrnset rkkevidde, men oprrsbekmpelse
er verdensomspndende den amerikanske hr kalder det GCOIN. Politik
er nu krig med andre virkemidler, for nu at vende den gamle talemde p
hovedet. Herunder visuelle medier.
Den sidste uge op til den britiske Brexit-folkeafstemning i juni 2016,
hvor briterne stemte om at blive eller forlade EU, trykte United Kingdom
Independence Party en plakat. Under overskriften Breaking Point
(bristepunktet) var det eneste, man s, en menneskestrm a la de zombier, 4.579 mennesker druknede i Middelhavet p vej til Europa fra Libyen i
der hjemsger vestlige TV- og biograffilm.
P dt tidspunkt var alle godt klar over, at sdanne optog i virkeligheden var
grupper af flygtninge, som sgte tilflugt i Europa. Det havde vret fotografen
Jeff Mitchells hensigt at vise, hvor roligt de flygtende organiserede sig tvrs
gennem Slovenien. Men efter beskring og tilfjelse af teksten blev billedets
budskab det modsatte: De flygtende s ud til at udgre en trussel.
Plakaten blev aldrig vist offentligt, men nede alligevel ud til alle briter med
adgang til medier, fordi den fik s massiv dkning. S Storbritannien stemte
for at forlade EU, som nskede de at bygge en mur omkring sig selv et
kollektivt geografisk selvbedrag.
Pause.
24 CAMP
Nicholas Mirzoeff
At gemme sig bag navne som Storbritannien eller Vesten er at knibe udenom
og opfre sin egen mur. Det er ikke en abstraktion, som er bange. Det er en
kollektiv masse af mennesker, som identificerer sig som hvide, og som tror, at
denne hvidhed er overlegen p s grundlggende et niveau, at det er hvet
over enhver analyse eller diskussion. Som den afroamerikanske aktivist og
forfatter W.E.B. Du Bois formulerede det for mange r siden: Hvidhed skal
eje verden i al evighed, amen!
Og de otte mnd, der tilsammen ejer mere end halvdelen af jordens samlede
befolkning, er da ogs alle hvide (selvom den mexicanske milliardr Carlos
Slim stadig kan blive ngtet indrejse i USA). Men for de fleste, der tnker
p sig selv som hvide, kan dette ejerskab mles p andre mder. I at kunne f
adgang til bestemte steder, som et kunstgalleri f.eks., at kunne bevge sit frit
uden at blive forhrt.
Med indsttelsen af Trump-regimet i USA er bristepunktet muteret til
America First (Amerika som nr. 1). Piloten Charles Lindbergh, som gik
ind for denne antisemitiske politik i 1930erne, skrev i en populr artikel,
at: Det er p tide, at vi glemmer vore uenigheder og genopfrer vore Hvide
fstningsvrker. Murene er ikke barrierer. Muren er hvidhed. Og ved denne
mur dr der mennesker.
2016. Billedernes ophav kendes ofte ikke, genoptrykkes tit og er stadig lige
forfrdelige at se p men husker du dem? Vi husker Alan Kurdi. Omran
Daqneesh drengen i ambulancen i Aleppo, vidste du, hvad han hed? til en
vis grad ogs. Brun og sort dd slger ikke for tiden. S problemet er ikke, at
folk lider af skaldt medflelsestrthed. Det er snarere sdan, at race opdeler
selv medflelse.
Engang opfattede europerne race som et amerikansk problem.
Hvad mener du? Hvad vil du gre, nr du gr herfra? Selv vil jeg forsge at se
bedre, mske forbedre mig og i sidste ende fejle bedre.
Oversat fra engelsk af Rolf Mertz
Center for Migrationspolitisk Kunst 25
 Gohar Dashti, fra serien Todays Life and War (Liv og krig af i dag) (2008). Fotografi, 105 x 70 cm. Tilhrer kunstneren

26 CAMP Center for Migrationspolitisk Kunst 27

 Vrker
&
Projekter
i udstillingen

CAMP
28 CAMP 28 29 Center
Center for Artforon
Migrationspolitisk Kunst 29
Migration Politics
VRKER & PROJEKTER I UDSTILLINGEN Khaled Barakeh

Khaled Barakeh (Syrien / Tyskland)

Regarding the Pain of Others (2013)

(At betragte andres lidelser)
Tr, variable dimensioner
Tilhrer kunstneren

Kunstner og aktivist Khaled Barakeh er fdt i den syriske by Damaskus i 1976 og har siden
2010 vret bosat i Tyskland, frst i Frankfurt og siden 2016 i Berlin. Han bidrager med
installationen Regarding the Pain of Others (At betragte andres lidelser) (2013) og fotoserien
The Untitled Images (Billeder uden titel) (2014). Begge vrker er en reaktion p en
erkendelse hos kunstneren, efter han havde bosat sig i Europa, at folk omkring ham var ved
at blive immune over for syrernes daglige lidelser som flge af den syriske konflikt.

Regardingthe Pain of Others er en installation fremstillet af nje arrangerede dele af en

naash. En naash er en trbre eller ben kiste, som bruges til at bre lig fra mosken til
begravelsespladsen. Denne konkrete bre havde transporteret 135 lig til graven i lbet af
den syriske konflikt, fr kunstneren fik den smuglet ud af Syrien. I Tyskland skilte Barakeh
bren ad og forvandlede den til en vltet trone omgivet af resttmmer, savsmuld og rustne
sm.

De overskydende materialer fungerer som et testamente for de lig, der har berrt dem,
og minder beskuerne i Vesten om, at de ikke blot kigger p en symbolsk reprsentation
af krigsofre, men p dele, som brer virkelige spor efter mennesker, som har mistet livet
under den syriske konflikt. Omvendt bliver tronen et billede p folkets magt, der samles
i begravelsesoptog for at srge over deres dde og kollektivt viser deres vrede over det
syriske regime.
Regarding the Pain of Others(2013)
Ved at henvise til den amerikanske forfatter Susan Sontags bermte bog fra 2003 om
krigsfotografier Regarding the Painof Others (At betragte andres lidelser) i titlen opfordrer
installationen srligt den vestlige beskuer til at overveje, hvorfor menneskeheden er
fascineret af billeder af lidelser, hvad det betyder at vre tilskuer til andre menneskers
krige, og hvorvidt billeder af grusomheder i fjerne konfliktzoner mobiliserer en til handling
eller flelseslshed.

Frederikke Hansen & Tone Olaf Nielsen

30 CAMP Center for Migrationspolitisk Kunst 31

VRKER & PROJEKTER I UDSTILLINGEN Khaled Barakeh

Khaled Barakeh (Syrien / Tyskland)

The Untitled Images (2014)

(Billeder uden titel)
C-digitalprints, hver 21 x 30 cm
Privatsamling, Tyskland. The
Chartwell Collection, New Zealand

The Untitled Images er en serie af fem farvefotografier af fortvivlede voksne, som holder
brnelig i armene. Ved hjlp af en skalpel og med en kirurgs prcision har Barakeh
imidlertid omhyggeligt skrabet det verste lag af de omrder i fotografierne, hvor
brneligene er gengivet, hvorved der opstr en blind plet, et egentligt sr i hvert foto.

I modstning til skildringer af krig og dd i vestlige medier, som reducerer ofrene til The Untitled Images (2014)

abstrakte tal og stter s mange billeder af lidelser i omlb, at de bliver os ligegyldige,

formr Barakehs afskrabningsmetode at formidle, hvordan krig virkelig fles. Ved
paradoksalt nok ikke at lade beskueren se ligene hndgribeliggr kunstneren tabet
og smerten, mens han samtidig beskytter de dde brn mod voyeuristiske blikke og
massemediernes skue af vold og lidelser.

Billeder som disse er farlige for de magtinstitutioner, som frer krig. De fr os til at tvivle p,
at de krige, vi udkmper, er retfrdige og legitime, og bner mulighed for dannelsen af
antikrigsbevgelser.
I begge Barakehs vrker ses en vgring mod at fodre os med flere billeder af dde
kroppe. Det er i kraft af ofrenes fravr, at kunstneren opnr dn paradoksale effekt, at de
bliver virkelig nrvrende og mrkbare for os.
Frederikke Hansen & Tone Olaf Nielsen
Khaled Barakeh blev fdt i en forstad til Damaskus i 1976 og er p.t. bosat i Berlin. Han dimitterede fra Faculty
of Fine Arts i Damaskus, Syrien, i 2005 og frdiggjorde sin MFA ved Det Fynske Kunstakademi i Odense
i 2010. Han har udstillet i Knstlerhaus Stuttgart, Salt i Istanbul, Shanghai Biennale, Kunsthallen Brandts i
Danmark, Frankfurter Kunstverein, Artspace i New Zealand og talrige andre institutioner. I 2013 frdiggjorde
Barakeh sin Meisterschueler hos professor Simon Starling ved Stdelschule-kunstakademiet i Frankfurt
am Main.

32 CAMP Center for Migrationspolitisk Kunst 33

VRKER & PROJEKTER I UDSTILLINGEN Khaled Barakeh

The Untitled Images (2014)

34 CAMP Center for Migrationspolitisk Kunst 35

VRKER & PROJEKTER I UDSTILLINGEN Gohar Dashti

Gohar Dashti (Iran)

Todays Life and War (2008)

(Liv og krig af i dag)
10 x fotografier, hver 105 x 70 cm
Tilhrer kunstneren

Kunstner og fotograf Gohar Dashti er bosat i Teheran og blev fdt i Ahvaz, Iran, i 1980
samme r, som den otte r lange krig mellem Iran og Irak brd ud, og t r efter den
islamiske revolution. Hun bidrager med fotoserien Todays Life and War fra 2008, som
udspringer af hendes oplevelser under krigen.

Serien undersger krigens konsekvenser for hendes generations flelsesliv, og hvordan

krigen og arven efter den bliver ved med at pvirke alle aspekter af nutidens samfund. I
de ti farvefotografier ses et par beskftiget med hverdagens sysler: De taster ls p en
brbar computer, taler i mobiltelefon under et mltid, hnger vasketj til trre og gr Todays Life and War (2008)

tur arm i arm. Billederne bliver foruroligende, i det jeblik beskueren opdager, at disse
aktiviteter udfolder sig p et filmst, der skal forestille en slagmark med kmpende
soldater, militrtanks, NATO-pigtrd og beskyttelsesrum.

Todays Life and War viser krigens allestedsnrvrende kraft p tvrs af tid og rum:
Hvordan krigen lever videre i tiden efter som et traumatisk minde og som baggrunds-
tppe for alle livets aspekter. Vrket antyder, at krig br forsts bde som fuldstndig
delggelse og som producent af nye opfattelser af selv, hjem, familie, samfund,
erindring og historie.
Frederikke Hansen & Tone Olaf Nielsen
Gohar Dashti opnede sin MA i fotografi fra Fine Art University i Teheran i 2005. Efter hun blev frdig p
universitetet, har hun gennem de seneste 12 r stillet skarpt p sociale problemer med srlige referencer
til historie og kultur, antropologi og sociologi i sin praksis. Dashti forsger med egne midler at udtrykke
verden omkring sig. Hendes udgangspunkt er altid hendes omgivelser, hendes erindringer, hendes
personlige opfattelse af tingene. Hun forsger at spore sit forhold til samfundet og verden p en yderst
sensitiv mde. Hendes praksis udfolder sig lbende p baggrund af livsbegivenheder og forbindelser
mellem det personlige og det universelle, det politiske og det forestillede. Dashti er blevet udmrket med
flere kunstnerophold og stipendier ssom MacDowell Colony Award (Peterborough, 2017), DAAD Award
(Berlin, 2009-2011), Visiting Arts (Bradford/London, 2009) og International Arts & Artists (Washington DC,
2008). Hun har deltaget i adskillige museumsudstillinger, festivaler og biennaler i hele verden, og hendes
vrker figurerer i mange samlinger, herunder Victoria and Albert Museum (London), Mori Art Museum
(Tokyo), Museum of Fine Arts (Boston), Nelson-Atkins Museum of Art (Kansas City), National Gallery of Art
(Washington DC) og Kadist Art Foundation (Paris).

36 CAMP Center for Migrationspolitisk Kunst 37

VRKER & PROJEKTER I UDSTILLINGEN Gohar Dashti

Todays Life and War (2008)

38 CAMP Center for Migrationspolitisk Kunst 39

VRKER & PROJEKTER I UDSTILLINGEN Gohar Dashti

Todays Life and War (2008)

40 CAMP Center for Migrationspolitisk Kunst 41

VRKER & PROJEKTER I UDSTILLINGEN Nermine Hammam

Nermine Hammam (Egypten / UK) Under den egyptiske januarrevolution kom der ngstelige forlydender om, at hren var
p vej. Denne mytiske styrke var i frd med at forlade sin kaserne i rkenen for at slutte
Upekkha (2011) sig til borgerne p Tahrir-pladsen. Og s kom de, slog sig ned blandt os p pladsen, tunge
4 x print p Hahnemule Fine Art Pearl 285 gram, tanks, der knirkede gennem Cairos de gader, hvor der blot f dage forinden havde vret
90 x 50 cm, 90 x 60 cm, 90 x 60 cm & 60 x 60 cm den sdvanlige trngsel og alarm.
Tilhrer kunstneren
Men da lugerne bnedes, og drene til militrkretjerne blev slet op, var det ikke af
de vrede stereotyper p magt og maskulinitet, vi havde forventet, men derimod naivt
udseende unge mnd, sm af statur, der kneb jnene sammen mod Cairos kakofoni.
Mens jeg betragtede disse unge soldater i drligt siddende militrtj overskrvs p
fornuftsstridigt tungmateriel, tnkte jeg: Hvad er magt, og hvem er det i sidste ende,
der udver den? S gik det op for mig: Magt er en myte, en konstruktion. Den eksisterer
udelukkende i de billeder, vi har af den. Dt, der forvandler naivt udseende unge mnd til
et ladet symbol p hren, er en nje koreograferet forestilling med uniformer og udstyr, en
forenet magtdemonstration.

Idet jeg fotograferede soldaterne, blev enkeltpersonerne uafvidende tilbageerobret fra

gruppen; de afpersonliggjorte blev genpersonliggjort, og forestillingen blev demaskeret.
De enkelte soldater blev fanget i ubevogtede jeblikke, hvor de ikke demonstrerede deres
magt, unge og srbare blandt alt deres udstyr.

Efter at have set disse protagonister s unge, uskyldige og afmaskuliniserede flte jeg
trang til at parodiere propagandaplakater fra 1940erne og 1950erne, som viser strke
purunge mnd og kvinder i idealiserede omgivelser. I lbet af de 18 dage, revolutionen
varede, syntes hren udelukkende at vre passiv tilskuer. Militrmagten virkede
afvbnet af den fredelige konfrontations ubetvingelige magt. Baggrunden understreger
den disharmoniske tilstedevrelse af bevbnede mnd blandt de civile i Tahrir: Krigens
mnd i paradiset.

Upekkha (2011)
Fotokunstneren Nermine Hammam bidrager med et udvalg fra to forskellige serier, der
tager udgangspunkt i den egyptiske revolution i 2011 samt dens efterdnninger. Upekkha
er en serie fotografiske print fra 2011. Om vrket skriver kunstneren:
Jeg har ofte spekuleret over, hvorvidt fotografi tilbyder muligheden for at se bagom masken.
Forsger det at destabilisere og fremhve dt, der br ses, og dt, som br forblive skjult?
Var selve dt at fotografere soldaterne en omvending af de traditionelle magthierarkier?
Som kvinde zoomede jeg ind p denne maskuline sfre, som jeg traditionelt set er
udelukket fra. At fotografere soldaterne var at fremstille dem som potentielt unge
og srbare, begrende og begrede. Sociale omvltninger krver, at vi tager en
kakikldt soldats kokette smil og det paradisiske landskabs forgngelighed med i vores
betragtninger. Vi m finde ud af, hvordan vi frygter og beundrer, bekmper og kanaliserer,
gr nar ad og respekterer magtens forfrdelige skrbelighed.

Nermine Hammam

42 CAMP Center for Migrationspolitisk Kunst 43

VRKER & PROJEKTER I UDSTILLINGEN Nermine Hammam

Upekkha (2011)

44 CAMP Center for Migrationspolitisk Kunst 45

VRKER & PROJEKTER I UDSTILLINGEN
Nermine Hammam (Egypten / UK)
Unfolding (2012)
(Udfoldelse)
Rispapir 100 gram Alpha Cellulose White,
26 x 53 cm, 25 x 53 cm, 40 x 83 cm, 19 x 25 cm & 37 x 52 cm
Tilhrer kunstneren
Hitch-Hiking (At blaffe) fra serien Unfolding (2012)
Unfolding (2012) er en serie af billeder, som skildrer stiliserede japanske landskaber,
der gennemskres af eksplicitte optagelser af politiets og hrens brutalitet i klvandet holder virkelighedens smerte i live. De minder os om, at vi mske br tilsidestte vores
p revolutionen i Egypten i 2011. Vrket er inspireret af japanske skrme fra det 17. og antikverede forestillinger om realisme og fotojournalistisk ansvarlighed; at visse former for
18. rhundrede og er derfor trykt p rispapir. Det fotografiske materiale er ikke taget af
mig, men af egyptiske borgere i mnederne efter revolutionen. Disse billeder vkker
jeblikkelig genkendelse hos egyptere og har opnet ikonisk status. De er blevet symbol
p de revolutionre idealers tilbagetog. Konceptet udviklede sig oprindelig p baggrund
46 CAMP
Nermine Hammam
af en personlig oplevelse, hvor jeg s unge egyptiske demonstranter miste livet p Tahrir-
pladsen, mens bylivet fortsatte sin vante gang mindre end en kilometer derfra. Oplevelsen
pvirkede mig p mder, jeg ikke rigtig kunne finde ord for. Mange omkring mig refererede
til den som tusmrkezonen: Et sted, hvor der ingen mening findes; hvor de forventninger,
der strukturerer dagligdagen, veksler mellem det absurde, det kvalmefremkaldende og det
ndvendige.
Idet jeg forsknnede disse brutalitetsopvisninger, parodierede jeg den menneskelige
trang til ikke at se ved at stte billeder af hmningsls vold mod ubevbnede civile ind
i stetisk tiltalende og overmde stiliserede landskaber. I forgrunden ser vi udelukkende
disse utopiske omgivelsers sknhed, men hvis vi kigger ind gennem underskoven, bliver vi
uden at forvente det konfronteret med rdsel.
I dette vrk indkredser jeg vores evne til at vende det blinde je til vold gennem distance
og perspektiv. Jeg forsger at undersge massemediernes magt til fuldstndig at frakoble
os rdslen via den endelse gengivelse af billeder. Det er selve dt at skabe ikoniske
billeder, der desensibiliserer os i forhold til den oprindelige vold, som de skildrer. Nr
nogen faktisk dr, dr de kun n gang, fr flelsen af tab viger for sorgen. Nr de dr
foran kameraet, forvrnges deres dd derimod i et uendeligt infotainment loop. Det er
prcis denne ikoniske uddelighed, som vi ikke hndterer srlig godt. Billeder p repeat
opbygger vores flelsesmssige immunforsvar, s det bliver en skal, der afskrer os fra
vores menneskelighed, vores empatiske kapacitet. Og derfor m vi enten se vk eller se
den endelse smerte i jnene og forvandles til monstre.
Ved hjlp af de japanske skrme kunne jeg lege med disse ubekvemme flelser. Hvordan
kunne man skildre kvalmefremkaldende vold uden at gre den tandls? Fandtes der en
mde at skildre vold p, uden at det blev pornografisk? Volden skulle antydes snarere end
afslres. Af respekt for de afbildede skulle den jeblikkelige tilfredsstillelse neutraliseres.
Det m krve sit af beskuerens blik, hvis vedkommende faktisk skal indse situationens
virkelige rdsel hinsides den rolige overflade og begribe chokket i dets fulde omfang.
Skrmenes censur erotiserer volden; den frelser billederne fra den banale pornografi,
der er forbundet med deres daglige cirkulation. Paradoksalt nok geninstallerer den deres
magt ved at neutralisere den sdvanlige empatiske rygmarvsrefleks, som jeblikkelig
tmmer billederne for deres evne til at bevge os. Denne kunstens ambivalente hflighed
kunstnerisk og kunstig reprsentation forbliver den eneste mde at skildre volden p uden
sadistisk at krnke de ofre, som vi har i fokus.
Nermine Hammam
Center for Migrationspolitisk Kunst 47
VRKER & PROJEKTER I UDSTILLINGEN Nermine Hammam

Codes of My Kin (Mine slgtninges koder) fra serien Unfolding (2012)

48 CAMP Center for Migrationspolitisk Kunst 49

VRKER & PROJEKTER I UDSTILLINGEN Nermine Hammam

Hibiscus fra serien Unfolding (2012)

50 CAMP Center for Migrationspolitisk Kunst 51

VRKER & PROJEKTER I UDSTILLINGEN Nermine Hammam

The Camels Flight (Kamelens flugt) fra serien Unfolding (2012)

52 CAMP Center for Migrationspolitisk Kunst 53

VRKER & PROJEKTER I UDSTILLINGEN Nermine Hammam

Nermine Hammam blev fdt i Egypten i 1967 og er en egyptisk fotokunstner, der bor og arbejder i Cairo
og London. Som kunstner fotograferer hun verden og ndrer derefter p de billeder, hun tager: Hendes
vrker er indviklede montager af billedlag og symboler, der forvandles gennem en stetisk prisme,
som kombinerer digital manipulation og maleri for at munde ud i et indholdsrigt og hjt personligt tapet.
Hammam opnede sin BFA i filmproduktion fra New York Universitys Tisch School of Arts og gik videre til
at arbejde med Simon & Goodman og den anerkendte filminstruktr Youssef Chahine. I sine billeder udser
Hammam sig enkeltpersoner i forskellige situationer prget af opgivelse, marginalisering eller ndrede
bevidsthedstilstande, hvorved hun ubarmhjertigt afdkker srbarheden bag ved masken, skrbeligheden
bag pistolen og familiens skjulte magtstrukturer. Hendes vrker er blevet udstillet mange steder og indgr
i bde offentlige og private samlinger over hele kloden, inklusiv internationale biennaler ssom Bamako
Biennale of Photography (Mali, 2011), X Biennale (Cuenca, Ecuador, 2009) og Photo Biennale
Thessaloniki (2009).

Press (Presse) fra serien Unfolding (2012)

54 CAMP Center for Migrationspolitisk Kunst 55

VRKER & PROJEKTER I UDSTILLINGEN
Amel Ibrahimovic (Bosnien-Hercegovina / Danmark)
My Refugee Shoes and My Refugee Clothes (1998)
(Mine flygtningesko og mit flygtningetj)
Sko og jakke anbragt i et hjrne, variable dimensioner
Tilhrer kunstneren
56 CAMP
Amel Ibrahimovic
Den visuelle kunstner Amel Ibrahimovi blev fdt i Bosnien-Hercegovina i 1977 og er bosat i
Kbenhavn og Kolding. Ibrahimovi bidrager med sin installation My Refugee Shoes and My
Refugee Clothes fra1998. Installationen er en del af en strre serie vrker, der undersger,
hvordan erindring og den historiske kontekst tilknyttet en lokalitet pvirker mden, hvorp
vi enkeltvis og som samfund forholder os til verden.
MyRefugee Shoes and My Refugee Clothes er en readymade, et kunstvrk bestende
af masseproducerede objekter, nemlig de teenagesko og dn teenagejakke, som
kunstneren var ifrt i 1992, da han flygtede over grnsen fra Bosnien til Kroatien. Tjet er
ganske enkelt anbragt i et hjrne af udstillingsrummet, og med dette readymade-format
formrIbrahimovi at fastholde krigens akutte karakter: Vrket skildrer dt jeblik, hvor
hverdagen brutalt afbrydes af en konflikt, en katastrofe eller en krise, der er s voldsom, at
man ikke har tid til at pakke noget bortset fra dt tj, man gr og str i. Kroppens fravr i
installationen viser samtidig, hvad der sker med ens identitet, nr man flygter: Ens liv, som
man kender det, stopper, og man berves sine forskellige identiteter - teenager, sn,
bosnier, studerende, ven for at blive reduceret til n: flygtning.
P mikroplan vidner vrket om, at mennesker husker deres egen fortid selektivt, hvilket
kan medfre, at man bde glemmer sig selv og den kollektive historie, man tilhrer. P
makroplan bner denne glemsel mulighed for gentagelse: Den periodiske tilbagevenden
af voldelige konflikter, massedrab, tvungen migration, ugstfri genhusning og
fremmedfjendske tilrb. For hver ny gentagelse er den seneste forekomst blevet glemt, som
om nutiden er ude af stand til at lre af fortiden. ( Sarah Lookofsky)
Frederikke Hansen & Tone Olaf Nielsen
Amel Ibrahimovi har studeret ved Det Fynske Kunstakademi i Odense og Stdelschule/Hochschule fr
Bildende Knste i Frankfurt. Han har samarbejdet med NIFCA (Helsinki), Art Workshop Lazareti (Dubrovnik)
og Overgaden Institut for Samtidskunst (Kbenhavn). I 2014 blev han begunstiget af Akademiraadets
Prmiefond. I 2015 blev han udnvnt til professor ved Det Jyske Kunstakademi i rhus, og i 2016 modtog
han et arbejdslegat fra Statens Kunstfond. Hans vrker figurerer i offentlige samlinger ssom KUNSTEN
Museum of Modern Art i lborg og CCA Andratx (Mallorca).
Center for Migrationspolitisk Kunst 57
VRKER & PROJEKTER I UDSTILLINGEN Alfredo Jaar

Alfredo Jaar (Chile / USA)

The Eyes of Gutete Emerita (1996)

(Gutete Emeritas jne)
Ny version: flashvideo og monitor, farve, 1:36 min.
Tilhrer kunstneren

Kunstneren, arkitekten og filmskaberen Alfredo Jaar blev fdt i Santiago de Chile i

1956 og har siden 1982 boet og arbejdet i New York. Jaar bidrager til udstillingen med
videoinstallationen The Eyes of Gutete Emerita fra 1996, der er en del af en strre
gruppe vrker om folkemordet i Rwanda i 1994; et resultat af dt, kunstneren har kaldt
verdenssamfundets forbryderiske ligegyldighed over for dn menneskelige tragedie, der
udspillede sig under folkemordet.

Videoinstallationen fortller den overlevende Gutete Emeritas personlige historie. Hun

blev vidne til, at hendes mand og to snner blev slet ihjel med macheter lige for jnene
af hende. Selv lykkedes det hende at flygte med sin datter Marie Louise Umanarunga.
Videoen p 1:36 min. bestr af en sekvens af tre stillbilleder med tekst indeholdende fakta
om folkemordet og Emeritas historie. Ved slutningen ses et nrbillede af Emeritas jne, der
Kunstneren, arkitekten og filmskaberen Alfredo Jaar bor og arbejder i New York. Han er fdt i Santiago de
i et kort jeblik fylder hele skrmen.
Chile. Jaars vrker er blevet vist over hele kloden. Han har deltaget i biennalerne i Venedig (1986, 2007,
2009, 2013), So Paulo (1987, 1989, 2010) samt Documenta i Kassel (1987, 2002). Han har haft soloudstillinger
I disse tider, hvor verdenssamfundet vender det blinde je til en lang rkke katastrofale
p bl.a. The New Museum of Contemporary Art i New York; Whitechapel i London; The Museum of
krige og konflikter, bliver det ved hjlp af Jaars vrk muligt at konfrontere denne kollektive
Contemporary Art i Chicago; The Museum of Contemporary Art i Rom; og Moderna Museet i Stockholm.
ligegyldighed frontalt. I stedet for at vise billeder af nogle af de en million mennesker, som
Nyere store retrospektive udstillinger af hans vrker har fundet sted p Muse des Beaux Arts i Lausanne;
blev drbt under folkemordet, zoomer vrket ind p t af vidnerne til brutaliteterne og
Hangar Bicocca i Milano; Alte Nationalgalerie, Berlinische Galerie og Neue Gesellschaft fur bildende
inviterer os til at se Emerita direkte i jnene.
Kunst e.V. i Berlin; Rencontres dArles i Arles; og Kiasma, Helsinki. Jaar har udfrt flere end 60 offentlige
interventioner i hele verden. Der er blevet udgivet flere end 50 monografiske vrker om hans arbejde.
I dt jeblik bryder dn distance, vi ofte fler til mediernes fremstillinger af konfliktofre,
Han blev Guggenheim Fellow i 1985 og MacArthur Fellow i 2000. Hans vrker kan ses p The Museum
sammen. Denne nrhedens strategi gr beskueren i stand til indirekte at se, hvilke
of Modern Art og Guggenheim Museum i New York; MCA i Chicago; MOCA og LACMA i Los Angeles; Tate
grusomheder Emerita blev vidne til, og identificere sig med hendes traumatiserende
i London; Centre Georges Pompidou i Paris; Centro Reina Sofia i Madrid; Moderna Museet i Stockholm;
oplevelser og tab. Iflge Jaar er en sdan identifikationsproces altafgrende for empati,
Louisiana Museum of Modern Art i Humlebk samt talrige andre institutioner og private samlinger verden
solidaritet, intellektuelt engagement og kunne man tilfje handling.
over.

Viktoria Troeltzsch Larsen & Tone Olaf Nielsen

58 CAMP Center for Migrationspolitisk Kunst 59

VRKER & PROJEKTER I UDSTILLINGEN Alfredo Jaar

60 CAMP Center for Migrationspolitisk Kunst 61

VRKER & PROJEKTER I UDSTILLINGEN Sandra Johnston

Sandra Johnston (Nordirland)

To the Day (2017)

(P dagen)
Performance i to dele
kommissioneret af CAMP
Tilhrer kunstneren

Sandra Johnstonblev fdt i County Down i Nordirland i 1968 og er en

performancekunstner, hvis performances kredser om steder og rum, som mennesker
strides eller er uenige om. Hun bruger performancekunsten til at undersge
srbarhed og traumer i relation til rum, og hvordan en befolknings kollektive
hukommelse sommetider kan forandres efter en voldsom begivenhed, sledes at
visse mennesker udpeges som skndige, mens andre mindes med respekt.

P baggrund af hendes kunstneriske research og personlige erfaringer med vbnet

konflikt og militarisering i Nordirland har CAMP inviteret Sandra Johnston til at skabe
en ny performance i to dele i forbindelse med udstillingens fernisering den 3. marts
og det efterflgende debatarrangement den 5. marts. Johnstons performance vil
addressere, hvordan krig delgger og omformer sociale rum og identiteter med
srligt fokus p kvinder, der lever i militariserede eller deciderede krigszoner.

Frederikke Hansen & Tone Olaf Nielsen

Sandra Johnston er en visuel kunstner fra Nordirland, som arbejder primrt med performancekunst
og installationer, der er lydhre over for steder og rum. Johnstons processer udforsker ofte DIFFERENCE FOSTERED (FREMBRAGT FORSKEL) (2016). Performance i samarbejde med Dominic Thorpe som en del af Future
Histories (Fremtidige fortllinger); et projekt, der markerer hundredrsjubilet for Pskeoprret i Irland i 1916, kommissioneret af
potentialet for kreativ interaktion i omstridte rum og beskftiger sig med konflikters efterdnninger Namh Murphy og ine Phillips (Performance Art Live Foundation Ireland), Kilmainham Gaol i Dublin. Foto: Joseph Carr

i form af traumer og mindehjtideligheder, der fungerer som vidnesbyrd eller empatiske mder.Hun
er p.t. docent p Northumbria Universitys MFA-program i England, men har siddet i adskillige
undervisnings- og forskerstillinger siden 2002, herunder et AHRC Research Fellowship ved
University of Ulster i Belfast, hvor hun undersgte stedlige traumer, og som gsteprofessor
ved Bauhaus-universitetet i Weimar. I 2013 publicerede Johnston denne research i bogen Beyond
Reasonable Doubt: An Investigation of Doubt, Risk and Testimony Through Performance Art
Processes in Relation to Systems of Legal Justice.

62 CAMP Center for Migrationspolitisk Kunst 63

VRKER & PROJEKTER I UDSTILLINGEN Sandra Johnston

WHICHEVER SILENCE YOU CHOOSE TO FILL (LIGEGYLDIGT HVILKEN STILHED DU VLGER AT FYLDE UD) (2016).
Soloperformance, 4 timer, kommissioneret af Steakhouse Live, ARTSADMIN, London. Foto: Manuel Vason

64 CAMP Center for Migrationspolitisk Kunst 65

PROGRAM Arrangementer & Formidling

Arrangementer & Formidling

BNING DEBATARRANGEMENT
Vi rber og rber, men ingen lytter: Kunst fra konfliktzoner Krigsbilleder: Hvordan viser man, at sorte liv tller?
Fredag den 3. marts 2017 kl. 1824 i CAMP Sndag den 5. marts 2017 kl. 1319 i Trampolinhuset

bningsprogram 1313:15 Velkomst / ved Frederikke Hansen og Tone Olaf Nielsen

1818:30 Velkomsttaler og drinks (daglige ledere af CAMP)
18:3019:30 Fllesmiddag og udstilling 13:1514 Keynote / ved Achille Mbembe (filosof og politisk teoretiker,
19:3020:15 To the Day (P dagen) / performance af Sandra Johnston (Nordirland), Cameroun, bosat i Johannesburg)
som stiller skarpt p omstridte steders traumer 1414:45 Performance / af Sandra Johnston (kunstner, Nordirland, bosat
20:3024 Dans / ved DJ Goody og Panteras DJ Crew (transnational) i Belfast og Newcastle) efterfulgt af sprgerunde
14:4515:15 Kaffepause med snacks
15:1516:45 Rundbordsdiskussion / med Khaled Barakeh (kunstner, Syrien,
bosat in Berlin), Gohar Dashti (kunstner, Iran, bosat i Teheran),
Nermine Hammam (kunstner, Egypten, bosat i Cairo og London),
Amel Ibrahimovi (kunstner, Bosnien-Hercegovina, bosat i Kbenhavn),
Sandra Johnston (kunstner, Nordirland, bosat i Belfast og Newcastle)
16:4517 Kaffepause med snacks
RUNDVISNINGER 1717:45 Workshops / med kunstnerne
Lrdage kl. 1516 i perioden 4. marts 17. juni 2017 i CAMP 17:4518:15 Afsluttende diskussion
(lukket sidste lrdag i mneden) 18:1519 Fllesmiddag

Hver lrdag inviterer CAMP dig p en gratis rundvisning i Vi rber og rber, men ingen Ordstyrer: Mathias Danbolt (kunsthistoriker og kritiker, Norge, bosat i Kbenhavn)
lytter: Kunst fra konfliktzoner. Hver rundvisning gennemfres af et team bestende af
en praktikant i CAMP med ikke-flygtninge baggrund og en frivillig i Trampolinhuset med Arrangementet foregr p engelsk (med simultantolkning til farsi og arabisk).
flygtningebaggrund. Rundvisningerne foregr p engelsk. Alle er velkomne. Gratis adgang.

66 CAMP Center for Migrationspolitisk Kunst 67

 WHICHEVER SILENCE YOU CHOOSE TO FILL (LIGEGYLDIGT HVILKEN STILHED DU VLGER AT FYLDE UD) (2016).
Soloperformance, 4 timer, kommissioneret af Steakhouse Live, ARTSADMIN, London. Foto: Manuel Vason

68 CAMP Center for Migrationspolitisk Kunst 69

OM CAMP

CAMP / Center for Migrationspolitisk Kunst er et nonprofit udstillingssted for kunst,

der diskuterer sprgsml om fordrivelse, migration, indvandring og asyl. Centret ligger

Om CAMP i Trampolinhuset, et uafhngigt medborgerhus i Kbenhavns Nordvest-kvarter, hvor

flygtninge og asylansgere i Danmark kan finde sttte, fllesskab og forml. CAMP
producerer udstillinger om fordrivelse og migration med bde store internationale navne
og mindre etablerede kunstnere, fortrinsvis med flygtninge- eller migranterfaring.

CAMP tager udgangspunkt i det faktum, at flere mennesker end nogensinde fr fordrives
fra deres hjem p grund af klimaforandringer, krig, konflikt, forflgelse og fattigdom. Centret
arbejder for at skabe get indsigt i fordrevne og migrerede menneskers livssituationer og
diskutere dem i forhold til de overordnede faktorer, der forrsager fordrivelse og migration.
Mlstningen er gennem kunst at fremme forstelsen mellem fordrevne mennesker og
de lokalsamfund, der modtager dem, og stimulere nye visioner for en mere solidarisk og
retfrdig migrations-, flygninge- og asylpolitik.

CAMPs mission er at vre en platform for kunstnere, der stter billeder, ord og krop
p fordrevne og migrerende menneskers erfaringer og kaster lys over de kampe, som
flygtninge, asylansgere, udokumenterede migranter, handlede og slaveholdte mennesker
dagligt udkmper. Vi nsker, at CAMP skal vre et rum, hvor publikummer bde med og
uden flygtninge- eller migrantbaggrund kan identificere sig med fordrevne menneskers
livsvilkr og finde inspiration til en alternativ flygtninge-, asyl- og migrationspolitisk
dagsorden.

CAMPs navn refererer til nationalstatens mest yderligtgende svar p menneskelig

migration: flygtningelejren, asylcentret og detentionscentret. de sprgsml, som
menneskers bevgelser over grnser mellem regioner, kulturer og samfundsklasser rejser
i en globaliseret verden. CAMP er det frste center af sin art i Skandinavien og drives som
en selvejende institution af de danske kuratorer Frederikke Hansen og Tone Olaf Nielsen,
som ogs grundlagde centret i 2015.

CAMP er blevet realiseret med sttte fra private sponsorer og:

Bispebjerg Lokaludvalg / BKF Billedkunstnernes Forbund / Kbenhavns Kommune: Kultur-
og fritidsforvaltningen / Statens Kunstfond / Foreningen Roskilde Festival / Images 16 / Knud
Hjgaards Fond / Kbenhavns Kommunes Billedkunstudvalg / Migrationspolitisk Pulje / Susi
og Peter Robinsohns Fond.

www
campcph.org
facebook.com/campcph/
facebook.com/groups/1668895850064151/

70 CAMP Center for Migrationspolitisk Kunst 71

OM Trampolinhuset

Om lokaliteten
Trampolinhuset

Trampolinhuset er et uafhngigt medborgerhus i Kbenhavn, hvor flygtninge og

asylansgere i Danmark kan finde sttte, fllesskab og forml. Fire dage om ugen tilbyder
huset retshjlp, forskellige aktiviteter og socialt samvr med det forml at bryde den
sociale isolation og flelse af magteslshed, som mange flygtninge og asylansgere
oplever, mens de venter mneder eller r i det danske asylsystem p svar p deres
asylansgning eller p at blive udvist. Trampolinhuset samler asylansgere og danske
statsborgere, flygtninge og andre medborgere i Danmark, som er forenet i nsket om at
forbedre flygtninge og asylansgeres vilkr.

Trampolinhuset er en selvejende institution meden bestyrelse, fem ansatte og en stor

gruppe praktikanter og frivillige. Huset drives med konomisk sttte fra offentlige og private
fonde, sttte events og donationer. Huset blev dannet i 20092010 af kunstnerne Morten
Goll og Joachim Hamou samt kurator Tone Olaf Nielsen i samarbejde med en stor gruppe
asylansgere, kunststuderende, aktivister og fagprofessionelle som en reaktion p dansk
flygtninge- og asylpolitik.

www
trampolinehouse.dk
facebook.com/trampolinhuset
facebook.com/groups/134600380053

72 CAMP Center for Migrationspolitisk Kunst 73

TEKST- OG DEBATARRANGEMENT BIDRAGSYDERE
Tekst- og
debatarrangement
bidragsydere
Judith Butler (fdt i Cleveland, Ohio i 1956 og bosat i Berkeley, USA) er en amerikansk
filosof og knsforsker, hvis vrker har pvirket politisk filosofi, etik og feministisk,
queer og litteraturteori. CAMP har inviteret hende til at bidrage med et kort essay om
de differentieringsmekanismer, som gr nogle menneskeliv vrdige til beskyttelse og
andre ikke i krigs- svel som i fredstider. Siden 1993 har Butler undervist ved University of
California, Berkeley, hvor hun nu er Maxine Elliot Professor ved Department of Comparative
Literature og Program of Critical Theory. Hun er endvidere Hannah Arendt-professor
ved European Graduate School. Butler er aktiv inden for kns- og seksualpolitik samt
menneskerettigheder og antikrigspolitik. Hun sidder desuden i Jewish Voice for Peaces
rdgivende udvalg. Hun er mest bermt for sine bger Gender Trouble: Feminism and
the Subversion of Identity (1990) (p dansk Knsballade feminisme og subversionen
af identitet, 2011), Bodies That Matter: On the Discursive Limits of Sex (1993), Excitable
Speech (1997), Precarious Life: Powers of Violence and Mourning (2004), Undoing Gender
(2004) og Frames of War: When Is Life Grievable? (2009) (p dansk Krigens rammer
hvornr er livet sorgbart?, 2010).
Mathias Danbolt er kunsthistoriker og kritiker med srligt fokus p queer, antiracistiske og
dekoloniale perspektiver p samtidskunst og performance. Hans igangvrende forskning
handler om den danske kolonialismes effekter og affekter inden for kunst og kultur. Danbolt
er adjunkt ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab ved Kbenhavns Universitet.
74 CAMP
Tekst- og debatarrangement bidragsydere
Achille Mbembe (fdt i Otl i Cameroun i 1957, bosat i Johannesburg, Sydafrika) er filosof,
politolog og intellektuel. Han opnede sin Ph.D.-grad i Historie fra Sorbonne i Paris i 1989
og en D.E.A. i Politologi ved Institut dEtudes Politiques (Paris). Han er forskningsprofessor
i historie og politik ved Wits Institute for Social and Economic Research i Johannesburg,
Sydafrika samt gsteprofessor ved Department of Romance Studies ved Franklin
Humanities Institute, Duke University. Han har endvidere vret ansat ved Columbia
University, Berkeley, Yale University, University of California og Harvard University.
Mbembes forskningsmssige interesser ligger inden for socialvidenskaberne samt
afrikansk historie og politik. Mere specifikt undersger han den postkoloni, der flger efter
dekolonisering. Mbembes vigtigste vrker tller: Les jeunes et lordre politique en Afrique
noire (1985), La naissance du maquis dans le Sud-Cameroun (1920-1960), Histoire des
usages de la raison en colonie (1996), De la postcolonie. Essai sur limagination politique
dans lAfrique contemporaine (On the Postcolony) (2000), Sortir de la grande nuit: Essai sur
lAfrique dcolonis (2003) og Critique de la raison ngre (2013).
Nicholas Mirzoeff er professor i medier, kultur og kommunikation ved New York University
(NYU). Hans nyeste bog How To See The World (2015) var med p New Scientists top
10-liste over rets bger. Hans tekster er blevet offentliggjort i The Guardian, New York
Times, The New Republic m.m. For indevrende arbejder han p en e-bog om Black Lives
Matter-bevgelsen, som skal omdeles gratis af ICA Miami. Han bor i New York.
Center for Migrationspolitisk Kunst 75
KOLOFON

Kolofon

Denne online publikation er gratis og er udgivet af

CAMP / Center for Migrationspolitisk Kunst
i anledning af udstillingen
Vi rber og rber, men ingen lytter: Kunst fra konfliktzoner.
3. marts 17. juni 2017

Redaktrer Frederikke Hansen & Tone Olaf Nielsen

Tekster Judith Butler, Frederikke Hansen, Viktoria Troeltzsch Larsen,
Nicholas Mirzoeff, Tone Olaf Nielsen og udstillingens bidragsydere
Oversttelse Rolf Mertz
Grafisk form Elsted & co.

76 CAMP Center for Migrationspolitisk Kunst 77

 Omslag: Nermine Hammam, Hibiscus fra serien Unfolding (2012). Rispapir 100 gram Alpha Cellulose White, 26 x 53 cm. Tilhrer kunstneren

Besg bningstider Udstillingen er stttet af:

CAMP / Tirsdag, onsdag og fredag kl. 1318

Center for Lrdag kl. 1417
Migrationspolitisk Kunst Gratis rundvisninger lrdage kl. 1516
Thoravej 7 Lukket hver sidste fredag og lrdag i
DK-2400 Kbenhavn NV mneden

Kontakt Entr

(+45) 72 14 07 66 Gratisadgang med en

info@campcph.org anbefalet donation p
www.campcph.org DKK 20 Private donorer