Rapport Kommunerne PSRM

Analyse af fordringshaverpraksis, datakvalitet og snitfladeproblematikker mellem opkrævning og inddrivelse
Bilagsrapport B
Analyse af
kommunerne som
fordringshavere
1
1 Introduktion
Nærværende bilag udgør en del af
afrapporteringen på den gennemførte
analyse af fordringshaverpraksis,
datakvalitet og snitfladeproblematikker
mellem opkrævning og inddrivelse i regi af
Skatteministeriets ImplementeringsCenter Udfordringer
for Inddrivelse (ICI). Analysen er opdelt i

de tre overordnede fordringshavergrupper
SKAT, kommuner og øvrige
fordringshavere, og denne del behandler kommunerne.
I dette bilag behandles kommunerne som fordringshavere og de udfordringer, der er forbundet med at
tilslutte dem til PSRM. Kapitel 1 indeholder i afsnit 1.1 en overordnet beskrivelse af kommunerne som
fordringshavere, og i afsnit 1.2 beskrives analysetilgang og metode, afsnit 1.3 omhandler de
fordringstyper, som kommunerne anvender. Afsnit 1.4 beskriver opkrævningsprocessen i kommunerne.
Kapitel 2 indeholder en vurdering af kommunernes muligheder for at efterleve ICI’s målbillede. Kapitlet
er struktureret efter, hvilken systemleverandør kommunerne har. For hver leverandør gives henholdsvis
en samlet overordnet vurdering, en vurdering af datakrav, en vurdering af funktionelle krav og en
handlingsplan og tidshorisont for tilslutning til PSRM. Kapitel 4 omhandler kommuner med Fujitsu som
systemleverandør, kapitel 4 omhandler kommuner med KMD som systemleverandør, og afsnit 4
omhandler kommuner med EG som systemleverandør.
1.1 Overordnet om kommunerne
Kommunerne udgør cirka 12 procent af alle fordringshavere, og i perioden 1. januar 2015 til 1. juni 2016
havde kommunerne cirka 1,4 millioner fordringer og en fordringsmasse på cirka 1,1 mia. kr. Dette svarer
til cirka 4 procent af den samlede restancemasse i perioden.
Kommunerne varierer i størrelse, geografi, organisering af opkrævningsindsats og valg af

systemleverandør. De ti største kommuner har 90.000-600.000 indbyggere, og de mindste har cirka
2.000-20.000 indbyggere. Det betyder, at der kan være 1-2 medarbejdere i opkrævningsenheden i de
mindste kommuner og 20-40 medarbejdere i de største kommuner. Forskellen i indbyggertal medfører,
at de ti kommuner med flest fordringer har håndteret cirka 20.500-263.000 fordringer i perioden 1.
januar 2015 til 1. juni 2016, mens de ti kommuner med færrest fordringer alle har håndteret under 3.000
fordringer i samme periode.
Kommunerne administrerer i dag opkrævning af borgeres og virksomheders gæld til kommunerne og har
ansvaret for opkrævningen frem til oversendelse af gælden til inddrivelse. En del kommuner håndterer
desuden gæld for kommunale forsyningsselskaber. Den 26. januar 2017 vedtog Folketinget desuden
loven om ændring af loven om inddrivelse af gæld til det offentlige m.m., der overdrog
inddrivelsesopgaven vedrørende fortrinsberettigede kommunale fordringer til kommunerne, så
2
kommunerne fremadrettet selv vil håndtere inddrivelse af visse kommunale krav, herunder blandt andet
kommunale ejendomsskatter.
Da kommunerne administrerer mange forskellige forvaltningsområder, skal der i forbindelse med

opkrævningen også håndteres mange forskellige lovgivninger fra forskellige fagområder og i forhold til
opkrævning generelt. Som eksempler kan nævnes lovgivning i forhold til ejendomsskat,
daginstitutionsområdet, servicelovområdet, dagrenovationsområdet, folkeskoleområdet, boligstøtte og
boligydelser.
It-understøttelse af kommunernes opkrævningsarbejde

Der er tre leverandører, der hver leverer et af de tre opkrævningssystemer, der tilsammen anvendes af
alle kommunerne. De tre systemer er alle komplette opkrævnings- og debitorstyringssystemer, der kan
håndtere fakturering, indbetaling, restancekontrol, rente- og gebyrberegning samt oversendelse til
modregning og inddrivelse i RIM. De tre systemer fremgår af tabel Tabel 1 nedenfor.
Tabel 1. Opkrævningssystemer målrettet kommuner
Systemnavn Systemleverandør Teknisk beskrivelse Antal kommuner

Baseret på Microsofts standardplatform
PRISME Debitor Fujitsu Dynamics AX. Skal anvendes sammen med 26
Fujitsus økonomistyringssystem PRISME.
Centraliseret løsning baseret på SAP.
Anvendes sammen med KMD’s
OPUS Debitor KMD 64
økonomistyringssystem OPUS Debitor
Økonomi.
Egenudviklet med Java som platform.
ØS Debitor EG Udviklet som modul til EG’s 8
økonomistyringssystem ØS Indsigt.
De tre opkrævningssystemer er alle baseret på forskellige platforme og er udviklet som moduler til
leverandørernes økonomistyringssystem. EG’s ØS Debitor kan som det eneste anvendes sammen med et
økonomistyringssystem fra en anden leverandør. Ifølge EG er der i øjeblikket fire kommuner, der
anvender ØS Debitor sammen med OPUS Debitor Økonomi. På grund af de offentlige udbudsregler er der
løbende udskiftninger af systemerne i kommunerne, men da opkrævningssystemerne oftest indgår i et
samlet økonomistyringssystem, bliver de udbudt sammen med disse. Der vil typisk være tale om
standardkontrakter på fire år med to muligheder for ét års forlængelse. Det vil ifølge kommunerne
normalt ikke være opkrævningens behov, der vejer tungest i forbindelse med anskaffelse af nyt system.
Vægten vil derimod ligge på økonomistyringssystemets funktionalitet.
Løsningerne fra Fujitsu og KMD er fuldt ud ejet af dem selv. ØS Debitor er ejet af brugerkommunerne og
-regionerne i fællesskab, men er udviklet og vedligeholdes af EG. Med 64 kommuner er OPUS Debitor
langt den største af de tre målt på antallet af kommuner og fordringer.
Alle systemerne er udviklet specifikt til det kommunale og det regionale område og anvendes ifølge
leverandørerne bredt indenfor områderne. Det er derfor ikke kun kommunernes opkrævningsenheder,
der anvender dem, men også forsyningsselskaber og andre kommunalt ejede selskaber samt regioner.
Desuden anvendes OPUS Debitor af Udbetaling Danmark.
Kommunerne er organiseret i flere forskellige fagforvaltninger med én samlet opkrævningsenhed. De

enkelte fagforvaltninger anvender deres egne fagsystemer til at understøtte opgaveløsningen, og det vil i
de fleste tilfælde være fagforvaltningerne, der indledningsvis opretter fordringer. De forskellige
fagsystemer fungerer således som kildesystemer til det centrale opkrævningssystem, der kun opretter en
mindre del af de kommunale fordringer. Det betyder, at opkrævningssystemet er afhængigt af de
informationer, der modtages fra kildesystemerne, og det er langt fra altid muligt at validere de
informationer, der modtages. Opkrævningen har heller ikke altid mulighed for at ændre i de modtagne
data.
3
Systemlandskabet for fagsystemerne er meget varieret på tværs af kommunerne. På samme måde som
med opkrævningssystemerne er der ofte flere mulige fagsystemer, som fagforvaltningerne kan vælge
mellem, og opkrævningen har sjældent indflydelse på valget. Der findes for eksempel standardsystemer
til håndtering af daginstitutionsområdet. Det betyder, at meget få kommuner, hvis nogen, har en identisk
systemportefølje, og det komplicerer i høj grad opkrævningens arbejde, da de er afhængige af
velfungerende snitflader til kildesystemerne, og at data håndteres og afsendes korrekt til det centrale
opkrævningssystem. De kommuner, der har deltaget i Deloittes kortlægning, har haft 7-12 kildesystemer
på tværs af fagforvaltninger. Kildesystemer kan sagtens anvende de samme fordringstyper. Der er i dag
intet komplet overblik over kommunernes kombinationer af opkrævnings- og kildesystemer. End-to-end-
flowet mellem fagforvaltningernes kildesystem, opkrævningssystemet og RIM fremgår af figur Figur 1
nedenfor.
Figur 1. Oversigt over typiske kommunale fagforvaltninger, hyppige fordringstyper og oversendelse til
opkrævning og inddrivelse
Kommune RIM
Kildesystemer Opkrævningssystem EFI/DMI
Miljø og teknik
- P-afgift
- Affald (borger og erhverv)
Social og sundhed
- Boligindskudslån og Boligsikring
- Plejehjem og andre institutioner
Inddrivelse
Beskæftigelse og integration
- For meget udbetalt barsel
- Kontanthjælp
Opkrævning Text
Kultur og fritid
Biblioteksgebyr
- Pas og kørekort
Børne og ungdom
SFO/Daginstitution
- Musikskole
Økonomi
- Ejendomsskat
- For meget udbetalt pension
1.2 Analysetilgang og metode
Analysen er gennemført over en 6 måneders periode fra medio oktober 2017 til marts 2018.
Rækkefølgen af de gennemførte analyseaktiviteter har i nogen grad været tilrettelagt efter
afklaringsbehov, der har været gældende i ICI på forskellige tidspunkter i forløbet. Analysen af
kommunerne har været opdelt i tre, således at der har været gennemført et individuelt forløb for hvert af
de tre fordringshaversystemer.
Analysen har været baseret på en kvalitativ tilgang, der har taget udgangspunkt i en række
dybdekortlægningsworkshops med et antal individuelle kommuner og en række tværgående workshops
med et større antal kommuner. På de dybdegående workshops har der typisk været flere erfarne
opkrævningsmedarbejdere og en leder til stede, og disse personer har typisk indgået i den kernegruppe,
der har været gennemgående i analysen og bidraget med viden om kommunernes opkrævningsproces,
fordringshaverpraksis, datadisciplin mv.
Forløbet har i tilgift til aktiviteter direkte med kommunerne også inkluderet et forløb med kommunernes
systemleverandører, der har bidraget med indsigt, viden og vurderinger om kommunernes
4
opkrævningssystemer og udfordringerne i forhold til at efterleve kravene i ICI’s målbillede. I forløbet har
ICI desuden været repræsenteret med en eller flere deltagere i alle aktiviteterne. Ligeledes har KL været
tæt inddraget i analysen og deltaget med en eller to repræsentanter i flere aktiviteter.
For hvert af de tre systemer er der på baggrund af analysen foretaget en overordnet vurdering af, hvor
stor en udfordring de vil have med at leve op til hvert enkelt krav i ICI’s målbillede. Dette er opsummeret
i en såkaldt trafiklysvurdering, hvor påvirkningen af kravet er vurderet som enten rød, gul eller grøn.
 En rød vurdering betyder, at det pågældende krav har en omfattende påvirkning, og at kravet
vurderes at være vanskeligt (men ikke umuligt) at håndtere.
 En gul vurdering betyder, at det pågældende krav har en middel påvirkning, og at kravet med en
intensiv indsats vil kunne håndteres.
 En grøn vurdering betyder, at det pågældende krav har lille eller ingen påvirkning og kan
håndteres uden større problemer.
I tillæg til den samlede vurdering af de enkelte kravs påvirkning, er det vurderet hvilke og i hvilken grad
de tre centrale parametre system, praksis og lovgivning påvirkes af kravet. Graden af påvirkning for
disse tre parametre illustreres som angivet herunder.
Figur 2. Vurdering vedrørende graden af påvirkning for et specifikt krav
Slet ikke I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Vides ikke
For systemparameteren vil vurderingen således være, i hvor høj grad det pågældende krav skal løses
via systemtilpasning og systemudvikling.
For praksisparameteren vurderes, hvilken påvirkning kravet har på den nuværende

fordringshaverpraksis, herunder processer, kommunikation og organisering.
For lovgivningsparameteren vurderes, hvilken påvirkning kravet har i forhold til det lovgrundlag, der
foretages opkrævning og inddrivelse på baggrund af.
1.3 Fordringstyper i kommunerne
Kommunerne har i perioden 1/1-2014 til 31/12-2016 oversendt 11,7 mio. fordringer med et samlet
andragende på 14,3 mia. kr., hvoraf langt størstedelen stammer fra de 64 KMD kommuner.
Datagrundlaget for analysen er fordringer, der er overdraget fra Kommunerne til EFI i ovennævnte
periode.
Kommunernes data er herunder beskrevet kort for at give en forståelse af størrelsen af den
fordringsmasse, der oversendes til inddrivelse.
Som det fremgår af tabellerne nedenfor, er der i den analyserede periode oversendt fordringer på 132
forskellige fordringstyper, der dækker over det samlede antal fordringer på 11,7 mio. 120 af disse
fordringstyper er hovedfordringer, mens 12 er relaterede fordringer. Hovedfordringerne dækker over 4,7
mio. fordringer og 13,5 mia. kr. ud af de i alt 14,3 mia. kr., som fordringsmassen udgør. Relaterede
fordringer udgør 7,0 mio. fordringer og 740 mio. kr.
5
Tabel 2. Overblik over kommunernes oversendelse af fordringer i perioden 2014-2016

System- Antal kommuner Antal ford.typer Antal ford.typer Antal Fordrings-
leverandør ( () = i analysen) (oversendt) (tilgængelige) fordringer værdi
KMD 64 (6) 128 stk. (unikke) 164 stk. (unikke) 7,7 mio. stk. 8,7 mia. kr.
Fujitsu 26 (4) 113 stk. (unikke) 167 stk. (unikke) 3,3 mio. stk. 4,5 mia. kr.
EG 8 (3) 80 stk. (unikke) 147 stk. (unikke) 0,8 mio. stk. 1,1 mia. kr.
I alt 98 (13) 132 stk. (unikke) 169 stk.(unikke) 11,7 mio. stk. 14,3 mia. kr.
Kommunerne har som nævnt ovenfor samlet set anvendt 132 unikke fordringstyper. Heraf har den
enkelte kommune typisk anvendt 30-45 unikke fordringstyper. De mange unikke fordringstyper afspejler
den meget brede portefølje af forvaltningsområder, der skal håndteres i forbindelse med kommunernes
opkrævningsproces. Det er op til den enkelte systemleverandør og kommune i samarbejde med SKAT at
beslutte, hvilke fordringstyper fordringshaveren kan anvende. Dette er reguleret i et datablad, som
fordringshaveren har udfyldt, da der blev indgået en fordringshaveraftale med SKAT. Det har løbende
været muligt at indsende et opdateret datablad med nye fordringstyper, som fordringshaveren måtte
have behov for. Når der er væsentlig forskel på det samlede antal unikke fordringstyper og de
fordringstyper, der anvendes af den enkelte kommune, skyldes det flere forhold:
 Der kan være oprettet unikke fordringstyper indenfor et fagområde for at kunne håndtere renter
og gebyrer, der kun anvendes af visse kommuner.
 Der kan være oprettet flere unikke fordringstyper, fordi der er forskellige systemleverandører af
opkrævningssystemer, der har haft behov for unikke fordringstyper.
Der kan være oprettet flere unikke fordringstyper, hvis fordringshavere har anmodet herom. Dette er
reguleret i hver kommunes fordringshaveraftale, hvor kommunen i samarbejde med RIM har haft
mulighed for at udvælge de fordringstyper, de ønskede at anvende.
Eksempler på forskellige unikke fordringstyper indenfor samme fagområde er vist i tabellen nedenfor.
Tabel 3. Eksempler på unikke fordringstyper indenfor samme fagområde
Systemnavn Unikke fordringstyper
 Kontanthjælp §§ 91-94, brutto, inkl. renter og/eller gebyr (KTBRUIR)

 Kontanthjælp §§ 91-94, brutto (KTBRUTT)
Kontanthjælpsområdet  Kontanthjælp, dom (KTKTDOM)
 Kontanthjælp §§ 91-94, netto, inkl. renter og/eller gebyr (KTNETIR)
 Kontanthjælp §§ 91-94, netto (KTNETTO)
 Daginstitution (KFDAGIN)
Daginstitutionsområdet
 Daginstitution, inkl. renter og gebyr (KFDAGIR)
1.4 Proces for opkrævning og oversendelse til inddrivelse
I dette afsnit beskrives hovedprocessen for kommunernes opkrævning og oversendelse til inddrivelse.
Dernæst beskrives specifikke afvigelser for henholdsvis kontanthjælp, ejendomsskat,
daginstitutionsbetaling og bolig- og beboerindskudslån. Det er alle fordringstyper, der enten udgør en
meget stor fordringsmasse, eller hvor et eller flere trin i opkrævningsprocessen afviger markant fra
hovedprocessen.
Procesflowet nedenfor giver et samlet overblik over hovedprocessen og typisk systemunderstøttelse af

oprettelse til oversendelse af fordringer til inddrivelse i RIM. Som det fremgår af figuren, er der en række
procestrin, der er fælles for alle fordringer på tværs af kommunerne. Disse er markeret med blå.
Derudover findes aktiviteter (markeret med grøn), der kun gennemføres i visse tilfælde. Det er for
eksempel, hvis der indgås en frivillig afdragsordning, hvis der gives henstand, eller hvis der er flere
hæftere på et krav.
6
Figur 3. Hovedproces for opkrævning og oversendelse til inddrivelse

Overdrag
Send krav til Send krav til Kør rykker 1 Send fordring
Opret fordring fordring til
borger modregning og 2 til inddrivelse
opkrævning
Indgå
Registrer
afdragsordning
medhæfter
eller giv henstand
Kildesystemer Opkrævningssystem Opkrævningssystem Opkrævningssystem Opkrævningssystem Opkrævningssystem

KMD AKTIV, KMD KMD OPUS Debitor, KMD OPUS Debitor, KMD OPUS Debitor, KMD OPUS Debitor, KMD OPUS Debitor,
Boliglån, Speed Amin, EG- Fujitsu Prisme Debitor, EG Fujitsu Prisme Debitor, EG Fujitsu Prisme Debitor, EG Fujitsu Prisme Debitor, EG Fujitsu Prisme Debitor, EG
DATA, KMD ESR ØS Debitor ØS Debitor ØS Debitor ØS Debitor ØS Debitor
Trin i hovedproces
Mulige trin under visse forudsætninger
Systemunderstøttelse af hovedproces
Trin 1. Opret fordring

Fordringer oprettes primært i kommunernes fagforvaltninger. Der skelnes mellem to typer fordringer. En
fordring kan være et af flere krav, der oprettes løbende som følge af en regulering af et løbende krav på
eksempelvis daginstitutionsområdet. Dette kaldes løbende krav eller løbende fordringer. Her kan der ofte
være en medarbejder, der indledningsvis registrerer, at borgeren – eller i dette tilfælde barnet – er
tilmeldt en daginstitutionsplads eller en anden kommunal ydelse. Det kan også være borgeren selv, der
anvender en kommunal selvbetjeningsløsning til at registrere de nødvendige stamdata.
Borgeren kan desuden have et enkelt udestående med en kommunal fagforvaltning. Det kan for
eksempel være i forbindelse med afhentning af erhvervsaffald, biblioteksbøder eller p-afgifter. Disse
oprettes enten automatisk, når et krav forfalder, eller manuelt af regnskabsmedarbejdere i
fagforvaltninger.
Manuelt oprettede fordringer kaldes fritekstfakturaer, fordi regnskabsmedarbejderne selv skal indtaste de
stamdata, der er nødvendige, for at fordringen kan opkræves. Fritekstfakturaer oprettes for eksempel i
de tilfælde, hvor kommunen skal sende et krav til en tredjepart. Det kan være civilretlige krav, der er en
gruppe af forskellige kravtyper, hvor kravets opståen og størrelse varierer. Det er kendetegnende for
civilretlige krav, at de ikke er tillagt udpantnings- eller lønindeholdelsesret og derfor kun kan inddrives i
overensstemmelse med de regler i retsplejeloven, der gælder for private fordringshavere. Det kan være
erstatningssager for ødelagt kommunal ejendom eller leje af kommunal ejendom. Det kan også være, at
kommunen sælger en konsulentydelse eller en tolkeydelse til en anden offentlig myndighed eller skal
sende en regning for eksempelvis rengøring, i forbindelse med at en borger fraflytter et kommunalt
boligselskab. Det betyder, at regnskabsmedarbejderen skal anvende et regnskabssystem til at oprette en
faktura, der ikke er målrettet en bestemt fordringstype, og at medarbejderen skal indtaste alle eller de
fleste stamdata selv (afhængigt af regnskabssystem). De fleste fordringer oprettes automatisk, mens
fritekstfakturaer skal oprettes manuelt. Især kommuner med Fujitsu- og EG-økonomisystemer anvender i
højere grad fritekstfakturaer, fordi de så har større frihed til at udfylde fakturaen med de stamdata, de
vurderer relevante. KMD-kommuner arbejder i højere grad i fakturaskabeloner, der er sværere at ændre.
For både automatisk oprettede fordringer og fritekstfakturaer er det stort set altid i et kildesystem, at
fordringernes stamdata oprettes. Hvis der således er tale om en fordring, der ikke bliver betalt af
borgeren, og som ikke behandles af kommunens opkrævningsenhed, vil der ikke ske ændringer i
fordringen, fra den oprettes i kildesystemet, til den oversendes til inddrivelse i RIM. Det er således kun
enkelte fordringstyper, som opkrævningsenheden selv opretter eller er inde over. Dette drejer sig blandt
andet om ejendomsskat og herunder rottebekæmpelse og skorstensfejning, der oprettes og behandles af
kommunens opkrævningsenhed.
7
Trin 2. Overdrag fordring til opkrævning

Fordringer overdrages automatisk fra fagforvaltningerne til kommunens opkrævningsenhed.
Opkrævningsenheden håndterer herefter den videre proces for fordringerne, indtil de oversendes til
inddrivelse. Hvis der er tale om krav med en medhæfter, kan medhæfteren blive registreret manuelt eller
automatisk af fagforvaltningerne, når fordringen oprettes. Der er dog typisk ikke den fornødne
systemunderstøttelse til at sikre, at dette kan gøres i fagforvaltningerne. Derfor er det ofte
opkrævningsenheden, der manuelt skal sikre, at medhæfteren registreres på fordringen. Af krav, hvor
der typisk er en medhæfter, kan nævnes ejendomsskat, daginstitutionsbetaling samt musikskolebetaling
på kultur- og fritidsområdet.
Trin 3. Send krav til borger

Når fordringen er oprettet, oversendes den automatisk til opkrævningssystemet. Herefter sendes den
automatisk til borgeren. Deloittes kortlægning har vist, at udsendelsen næsten udelukkende foregår via
Digital Post. Det er kun i de tilfælde, hvor borgeren er fritaget for Digital Post, at fordringen sendes med
brevpost.
Når kravet sendes til borgeren, vedlægges der altid en klagevejledning, der indeholder en beskrivelse af,
hvor borgeren skal henvende sig, hvis vedkommende er utilfreds med kravet. I forbindelse med klager
vedrørende kravets indhold, for eksempel på kontanthjælpsområdet eller i forhold til biblioteksgebyrer,
henviser opkrævningsenheden borgeren til den rette fagforvaltning. Hvis der er tale om klager målrettet
selve opkrævningsprocessen (frister for betaling, manglende rykkere eller manglende modtagelse af
krav), behandles klagen af opkrævningsenheden. Derudover har kortlægningen vist, at det er forskelligt
fra kommune til kommune, om opkrævningsenheden har en koordinerende rolle i forhold til modtagelse
af klager. I kommuner med en større opkrævningsenhed har kortlægningen vist, at opkrævningsenheden
i højere grad kan behandle klager selv og/eller koordinere behandlingen af klagen mellem borgeren og
fagforvaltningerne. I mindre opkrævningsenheder overdrages ansvaret for behandlingen af klagen i
højere grad til fagforvaltningerne.
Når et krav er sendt til borgeren, er der mulighed for at indgå en frivillig afdragsordning eller give
borgeren henstand. I forbindelse med analysen har alle kommuner i kortlægningen givet udtryk for, at de
giver borgerne mulighed for at indgå en frivillig afdragsordning. Hvis borgeren ikke overholder den
frivillige afdragsordning, gennemføres en rykkerprocedure, hvorefter kravet oversendes til inddrivelse i
RIM.
Klager har ikke opsættende virkning, hvorfor opkrævningsprocessen ikke sættes på hold, mens klagen
behandles.
Trin 4. Send krav til modregning

Kommunernes opkrævningsenhed sender automatisk krav til modregning i SKAT, mens rykkerproceduren
forløber, og indtil krav oversendes til inddrivelse. Figur 2 skal derfor forstås således, at et krav er til
modregning under opkrævningsprocessen, og ikke kun når det oversendes første gang.
Det er forskelligt fra kommune til kommune, om krav oversendes til modregning samtidig med
oprettelse, eller om kravet først sendes til modregning, samtidig med eller kort efter at kravet sendes til
borgeren, eller når kravet forfalder. For kommuner, hvor kravet oversendes til modregning samtidig med
oprettelsen, vil trin 4 ligge før trin 3. Dette har ingen praktisk betydning for opkrævningsprocessen. For
kommuner, hvor kravene først sendes til modregning, når de forfalder, er der mindre risiko for såkaldte
krydsende handlinger, fordi der ikke foretages modregning i perioden inden sidste rettidige betalingsdato,
hvor borgeren i de fleste tilfælde kan tænkes at betale.
En krydsende handling indebærer, at en borger opkræves to gange, idet borgeren både betaler og bliver
modregnet, hvorefter kravet skal nedskrives enten i RIM eller kommunen. De krydsende handlinger er
vanskelige at forhindre for RIM og kommunerne, da parterne kun orienteres om registrering af betalinger
via periodevise underretninger. Denne udfordring behandles yderligere i gennemgangen af kommunernes
udfordringer med at overholde de funktionelle krav.
8
Trin 5. Kør rykker 1 og 2

Efter en periode på mellem 15 og cirka 40 dage uden betaling fra borgeren fremsender kommunerne den
første rykker til borgeren. Den første rykker er lovpligtig og fremsendes i hovedreglen via Digital Post.
Alle de kommuner, der har deltaget i Deloittes proces- og systemkortlægning, lægger et rykkergebyr på
både første og anden rykker. Rykkergebyret kan variere mellem 100 og 250 kr. Gebyret på 100 kr.
pålægges civilretlige krav, mens der pålægges et gebyr på 250 kr. for øvrige krav. Alle kommuner har i
deres systemopsætning valgt, hvilke gebyrer der skal pålægges de enkelte fordringstyper.
De fleste kommuner udsender også en anden rykker for de fleste fordringstyper. Perioden mellem første
og anden rykker er mellem 15 og cirka 40 dage. På udvalgte fordringstyper, fx parkeringsafgifter,
udsender nogle kommuner dog kun én rykker, før kravet oversendes til inddrivelse. Deloittes kortlægning
har også vist, at nogle kommuner har indlagt flere opkrævningstrin for at sikre en større betaling fra
borgerens side inden oversendelse til inddrivelse. Dette omfatter blandt andet udsendelse af en tredje
rykker, udsendelse af rykker på papir fremfor via Digital Post og en egentlig telefonopringning til
skyldnere.
Trin 6. Send fordring til inddrivelse

Fordringer oversendes til inddrivelse, mellem 15 og cirka 40 dage efter at rykkerprocedurerne er
gennemført. Fordringerne overføres i langt hovedparten af tilfældene automatisk, når fordringerne
forfalder. Nogle kommuner har dog valgt, at regnskabsmedarbejderen selv oversender fordringer én
gang om måneden ved at markere de fordringer, der skal oversendes, og genererer en batchkørsel.
I forbindelse med Deloittes kortlægning har de fleste opkrævningsenheder tilkendegivet, at de

kontrollerer, om en borger har midler til gode i kommunen og blandt samarbejdspartnere, der kan
anvendes til at dække fordringen, inden den oversendes til inddrivelse. Dette kan gøres, ved at
kommunen gennemfører et tjek i alle fagforvaltninger på en borger eller identificerer et tilgodehavende i
Udbetaling Danmark, hvor en borger for eksempel kan have fået for lidt udbetalt i barselsdagpenge eller
underholdsbidrag. Kommunerne har betegnet dette som intern modregning.
Den interne modregning foretages i nogle tilfælde manuelt, hvor sagsbehandleren i kommunens
økonomi- og debitorsystem kontrollerer, om en borger har gæld, før der foretages udbetaling af et
tilgodehavende. Det er derfor ikke sikkert, at medarbejderen ved denne kontrol opdager alle potentielle
skyldige beløb, før der foretages udbetaling. Kontrolprocessen har ikke været et særskilt fokusområde for
denne analyse.
1.4.1 Særligt om kontanthjælp, daginstitution, ejendomsskat og boligindskudslån
Det ovenstående afsnit beskriver hovedprocessen for kommunal opkrævning og oversendelse til
inddrivelse. En række fordringstyper afviger dog fra den generelle hovedproces på grund af
sektorspecifikke lovgivningskrav eller praksis på området. Særligt kontanthjælps- og
daginstitutionsbetaling, ejendomsskat og bolig- og beboerindskudslån afviger fra hovedprocessen. Dette
afsnit beskriver derfor de generelle afvigelser fra hovedprocessen for disse fire fordringstyper. Der
skelnes ikke mellem kontanthjælp brutto og kontanthjælp netto, da opkrævningsprocessen for de to
fordringstyper i forbindelse med Deloittes kortlægning ikke afviger fra hinanden.
Figuren nedenfor viser de væsentligste afvigelser i hovedprocessen. Det drejer sig om, at:
 Der skal beregnes renter på lovpligtige krav fra kravenes forfaldsdato og indtil overdragelse til
inddrivelse.
 Der på kontanthjælpsområdet skal gennemføres en betalingsevneberegning i forhold til borgernes
evne til at betale et krav.
9
Figur 4. Hovedproces med enkelte afvigelser
De lovpligtige renteberegningskrav vedrører ejendomsskat og bolig- og beboerindskudslån. Her kan

forfaldsdatoen typisk være den sidste rettidige betalingsdato, der falder, inden den første rykker sendes
til borgeren. Det er op til den enkelte kommune, om den vil beregne renter på andre krav end de
lovpligtige, og enkelte kommuner har valgt at beregne renter på alle deres krav.
På kontanthjælpsområdet er det et lovkrav, at der gennemføres en fastsættelse af betalingsevnen.

Opkrævningsenheden foretager således en fastsættelse på baggrund af et tabeltræk, hvor der fremgår en
vurdering af betalingsevnen, inden første rykker sendes til borgeren. Hvis borgeren ikke vurderes at have
en betalingsevne, der overholder kravene i inddrivelsesbekendtgørelsen, oversendes kravet ikke til
inddrivelse i RIM. Hvis der kan fastslås betalingsevne, udarbejder kommunen en afdragsordning, hvor det
fremgår, hvor meget borgeren løbende skal tilbagebetale til kommunen. Dette vil ofte være en procentdel
af den årlige indkomst, herunder diverse pensionsbetalinger og andre ydelser. Hvis borgeren ikke
overholder sine betalingsforpligtelser, modtager borgeren én rykker, hvorefter fordringen oversendes til
inddrivelse i RIM.
Løbende krav – kontanthjælp og daginstitution

Kontanthjælps- og daginstitutionskrav er løbende krav forstået på den måde, at borgere kan modtage
kontanthjælp på månedsbasis og/eller have deres børn i daginstitution i flere måneder eller år. I denne
periode er det meget almindeligt, at kravene løbende reguleres fremad- og bagudrettet, da der kan være
lovændringer, eller da borgernes indtægt kan ændre sig. Hvis for eksempel en borgers indtægt falder
tilstrækkeligt, kan borgeren opnå hel eller delvis friplads i en institution, hvilket betyder, at
vedkommende enten ikke skal betale for institutionspladsen eller kun skal betale et reduceret beløb i
forhold til den normale takst. Hvis en borges indtægt stiger, kan det omvendt betyde, at en tidligere
tildelt hel eller delvis friplads ikke er berettiget længere, så borgeren enten skal begynde at betale for
institutionspladsen eller betale en højere takst.
Der foretages særlig mange genberegninger og ændringer på daginstitutionsområdet og af andre sociale

ydelser og familieydelser, efter at flere og flere myndigheder indberetter skattepligtige indtægter til
SKATs eIndkomstregister. Danske arbejdsgivere, virksomheder og udbetalende myndigheder har siden 1.
januar 2008 haft pligt til at indberette skattepligtige indtægter for den enkelte borger til eIndkomst. Fra
1. maj 2011 blev a-kasserne også tilknyttet eIndkomst, så a-kasserne anvender eIndkomst til at beregne
medlemmernes dagpengesats, og fra 1. januar 2014 har kommunerne også indberettet ferieoplysninger
til eIndkomst.
Der er således løbende kommet flere indkomstoplysninger i eIndkomst, og eIndkomst anvendes på

nuværende tidspunkt til at beregne den månedlige daginstitutionssats, som borgerne skal betale. Dette
beløb kan ændres fra måned til måned, hvis en arbejdsgiver har glemt at indberette en indkomst, hvis en
10
borger er sæsonlønnet eller 14-dages lønnet, hvis en borger får udbetalt feriepenge eller dagpenge, eller
hvis borgerens samlevendes indtægt ændrer sig. Da dagpenge historisk og frem til sommeren 2017
følger en udbetalingsperiode på 3-5 uger, vil der for eksempel løbende være en genberegning af
daginstitutionssatsen for alle dagpengemodtagere, og søskenderabat kan også medvirke til løbende
genberegninger. Kommunerne oplever således, at de fra én måned til den næste skal regulere
daginstitutionssatsen fremadrettet, og at en borger kan skylde småbeløb (under 100 kr.) én måned,
mens borgeren næste måned skal have et mindre beløb tilbage. Dette medfører, at der meget ofte skal
foretages tilpasninger af fordringernes stamdata.
Ejendomsskat
Ejendomsskat opkræves altid to gange årligt, men der foretages kun påligning én gang om året. Dette er
næsten altid sidst på året. Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvornår ejendomsskat opkræves.
Nogle kommuner opkræver ejendomsskat 1. januar og 1. juni, mens andre kommuner opkræver
ejendomsskat 1. februar og 1. august.
Deloittes kortlægning har vist, at mange kommuner i dag har en praksis, hvor sagsomkostninger fra ét
års ejendomsskattebillet (renter og gebyrer) overføres til næste års skattebillet. Det betyder konkret, at
kommunerne nedskriver sagsomkostningerne på en fordring, hvorefter de pålignes næste års
ejendomsskattebillet. Denne praksis behandles nærmere under 1.5 om datakrav.
Bolig- og beboerindskudslån
Bolig- og beboerindskudslån afviger særligt fra hovedprocessen på grund af måderne, hvorpå et krav kan
opstå. Der er tre scenarier i forhold til bolig- og beboerindskudslån, der kan resultere i, at en
opkrævningsproces begynder. Det skyldes, at bolig- og beboerindskudslån gives som lån fra en
kommune til en borger, og at lånet er rentefrit de første fem år. Scenarierne er følgende:
 Hvis en beboer fraflytter sin lejeejendom, vil hele kommunens krav forfalde.
 Når en beboer har boet i ejendommen i fem år, forfalder kravet, og beboeren har efterfølgende ti
år til at betale kravet tilbage.
 Hvis en beboer vælger at påbegynde en frivillig afdragsordning, før de fem år er gået, skal den
frivillige afdragsordning overholdes. Hvis afdragsordningen ikke overholdes, kan den blive sendt
til inddrivelse, når der er gennemført en almindelig rykkerprocedure.
Når kravene først forfalder, gennemføres næsten den samme rykkerprocedure som for hovedprocessen,
hvor den eneste undtagelse er, at der kun fremsendes én rykker, hvorefter kravene oversendes til
inddrivelse i RIM.
11
2 Overordnet vurdering af
kommunernes evne til at
efterleve ICI’s målbillede
Dette kapitel indeholder en vurdering af kommunernes muligheder for at overholde datakravene og de
funktionelle krav i ICI’s målbillede. Kapitlet indeholder desuden forslag til handlingsplan og tidshorisont
for onboarding af kommunerne. Deloittes kortlægning har afdækket, at kommunernes muligheder for at
overholde både datakravene og de funktionelle krav varierer, og at forskellene primært skyldes, at
kommunerne anvender tre forskellige opkrævningssystemer. Derfor er analysen for kommunerne opdelt
efter de tre systemleverandører i følgende rækkefølge:
 Kommuner med KMD-systemet OPUS Debitor (Kapitel 3)

 Kommuner med Fujitsu-systemet PRISME Debitor (Kapitel 4)
 Kommuner med EG-systemet ØS Debitor (Kapitel 5).
Selvom der er væsentlige forskelle mellem kommunerne, er der en række fælles udfordringer, der især
gælder de funktionelle krav. Der er desuden tværgående løsningsmuligheder, især hvad angår
udfordringer, der er relateret til kommunernes processer og lovgivning. Flere af udfordringerne og
løsningsmulighederne har derfor meget enslydende beskrivelser, men da der er systemspecifikke nuancer
og forskelle for alle krav, sikrer opdelingen et bedre overblik og minimerer risikoen for, at udfordringerne
og de potentielle løsninger bliver blandet sammen. Det tjener også det praktiske formål, at de
systemspecifikke vurderinger af kommunernes muligheder for at efterleve ICI’s målbillede kan læses
isoleret fra de øvrige opkrævningssystemer og derved nemmere kan anvendes i forbindelse med
tilslutningen til PSRM.
For kommunerne med hver af de tre systemer er foretaget en overordnet vurdering af, hvor stor en
udfordring de vil have med at leve op til hvert enkelt krav i ICI’s målbillede.
12
KMD-kommunernes
udfordringer med at
overholde ICI’s målbillede
Dette kapitel indeholder en samlet vurdering af muligheden for at overholde datakravene og de
funktionelle krav i ICI’s målbillede for de kommuner, der anvender OPUS Debitor som
opkrævningssystem. Vurderingen uddybes for de enkelte krav i underafsnit nedenfor.
KMD har brugt mange ressourcer på at sikre, at de korrekte data oversendes til RIM, når fordringer
sendes til modregning eller inddrivelse, men det er ifølge KMD en general udfordring, at ingen af
kommunerne er identiske, og at de har individuelle konfigurationer af OPUS Debitor. Den høje grad af
frihed, i forhold til hvordan systemet konfigureres, betyder især, at der kan være meget store forskelle
på, hvordan kommunerne mapper deres regningsarter i forhold til fordringstyper, hvad angår både
detaljeringsgraden, og hvilke fordringstyper der anvendes.
Datakrav
Deloitte vurderer, at der kun i begrænset omfang vil være udfordringer med at efterleve datakravene for
kommuner med OPUS Debitor. Bortset fra kravet om, at systemet skal kunne indsende nulfordringer,
kræves der ikke væsentlige tilpasninger af OPUS Debitor. Det vil være nødvendigt for kommunerne at
ændre deres processer og i høj grad kommunikere korrekt praksis for oprettelse af fordringer til
fagforvaltningerne.
Tabel 4. Udfordringer for KMD-kommunerne med datakravene

Graden af tilpasning
Samlet vurdering
Datakrav af påvirkning
System Praksis Lovgivning
1. Hovedfordringer må ikke indeholde renter og

lignende ydelser.
2. Renter og lignende ydelser skal oversendes

relateret til den hovedfordring, de er beregnet
af.
3. Renter og lignende ydelser må ikke

oversendes til inddrivelse som hovedfordringer.
4. Flere fordringer må ikke slås sammen og

afleveres som én fordring.
5. Indholdet af et stamdatafelt skal for alle

fordringers vedkommende være i
overensstemmelse med krav til datafeltets
indhold
13
Funktionelle krav
Der er ingen uoverstigelige udfordringer med at efterleve de funktionelle krav for kommunerne. Men det
vil stadig kræve en omfattende systemtilpasning, og at en række af kommunernes processer skal
ændres.
Tabel 5. Udfordringer for KMD-kommunerne med funktionelle krav

Samlet vurdering
Funktionelle krav af påvirkning
1. Praksis for opskrivning af fordringer

ændres.
2. Praksis for nedskrivning af fordringer

præciseres.
3. Muligheden for at udføre skifte af
fordringsart fra Modregning til Inddrivelse
udgår.
4. Muligheden for at oversende fordringer
med fordringsart ”opkrævning” forventes at
udgå.
5. RIM ophører med at føre regnskab for
udvalgte fordringshavere.
6. Minimumskravet for oversendelse af en

fordring til inddrivelse er 100 kr.
7. Muligheden for at ændre fordringer
oversendt til inddrivelse direkte i snitfladen
fjernes.
8. Muligheden for at vælge alternative
renteregler fjernes.
9. Genindsendelse af tilbagekaldte fordringer
kræver en reference til den oprindelige
fordring.
14
3.1 Vurdering af datakrav for KMD-kommuner
3.1.1 Datakrav 1. Hovedfordringer må ikke indeholde renter og lignende ydelser
Samlet vurdering

lignende ydelser.
På baggrund af kortlægningen vurderer Deloitte, at kommunerne ikke vil have udfordringer med at
overholde kravet, og at det kun vil have en meget lille påvirkning på kommunerne. Kommunerne har
som fast praksis, at gebyrer og lignende ydelser altid skal sendes til inddrivelse som relaterede fordringer
relateret til den korrekte hovedfordring. KMD og kommunerne har tilkendegivet, at OPUS Debitor har en
klar adskillelse af renter og hovedfordringer ved oversendelse til inddrivelse, men at det kun gælder
bolig- og beboerindskudslån, hvis funktionaliteten er slået til i kildesystemet KMD Boliglån. Kommunernes
opkrævningsmedarbejdere har dog set enkelte eksempler på, at fagforvaltninger opretter regninger, hvor
gebyrer bliver indeholdt i hovedfordringer.
Udfordringer
Enkelte kommuner oplever, at fagforvaltningerne ikke altid overholder den vedtagne praksis om ikke at
samle renter og lignende ydelser i hovedfordringen. I hvilken grad fejlene skyldes kildesystemerne i
fagforvaltningerne kendes ikke, men opkrævningsmedarbejderne og KMD vurderer, at fejlene ikke
skyldes fagsystemerne, men at medarbejdere i fagforvaltningerne slår under- og hovedfordringer
sammen manuelt. Der er i forbindelse med Deloittes kortlægning af daginstitutions- og
kontanthjælpsområdet ikke identificeret udfordringer i forhold til kravet.
Ifølge KMD anvendes KMD Boliglån af alle de kommuner, der anvender OPUS Debitor. Hvis en kommune
skulle vælge at udskifte KMD Boliglån med et andet system, kan der opstå udfordringer.
Løsninger
Alle kommuner skal i samarbejde med KMD sikre sig, at funktionaliteten til adskillelse af renter og afdrag
på bolig- og beboerindskudslån er aktiveret i deres individuelle opsætning af KMD Boliglån.
Kommunerne er enige om, at de få tilfælde, hvor relaterede fordringer og hovedfordringer slås sammen,
kan undgås ved at indskærpe gældende regler overfor fagforvaltningerne og undersøge mulighederne
for, at opkrævningssystemet kan kontrollere modtagne fordringer.
Opsummering af identificerede indsatser

Deloitte har i forbindelse med kortlægningen af henholdsvis udfordringer og mulige løsninger identificeret
nedenstående indsatser relateret til efterlevelse af ICI’s målbillede:
 Kommunerne skal sikre sig, at fagforvaltningerne ikke slår relaterede fordringer og

hovedfordringer sammen, og i samarbejde med KMD endvidere sikre, at funktionaliteten til
adskillelse af renter og afdrag på bolig- og beboerindskudslån er aktiveret.
 ICI skal til kommunerne og KMD levere en udtømmende definition af, hvad der er indeholdt i
”renter og lignende ydelser”. Der er for eksempel tvivl, om biblioteksgebyrer er omfattet.
Biblioteksgebyrerne opkræves, når en borger afleverer bøger for sent, og de er ikke knyttet til
andre fordringer, så de vil altid skulle sendes som selvstændige hovedfordringer.
 KMD og kommunerne skal afdække, om der er kildesystemer i fagforvaltningerne, der blander
renter og hovedfordringer sammen. OPUS Debitor er (som de øvrige debitorsystemer) afhængigt
af, at kildesystemerne i fagforvaltningerne leverer de korrekte data, herunder en klar opdeling af
hovedfordringer og renter og lignende ydelser. Det er et fåtal af kildesystemerne, der beregner
renter, og KMD drøfter generelt snitfladerne med fagforvaltningerne, men da der er mange
forskellige kildesystemer, og de enkelte kommuner har forskellige systemporteføljer, kan KMD og
15
kommunerne ikke fuldstændigt afvise, at der sker fejl, som opkrævningen ikke opdager.
3.1.2 Datakrav 2. Renter og lignende ydelser skal oversendes relateret til den
hovedfordring, de er beregnet af
Samlet vurdering

af.
På baggrund af kortlægningen vurderer Deloitte, at kravet overholdes for alle fordringstyper undtagen
ejendomsskat. KMD har angivet, at OPUS Debitor understøtter kravet fuldt ud, så udfordringerne med
ejendomsskatten skyldes kommunernes processer og snitfladen mellem kildesystemet og OPUS Debitor.
Deloitte vurderer, at det er en væsentlig udfordring for kommunerne at overholde kravet for
ejendomsskatter, og at det vil kræve enten en væsentlig ændring af processerne for håndtering af
ejendomsskatter, eller at der gennemføres en omfattende tilpasning og udvikling af snitfladerne mellem
OPUS Debitor og det kildesystem, der håndterer ejendomsskatter.
Udfordringer
Ifølge kommunerne har alle kommuner en fast praksis med at årsrulle ikke-betalte renter og gebyrer på
ejendomsskat. Det gøres typisk, når der er tilskrevet renter og gebyrer på en udestående
ejendomsskattebillet, og skyldner vælger at indbetale via det oprindelige indbetalingskort uden renter og
gebyrer. I det tilfælde vil hovedfordringen være betalt i det indeværende år, mens renter og gebyrer
sendes tilbage til ejendomsskattesystemet (ESR), der påligner dem næste års skattebillet. Når næste års
skattebillet sendes til OPUS Debitor fra ESR, er der ingen relation til den oprindelige hovedfordring, så
hvis ejendomsskattebilletten sendes til inddrivelse, vil renter og gebyrer blive sendt som selvstændige
hovedfordringer. Det er endvidere ikke sikkert, at perioderne for de årsrullede renter og gebyrer er
rigtige, da ESR ikke sender perioden med til OPUS Debitor, og det ikke er muligt at foretage en
systemunderstøttet validering af perioderne.
Løsninger
Udfordringen med ejendomsskat opstår i høj grad, fordi ERS oprindelig er udviklet til at håndtere
opkrævningen selv og derfor ikke fra starten med en snitflade til et andet opkrævningssystem. Ifølge
KMD pågår der et arbejde med KOMBIT om et nyt system, hvor opkrævningen kun ligger i kommunernes
opkrævningssystemer. Det vil betyde, at de årsrullede renter og gebyrer ikke skal sendes tilbage til ERS,
hvorved forbindelsen mellem hovedfordring og relateret fordring ikke tabes. Det nye system forventes
klar mellem skatteåret 2018 og 2019.
Hvis det nye system ikke bliver færdigt tids nok, eller hvis nogle kommuner ikke ønsker at anvende det,
kan de i stedet ændre deres proces, så de undlader at årsrulle renter og gebyrer. Det vil betyde, at de
ikke sendes tilbage til ERS, hvorved forbindelsen til hovedfordringen bevares.
Der er i februar 2017 vedtaget et lovforslag om, at kommunerne kan hjemtage inddrivelse af
fortrinsberettigede krav, herunder ejendomsskatter. Kommuner, der vælger at gøre dette, vil ikke sende
fordringer på fortrinsberettigede krav til inddrivelse og vil således ikke være underlagt kravet. Men da
kravet også gælder modregningsfordringer, vil kommunerne stadig ikke kunne sende fordringerne til
modregning i RIM.

 Kommunerne skal afgøre, hvordan de vil løse udfordringerne med de årsrullede renter og gebyrer
på ejendomsskat. Kommunerne skal i samarbejde med KMD og KOMBIT endegyldigt afdække om
16
udfordringerne med de årsrullede renter og gebyrer på ejendomsskat løses i det nye

ejendomsskattesystem. De enkelte kommuner skal træffe beslutning om hjemtagelse af
inddrivelsen af ejendomsskatter. Kommunerne skal afgøre, om de vil ændre deres praksis med at
årsrulle renter og gebyrer på ejendomsskat.
 Kommunerne skal i samarbejde med KMD afdække, om der er eventuelt også er udfordringer
med renter på indefrosne ejendomsskatter. Enkelte kommuner har givet udtryk for, at der er
eksempler på, at tilskrevne renter på indefrosne ejendomsskatter sendes fra ERS til OPUS Debitor
uden hovedfordringen, hvorved de ikke kan sendes til inddrivelse relateret til hovedfordringen.
Som udgangspunkt forfalder de indefrosne ejendomsskatter og renter på samme tid, så
kommunerne er usikre på, om modtagelsen af renterne uden hovedfordringen skyldes
systemtekniske eller processuelle fejl, eller om der er undtagelser, hvor det er korrekt, at
renterne opkræves alene.
3.1.3 Datakrav 3. Renter og lignende ydelser må ikke oversendes til inddrivelse som
hovedfordringer
Samlet vurdering

På baggrund af kortlægningen vurderer Deloitte, at kravet primært vil udgøre en udfordring for renter og
gebyrer på ejendomsskatter. Det vil endvidere kræve udvikling af OPUS Debitor at etablere funktionalitet
til at kunne indsende en hovedfordring på nul, i de tilfælde hvor en relateret fordring skal sendes til
inddrivelse, og den oprindelige hovedfordring er indfriet i opkrævningen. KMD har endvidere angivet, at
det kan blive nødvendigt at tilpasse udvalgte kildesystemer. Så samlet set vil kravet have en middel
påvirkning på kommunerne.
Udfordringer
OPUS Debitor arkiverer betalte fordringer løbende, og brugergrænsefladen viser kun aktive fordringer
(det vil sige åbne krav med saldo over nul), så medarbejderne i opkrævningen har ikke mulighed for at
sende en fordring på nul til inddrivelse. KMD har tilkendegivet, at funktionaliteten kan udvikles, så
medarbejderne får adgang til arkiverede fordringer og via brugergrænsefladen kan oversende dem som
nulfordringer med renter og lignende ydelser som relaterede fordringer. Det vil dog kun gælde for
fordringer, der allerede ligger i opkrævningssystemet. Hvis OPUS Debitor modtager relaterede fordringer
uden hovedfordring fra et kildesystem i en af fagforvaltningerne, vil det ikke være muligt at oprette en
nulfordring, da de korrekte stamdata i så fald ikke ligger i OPUS Debitor. Hverken KMD eller kommunerne
har været i stand til at pege på et konkret kildesystem, hvor dette er en udfordring.
Endvidere vil muligheden for at oversende nulfordringer fra opkrævningssystemet til inddrivelse ikke løse
udfordringerne med at relatere årsrullede renter og gebyrer på ejendomsskat til den oprindelige
hovedfordring som beskrevet i datakrav 2.
Ifølge KMD vil det være en stor udfordring, hvis OPUS Debitor skal kunne håndtere at sende relaterede
fordringer relateret til en hovedfordring på nul til inddrivelse, mens relaterede fordringer til modregning
skal sendes som selvstændige hovedfordringer. KMD forventer derfor, at kravet vil gælde både
modregning og inddrivelse, når kommunerne skal onboardes. Det vil endvidere blive en udfordring, at
OPUS Debitor skal have forskellig opsætning for de kommuner, der er tilsluttet PSRM, og de kommuner,
der ikke er.
Løsninger
Funktionaliteten til oprettelse af nulfordringer med samme stamdata som den oprindelige hovedfordring
skal udvikles. Hvis der er udfordringer med manglende hovedfordringer fra et eller flere kildesystemer, vil
17
det blive afdækket, når funktionaliteten er udviklet. Udfordringen med ejendomsskat skal løses som
beskrevet under datakrav 2.

 Efterlevelse af kravet er afhængig af indsatserne beskrevet under datakrav 2.

 KMD skal udvikle funktionaliteten til oprettelse af nulfordringer, og i samarbejde med
kommunerne afdække, om der er udfordringer med manglende hovedfordringer fra
kildesystemer.
 ICI skal hjælpe kommunerne og KMD med en prioriteringsliste for påligning af gebyrer. KMD og
kommunerne har påpeget, at rykkergebyrer i flere tilfælde kan knyttes til en af flere
fordringstyper ved oversendelse til inddrivelse, da kommunerne ofte påligner rykkergebyret en
skyldners samlede regning, der reelt består af flere fordringer. Det er først, hvis fordringerne
bliver sendt til inddrivelse, at de bliver adskilt. For eksempel består ejendomsskattebilletten
typisk af ejendomsskat, rottebekæmpelse, jordflytningsgebyr mv.
3.1.4 Datakrav 4. Flere fordringer må ikke slås sammen og afleveres som én

hovedfordring
Samlet vurdering

På baggrund af kortlægningen vurderer Deloitte, at kravet udgør en mindre udfordring, der primært
gælder enkelte fordringstyper og skyldes eksisterende praksis i enkelte fagforvaltninger. Der kan dog
også være behov for enkelte tilpasninger af udvalgte fagsystemer, så kravet har en lille påvirkning på
kommunerne. Opkrævningsmedarbejderne og KMD har ikke kendskab til, at OPUS Debitor slår fordringer
sammen. Både KMD og kommunerne er usikre på, om de identificerede tilfælde reelt er i modstrid med
kravet, og har behov for en præcisering af, om der er tilfælde, hvor det ikke er i modstrid med kravet, for
eksempel hvis stamdata er identiske.
Udfordringer
Ifølge KMD og kommuner kan OPUS Debitor sagtens håndtere, at fordringer ikke må slås sammen, men
de har tilkendegivet, at på eksempelvis daginstitutionsområdet og ved p-afgifter og biblioteksbøder bliver
hovedfordringer i dag slået sammen i kildesystemerne i fagforvaltningerne.
På daginstitutionsområdet bliver betaling af daginstitutionsplads for eksempelvis to børn med samme

forældre slået sammen til én hovedfordring i kildesystemet KMD Daginstitution. Dette kan også ske i de
tilfælde, hvor forældre med hver deres børn fra tidligere forhold danner par. Der ydes søskenderabat på
daginstitutionsområdet, og ifølge kommunerne kan KMD Daginstitution ikke beregne rabatten, hvis
fordringerne adskilles. Der vil dog som udgangspunkt være tale om identisk indhold af stamdatafelterne,
hvis fordringerne blev adskilt, så KMD og kommunerne mener, at det ikke bør have konsekvenser for
fordringens retskraft, og at forældelsesdatoen altid vil være den samme. Musikskolebetaling bliver også i
nogle kommuner slået sammen efter samme praksis. OPUS Debitor har ikke funktionalitet til at opsplitte
disse fordringer, når de modtages fra kildesystemet. Hvis fordringerne skal adskilles, vil det øge
trafikmængden mellem OPUS Debitor og PSRM væsentligt, da der vil være flere inddrivelsesfordringer.
Den øgede trafikmængde gælder også, efter fordringerne er sendt til inddrivelse i tilfælde af op- og
nedskrivninger.
KMD og kommunerne ved, at p-bøder til tider bliver samlet til én fordring i kildesystemet, og OPUS
Debitor har ikke umiddelbart mulighed for at identificere, når det sker, eller hvilke fordringer det i så fald
18
drejer sig om. Der kan være tilfælde, hvor stamdata er identiske, men det vil ikke altid være tilfældet.
Kommunerne vurderer ikke, at der er en legitim grund til, at p-bøder bliver samlet til én fordring, så
ifølge kommunerne, gør medarbejderne i fagforvaltningerne det sandsynligvis, fordi det lettere at
håndtere fordringerne samlet.
Bibliotekssystemet i alle kommunerne slår biblioteksbøder sammen og sender dem til OPUS Debitor som
én samlet fordring. OPUS Debitor kan ikke efter modtagelsen opsplitte biblioteksbøderne i flere
fordringer. KMD og kommunerne er i tvivl, om det vil være i orden at samle biblioteksbøderne, hvis
stamdata er identiske. Hvis fordringen skal splittes op, vil dette reelt medføre, at biblioteksbøder ikke kan
sendes til inddrivelse, da de typisk falder for minimumsgrænsen på 100 kr. for oversendelse til
inddrivelse.
Kommunerne har tilkendegivet, at der kan være andre tilfælde i fagforvaltningerne, hvor fordringer slås
sammen på fritekstfakturaer. De vurderer, at det formodentlig gøres, fordi det er nemmere at håndtere
for de medarbejdere, der opretter fakturaerne.
Løsninger
KMD og kommunerne ser gerne, at der bliver foretaget en afklaring af, om det er juridisk forsvarligt, at
fordringerne på daginstitutionsområdet og andre fordringstyper bliver slået sammen, hvis det kan
garanteres, at stamdata er identiske. Hvis det slås fast, at praksis er i modstrid med kravet, vil det
kræve en ændring af praksis i fagforvaltningerne eller en tilretning af kildesystemet.
Hvis biblioteksbøderne skal splittes op, kan de kun sendes til inddrivelse, hvis hver enkelt bøde tillægges
et opkrævningsgebyr, og ifølge kommunerne vil dette ikke være en farbar løsning.
Kommunerne er enige om, at udfordringerne med p-bøder kan håndteres ved at indskærpe gældende
regler overfor fagforvaltningerne, og at der bør ses nærmere på kildesystemernes rolle heri. Øvrige
udfordringer, der måtte opstå fremadrettet, skal ligeledes løses i fagforvaltningerne, ved at
opkrævningen kontrollerer forvaltningernes processer for oprettelse af fritekstfakturaer.

 ICI skal i samarbejde med kommunerne foretage den juridiske afklaring af, om der er situationer,
hvor det ikke er i strid med kravet, at fordringer slås sammen.
 Kommunerne skal derefter fastlægge praksis og sikre, at den bliver overholdt.
 Kommunerne og KMD skal afdække præcis hvilke kildesystemer, der skal tilpasses. Der kan på
tværs af kommunerne være forskellige kildesystemer til at håndtere de samme
forvaltningsområder, så tilpasning af kildesystemer kan omfatte mere end blot KMD
Daginstitution.
3.1.5 Datakrav 5. Indholdet af et stamdatafelt skal for alle fordringers vedkommende

være i overensstemmelse med kravene til datafeltets indhold
Samlet vurdering

indhold
Dette afsnit beskriver de udfordringer, der er knyttet til at implementere de 24 stamdatafelter, som ICI’s
målbillede stiller til alle fordringer. ICI har således defineret 24 stamdatafelter, som alle fordringshavere
skal forholde sig til, og hvoraf 12 stamdatafelter er obligatoriske. Det betyder, at alle fordringshavere
19
skal udfylde de 12 stamdatafelter, når de oversender fordringer til inddrivelse i RIM. Derudover skal
definitionen på de stamdata, der indtastes, være i overensstemmelse med den definition, som
Kammeradvokaten i samarbejde med ICI har udarbejdet for hvert stamdatafelt. ICI anbefaler desuden
fordringshaverne at sende feltet Forældelsesdato med, selvom det er frivilligt.
Kommunerne har tilkendegivet, at de er enige i definitionerne af stamdatafelternes indhold, og at de i det

store og hele er i stand til at oversende fordringerne korrekt til inddrivelse. Der er dog usikkerhed i
kommunerne i forhold til systemets håndtering af enkelte af stamdatafelterne og den korrekte juriske
fortolkning.
Udfordringer
Ifølge enkelte af kommunerne har de oplevet at sende korrigeringer til modregningsfordringers
forældelsesdato via snitfladen til EFI/DMI, som ikke er blevet registreret hos RIM. Korrigeringen bliver
først registreret, når kommunerne foretager fordringssartskifte fra modregning til inddrivelse.
Kommunerne har desuden ytret behov for, at fritekstfelter kan rumme mere end de nuværende 100
tegn.
Kommunerne har givet udtryk for, at udfyldelse og oversendelse af korrekt stiftelsesdato ikke er en
generel problemstilling, men især vedrører krav, hvor der gives henstand eller indgås en frivillig
afdragsordning. Frivillige afdragsordninger kan indgås for alle kommunernes fordringer, så det er ikke en
udfordring, der rammer et specifikt fagområde eller en specifik fordringstype. Kontanthjælpsbetaling,
daginstitutionsbetaling og betaling af bolig- og beboerindskudslån udgør dog ifølge kommunerne en
særlig udfordring. Det skyldes, at kontanthjælps- og daginstitutionsbetaling er løbende krav, og
skyldneren i forbindelse med en afdragsordning derfor ikke kun betaler af på ét enkeltstående krav,
hvorefter gælden er afdraget. Derimod kan afdragsordningen blive overholdt én gang, ved at skyldner
betaler af på en rate for en periode, fx en måned eller et kvartal, mens raten for den næste periode
misligholdes. Dette medfører, at kommunerne løbende skal afklare, om stiftelsesdatoen er den
oprindelige stiftelsesdato, eller om stiftelsesdatoen opdateres, når afdragsordningen misligholdes. I
forbindelse med kommunekortlægningen har kommunerne givet udtryk for, at fordringerne i de fleste
tilfælde oversendes automatisk til inddrivelse, når kravet er forfaldet.
20
Figur 5. Oversigt over kommunernes udfordringer med obligatoriske stamdatakrav

Obligatorisk / Vurdering af
Nr. Navn Kan kommunerne oversende stamdatafelt som defineret?
ikke obligatorisk udfordring
1 Beløb Obligatorisk Ikke en udfordring.
2 Hovedstol Obligatorisk Ikke en udfordring.
3 Fordringshaver Obligatorisk Ikke en udfordring.
5 Fordringsart Obligatorisk Ikke en udfordring.
6 Fordringstype Obligatorisk Ikke en udfordring.
8 Fordringsperiode Obligatorisk Ikke en udfordring
Stiftelsesdatoen kan i dag ændre sig, hvis der for eksempel gives
henstand i en sag, og den genoptages, eller der aftales en
9 Stiftelsesdato Obligatorisk afdragsordning, som ikke overholdes. Det skal afklares, om dette er i
overensstemmelse med definitionen på en stiftelsesdato, hvor en
stiftelsesdato er datoen for den retsstiftende begivenhed.
Forfaldsdatoen kan, som ovenfor, ændre sig, hvis der gives henstand,
eller der aftales en afdragsordning, som ikke overholdes. Det er
10 Forfaldsdato Obligatorisk forskelligt i kommunerne, om den oprindelige forfaldsdato angives i
opkrævningssystemerne, eller forfaldsdatoen opdateres, når der
udsendes rykkere.
Kommunekortlægningen har vist, at SRB i nogle tilfælde er fastlagt som

SRB på den oprindelige fordring, mens SRB i andre tilfælde opdateres,
Sidste Rettidige
11 Obligatorisk når der fremsendes rykkere. SRB vurderes at være en mindre udfordring
Betalingsdato
end stiftelses- og forfaldsdato, fordi SRB i nogle tilfælde er fastlagt ved
lov.
12 Hæftelsesform Obligatorisk Ikke en udfordring
Identifikation af
13 Obligatorisk Ikke en udfordring.
skyldner
Kommunerne oplever, at de kan ændre forældelsesdatoen manuel (fx i

14 Forældelsesdato Frivilligt forbindelse med foreløbig fastsættelse), men at ændringen ikke går
igennem til RIM ved mindre det er i forbindelse med et statusskift.
Obligatorisk for
15 HovedfordringsID Ikke en udfordring.
underfordringer
Løsninger
De udfordringer, der er ved stamdatafelterne, skal først afklares juridisk. Det kan efterfølgende blive
nødvendig med en tilpasning af OPUS Debitor og eventuelt udvalgte kildesystemer, fx KMD Aktiv, der
håndterer kontanthjælpskrav.

 ICI skal i samarbejde med kommunerne foretage en juridisk afklaring og afdækning af, om
kommunernes håndtering af stiftelsesdato, forfaldsdato, fordringsperiode og SRB er korrekt.
 KMD efterspørger en bedre forretningsmæssig beskrivelse af stamdatafelter fra ICI og savner
muligheden for at opdatere indholdet af felterne, når de er sendt til inddrivelse. Dette kan på
nuværende tidspunkt kun gøres ved fordringartskifte på grund af mangler i snitfladen til RIM.
 ICI skal bistå med juridisk afklaring i forhold til, hvad er er korrekt stiftelsesdato. Det er generelt
vanskeligt for KMD at rådgive kommunerne om stiftelsesdato, og kommunerne er i tvivl om, hvad
der er den rette stiftelsesdato på eksempelvis ejendomsskat. Flere kildesystemer i
21
fagforvaltningerne beregner rater hver måned, og der er tvivl om, hvornår kravet er stiftet, især i
tilfælde hvor kravet oprettes i god tid af hensyn til eksempelvis indmelding til PBS.
3.2 Vurdering af funktionelle krav for KMD-kommuner
3.2.1 Funktionelt krav 1. Praksis for opskrivning af fordringer ændres
Samlet vurdering

ændres.
På baggrund af kortlægningen vurderer Deloitte, at der vil være visse udfordringer med at efterleve
kravet, og at det kræver en væsentlig tilpasning af OPUS Debitor. Det vil desuden være en større
udfordring, hvis OPUS Debitor skal kunne håndtere individuelle muligheder for opskrivninger per
fordringstype for hver kommune. Samlet set vil kravet have en middel påvirkning på kommunerne
Tabel 6. Typiske scenarier, der kan resultere i op- og nedskrivninger
Årsag Uddybende beskrivelse

Hvis en skyldner opnår gældssanering, resulterer det typisk i en
(Annullering af) Gældssanering nedskrivning, men hvis borgeren ikke overholder sin gældssanering, kan
den blive annulleret, hvorved fordringerne opskrives.
Dødsfald kan medføre, at fordringer skal vurderes på ny. Det kan
Bobehandling medføre, at krav nedskrives, for eksempel hvis borgeren er afgået ved
døden, men i nogle tilfælde kan der også foretages en opskrivning.
En række fordringer beregnes på baggrund af skyldners indkomst.
Regulering på baggrund af
Kommunerne modtager månedsvise oplysninger fra eIndkomst, der kan
indkomstoplysninger fra eIndkomst
resultere i både op- og nedskrivninger af fordringer.
Kommunen kan komme til at dække en forkert fordring, skyldner kan
anvende en forkert FIK-linje i netbanken, eller posthuset/banken scanner
Omposteringer FIK-linjen forkert, hvorved det kan risikeres, at indbetalingen automatisk
lander på en forkert fordring. Dette medfører flytning af dækninger og
derved op- og nedskrivninger.
Kommunerne kan af forskellige årsager vælge helt eller delvis at afskrive
(Annullering af) Afskrivninger gæld, hvilket resulterer i nedskrivninger. Afskrivninger kan ligeledes blive
annulleret, hvorved fordringerne opskrives.
Der foretages regulering af renter og gebyrer på krav. For eksempel kan
Regulering af rente- og gebyrsatser rentesatsen op- eller nedjusteres på bestemte typer fordringer, fx
ejendomsskat.
Ifølge KMD opretter OPUS Debitor i dag kun opskrivninger på inddrivelsesfordringer til RIM som følge af
en annullering af en indbetaling eller en annullering af en afskrivning. Generelt kommer korrigeringerne
fra kildesystemerne, så OPUS Debitor foretager kun beregning af renter og gebyrer. Korrigeringer direkte
på den oprindelige fordring, hvor korrigeringen ikke kommer fra kildesystemet, oprettes som nye krav i
OPUS Debitor. I tilfælde af nedskrivninger foretages de på det oprindelige krav for at sikre korrekt
korrigering af fordringen i RIM.
Udfordringer
Ifølge KMD vil det kræve en del tilpasning af OPUS Debitor at sikre, at de nye aktioner anvendes i stedet
for den nuværende aktion FordringOpskriv, men det er som udgangspunkt ikke en udfordring af foretage
den systemtekniske tilpasning. KMD mener til gengæld, at det vil være en kompliceret øvelse at afdække
de opskrivningsscenarier, der skal knyttes til de enkelte aktioner for de enkelte fordringstyper. Det vil
desuden øge kompleksiteten betragteligt, hvis OPUS Debitor skal kunne håndtere, at de enkelte
22
kommuner skal have differentieret anvendelse af aktioner på tværs af fordringstyper. KMD har behov for
at kunne opsætte OPUS Debitor, så alle kommunerne anvender de samme aktioner per fordringstype.
Kommunerne anvender i dag opskrivninger som følge af annullering af afskrivninger og savner en

opskrivningsaktion herfor. Endvidere efterspørger de en præcisering af, hvordan opskrivninger, der
skyldes annullering af afskrivning på grund af gældssanering, skal håndteres.
Ved løbende rentetilskrivninger i OPUS Debitor bliver der i dag foretaget opskrivninger af rentefordringer,
der er sendt til modregning. Det vil ikke umiddelbart være muligt at beregne renten af
opskrivningsbeløbet og sende den til modregning som en ny underfordring relateret til hovedfordringen.
OPUS Debitor kan genberegne renten, men den nye rente kan kun sendes til RIM, ved at der foretages
en opskrivning af rentefordringen, hvilket ikke er muligt i PSRM. KMD og kommuner undrer sig over, at
opskrivninger af gebyrer, men ikke renter, vil være muligt i PSRM, og efterspørger en forklaring.
Løsninger
KMD har tilkendegivet, at de kan tilpasse OPUS Debitor, så de nye aktioner anvendes i stedet for den
nuværende aktion FordringOpskriv. Det er dog en forudsætning, at dette gøres på baggrund af en tæt
dialog mellem RIM, KMD og kommunerne i forbindelse med mapningen af aktioner til de enkelte
fordringstyper og opskrivningsscenarier.
Udfordringen med manglende mulighed for opskrivninger af rentefordringer, der ligger til modregning,
kan umiddelbart ikke løses systemteknisk, så det vil medføre, at rentefordringer ikke vil blive opskrevet,
når de ligger til modregning.

 KMD skal tilpasse OPUS Debitor til at anvende de nye aktioner.

 ICI skal i forbindelse med tilpasningen af OPUS Debitor i samarbejde med KMD og kommunerne
fastlægge hvilke aktioner, der skal anvendes i forskellige opskrivningsscenarier.
 ICI skal i samarbejde med kommunerne foretage en juridisk afklaring af, om der skal beregnes
opkrævningsrenter af opskrivningsbeløbet. Dette vil være en udfordring, da opkrævningsrenten
kun beregnes frem til oversendelse til inddrivelse. Under alle omstændigheder kan renten af
opskrivningsbeløbet ikke oversendes som en ny underfordring relateret til hovedfordringen. Den
nye rente kan kun sendes til RIM, ved at der foretages en opskrivning af rentefordringen, hvilket
ikke er muligt i PSRM.
3.2.2 Funktionelt krav 2. Praksis for nedskrivning af fordringer præciseres
Samlet vurdering

præciseres.
På baggrund af kortlægningen vurderer Deloitte, at kravet ikke vil udgøre en væsentlig udfordring, hvis
der udvikles funktionalitet i PSRM til håndtering af medhæftere. Der vil være behov for enkelte
tilpasninger af OPUS Debitor og en visse ændringer af kommunernes praksis i forbindelse med
nedskrivninger. Endvidere er der risiko for, at kravet vil medføre en øget administrativ byrde i
kommunerne, som følge af at nedskrivning med reduceret beløb ikke længere tillades. Udover
scenarierne for op- og nedskrivninger beskrevet i funktionelt krav 1 nedskriver kommunerne typisk
fordringer på grund af indbetalinger, klagesager og intern modregning.
23
Udfordringer
Alle kommunerne har angivet, at det er normal praksis at fjerne medhæftere fra fordringer ved at
foretage en nedskrivning af hæftelsesforholdet til nul med årsagskode HÆFO. Da årsagskode HÆFO
fjernes fra aktionen FordringNedskriv, er dette ikke længere en mulighed. Kommunerne vil derfor kun
kunne fjerne en medhæfter ved at tilbagekalde fordringen og genindsende den uden medhæfter,
medmindre der udvikles funktionalitet i PSRM til på anden vis at fjerne medhæftere. Da muligheden for at
tilbagekalde med årsagskode ANDN udgår, kan fordringen i dette tilfælde kun kunne tilbagekaldes med
årsagskode FEJL. Det medfører, at inddrivelsesrenter nulstilles på fordringens modtagelsestidspunkt,
hvilket betyder, at de fjernes helt, og at alle dækninger ophæves. Fordringen vil desuden miste sin plads
i dækningsrækkefølgen. Kommunerne forventer, at de i fremtiden vil have behov for at kunne tilføje og
fjerne medhæftere på flere fordringstyper end i dag, for eksempel fordringer indenfor
daginstitutionsområdet.
Kommunerne finder det problematisk, at der ikke længere vil kunne nedskrives fordringer med et beløb,
der overstiger saldoen i RIM. Kommunerne vurderer, at det vil medføre en administrativ byrde, at
opkrævningsmedarbejderne skal læse underretninger om udligninger fra RIM for at finde den korrekte
restsaldo og foretage en manuel rettelse i fordringen for at undgå, at nedskrivningen bliver afvist. OPUS
Debitor anvender ikke udligningsunderretninger i dag, men kun afregningsunderretninger, der
fremadrettet kun vil være tilgængelige månedligt. Situationen skyldes, at der sker krydsende handlinger i
kommunerne og RIM, og skyldes typisk, at kommunerne modtager indbetaling fra skyldner på en
inddrivelsesfordring, enten umiddelbart inden eller umiddelbart efter RIM har indfriet fordringen helt eller
delvis ved eksempelvis at foretage modregning i overskydende skat. I det tilfælde er det ifølge
kommunerne modtagelsestidspunktet for henholdsvis indbetalingen og modregningen, der afgør, om det
er kommunerne eller RIM, der skal tilbagebetale beløbet, der overstiger restsaldoen. Kommunerne mener
således, at hvis de har modtaget indbetalingen, før RIM har gennemført sine inddrivelsesskridt, bør det
være RIM, der sikrer, at det for meget inddrevne beløb tilbagebetales til skyldner. Dette vil ikke kunne
lade sig gøre, når kommunerne ikke længere kan nedskrive med beløb, der overstiger restsaldoen i RIM.
Endvidere mister RIM muligheden for at anvende det overskydende beløb til at dække eventuelle
inddrivelsesfordringer fra andre fordringshavere på skyldner.
KMD og kommunerne efterspørger en specifik årsagskode til nedskrivning på grund af afskrivninger, da

de ellers kun kan nedskrive med årsagskode REGU i tilfælde af hel eller delvis afskrivning af en fordring.
Nedskrivning med årsagskode REGU har virkningsdato fra fordringens originale valørdato, og
kommunerne har givet udtryk for, at ved afskrivninger bør virkningsdatoen være fra nedskrivningens
modtagelsestidspunkt i RIM, så eventuelle tilskrevne inddrivelsesrenter ikke reduceres, og der ikke er
risiko for, at RIM tilbagebetaler inddrevne midler, som fordringshaver ikke havde kendskab til på
tidspunktet for nedskrivningen.
Løsninger
KMD har tilkendegivet, at OPUS Debitor kan tilpasses til kun at anvende de nye årsagskoder uden
nævneværdigt besvær. Årsagskoderne ANDN og FEJL anvendes i en vis udstrækning i dag i
kommunerne, men kommunerne vurderer, at de kan erstattes af enten REGU eller et tilbagekald med
årsagskode FEJL. Kommunerne har tilkendegivet, at de kan tilpasse deres processer, så dette gøres
fremadrettet. Kommunerne mener dog, at der bør være en specifik årsagskode til nedskrivning i tilfælde
af afskrivninger.
Det vil formodentlig blive nødvendigt at tilpasse OPUS Debitor, så udligningsunderretninger trækkes
automatisk og anvendes fremadrettet, så kommunerne har mulighed for at oversende nedskrivninger
med den korrekte saldo.
ICI har meddelt, at der vil blive udviklet funktionalitet i PSRM til håndtering af medhæftere. Kommunerne
ønsker ikke at blive tilsluttet PSRM, før funktionaliteten er udviklet og idriftsat. Både KMD og
kommunerne ser gerne, at det bliver muligt at fjerne en medhæfter helt fra en fordring fremfor blot at
nedskrive beløbet som i dag.
24

 KMD skal tilpasse OPUS Debitor til at anvende de nye årsagskoder. Endvidere skal KMD udvikle
funktionalitet til at systemunderstøtte fastlæggelse af restsaldoen.
 Kommunerne skal tilpasse deres praksis, så de nye årsagskoder bliver anvendt korrekt.
 ICI skal i samarbejde med KMD og kommuner fastslå, hvordan det skal håndteres, at der er
kildesystemer i fagforvaltningerne, der foretager korrigeringer ved at nedskrive en fordring til nul
og derefter oprette en ny fordring med de nye korrekte stamdata, herunder for eksempel
fordringens beløb. I så fald vil nedskrivningen automatisk blive sendt videre fra kildesystemet til
OPUS Debitor, der vil sende den videre til RIM, hvis den korrigerede fordring er sendt til
inddrivelse. Dette skyldes typisk, at fagforvaltningerne betragter genberegninger som en ny
afgørelse og derved et selvstændigt krav fremfor en korrigering af det eksisterende krav.
Kommunerne og KMD er usikre på, hvordan dette skal håndteres fremadrettet i forhold til at
overholde kravet, for eksempel om kravet bør tilbagekaldes eller vil kunne nedskrives med
årsagskode REGU.
3.2.3 Funktionelt krav 3. Muligheden for at udføre skifte af fordringsart fra Modregning til
Inddrivelse udgår
Samlet vurdering

udgår.
På baggrund af kortlægningen vurderer Deloitte, at kravet udgør en væsentlig udfordring, og at det vil
kræve en større tilpasning af OPUS Debitor, især hvis kravet ikke skal medføre en væsentlig ændring af
kommunernes praksis med en øget arbejdsbyrde til følge. Det vil desuden kræve, at RIM ændrer sin
procedure for korrigeringer af fordringer. Baseret på at KMD har tilkendegivet, at den nye proces for
tilbagekald af modregningsfordringer og genindsendelse til inddrivelse kan systemunderstøttes, vurderer
Deloitte, at kravet har en middel påvirkning på kommunerne.
Udfordringer
Ifølge kommunerne vil efterlevelse af kravet kræve en omfattende indsats både systemmæssigt og i
forhold til interne processer og praksis. Udfordringen mindskes dog betragteligt, hvis OPUS Debitor kan
konfigureres til at håndtere kravet automatisk, men hvis dette ikke kan lade sig gøre, vil det medføre et
øget ressourcetræk, da det i så fald vil medføre manuel behandling af fordringerne i opkrævningen.
Kommunerne foretager i dag fordringartskifte ved en simpel ændring af datafeltet Fordringsart – fra
Modregning til Inddrivelse, og dette foregår i de fleste tilfælde automatisk. OPUS Debitor understøtter
tilbagekald af modregningsfordringer, som kommunerne derefter kan ændre fordringsarten for og sende
til inddrivelse. Men da dette vil medføre et betragteligt ressourcetræk, ønsker kommunerne, at
tilbagekald, fordringartskifte og genindsendelse systemunderstøttes, så det for kommunernes
medarbejdere ikke opleves som en ændring af arbejdsgangen.
Ifølge KMD vil OPUS Debitor ikke kunne håndtere, at fordringer har flere fordrings-id’er på samme tid.
OPUS Debitor er baseret på en én-til-én-tilknytning mellem fordringer i opkrævningen og fordringer i RIM
og vil ikke kunne håndtere en én-til-mange-relation. OPUS Debitor kan tilpasses, så det kan håndtere, at
fordringer får et nyt fordrings-id i forbindelse med tilbagekald fra modregning og efterfølgende
indsendelse til inddrivelse, men det vil ikke kunne håndtere korrigeringer fra RIM med reference til
tidligere fordrings-id’er. Der er derfor behov for, at RIM garanterer, at eventuelle korrigeringer på
modregningsfordringer, der er blevet tilbagekaldt og sendt til inddrivelse, vil blive håndteret i RIM. Det
betyder, at RIM må oprette en fordring hos dem selv eller for eksempel i SKAT på det beløb, der ikke var
dækning for. Det vil sige, at hvis der for eksempel er en ændring til årsopgørelsen, og det viser sig, at
25
skyldners overskydende skat er mindre end først beregnet, og der derved er modregnet i et for stort
beløb, skal pengene ikke hentes hos fordringshaver, men i stedet skal der oprettes et skattekrav på det
for meget modregnede beløb.
OPUS Debitor anvender ikke i dag underretninger om udligning, men kun om afregning, der typisk
modtages ugentligt. Da underretning om afregning fremadrettet kun vil være tilgængelig månedligt, vil
det være nødvendigt at tilpasse OPUS Debitor, så udligningsunderretningerne anvendes til at fastsætte
saldoen på fordringer, der er tilbagekaldt fra modregning, inden de sendes til inddrivelse. Hvis der fortsat
kun anvendes afregningsunderretninger, vil der kunne gå op til en måned fra tilbagekald til indsendelse
til inddrivelse. Det vil under alle omstændigheder være nødvendigt, at kommunerne venter med at sende
tilbagekaldte modregningsfordringer til inddrivelse i en periode, så der er sikkerhed for, at restsaldoen
bliver korrigeret korrekt. KMD og kommunerne vurderer, at der vil være risiko for, at en skyldner kan få
udbetalt for eksempel overskydende skat i perioden, mellem en fordring er tilbagekaldt fra modregning,
til den bliver sendt til inddrivelse, der ellers kunne være blevet anvendt til at dække fordringen helt eller
delvis.
Da OPUS Debitor ikke kan håndtere to fordrings-id’er, vil der være en udfordring med at anvende de
månedlige afregningsunderretninger for modregning til at afstemme modregningsfordringer, når de først
er blevet sendt til inddrivelse.
Løsninger
KMD har tilkendegivet, at OPUS Debitor kan udvikles til at understøtte tilbagekald fra modregning og
indsendelse til inddrivelse, så opkrævningsmedarbejderne ikke selv aktivt skal gennemføre processen.
KMD vurderer desuden, at det kan gøres, så OPUS Debitor selv henter udligningsunderretninger og
korrigerer restsaldoen inden oversendelse til inddrivelse. Det vil derimod ikke være muligt at tilpasse
OPUS Debitor til at kunne håndtere korrigeringer på tidligere modregningsfordringer, når de er sendt til
inddrivelse.
KMD og kommunerne har foreslået, at risikoen for, at en skyldner får udbetalt for eksempel
overskydende skat i mellemperioden fra tilbagekald fra modregning til indsendelse til inddrivelse,
håndteres ved, at RIM indfører en periode med udbetalingsstop på skyldnere, der har været sendt til
modregning, hvis fordringerne på skyldner er tilbagekaldt med årsagskode SMIT.

 KMD skal udvikle funktionaliteten til at understøtte tilbagekald fra modregning og indsendelse til
inddrivelse, herunder automatisk hentning af udligningsunderretninger og korrigering
restsaldoen.
 ICI skal sammen med KMD afklare hvor omfattende en ændring det vil være, at OPUS Debitor
skal kunne anvende udligningsunderretninger, da dette ikke er omfattet af KMD’s estimat for
tidshorisont og omkostninger for tilpasning af OPUS Debitor. Dette skyldes, at det er en tilføjelse
til målbilledet, der er kommet, efter KMD’s estimater er modtaget.
 ICI skal fastlægge en praksis for håndtering af korrigeringer på tidligere fordringer, der er blevet
tilbagekaldt og genindsendt.
 ICI skal overveje, om og i så fald hvordan risikoen for, at en skyldner får udbetalt for eksempel
skal håndteres.
 Kommunerne og KMD skal afdække hvilken betydning, det vil få for kommunerne, at de ikke
længere kan få ugentlige afregningsreguleringer.
 ICI skal afdække, hvilken betydning tilbagekald og genindsendelse har for dækningsrækkefølgen i
forhold til inddrivelseslovens § 7, nr. 1 Fordringer under opkrævning, for hvilke den udbetalende
myndighed er fordringshaver, i det omfang den udbetalende myndighed træffer afgørelse om
modregning.
26
 Kommunerne forventer ikke at blive tilsluttet PSRM før release 3, hvor der forventes at være
udviklet en ny modregningsløsning som erstatning for EFI/DMI. Både KMD og kommunerne er
derfor uforstående overfor nødvendigheden af at tilbagekalde modregningsfordringer for
efterfølgende at sende dem til inddrivelse, hvis deres modregningsfordringer skal gennem NyMF
og fordringsfiltret på samme måde som inddrivelsesfordringer. Dette skal ICI begrunde.
3.2.4 Funktionelt krav 4. Muligheden for at oversende fordringer med fordringsart

”opkrævning” forventes at udgå
Samlet vurdering

udgå.
overholde kravet, og at det vil have en meget lille påvirkning på kommunerne. Kommunerne oplever
meget få tilfælde af skyldnere, der anmoder om at få oversendt gæld til RIM, inden sidste rettidige
betaling er overskredet, og rykkerprocedure er fuldført. Det vil kun kræve en meget lille ændring af
kommunernes praksis, og OPUS Debitor skal ikke tilpasses. Det vil dog kræve en ændring af eksisterende
lovgivning på området.
Udfordringer
Kravet er på nuværende tidspunkt i strid med gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3, 4. pkt., men der er
iværksat et arbejde i RIM med at sikre lovhjemmel til at understøtte kravet ved at få bestemmelsen
ophævet. Dette er en forudsætning for, at kravet kan fastholdes.
Der er endvidere en udfordring på kontanthjælpsområdet, da kravet er i modstrid med § 11 i

bekendtgørelsen om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter loven om aktiv socialpolitik,
loven om kontantydelse og § 70 f, stk. 10 i loven om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Kommunerne har påpeget, at en skyldner kun har mulighed for at få afprøvet en fordring vedrørende p-
afgifter i fogedretten, hvis den er sendt til inddrivelse. Hvis skyldner klager over en p-afgift til kommunen
og ikke får medhold, skal vedkommende derfor anmode kommunen om at få sendt fordringen til
inddrivelse med det samme, da der ellers pålignes rykkergebyrer og eventuelt opkrævningsrenter. Hvis
skyldner betaler fordringen, mistes retten til at få den afprøvet i fogedretten.
Løsninger
Kravet medfører ingen systemtekniske udfordringer, og ifølge KMD kan OPUS Debitor konfigureres, så
muligheden fjernes, for at oversende fordringer inden sidste rettidige betalingsdato er overskredet, og
eventuelt også sædvanlig rykkerprocedure er gennemført. Kommunerne skal sikre, at
opkrævningsmedarbejderne er informeret om lovændringen.
Udfordringen på kontanthjælpsområdet kan løses, ved at § 11 ophæves eller ved at undlade at gøre
kravet gældende for fordringstyper, der er omfattet af paragraffen.
Udfordringen med fordringer vedrørende p-afgifter kan løses, ved at kommunerne undlader at påligne
rykkergebyrer og opkrævningsrenter, hvis en skyldner har tilkendegivet, at vedkommende ønsker at få
fordringen afprøvet. Det betyder, at der ikke vil blive gennemført den sædvanlige rykkerprocedure, og at
kommunerne skal kunne adskille fordringen fra øvrige lignende fordringer.

27
 KMD og kommunerne skal i samarbejde konfigurere OPUS Debitor, så muligheden for at sende en
fordring til inddrivelse, inden sidste rettidige betalingsdato er overskredet, fjernes.
 Kommunerne skal sikre, at medarbejderne er bekendt med og overholder den nye praksis.
 ICI skal sikre, at der foretages en endelig juridisk vurdering i forhold til love og bekendtgørelser
på andre specifikke områder, herunder kontanthjælpsområdet, før kravet kan gøres endeligt.
 Kommunerne må hver især afgøre, hvordan de vil håndtere udfordringen med p-afgifter.
3.2.5 Funktionelt krav 5. RIM ophører med at føre regnskab for udvalgte fordringshavere
Samlet vurdering

Kravet er ikke relevant, idet RIM ikke fører regnskab for kommunerne. Kravet har således ingen
påvirkning på kommunernes system, praksis eller lovgivning.
3.2.6 Funktionelt krav 6. Minimumskravet for oversendelse af en fordring til inddrivelse er

100 kr.
Samlet vurdering

På baggrund af kortlægningen vurderer Deloitte, at der ikke vil være udfordringer med at overholde
kravet, men at det forudsætter, at udfordringerne med datakrav 4 løses, så småbeløb ikke samles og
oversendes som én fordring. Kommunerne vurderer imidlertid, at der er risiko for, at minimumskravet
sammenholdt med datakrav 4 reelt vil betyde, at en større mængde små fordringer ikke vil kunne blive
modregnet eller inddrevet.
Udfordringer
De fleste af kommunerne overholder allerede kravet i dag. Det er imidlertid en stor udfordring for
kommunerne, at de ikke kan sende fordringer under 100 kr. til inddrivelse, da de samlet set udgør et
større beløb, som de derved må afskrive. Der er i OPUS Debitor mulighed for at blokere automatisk for
oversendelse af fordringer under 100 kr. I dag parkerer OPUS Debitor fordringer, indtil de overstiger de
lovpligtige 100 kr. OPUS Debitor sikrer desuden, at hovedfordringer og relaterede fordringer oversendes
samlet, så de enkelte i fordringer ikke bliver afvist af indgangsfiltret i NyMF.
Det er som nævnt i datakrav 4 især biblioteksbøder, hvor beløbet vil være under minimumskravet, hvis
de ikke må samles. Endvidere vil en del reguleringer af daginstitutionsbetaling være under
minimumsgrænsen. Reguleringerne er månedsvise og foretages på baggrund af oplysninger fra
eIndkomst. OPUS Debitor håndterer reguleringerne ved at oprette selvstændige fordringer for hver
månedlig regulering, og mange af dem vil være under 100 kr.
Kravet vil også betyde, at småbeløb, der opkræves via ejendomsskattebilletten, ikke kan modregnes eller
inddrives. Det drejer sig typisk om fordringer vedrørende rottebekæmpelse og jordflytningsgebyrer.
Løsninger
Udfordringerne kan delvis løses, ved at kommunerne ophører med at samle småbeløb til én fordring som
beskrevet i datakrav 4. I forhold til kommunernes behov for at få småbeløb modregnet eller inddrevet vil
dette delvis kunne løses ved at påligne de små fordringer eventuelle rykkergebyrer, så det samlede beløb
kommer over minimumsgrænsen.
28
Hvis en juridisk afklaring afdækker, at der vil være situationer, hvor det er tilladt at samle fordringer med
identiske stamdata, vil det minimere antallet af fordringer under 100 kr.
I forhold til reguleringerne af daginstitutionsbetaling kan det måske løses ved at ændre praksis, så
reguleringerne samles til én fordring, der omfatter reguleringer af flere måneder. Der er dog stor
usikkerhed i kommunerne og KMD, om det vil være i strid med datakrav 4, og det vil under alle
omstændigheder kræve, at stamdatafeltet Periode indeholder alle de måneder, fordringen omhandler.
Det vil kræve en juridisk vurdering af, om stamdatafelterne kan betragtes som identiske, herunder
stiftelsesdato, forfald mv.

 Kommunerne skal sikre at småbeløb ikke slås sammen til én fordring, herunder ved i samarbejde
med KMD at slå funktionaliteten til samling af fordringer fra i OPUS Debitor.
 De juridiske afklaringer som ICI som beskrevet i datakrav 4 skal foretage i forhold til, om der er
tilfælde, hvor det kan tillades at samle fordringer, vil have indflydelse på konsekvensen af kravet.
 ICI skal levere en begrundelse til kommunerne for, at kravet også gælder modregningsfordringer.
Kommunerne mener ikke, at modregningsfordringer er omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsens
§ 1, stk. 2.
3.2.7 Funktionelt krav 7. Muligheden for at ændre fordringer oversendt til inddrivelse
direkte i snitfladen fjernes
Samlet vurdering

fjernes.
På baggrund af kortlægningen vurderer Deloitte, at det ikke er en udfordring for kommunerne at

overholde kravet, men det kan medføre en betydelig forøgelse af manuelle behandlinger af fordringer i
både kommunerne og RIM, der især vil gælde modregningsfordringer. Der er behov for meget få
systemtilpasninger, men kommunernes praksis skal ændres, så samlet set vil kravet have en middel
Udfordringer
KMD har tilkendegivet, at der ikke er systemtekniske udfordringer ved at fjerne aktionen
AENDRFORDRING, så kommunerne ikke længere vil være i stand til at indsende korrigeringer. Men
kommunerne vurderer, at det er forbundet med et betragtelig øget ressourcetræk hos opkrævningen, at
de fremadrettet skal tilbagekalde og genindsende fordringer, hver gang der er en ændring udover
justering af saldoen. Det vil især være i forbindelse med afdragsordninger, hvor kommunerne har sendt
det samlede beløb til modregning. Da betaling af hver enkelt rate er et forældelsesafbrydende skridt, vil
kommunerne have behov for at korrigere forældelsesdatoen månedligt. Alene i Aarhus Kommune er dette
estimeret til at omfatte tusinde fordringer om måneden.
Enkelte kommuner har desuden givet udtryk for, at de har en meget aktiv kontrolgruppe på
socialområdet. Kontrolgrupperne afdækker potentielt snyd på området, og dette medfører en del domme,
hvilket betyder øget behov for at korrigere fordringer. Det gælder både modregnings- og
inddrivelsesfordringer. Kommunerne har endvidere stort behov for at kunne tilføje medhæftere til både
modregnings- og inddrivelsesfordringer.
KMD og kommunerne har givet udtryk for, at det på grund af den forventede betragtelige mængde
fordringer, der er behov for at korrigere, er meget uhensigtsmæssigt, at fordringerne kun kan
tilbagekaldes med årsagskode FEJL. Da tilbagekald med årsagskode FEJL betyder, at alle dækninger
29
hæves, at eventuelle inddrivelsesrenter nulstilles, og at fordringen mister sin plads i

dækningsrækkefølgen, kan kommunerne potentielt lide et økonomisk tab og få en likviditetsforringelse.
Løsninger
ICI har besluttet at justere kravet, så det alene omfatter inddrivelsesfordringer. Det vil mindske
udfordringen og den øgede arbejdsbyrde i kommunerne, især fordi ændringer af forældelsesdato for
modregningsfordringer så ikke medfører tilbagekald og genindsendelse.
KMD og kommunerne efterspørger en ny årsagskode for tilbagekald med henblik på genindsendelse, der
er målrettet korrigeringer. Kommunerne mener, at de bør kunne foretage korrigeringer uden at miste
eksisterende dækninger, inddrivelsesrenter og pladsen i dækningsrækkefølgen.
Som nævnt i funktionelt krav 2 vil der blive udviklet funktionalitet til håndtering af medhæftere. Det vil
mindske antallet af korrigeringer, der skal foretages ved at tilbagekalde og genindsende fordringer, hvis
den nye funktionalitet omfatter tilføjelse af medhæftere.

 KMD skal fjerne muligheden i OPUS Debitor for at korrigere fordringer i snitfladen til RIM.
 Kommunerne skal med bistand fra ICI fastlægge den nye praksis for håndtering af korrigeringer,
og kommunerne skal sikre, at medarbejderne oplæres i at anvende den nye praksis.
 ICI skal beslutte, om der skal laves en årsagskode for tilbagekald i forbindelse med korrigeringer.
 Kommunerne skal i samarbejde med ICI afdække det faktiske omfang af korrigeringer af
inddrivelsesfordringer for at vurdere, i hvilket omfang kravet vil øge arbejdsbyrden i både
kommunerne og hos RIM.
3.2.8 Funktionelt krav 8. Muligheden for at vælge alternative renteregler fjernes
Samlet vurdering

Deloitte vurderer, at kravet ikke udgør en udfordring for KMD-kommunerne. KMD og alle kommunerne
har tilkendegivet, at muligheden for at vælge alternative renteregler ikke anvendes i dag.

 ICI skal afklare, om det er i strid med gældende lovgivning, at rentesatsen ændres på fordringer,
der sendes fra opkrævning til inddrivelse, når renten er specificeret i et lånebrev. Det gælder for
eksempel bolig- og beboerindskudslån, der vil blive ændret fra typisk 4,5 procent til den nye
harmoniserede inddrivelsesrente bestående af Nationalbankens officielle udlånsrente (aktuelt
0,05 procent) tillagt 8 procentpoint.
30
3.2.9 Funktionelt krav 9. Genindsendelse af fordringer kræver en reference til den

oprindelige fordring
Samlet vurdering

fordring.
På baggrund af kortlægningen vurderer Deloitte, at der er væsentlige udfordringer forbundet med kravet,
og at det vil kræve både omfattende systemtilpasninger og ændringer af opkrævningens processer.
Kravet vil således have stor påvirkning på kommunerne. KMD vurderer dog, at det vil være muligt at løse
de systemtekniske udfordringer, men at det afhænger af, hvordan RIM håndterer korrigeringer af
tilbagekaldte og genindsendte fordringer.
Udfordringer
Som nævnt under funktionelt krav 3 kan OPUS Debitor ikke håndtere flere fordrings-id’er, men KMD har
tilkendegivet, at det vil være muligt at genindsende en tilbagekaldt fordring med reference til det
oprindelige fordrings-id, så kravet overholdes. OPUS Debitor vil dog ikke kunne håndtere korrigeringer fra
RIM med reference til tidligere fordrings-id’er. Dette kompliceres yderligere af, at en fordring kan
tilbagekaldes og genindsendes flere gange og derfor have flere end to tidligere fordrings-id’er. Det er
derfor nødvendigt, at korrigeringer på den oprindelige fordring i RIM sendes til OPUS Debitor på det nye
fordrings-id.
Ifølge KMD vil det kræve en tilpasning af OPUS Debitor, hvis inddrivelsesrenterne skal håndteres, og der
skal fastlægges en praksis for håndtering af dem i opkrævningen, som medarbejderne skal oplæres i.
OPUS Debitor og opkrævningsmedarbejderne skal kunne håndtere, at inddrivelsesrenterne skal indgå i
opkrævningen, herunder i afdragsordninger, på lige fod med fordringer, der er oprettet i kommunen. I
den forbindelse er det en stor udfordring, at RIM ikke kan oplyse sidste rettidige betaling, stiftelse og
forfald for inddrivelsesrenter, da disse oplysninger anvendes i forbindelse med opkrævningen.
Som nævnt i funktionelt krav 7 savner kommunerne en specifik årsagskode til tilbagekald på grund af
korrigeringer, så de ikke er tvunget til at anvende årsagskode FEJL og derved miste eventuelle
dækninger og inddrivelsesrenter.
Løsninger
KMD har tilkendegivet, at de nødvendige tilpasninger af OPUS Debitor kan gennemføres. Men både KMD
og kommunerne har behov for en detaljeret og præcis beskrivelse af, hvordan inddrivelsesrenterne skal
håndteres. Det gælder i forhold til både inddrivelsesrenter, der skal indgå i betalingsordninger og ikke
nødvendigvis vil blive genindsendt, og genindsendelse af inddrivelsesrenter, herunder om
inddrivelsesrenter for eksempel skal genindsendes som relateret underfordring til hovedfordringen.

 KMD skal gennemføre de nødvendige tilpasninger af OPUS Debitor i forhold til genindsende
tilbagekaldte fordringer med reference til den oprindelige fordring.
 ICI, kommunerne og KMD skal i samarbejde fastslå, hvordan inddrivelsesrenter skal håndteres
hos kommunerne, og KMD skal afgøre endeligt, hvordan håndteringen kan systemunderstøttes.
Herefter skal KMD udvikle funktionaliteten i OPUS Debitor.
 ICI skal i samarbejde med kommunerne afgøre hvem der har ansvaret for, at
inddrivelsesrenterne er retskraftige, når kommunerne inkluderer dem i betalingsordninger, og i
det hele taget så længe de ligger i opkrævningen.
 ICI skal afklare, om korrigeringer på tilbagekaldte og genindsendte fordringer vil blive sendt til
OPUS Debitor med det nyeste fordrings-id.
31
3.3 Handlingsplan og tidshorisont for KMD-kommuner
I dette afsnit beskrives forslag til overordnet handlingsplan og tidshorisont for onboarding af KMD-
kommunerne på det nye inddrivelsessystem.
KMD langt den største af de tre leverandører af kommunale opkrævningssystemer målt på antallet af
kommuner, da cirka 65 % af kommuner anvender OPUS Debitor. Det vil derfor være en større opgave at
onboarde kommunerne med OPUS Debitor end kommunerne med de to øvrige systemer. KMD har dog
tilkendegivet, at det umiddelbart vil være muligt at lave et onboarding-forløb med successiv tilslutning til
PSRM ved at inddele kommunerne i grupper og de enkelte kommunernes end points fra EFI/DMI til
PSRM, så belastningen og ressourcetrækket bliver spredt.
Kommunerne har alle tilkendegivet, at de ikke ønsker at blive onboardet, før release 3 af PSRM er i drift,
og de har sammen med KMD ytret ønske om og behov for at få mere information om onboarding-forløbet
fra ICI så hurtigt som muligt.
Ifølge KMD, er det er en general udfordring, at ingen af kommuner er identiske. De har individuelle
konfigurationer OPUS og den høje grad af frihed, i forhold til hvordan systemet konfigureres, betyder
især, at der kan være meget store forskelle på, hvordan kommunerne mapper deres regningsarter i
forhold til fordringstyper både hvad angår detaljeringsgraden og hvilke fordringstyper, der anvendes.
Kommunerne har jf. deres fordringshaveraftaler mulighed for at anvende cirka 150 fordringstyper, men
de anvender i praksis langt færre. Der er dog meget få fordringstyper, som anvendes af alle
kommunerne, selv om de har mange ens forvaltningsområder, og det derfor ville være forventeligt, at de
anvendte de samme fordringstyper for store ensartede områder. Dette er en udfordring på tværs af alle
kommuner uafhængigt af, hvilken systemleverandør, de anvender. Der er derfor behov for, at ICI i
samarbejde med kommunerne og med bistand fra deres systemleverandører foretager en sanering og
ensretning af de kommunale fordringstyper for at minimere kompleksiteten og risikoen for fejl. KMD
meddelt, at de som systemleverandør ikke har mandat til at gennemtvinge en ensretning af
kommunernes brug af OPUS Debitor og opsætningen af fordringstyper. Saneringen af fordringstyperne
skal derfor faciliteres af ICI, men KMD vil gerne bidrage med deres indsigt og viden.
Kommunernes udfordringer i forhold til ICI’s målbillede skal i høj grad løses ved, at KMD tilpasser OPUS
Debitor. De systemtekniske tilpasninger af både OPUS Debitor omfatter udvikling af funktionalitet til
oprettelse af nulfordringer og understøttelse af tilbagekald og genindsendelse af modregningsfordringer,
der skal sendes til inddrivelse. Derudover skal begge releases tilpasses de nye opskrivningsaktioner,
årsagskoderne for nedskrivning skal justeres, og der skal udvikles funktionalitet til håndtering af
inddrivelsesrenter og flere fordrings-id’er i forbindelse med tilbagekald og genindsendelse. ICI skal i
forbindelse med tilpasningen af OPUS Debitor til de nye opskrivningsscenarier i samarbejde med KMD og
kommunerne fastlægge hvilke aktioner, der skal anvendes i forskellige opskrivningsscenarier. KMD og
kommunerne forventer endvidere, at ICI bistår med vejledning til håndtering af inddrivelsesrenterne.
Kommunerne skal desuden tilpasse deres eksisterende praksis og sikre, at fagforvaltningerne også
efterlever kravene i ICI’s målbillede. Det vil især være nødvendigt med, at kommunerne ændrer
nuværende praksis for fordringssartskifte, op- og nedskrivninger samt korrigeringer af fordringer,
herunder tilbagekald og genindsendelse. Kommunerne skal sikre, at den korrekte praksis for adskillelse
af renter og lignende ydelser i forhold til hovedfordringer overholdes i fagforvaltningerne, og at de ikke
slår fordringer sammen. Kommunerne skal med hjælp fra ICI skal fastlægge en praksis for
ejendomsskatter, der ikke er i modstrid med kravene.
Både kommunerne og KMD har givet udtryk for, at der er et stort behov for bistand fra ICI i forhold til at
sikre, at en række afklaringer bliver foretaget. Det er især i forhold til stamdatafelter og korrigeringer af
fordringer, at der er behov for at fastslå korrekt praksis.
På baggrund af kortlægningen af kommunerne og med udgangspunkt i ovenstående forståelse af

udfordringer og løsningsmuligheder kan hovedtrinene i en handlingsplan for onboarding af kommunerne
opstilles. Handlingsplanen er udarbejdet på baggrund af følgende forudsætninger:
32
 ICI har taget stilling til håndteringen i PSRM og den kommende modregningsløsning i forhold til
hvilket fordrings-id, der sendes til kommunerne i forbindelse med korrigeringer af tilbagekaldte
fordringer, der er blevet genindsendt.
 KMD får stillet nødvendig dokumentation til rådighed, herunder færdige servicebeskrivelser.
 Finansiering af udviklingen af OPUS Debitor er på plads.
 De nødvendige ressourcer hos både kommunerne, ICI og KMD kan prioriteres til opgaven.
 De nødvendige ressourcer, servicebeskrivelser mv. fra ICI’s side er til stede, når forberedende
aktiviteter, planlægning og implementeringen igangsættes.
Med udgangspunkt i ovenstående forudsætninger er herunder beskrevet hovedsporene for en vellykket

implementering af system- og praksisændringer samt onboarding af KMD-kommunerne. De enkelte trin i
handlingsplanen skal detaljeres og planlægges nærmere i onboardingforløbet med ICI.
1. Fordringstypesanering: Der skal gennemføres en sanering på tværs af kommunerne og deres

systemleverandører med henblik på at optimere antallet af og ensrette fordringstyper,
kommunerne anvender.
2. Onboarding: Forretning: ICI’s standard onboarding-proces skal gennemføres i samarbejde med
med kommunerne, herunder gennemgang af stamdatakvalitet og opsætning af modtagerfilteret.
Der skal endvidere indgås en ny fordringshaveraftale, ligesom kommunernes praksis skal
afstemmes med målbilledet. ICI skal endvidere sikre afklaringerne beskrevet under de enkelte
krav og gennemføre en indledende dataanalyse af kommunernes fordringer med henblik på
afdækning af omfanget af op- og nedskrivninger, tilbagekald og genindsendelse samt
korrigeringer.
3. Systemudvikling: KMD skal gennemføre den nødvendige systemudvikling af OPUS Debitor.
4. Onboarding: Systemtilslutning: Tilslutningen af OPUS Debitor til PSRM skal gennemføres,
herunder skal testforløb afvikles.
3.3.1 Forslag til tidsplan
I dette afsnit er illustreret en tentativ tidsplan for den proces, som forventes gennemført både som
forberedelse til og som en del af onboardingen. Tidsplanen tager udgangspunkt i og indeholder de
aktiviteter, der er beskrevet i ovenfor. Det er imidlertid væsentligt at holde for øje, at tidsestimaterne er
skønnede. Endvidere har KMD tilkendegivet, at ICI’s målbillede ikke er et tilstrækkeligt grundlag til at
vurdere omfanget af udviklingsopgaven forbundet med at sikre overholdelse af kravene, så de kan ikke
garantere, at opgaven ikke viser sig mere omfattende. Som følge af de usikre estimater og udestående
afklaringer kan den samlede proces vise sig mere omfattende end antaget med en ændring i
tidspunkterne for onboarding til følge. KMD har på baggrund af ICI’s målbillede estimeret udviklingstiden
til at være knap otte måneder. Dette omfatter løsningsbeskrivelser, udvikling og test.
Figur 6. Tentativ tidsplan for forløb frem mod tilendebragt onboarding af KMD-kommunerne
2017 2018
Aktivitet Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4
Fordringstypesanering
Fordringstypeanalyse
Workshops med kommuner
Onboarding: Forretning
Kortlægning og afstemning af praksis
Stamdatafelter og filteropsætning
Fordringshaveraftale
Systemudvikling
Løsningsbeskrivelse
Systemudvikling
Test og implementering
Onboarding: Systemtilslutning
Test og opkobling
Go live
33
Fujitsu-kommunernes evne
til at efterleve ICI’s
målbillede
funktionelle krav i ICI’s målbillede for de kommuner, der anvender Fujitsu PRISME Debitor som
opkrævningssystem. Vurderingen uddybes for de enkelte krav i underafsnit nedenfor.
Fujitsu er i gang med at implementere en ny release af PRISME Debitors platform Microsoft Dynamics.
Den nye release er så omfattende, at det reelt kan sidestilles med et helt nyt system. I gennemgangen af
de enkelte krav betegnes den nye release PRISME Debitor 15, mens den gamle release betegnes PRISME
Debitor 09. I de tilfælde, hvor udfordringer og løsninger er identiske for begge releases, omtales de
samlet som PRISME Debitor. Der er indtil videre kun én ud af de 26 Fujitsu-kommuner, der har
implementeret den nye release PRISME Debitor 15.
Kommunerne har individuelle opsætninger af PRISME Debitor og væsentlige frihedsgrader, i forhold til
hvordan systemet konfigureres, hvilket især betyder, at der kan være meget store forskelle på, hvordan
de mapper deres regningsarter i forhold til fordringstyper, herunder hvilke fordringstyper der anvendes.
Datakrav
Deloitte vurderer, at der vil være uoverstigelige udfordringer med en række af datakravene for de
kommuner, der anvender PRISME Debitor 09. Det skyldes, at PRISME Debitor 09 er baseret på et
saldorenteprincip, hvor renter udregnes per fordringstype per debitor og ikke per fordring. Der er
væsentlig færre udfordringer med datakravene for de kommuner, der på tidspunktet for onboarding har
fået implementeret den nye release PRISME Debitor 15. Der er desuden en række udfordringer med
kommunernes nuværende processer, der skal løses. Dette omfatter både opkrævningen og
fagforvaltningerne.
34
Tabel 7. Udfordringer for Fujitsu-kommunerne med datakravene

Samlet vurdering

lignende ydelser.

af.



indhold
Funktionelle krav
De kommuner, der anvender PRISME Debitor har færre udfordringer med de funktionelle krav. Men
Deloitte vurderer, at det er nødvendigt med omfattende systemtilpasninger og ændringer af kommunens
processer. Det er især udsigten til at skulle håndtere inddrivelsesrenter fra RIM, der skaber udfordringer.
Tabel 8. Udfordringer for Fujitsu-kommunerne med funktionelle krav

Samlet vurdering

ændres.

præciseres.
udgår.
udgå.

fjernes.
fordring.
35
4.1 Vurdering af datakrav for Fujitsu-kommuner
Samlet vurdering

lignende ydelser.
På baggrund af kortlægningen vurderer Deloitte, at der vil være meget store udfordringer med at
overholde kravet for fordringer vedrørende bolig- og beboerindskudslån, så kravet vil have en stor
påvirkning på kommunerne. Der ikke er udfordringer i forhold til de øvrige fordringstyper. Kravet giver
ikke væsentlige udfordringer i forhold til kommunernes praksis, men en mindre tilpasning vil dog være
nødvendig. Enkelte kommuner oplever visse fejl relateret til fritekstfakturaer i fagforvaltningerne, hvor
medarbejder slår renter og lignende ydelser sammen med hovedfordringer, selvom det er i modstrid med
den vedtagne praksis. Bortset fra bolig- og beboerindskudslån er der ikke identificeret udfordringer med
kravet i forhold til den måde, hvorpå hovedfordringer og relaterede fordringer håndteres i Fujitsu PRISME
Debitor. Vurderingen gælder både PRISME Debitor 09 og 15.
Udfordringer
Ifølge Fujitsu udgør kravet en meget stor udfordring i forhold til bolig- og beboerindskudslån, der ligger
til modregning. De første fem år efter oprettelsen er bolig- og beboerindskudslån afdrags- og rentefri,
men efter denne periode skal lånet tilbagebetales over 5-10 år, og der tilskrives renter månedligt. Lånet
bliver beregnet som et annuitetslån og forfalder i et fast antal rater med samme faste beløb. Hver rate
oprettes som en selvstændig fordring, og hver rate og derved hver fordring indeholder således både
afdrag på hovedstolen og renter beregnet efter annuitetsmetoden. Dette er en general udfordring med
alle lån, der beregnes som annuitetslån, for eksempel også billån.
Ifølge Fujitsu vil det kræve en betragtelig ændring af Fujitsu PRISME Debitor, hvis raterne skal opdeles i
afdrag på hovedstolen som hovedfordring og renterne som relaterede fordringer, når de ligger til
modregning, og muligheden herfor afhænger endvidere af kildesystemet i fagforvaltningerne. I de
kommuner, der anvender Fujitsu Boliglån som kildesystem, kan renten identificeres som delrate og
relateres til afdrag på hovedstolen. Men det kan ifølge Fujitsu ikke lade sig gøre at relatere renter til det
korrekte afdrag i de kommuner, der anvender KMD Boliglån. Hvis PRISME Debitor bliver konfigureret til
at opdele raterne i afdrag på hovedstolen og renter for kommuner med Fujitsu Boliglån, vil renterne ikke
blive opkrævet.
Hvis skyldner misligholder sin betalingsaftale på et bolig- og beboerindskudslån, og det sendes til
inddrivelse, ændrer PRISME Debitor betalingsarten og fordringstypen. Det medfører, at renterne blive
adskilt fra afdrag på hovedstolen, hvorved renterne oversendes som relaterede fordringer til
hovedfordringen. Så ved oversendelse til inddrivelse overholdes kravet. For de kommuner, der anvender
KMD Boliglån, bliver renter og afdrag på hovedstol sendt til inddrivelse som hver deres selvstændige
hovedfordring.
fagforvaltningerne kendes ikke, men opkrævningsmedarbejderne og Fujitsu vurderer, at fejlene ikke
skyldes fagsystemerne, men at medarbejdere i fagforvaltningerne slår relaterede fordringer og
hovedfordringer sammen manuelt, når de opretter fritekstfakturaer. Der er i forbindelse med Deloittes
kortlægning af daginstitutions- og kontanthjælpsområdet ikke identificeret udfordringer i forhold til
kravet på de områder.
36
Løsninger
Fujitsu har tilkendegivet, at udfordringerne med bolig- og beboerindskudslån, der ligger til modregning,
kan løses, men at det vil kræve en markant ændring af den måde, hvorpå PRISME Debitor håndterer
opkrævning af renter. De bliver i dag kun opkrævet i forbindelse med rykkere.
Kommunerne er enige om, at udfordringerne med fritekstfakturaer kan håndteres ved at indskærpe
gældende regler for fagforvaltningerne. Kommunerne så gerne, at der blev udviklet systemunderstøttet
kontrol af, at hovedfordringer ikke indeholder renter eller andre former for fordringstyper, der som
udgangspunkt er kategoriseret som relaterede fordringer.

 Fujitsu skal foretage de nødvendige tilpasninger af PRISME Debitor og ændre måden hvorpå
PRISME Debitor håndterer opkrævning af renter.
 Kommunerne skal sikre, at den korrekte praksis for adskillelse af renter og lignende ydelser i
forhold til hovedfordringer overholdes i fagforvaltningerne
 ICI, Fujitsu og udvalgte kommuner skal i forbindelse med onboarding endegyldigt bekræfte, at
der er udfordringer med bolig- og beboerindskudslån. Enkelte kommuner er uenige med Fujitsu i
deres vurdering af, at der er meget store udfordringer med håndtering af bolig- og
beboerindskudslån. Ifølge disse kommuner bliver renter og afdrag på hovedstolen adskilt og
oversendt korrekt til både inddrivelse og modregning.
Samlet vurdering

af.
På baggrund af kortlægningen vurderer Deloitte, at det ikke vil være muligt at efterleve kravet for de
kommuner, der anvender PRISME Debitor 09, og at dette gælder alle fordringstyper. Kravet her således
stor påvirkning på kommunerne. De kommuner, der anvender PRISME Debitor 15, har udfordringer med
fordringer forbundet med ejendomsskattebilletten. Disse udfordringer skyldes kommunernes praksis og
snitfladen mellem kildesystemet og PRISME Debitor. Deloitte vurderer, at det er en væsentlig udfordring
for kommunerne at overholde kravet for ejendomsskatter, og at det vil kræve enten en væsentlig
ændring af praksis for håndtering af ejendomsskatter, eller at der gennemføres en omfattende tilpasning
og udvikling af snitfladerne mellem PRISME Debitor og kildesystemet, der håndterer ejendomsskatter.
Der er endvidere en udfordring med bolig- og beboerindskudslån i de kommuner, der anvender KMD
Boliglån som kildesystem.
Udfordringer
PRISME Debitor 09 beregner renter efter et saldorenteprincip, hvor renten beregnes for en given periode
per fordringstype per debitor. Det betyder, at renterne ikke er relateret til den enkelte fordring, og at
renten kan være beregnet på baggrund af flere fordringer. Ifølge Fujitsu er det ikke muligt at fastslå med
sikkerhed, om en rente er beregnet på baggrund af kun én fordring. Der vil være tilfælde, hvor renten er
beregnet ud fra én fordring på en debitor i en given periode, men da det ikke kan kontrolleres, er det
ikke muligt at garantere det ved oversendelse til inddrivelse. Dette er blevet løst i PRISME Debitor 15.
37
sendes tilbage til ejendomsskattesystemet (ESR), der påligner renter og gebyrer næste års
ejendomsskattebillet. Når næste års ejendomsskattebillet sendes til PRISME Debitor fra ESR, er der ingen
relation til den oprindelige hovedfordring, så hvis ejendomsskattebilletten sendes til inddrivelse, vil renter
og gebyrer blive sendt som selvstændige hovedfordringer. Det er endvidere ikke sikkert, at perioderne
for de årsrullede renter og gebyrer er rigtige, da ESR ikke sender perioden med til PRISME Debitor, og
det ikke er muligt at foretage en systemunderstøttet validering af perioderne.
Hverken PRISME Debitor 09 eller 15 kan relatere renter på bolig- og beboerindskudslån til
hovedfordringen, når de modtages fra KMD Boliglån. De bliver derfor sendt til inddrivelse som
selvstændige hovedfordringer.
Løsninger
Udfordringen med saldorenteprincippet bliver løst fremadrettet, i takt med at kommunerne konverterer
fra PRISME Debitor 09 til PRISME Debitor 15. Udfordringen vil dog ikke blive løst for de fordringer, der
allerede ligger i PRISME Debitor ved konverteringstidspunktet. Ifølge Fujitsu kan det ikke lade sig gøre at
tilpasse PRISME Debitor 09, så kravet overholdes, da det vil medføre så grundlæggende og fundamentale
ændringer, at det vil svare til at bygge et helt nyt system.
opkrævningen selv og derfor ikke fra starten med en snitflade til et andet opkrævningssystem. Der pågår
ifølge Fujitsu et arbejde med KOMBIT om et nyt system, hvor opkrævningen kun ligger i kommunernes
kan de i stedet ændre deres proces, så de undlader at årsrulle renter og gebyrer. Det vil betyde, at
renter og gebyrer ikke sendes tilbage til ERS, hvorved forbindelsen til hovedfordringen bevares.
Der er i januar 2017 vedtaget en ny lov om, at kommunerne kan hjemtage inddrivelse af
fortrinsberettigede krav, herunder ejendomsskatter, per februar 2017 for nye krav. De kommuner, der
vælger at gøre dette, vil ikke sende fordringer på fortrinsberettigede krav til inddrivelse og vil således
ikke være underlagt kravet. Men da kravet også gælder modregningsfordringer, vil kommunerne stadig
ikke kunne sende fordringerne til modregning i RIM.
Fujitsu har tilkendegivet, at de uden held har forsøgt at finde en løsning på problemerne med renter på
bolig- og beboerindskudslån fra KMD Boliglån.

 ICI skal beslutte, om de vil tillade kommunerne med PRISME 09 at blive onboardet, selvom de
ikke kan oversende renter som relaterede fordringer til den korrekte hovedfordring.
 Kommunerne skal beslutte, om de vil konvertere til PRISME 15 eller vælge at for eksempel at gå i
udbud med henblik på at anskaffe et andet opkrævningssystem.
 Fujitsu og kommunerne skal lægge en plan for konvertering af kommunerne fra PRISME 09 til
PRISME 15, der skaber et overblik over hvilke kommuner, der konverterer, og hvornår de gør
det.
på ejendomsskat. Kommunerne skal i samarbejde med Fujitsu og KOMBIT endegyldigt afdække
om udfordringerne med de årsrullede renter og gebyrer på ejendomsskat løses i det nye
 Kommunerne skal i samarbejde med Fujitsu afdække, om der er eventuelt også er udfordringer
38
eksempler på, at tilskrevne renter på indefrosne ejendomsskatter sendes fra ERS til Fujitsu
PRISME Debitor uden hovedfordringen, hvorved de ikke kan sendes til inddrivelse relateret til
hovedfordringen. Som udgangspunkt forfalder de indefrosne ejendomsskatter og renter på
samme tid, så kommunerne er usikre på, om modtagelsen af renterne uden hovedfordringen
skyldes systemtekniske eller processuelle fejl, eller om der er undtagelser, hvor det er korrekt, at
renterne opkræves alene
hovedfordringer
Samlet vurdering

På baggrund af kortlægningen vurderer Deloitte, at kravet primært vil udgøre en udfordring for renter og
gebyrer på ejendomsskatter, og at kravet vil have middel påvirkning på kommunerne. Det vil kræve en
høj grad af udvikling af både PRISME Debitor 09 og 15 at etablere funktionalitet til at kunne indsende en
hovedfordring på nul, i de tilfælde hvor en relateret fordring skal sendes til inddrivelse, og den
oprindelige hovedfordring er indfriet i opkrævningen. Fujitsu har endvidere angivet, at det kan blive
nødvendigt at tilpasse udvalgte kildesystemer.
Udfordringer
PRISME Debitor arkiverer betalte fordringer løbende, og kommunerne kan selv konfigurere, hvor længe
en betalt fordring skal være aktiv. Der er ikke funktionalitet til oversendelse af en nulfordring, men
Fujitsu har tilkendegivet, at funktionaliteten kan udvikles, så medarbejderne via brugergrænsefladen kan
oversende nulfordringer med renter og lignende ydelser som relaterede fordringer.
hovedfordring som beskrevet i datakrav 2. Det vil heller ikke løse udfordringerne med KMD Boliglån, da
de korrekte stamdata til oprettelse af en nulfordring ikke kan findes i PRISME Debitor.
Ifølge Fujitsu vil det være en stor udfordring, hvis PRISME Debitor skal kunne håndtere at sende
skal sendes som selvstændige hovedfordringer. Fujitsu forventer derfor, at kravet vil gælde både
modregning og inddrivelse, når kommunerne skal onboardes.
For kommuner med PRISME Debitor 09 betyder saldorenteprincippet, at det ikke vil være muligt at
fastslå, om hovedfordringen er indfriet for en rentefordring.
Løsninger
det blive afdækket, når funktionaliteten er udviklet. Udfordringen med ejendomsskat skal løses som
beskrevet under datakrav 2.
Der er ifølge Fujitsu ingen løsning på udfordringerne med PRISME Debitor 09 og saldorenteprincippet.

39
 ICI skal tage stilling til, om de kan acceptere, at kommuner, der anvender PRISME Debitor 09
ikke kan kontrollere om hovedfordringen er indfriet.
 Efterlevelse af kravet er desuden afhængig af indsatserne beskrevet under datakrav 2.
 Fujitsu skal udvikle funktionaliteten til oprettelse af nulfordringer, og i samarbejde med
kommunerne afdække, om der er udfordringer med manglende hovedfordringer fra
kildesystemer.
 ICI skal hjælpe kommunerne og Fujitsu med en prioriteringsliste for påligning af gebyrer. Både
Fujitsu og kommunerne har påpeget, at rykkergebyrer i flere tilfælde kan knyttes til en af flere

hovedfordring
Samlet vurdering

Deloitte vurderer, at det ikke vil være muligt at efterleve kravet for de kommuner, der anvender PRISME
Debitor 09, når det drejer sig om rentefordringer. Så kravet vil have en stor påvirkning på kommunerne.
For kommuner, der anvender PRISME Debitor 15, vurderer Deloitte, at kravet udgør en mindre
udfordring, der primært gælder enkelte fordringstyper og skyldes eksisterende praksis i enkelte
fagforvaltninger. Ifølge Fujitsu og kommunerne kan PRISME Debitor sagtens håndtere, at
hovedfordringer ikke må slås sammen, men de har tilkendegivet, at det gøres i dag på
daginstitutionsområdet og ved biblioteksbøder. Der er også eksempler på, at fordringer slås sammen, når
medarbejdere i fagforvaltningerne opretter fritekstfakturaer. Opkrævningsmedarbejderne og Fujitsu har
ikke kendskab til andre tilfælde, hvor PRISME Debitor slår hovedfordringer sammen. Både Fujitsu og
kommunerne er usikre på, om alle de identificerede tilfælde reelt er i modstrid med kravet, og har behov
for en juridisk afklaring af, om der er tilfælde, hvor det ikke er i modstrid med kravet at samle fordringer.
Udfordringer
Saldorenteprincippet medfører, at kommuner, der anvender PRISME Debitor 09, slår rentefordringer per
fordringstype per debitor sammen og sender dem til inddrivelse som én fordring. Dette er ikke en
udfordring i PRISME Debitor 15, der relaterer renter korrekt til den enkelte fordring per debitor.
Ifølge både Fujitsu og kommunerne er der i dag en udfordring i nogle kommuner med den måde,
reguleringer af egenbetaling for institutionspladser håndteres på. I nogle kommuner samles flere
måneders reguleringer og pålignes næstkommende måneds betaling. Så hvis nye indkomstoplysninger
fra eIndkomst medfører en regulering af eksempelvis januar og februar måneds egenbetaling, bliver
beløbene samlet og pålignet marts måned. Det betyder, at stamdata, herunder perioden, er forkert for
reguleringen.
I andre kommuner bliver reguleringer med forhøjet beløb håndteret ved at opskrive fordringen for den
måned, reguleringen omhandler. Fujitsu og kommunerne er i tvivl, om de forskellige praksis er i modstrid
med kravet. Hvis den retsstiftende begivenhed for opskrivningen er modtagelse af nye
indkomstoplysninger fra eIndkomst, bør reguleringen formodentlig oprettes som en selvstændig fordring,
da stamdata ikke er identiske med den oprindelige fordring. Dette kræver dog en juridisk vurdering.
Ifølge Fujitsu er der også eksempler på, at reguleringer på daginstitutionsområdet samles og oversendes
til inddrivelse som én hovedfordring. Dette gøres ud fra den antagelse, at den retsstiftende begivenhed
40
er ændringen i eIndkomst. Den samlede hovedfordring vil bestå af fordringer med forskellige perioder i
PRISME Debitor, men vil have den samme periode ved oversendelsen til inddrivelse.
PRISME Debitor har indbygget funktionalitet, der gør det muligt at samle småbeløb fra forskellige
perioder til én fordring. Dette anvendes typisk til at samle krav, der opstår som følge af reguleringer af
egenbetaling på daginstitutionsområdet.
Bibliotekssystemet i flere af kommunerne slår biblioteksbøder sammen og sender dem til PRISME Debitor
som én samlet fordring. PRISME Debitor kan ikke efter modtagelsen opsplitte biblioteksbøderne i flere
fordringer. Fujitsu og kommunerne er i tvivl, om det vil være i orden at samle biblioteksbøderne, hvis
stamdata er identiske. I de kommuner, hvor biblioteksbøder ikke samles til én fordring, medfører dette,
at biblioteksbøder ikke kan sendes til inddrivelse, da de typisk falder for minimumsgrænsen på 100 kr.
for oversendelse til inddrivelse.
Løsninger
Fujitsu har meddelt, at udfordringerne med saldorenteprincippet i PRISME Debitor 09 ikke kan løses. Så
hvis udfordringen skal løses, vil det kræve, at kommunerne konverterer til PRISME Debitor 15.
Fujitsu og kommunerne efterspørger en afklaring af, om kildesystemernes håndtering af reguleringer er i

strid med kravet. Hvis dette er tilfældet, vil det kræve, at praksis ensrettes på tværs af kommunerne, og
at funktionaliteten til at slå småbeløb sammen skal slås fra i alle kommuner. Hvis reguleringerne skal
oprettes som selvstændige fordringer, vil det betyde, at en vis mængde ikke kan sendes til inddrivelse,
da de vil falde for minimumsgrænsen på 100 kr.
et opkrævningsgebyr, og ifølge kommunerne vil dette ikke være en farbar løsning. Udfordringerne med
fritekstfakturaer skal løses i fagforvaltningerne, ved at opkrævningen kontrollerer forvaltningernes
processer for oprettelse af fritekstfakturaer og indskærper, at fordringer ikke må samles.

 ICI skal beslutte, om de vil tillade kommunerne med PRISME 09 at blive onboardet, selvom slår
renter sammen.
 Hvis ICI ikke vil tillade onboarding af PRISME 09, skal de enkelte kommuner beslutte, om de vil
konvertere til PRISME Debitor 15 eller undersøge alternative muligheder, for eksempel at gå i
udbud med henblik på at anskaffe et andet opkrævningssystem.
 Kommunerne skal sikre, at fagforvaltningerne ikke slår fordringer sammen.
 ICI skal i samarbejde med kommunerne foretage en afklaring af, om det er juridisk forsvarligt, at
fordringerne på daginstitutionsområdet og andre fordringstyper bliver slået sammen.
 ICI skal bistå kommunerne med en generelt vejledning i, hvordan opskrivninger som følge af nye
indkomstoplysninger fra eIndkomst skal håndteres.
41

Samlet vurdering

indhold
Dette afsnit beskriver de udfordringer, der er knyttet til at implementere de 24 stamdatakrav, som ICI’s
Kommunerne har tilkendegivet, at de er enige i definitionerne af stamdatafelternes indhold, og at de i det

fortolkning.
Udfordringer
Kommunerne har oplevet udfordringer med fordringsperiode og angivelse af hæftelsesform for fordringer
på daginstitutionsområdet. Ifølge Fujitsu bliver sidste rettidige betalingsdato betegnet som forfaldsdato i
PRISME Debitor. Data er korrekt, så det er kun betegnelsen, der er forkert i forhold til ICI’s benævnelser
af stamdatafelter.
Kommunerne har givet udtryk for, at udfyldelse og oversendelse af korrekt stiftelsesdato ikke er en
generel problemstilling, men især vedrører krav, hvor der gives henstand eller indgås en frivillig
afdragsordning. Frivillige afdragsordninger kan indgås for alle kommunernes fordringer, så det er ikke en
udfordring, der rammer et specifikt fagområde eller en specifik fordringstype. Kontanthjælpsbetaling,
daginstitutionsbetaling og betaling af bolig- og beboerindskudslån udgør dog ifølge kommunerne en
særlig udfordring. Det skyldes, at kontanthjælps- og daginstitutionsbetaling er løbende krav, og
skyldneren i forbindelse med en afdragsordning derfor ikke kun betaler af på ét enkeltstående krav,
hvorefter gælden er afdraget. Derimod kan afdragsordningen blive overholdt én gang, ved at skyldner
betaler af på en rate for en periode, fx en måned eller et kvartal, mens raten for den næste periode
misligholdes. Det medfører, at kommunerne løbende skal afklare, om stiftelsesdatoen er den oprindelige
stiftelsesdato, eller om stiftelsesdatoen opdateres, når afdragsordningen misligholdes. I forbindelse med
kommunekortlægningen har kommunerne givet udtryk for, at fordringerne i de fleste tilfælde oversendes
automatisk til inddrivelse, når kravet er forfaldet.
Fujitsu og kommunerne efterspørger en bedre forretningsmæssig beskrivelse af stamdatafelter og savner

muligheden for at opdatere indholdet af felterne, når de er sendt til inddrivelse. Dette kan på nuværende
tidspunkt kun gøres ved fordringartskifte på grund af mangler i snitfladen til RIM.
Det er generelt vanskeligt for Fujitsu at rådgive kommunerne om stiftelsesdato, og kommunerne er i tvivl
om, hvad der er den rette stiftelsesdato på eksempelvis ejendomsskat. Flere kildesystemer i
fagforvaltningerne beregner rater hver måned, og der er tvivl om, hvornår kravet er stiftet, især i tilfælde
hvor kravet oprettes i god tid af hensyn til eksempelvis indmelding til PBS.
42
Tabel 9. Oversigt over kommunernes udfordringer med obligatoriske stamdatakrav

Nr. Navn Oversendelse af stamdatafelt som defineret
2 Hovedstol Obligatorisk Ikke en udfordring.
Der er hos kommunerne tvivl om, hvorvidt den korrekte periode

8 Fordringsperiode Obligatorisk
automatisk overføres til RIM.
udsendes rykkere.

Sidste Rettidige
Betalingsdato
lov.
Kommunerne har oplevet udfordringer med angivelse af solidarisk

12 Hæftelsesform Obligatorisk hæftelse i forbindelse med fordringer i relation til
Identifikation af
skyldner
14 Forældelsesdato Frivilligt Ikke en udfordring.
Obligatorisk for
underfordringer
Løsninger
nødvendig med tilpasning af PRISME Debitor og eventuelt udvalgte kildesystemer, for eksempel
fagsystemerne, der håndterer kontanthjælpskrav.

 Hvis det ikke er tilfældet skal kommunerne sikre, at der bliver ændret i PRISME Debitor, samt at
deres praksis tilpasses.
43
4.2 Vurdering af funktionelle krav for Fujitsu-kommuner
Samlet vurdering

ændres.
På baggrund af kortlægningen vurderer Deloitte, at der kun vil være få udfordringer med at efterleve
kravet, men at det kræver en væsentligt tilpasning af både PRISME Debitor 09 og 15. Kravet vil derfor
have en middel påvirkning på kommunerne. Det vil desuden være en større udfordring for både PRISME
Debitor 09 og 15, hvis systemet skal kunne håndtere individuelle muligheder for opskrivninger per
fordringstype for hver kommune.

Hvis en skyldner opnår gældssanering, resulterer det typisk i en nedskrivning,
(Annullering af) Gældssanering men hvis borgeren ikke overholder sin gældssanering, kan den blive
Dødsfald kan medføre, at fordringer skal vurderes på ny. Det kan medføre, at
Bobehandling krav nedskrives, for eksempel hvis borgeren er afgået ved døden, men i nogle
tilfælde kan der også foretages en opskrivning.
Kommunen kan komme til at dække en forkert fordring, skyldner kan anvende
en forkert FIK-linje i netbank, eller posthuset/banken scanner FIK-linjen
Omposteringer forkert, hvorved det kan risikeres, at indbetalingen automatisk lander på en
forkert fordring. Dette medfører flytning af dækninger og derved op- og
nedskrivninger.
ejendomsskat.
Udfordringer
Ifølge Fujitsu vil det kræve en del tilpasning af PRISME Debitor at sikre, at de nye aktioner anvendes i
stedet for den nuværende aktion FordringOpskriv, men det er som udgangspunkt ikke en udfordring af
foretage den systemtekniske tilpasning. Fujitsu mener til gengæld, at det vil være en kompliceret øvelse
at afdække de opskrivningsscenarier, der skal knyttes til de enkelte aktioner for de enkelte
fordringstyper. Det vil desuden øge kompleksiteten betragteligt, hvis PRISME Debitor skal kunne
håndtere, at de enkelte kommuner skal have differentieret anvendelse af aktioner på tværs af
fordringstyper. Fujitsu har behov for at kunne opsætte PRISME Debitor, så alle kommunerne anvender de
samme aktioner per fordringstype. Ifølge Fujitsu er den desuden kommunale forsyningsselskaber, der
anvender PRISME Debitor, og de skal også have den samme opsætning af aktioner til opskrivning som
kommunerne.

opskrivningsaktion herfor. Endvidere efterspørges en præcisering af, hvordan opskrivninger, der skyldes
annullering af afskrivning på grund af gældssanering, skal håndteres.
44
Løsninger
Fujitsu har tilkendegivet, at de kan tilpasse PRISME Debitor, så de nye aktioner anvendes i stedet for den
nuværende aktion FordringOpskriv. Det er dog en forudsætning, at dette gøres på baggrund af en tæt
dialog mellem RIM, Fujitsu og kommunerne i forbindelse med mapningen af aktioner til de enkelte

 Fujitsu skal tilpasse PRISME Debitor til at anvende de nye aktioner.

 ICI skal i forbindelse med tilpasningen af PRISME Debitor i samarbejde med Fujitsu og
kommunerne fastlægge hvilke aktioner, der skal anvendes i forskellige opskrivningsscenarier.
kun beregnes frem til oversendelse til inddrivelse.
 ICI skal afgøre hvilken aktion, der skal anvende i de tilfælde, hvor der samme dag både foretages
reguleringer og modtages indbetaling på fordringer.
Samlet vurdering

præciseres.
På baggrund af kortlægningen vurderer Deloitte, at kravet vil udgøre en væsentlig udfordring, hvis der
ikke udvikles funktionalitet i PSRM til håndtering af medhæftere, og at kravet vil have en middel
påvirkning på kommunerne. Der vil være behov for nogen tilpasninger af PRISME Debitor og en mindre
ændring af kommunernes processer i forbindelse med nedskrivninger. Endvidere er der risiko for, at
kravet vil medføre en øget administrativ byrde i kommunerne, som følge af at nedskrivning med
reduceret beløb ikke længere tillades. Udover scenarierne for op- og nedskrivninger beskrevet i
funktionelt krav 1 nedskriver kommunerne typisk fordringer på grund af indbetalinger, klagesager og
intern modregning.
Udfordringer
der overstiger saldoen i RIM. Kommunerne vurderer, at det vil medføre en administrativ byrde, hvis
restsaldo og foretage en manuel rettelse i fordringen for at undgå, at nedskrivningen bliver afvist.
Situationen skyldes, at der sker krydsende handlinger i kommunerne og RIM, og skyldes typisk, at
kommunerne modtager indbetaling fra skyldner på en inddrivelsesfordring, enten umiddelbart inden eller
45
umiddelbart efter RIM har indfriet fordringen helt eller delvis ved eksempelvis at foretage modregning i
overskydende skat. I det tilfælde er det ifølge kommunerne modtagelsestidspunktet for henholdsvis
indbetalingen og modregningen, der afgør, om det er kommunerne eller RIM, der skal tilbagebetale
beløbet, der overstiger restsaldoen. Kommunerne mener således, at hvis de har modtaget indbetalingen,
før RIM har gennemført sine inddrivelsesskridt, bør det være RIM, der sikrer, at det for meget inddrevne
beløb tilbagebetales til skyldner. Dette vil ikke kunne lade sig gøre, når kommunerne ikke længere kan
nedskrive med beløb, der overstiger restsaldoen i RIM. Endvidere mister RIM muligheden for at anvende
det overskydende beløb til at dække eventuelle inddrivelsesfordringer fra andre fordringshavere på
skyldner.
Fujitsu og kommunerne efterspørger en specifik årsagskode til nedskrivning på grund af afskrivninger, da

de ellers kun kan nedskrive med årsagskode REGU i tilfælde af hel eller delvis afskrivning af en fordring.
tidspunktet for nedskrivningen. Det er ifølge kommunerne desuden et problem i forhold til
gældssanering, hvis de ikke har mulighed for at nedskrive med virkningsdato fra modtagelsestidspunktet
i RIM.
Løsninger
Fujitsu har tilkendegivet, at PRISME Debitor kan tilpasses til kun at anvende de nye årsagskoder uden
af afskrivninger og til håndtering af gældssanering.
PRISME Debitor anvender udligningsunderretningerne i dag, men det vil kræve tilpasning af PRISME
Debitor, hvis systemet skal kunne understøtte, at restsaldoen findes, og nedskrivninger foretages
automatisk med det korrekte beløb.
ønsker ikke at blive tilsluttet PSRM, før funktionaliteten er udviklet og idriftsat. Både Fujitsu og
kommunerne ser gerne, at det bliver muligt at fjerne en medhæfter helt fra en fordring fremfor blot at
nedskrive beløbet som i dag.

 Fujitsu skal tilpasse PRISME Debitor til at anvende de nye årsagskoder. Endvidere skal Fujitsu
udvikle funktionalitet til at systemunderstøtte fastlæggelse af restsaldoen.
 ICI skal i samarbejde med Fujitsu og kommuner fastslå, hvordan det skal håndteres, at der er
PRISME Debitor, der vil sende den videre til RIM, hvis den korrigerede fordring er sendt til
inddrivelse. Dette skyldes typisk, at fagforvaltningerne betragter genberegninger som en ny
afgørelse og derved et selvstændigt krav fremfor en korrigering af det eksisterende krav.
Kommunerne og Fujitsu er usikre på, hvordan dette skal håndteres fremadrettet i forhold til at
overholde kravet, for eksempel om kravet bør tilbagekaldes eller vil kunne nedskrives med
årsagskode REGU.
46
Inddrivelse udgår
Samlet vurdering

udgår.
kræve en større tilpasning af PRISME Debitor, især hvis kravet ikke skal medføre en væsentlig ændring af
kommunernes processer med en øget arbejdsbyrde til følge. Det vil desuden kræve, at RIM ændrer sin
procedure for korrigeringer af fordringer. Kravet har en middel påvirkning på kommunerne baseret på, at
den fornødne systemunderstøttelse ifølge Fujitsu kan udvikles.
Udfordringer
forhold til interne processer og praksis. Udfordringen mindskes dog betragteligt, hvis PRISME Debitor kan
Modregning til Inddrivelse, og dette gøres i de fleste tilfælde automatisk. PRISME Debitor understøtter
tilbagekald af modregningsfordringer, som kommunerne derefter kan ændre fordringsarten for og sende
til inddrivelse. Men da dette vil medføre et betragteligt ressourcetræk, ønsker kommunerne, at
tilbagekald, fordringartskifte og genindsendelse systemunderstøttes, så det for kommunernes
medarbejdere ikke opleves som en ændring af arbejdsgangen.
Ifølge Fujitsu vil PRISME Debitor ikke kunne håndtere, at fordringer har flere fordrings-id’er på samme
tid. PRISME Debitor er baseret på en én-til-én-tilknytning mellem hovedfordringer i opkrævningen og
fordringer i RIM og vil ikke kunne håndtere en én-til-mange-relation. PRISME Debitor kan tilpasses, så
det kan håndtere, at fordringer får et nyt fordrings-id i forbindelse med tilbagekald fra modregning og
efterfølgende indsendelse til inddrivelse, men det vil ikke kunne håndtere korrigeringer fra RIM med
reference til tidligere fordrings-id’er. Der er derfor behov for, at RIM garanterer, at eventuelle
korrigeringer på modregningsfordringer, der er blevet tilbagekaldt og sendt til inddrivelse, vil blive
håndteret i RIM. Det betyder, at RIM må oprette en fordring hos dem selv eller for eksempel i SKAT på
det beløb, der ikke var dækning for. Det vil sige, at hvis der for eksempel er en ændring til
årsopgørelsen, og det viser sig, at skyldners overskydende skat er mindre end først beregnet, og der
derved er modregnet i et for stort beløb, skal pengene ikke hentes hos fordringshaver, men i stedet skal
der oprettes et skattekrav på det for meget modregnede beløb.
PRISME Debitor anvender i dag underretninger om udligning, men det vil medføre øget tid, at fordringer
skal tilbagekaldes og derefter sendes til inddrivelse, fremfor som i dag blot at foretage fordringartskifte.
Det er nødvendigt, at kommunerne venter med at sende tilbagekaldte modregningsfordringer til
inddrivelse i en periode, så der er sikkerhed for, at restsaldoen bliver korrigeret korrekt. Fujitsu og
kommunerne vurderer, at der vil være risiko for, at en skyldner kan få udbetalt for eksempel
overskydende skat i perioden, mellem en fordring er tilbagekaldt fra modregning, til den bliver sendt til
inddrivelse, der ellers kunne være blevet anvendt til at dække fordringen helt eller delvis.
Da PRISME Debitor ikke kan håndtere to fordrings-id’er, vil der være en udfordring med at anvende de
Løsninger
Fujitsu har tilkendegivet, at PRISME Debitor kan udvikles til at understøtte tilbagekald fra modregning og
indsendelse til inddrivelse, så opkrævningsmedarbejderne ikke selv aktivt skal gennemføre processen.
Fujitsu vurderer desuden, at det kan gøres, så PRISME Debitor selv henter udligningsunderretninger og
47
korrigerer restsaldoen inden oversendelse til inddrivelse. Det vil derimod ikke være muligt at tilpasse
PRISME Debitor til at kunne håndtere korrigeringer på tidligere modregningsfordringer, når de er sendt til
inddrivelse.
Fujitsu og kommunerne har foreslået, at risikoen for, at en skyldner får udbetalt for eksempel
håndteres ved, at RIM indfører en periode med udbetalingsstop på skyldnere, der har været sendt til
modregning, hvis fordringerne på skyldner er tilbagekaldt med årsagskode SMIT.

 Fujitsu skal udvikle funktionaliteten til at understøtte tilbagekald fra modregning og indsendelse
til inddrivelse, herunder automatisk hentning af udligningsunderretninger og korrigering
restsaldoen.
skal håndteres.
 Kommunerne og Fujitsu skal afdække hvilken betydning, det vil få for kommunerne, at de ikke

Samlet vurdering

udgå.
overholde kravet, og at det vil have meget lille påvirkning på kommunerne. Kommunerne oplever meget
få tilfælde af skyldnere, der anmoder om at få oversendt gæld til RIM, inden sidste rettidige betaling er
overskredet, og rykkerprocedure er fuldført. Det vil kun kræve en meget lille ændring af kommunernes
praksis, og PRISME Debitor skal ikke tilpasses. Det vil dog kræve en ændring af eksisterende lovgivning
på området.
Udfordringer

bekendtgørelse om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter loven om aktiv socialpolitik,
48
Løsninger
Kravet medfører ingen systemtekniske udfordringer, og ifølge Fujitsu kan PRISME Debitor konfigureres,
så muligheden fjernes, for at oversende fordringer inden sidste rettidige betalingsdato er overskredet, og
eventuelt også sædvanlig rykkerprocedure er gennemført. Kommunerne skal sikre, at
opkrævningsmedarbejderne er informeret om lovændringen.
Udfordringen på kontanthjælpsområdet kan løses, ved at § 11 ophæves, eller ved at undlade at gøre

 Fujitsu og kommunerne skal i samarbejde konfigurere PRISME Debitor, så muligheden for at

sende en fordring til inddrivelse, inden sidste rettidige betalingsdato er overskredet, fjernes.
Samlet vurdering


100 kr.
Samlet vurdering

På baggrund af kortlægningen vurdere Deloitte, at der kun vil være udfordringer med at overholde kravet
for enkelte fordringstyper, og at det er nødvendigt, at udfordringerne beskrevet i datakrav 4 med praksis
for reguleringer på baggrund af oplysninger fra eIndkomst bliver løst. Kommunerne vurderer, at der er
risiko for, at minimumskravet sammenholdt med datakrav 4 reelt vil betyde, at en større mængde små
fordringer ikke vil kunne blive modregnet eller inddrevet.
Udfordringer
De fleste af kommunerne overholder allerede i dag kravet for alle fordringstyper med undtagelse af
biblioteksbøder og opskrivninger på daginstitutionsområdet. Det er imidlertid en stor udfordring for
49
større beløb, som de derved må afskrive. Fujitsu PRISME Debitor sikrer, at hovedfordringer og relaterede
fordringer oversendes samlet, så de enkelte fordringer ikke bliver afvist af fordringsfiltret i NyMF.
minimumsgrænsen. Reguleringerne er månedsvise og håndteres som beskrevet i datakrav 4 i dag på en
måde, der kan medføre, at fordringer under minimumsgrænsen bliver sendt til inddrivelse, uden at RIM
har mulighed for at fange dem i indgangsfiltret. Det samme kan gøre sig gældende ved oprettelse af
fritekstfakturaer i fagforvaltningerne, hvor småbeløb samles til én fordring.
Løsninger
I forhold til reguleringerne af daginstitutionsbetaling kan det eventuelt løses ved at ændre praksis, så
usikkerhed i Fujitsu og kommunerne, om det vil være i strid med datakrav 4, og det vil under alle
omstændigheder kræve, at stamdatafeltet Periode indeholder alle de måneder, fordringen omhandler.
stiftelsesdato, forfald mv. Under alle omstændigheder vil det være nødvendigt, at Fujitsu og kommunerne
i samarbejde med ICI foretager en juridisk afklaring af, hvordan reguleringer som følge af nye
oplysninger fra eIndkomst skal håndteres.
Udfordringerne kan delvis løses, ved at fagforvaltningerne i kommunerne ophører med at samle
småbeløb til én fordring, når de opretter fritekstfakturaer som beskrevet i datakrav 4. I forhold til
kommunernes behov for at få småbeløb modregnet eller inddrevet vil det delvis kunne løses ved at
påligne de små fordringer eventuelle rykkergebyrer, så det samlede beløb kommer over
minimumsgrænsen.
identiske stamdata, vil dette minimere antallet af fordringer under 100 kr.

 Kommunerne skal i samarbejde med ICI afdække hvilke muligheder der er for at ændre praksis
på daginstitutionsområdet, så kravet efterleves.
 Kommunerne og Fujitsu skal i samarbejde afdække de systemtekniske muligheder for at
understøtte en ændret praksis på daginstitutionsområdet.
§ 1, stk. 2.
50
Samlet vurdering

fjernes.
På baggrund af kortlægningen vurderer Deloitte, at der kun er få udfordringer forbundet med at

overholde kravet, men kravet kan medføre en betydelig forøgelse af manuelle behandlinger af fordringer
i både kommunerne og RIM, der især vil gælde modregningsfordringer. Der er behov for meget få
systemtilpasninger, men kommunernes processer skal ændres, så kravet vil samlet set have en middel
Udfordringer
Fujitsu har tilkendegivet, at der ikke er systemtekniske udfordringer ved at fjerne aktionen
kommunerne vurderer, at det er forbundet med et betragtelig øget ressourcetræk i opkrævningen, at de
fremadrettet skal tilbagekalde og genindsende fordringer, hver gang der er en ændring udover justering
af saldoen. Det vil især være i forbindelse med afdragsordninger, hvor kommunerne har sendt det
samlede beløb til modregning. Da betaling af hver enkelt rate er et forældelsesafbrydende skridt, vil
Kommunerne har endvidere stort behov for at kunne tilføje medhæftere til både modregnings- og
inddrivelsesfordringer. Kommunerne får ikke automatisk oplysninger om medhæftere med fra
fagsystemerne, så de opdages oftest først, når fordringerne er sendt til modregning eller inddrivelse.
inddrivelsesfordringer.
Fujitsu og kommunerne har givet udtryk for, at det på grund af den forventede betragtelige mængde
Løsninger
Fujitsu kan sagtens fjerne muligheden for at anvende aktionen AENDRFORDRING, men medarbejderne i
opkrævningen og relevante fagforvaltninger skal instrueres i at anvende tilbagekald og genindsendelse,
når de korrigerer fordringer. Dette omfatter også en procedure for korrekt tilbagekald af fordringer samt
konsekvenser ved at tilbagekalde og vil formentlig kræve, at medarbejderne i væsentlig højere grad end i
dag bliver bevidste om, at de skal gøre noget aktivt i tilfælde af korrigeringer. Det kan gælde
medarbejdere i opkrævningen såvel som i fagforvaltningerne.
ICI har besluttet at justere kravet, så det alene omfatter inddrivelsesfordringer. Det vil mindske
Fujitsu og kommunerne efterspørger en ny årsagskode for tilbagekald med henblik på genindsendelse,

der er målrettet korrigeringer. Kommunerne mener, at de bør kunne foretage korrigeringer uden at miste
51
Som nævnt i funktionelt krav 2 vil der blive udviklet funktionalitet til håndtering af medhæftere i PSRM.
Det vil mindske antallet af korrigeringer, der skal foretages ved at tilbagekalde og genindsende fordringer.

 Fujitsu skal fjerne muligheden i PRISME Debitor for at korrigere fordringer i snitfladen til RIM.
 Da kommunerne har efterspurgt det skal ICI beslutte, om der skal oprettes en fordringstype til
civilretlige fordringer, hvor der er faldet dom.
Samlet vurdering

På baggrund af kortlægningen vurderer Deloitte, at kravet ikke udgør en udfordring for kommunerne.
Fujitsu og alle kommunerne har tilkendegivet, at muligheden for at vælge alternative renteregler ikke
anvendes i dag.


Samlet vurdering

fordring.
Fujitsu vurderer dog, at det vil være muligt at løse de systemtekniske udfordringer, men at det afhænger
af, hvordan RIM håndterer korrigeringer af tilbagekaldte og genindsendte fordringer.
52
Udfordringer
Som nævnt under funktionelt krav 3 kan PRISME Debitor ikke håndtere flere fordrings-id’er, men Fujitsu
har tilkendegivet, at de nødvendige tilpasninger af Fujitsu PRISME Debitor kan gennemføres i forhold til
at sikre, at tilbagekaldte fordringer indsendes med reference til den oprindelige fordring. Ifølge Fujitsu
kan inddrivelsesrenterne imidlertid ikke umiddelbart håndteres, så Fujitsu og kommunerne har under
kortlægningen tilkendegivet, at overholdelse af kravet forudsætter, at PSRM kan holde på
inddrivelsesrenterne. Den mulighed er efterfølgende blevet fjernet fra målbilledet, så både Fujitsu og
kommunerne har behov for en detaljeret og præcis beskrivelse af, hvordan inddrivelsesrenterne skal
håndteres. Det gælder både i forhold til inddrivelsesrenter, der skal indgå i betalingsordninger og ikke
nødvendigvis vil blive genindsendt, og i forhold til genindsendelse af inddrivelsesrenter, herunder om
inddrivelsesrenter for eksempel skal genindsendes som relateret underfordring til hovedfordringen.
Fujitsu har tilkendegivet, at det vil være muligt at genindsende en tilbagekaldt fordring med reference til
det oprindelige fordrings-id, så kravet overholdes. PRISME Debitor vil dog ikke kunne håndtere
korrigeringer fra RIM med reference til tidligere fordrings-id’er. Dette kompliceres yderligere af, at en
fordring kan tilbagekaldes og genindsendes flere gange og derfor have flere end to tidligere fordrings-
id’er. Det er derfor nødvendigt, at korrigeringer på den oprindelige fordring i RIM sendes til PRISME
Debitor på det nye fordrings-id.
Ifølge Fujitsu vil PRISME Debitor ikke kunne håndtere at modtage eller oprette inddrivelsesrenter. Selvom
PRISME Debitor kunne modtage inddrivelsesrenterne, ville det ikke være muligt at genindsende dem til
inddrivelse som en underfordring relateret til en hovedfordring, da systemet ikke kan oprettes som en
rentefordring. Hvis inddrivelsesrenter skal håndteres af opkrævningen i kommunerne, skal der
fastlægges en praksis for håndtering af dem, som medarbejderne skal oplæres i. PRISME Debitor og
opkrævningsmedarbejderne skal kunne håndtere, at inddrivelsesrenterne skal indgå i opkrævningen,
herunder i afdragsordninger, på lige fod med fordringer, der er oprettet i kommunen.
I den forbindelse er det en stor udfordring, at RIM ikke kan oplyse sidste rettidige betaling, stiftelse og
Løsninger
Fujitsu har tilkendegivet, at de nødvendige tilpasninger af PRISME Debitor kan gennemføres i forhold til
at sikre, at tilbagekaldte fordringer indsendes med reference til den oprindelige fordring. Men ifølge
Fujitsu kan inddrivelsesrenterne ikke håndteres, så Fujitsu og kommunerne har under kortlægningen
tilkendegivet, at overholdelse af kravet forudsætter, at PSRM kan holde på inddrivelsesrenterne. Den
mulighed er efterfølgende blevet fjernet fra målbilledet, så både Fujitsu og kommunerne har behov for en
detaljeret og præcis beskrivelse af, hvordan inddrivelsesrenterne skal håndteres. Det gælder både i
forhold til inddrivelsesrenter, der skal indgå i betalingsordninger og ikke nødvendigvis vil blive
genindsendt, og i forhold til genindsendelse af inddrivelsesrenter, herunder om inddrivelsesrenter for
eksempel skal genindsendes som relateret underfordring til hovedfordringen.

 Fujitsu skal gennemføre de nødvendige tilpasninger af PRISME Debitor i forhold til genindsende
 ICI, kommunerne og Fujitsu skal i samarbejde fastslå, hvordan inddrivelsesrenter skal håndteres
hos kommunerne, og Fujitsu skal afgøre endeligt, om og hvordan håndteringen kan
systemunderstøttes. Herefter skal Fujitsu udvikle funktionaliteten i PRISME Debitor.
53
PRISME Debitor med det nyeste fordrings-id.
4.3 Handlingsplan og tidshorisont for Fujitsu-kommunerne
I dette afsnit beskrives forslag til overordnet handlingsplan og tidshorisont for onboarding af Fujitsu-
Fujitsu og kommunerne har en uoverkommelig udfordring, fordi PRISME Debitor 09, som er den
nuværende release af PRISME Debitor, beregner renter efter et saldorenteprincip, hvor renten beregnes
for en given periode pr. fordringstype pr. debitor. Det betyder, at renterne ikke kan oversendes relateret
til den korrekte hovedfordring og at renterne slås sammen til én rentefordring. Fujitsu har tilkendegivet,
at det ikke er en mulighed at ændre PRISME Debitor 09, så renter ikke beregnes efter
saldorenteprincippet, da det vil kræve en grundlæggende ændring af måden hvorpå systemet er kodet.
Fujitsu er i gang med at implementere en ny release af PRISME Debitors platform Microsoft Dynamics.
Den nye release er så omfattende, at det reelt kan sidestilles med et helt nyt system, og det er
påkrævet, at kommunerne ikke kun konverterer PRISME Debitor-modulet, men hele PRISME på en gang.
Derfor skal økonomistyringssystemet og øvrige moduler også konverteres, hvorved konverteringen
involverer andre enheder end blot opkrævningen.
Den nye release, PRISME Debitor 15, vil løse størstedelen af udfordringerne med datakravene, da
saldorenteprincippet ikke anvendes. Renterne vil derfor blive beregnet og oversendt relateret til den
korrekte hovedfordring. Det er ifølge Fujitsu frivilligt for kommunerne, om de vil konvertere til den nye
release inden for deres eksisterende kontraktperiode. Nye kommuner og kommuner, der fornyer
kontrakter, vil blive konverteret til den nye release. Fujitsu har tilkendegivet, at den sidste kommunale
kontrakt på den gamle release udløber i 2022 dog med det forbehold, at kontrakten indeholder mulighed
for to etårige forlængelser.
På nuværende tidspunkt er en kommune blevet konverteret, og Fujitsu har meddelt, at de har ressourcer
til at konvertere tre til fire kommuner om året. 26 af kommunerne anvender PRISME Debitor, så
sammenholdt med Fujitsus konverteringskadence, og at det er frivilligt for kommunerne med
igangværende kontrakter at konvertere, er der en potentiel tidshorisont for konvertering af alle
kommuner på seks til otte år.
ICI skal derfor beslutte, om kommunerne, der ikke er blevet konverteret til PRISME Debitor 15, skal
tillades at blive onboardet, selvom de ikke kan oversende renter korrekt. Det vil formentlig medføre at
renterne ikke må sendes til inddrivelse, så der skal for eksempel opsættes en blokering i indgangsfilteret
for modtagelse af renter for de pågældende kommuner. Kommunerne skal hver især beslutte, om de vil
konvertere til PRISME Debitor 15 eller vælge at anskaffe et nyt opkrævningssystem. ICI’s beslutning vil
forventeligt have stor indflydelse på kommunernes valg, men det er værd at have for øje, at beslutningen
om konvertering eller udskiftning af PRISME Debitor ikke kan træffes af opkrævningen alene, da det
formentligt vil kræve konvertering eller udskiftning af kommunes økonomistyringssystem.
og de har sammen med Fujitsu ytret ønske om og behov for at få mere information om onboarding-
forløbet fra ICI så hurtigt som muligt. Fujitsu har desuden tilkendegivet, at de har brug for at
gennemføre tilslutningen af alle deres kommuner til PSRM inden for en måned.
Ifølge Fujitsu har kommunerne individuelle opsætninger af PRISME Debitor og væsentlige frihedsgrader i
forhold til hvordan systemet konfigureres. Det betyder, at der kan være meget store forskelle på,
hvordan de mapper deres regningsarter i forhold til fordringstyper og hvilke fordringstyper, der
anvendes. Kommunerne har jf. deres fordringshaveraftaler mulighed for at anvende cirka 150
fordringstyper, men de anvender i praksis langt færre. Der er dog meget få fordringstyper, som anvendes
af alle kommunerne, selv om de har mange ens forvaltningsområder, og det derfor ville være
forventeligt, at de anvendte de samme fordringstyper for store ensartede områder. Dette er en
54
udfordring på tværs af alle kommuner uafhængigt af, hvilken systemleverandør, de anvender. Der er
derfor behov for, at ICI i samarbejde med kommunerne og med bistand fra deres systemleverandører
foretager en sanering og ensretning af de kommunale fordringstyper for at minimere kompleksiteten og
risikoen for fejl.
Kommunernes udfordringer i forhold til ICI’s målbillede skal i høj grad løses ved, at Fujitsu tilpasser både
PRISME Debitor 09 og 15. De systemtekniske tilpasninger af både PRISME Debitor omfatter udvikling af
funktionalitet til oprettelse af nulfordringer og understøttelse af tilbagekald og genindsendelse af
modregningsfordringer, der skal sendes til inddrivelse. Derudover skal begge releases tilpasses de nye
opskrivningsaktioner, årsagskoderne for nedskrivning skal justeres, og der skal udvikles funktionalitet til
håndtering af inddrivelsesrenter og flere fordrings-id’er i forbindelse med tilbagekald og genindsendelse.
ICI skal i forbindelse med tilpasningen af PRISME Debitor til de nye opskrivningsscenarier i samarbejde
med Fujitsu og kommunerne fastlægge hvilke aktioner, der skal anvendes i forskellige
opskrivningsscenarier. Fujitsu og kommunerne forventer endvidere, at ICI bistår med vejledning til
håndtering af inddrivelsesrenterne.
slår fordringer sammen. Kommunerne skal med hjælp fra ICI skal fastlægge en praksis på især
daginstitutionsområdet og for ejendomsskatter, der ikke er i modstrid med kravene.
Både kommunerne og Fujitsu har givet udtryk for, at der er et stort behov for bistand fra ICI i forhold til
at sikre, at en række afklaringer bliver foretaget. Det er især i forhold til stamdatafelter, reguleringer
som følge af indkomstoplysninger fra eIndkomst og korrigeringer af fordringer, at der er behov for at
fastslå korrekt praksis.

 Fujitsu og kommunerne har etableret en plan for konvertering af kommunerne fra PRISME 09 til
PRISME 15, der skaber et overblik over hvilke kommuner, der konverterer, og hvornår de gør
det.
 ICI har truffet beslutning om, at de kommuner, der ikke er konverteret fra PRISME Debitor 09 til
15, kan blive onboardet, herunder hvordan renterne skal håndteres efter tilslutning til PSRM.
 Det er muligt at køre et samlet forretningsspor under onboardingen for alle kommuner og derved
begge releases af PRISME Debitor.
 Begge releases af PRISME Debitor kan tilpasses og tilsluttes parallelt.
 Fujitsu får stillet nødvendig dokumentation til rådighed, herunder færdige servicebeskrivelser.
 Finansiering af udviklingen af PRISME Debitor er på plads.
 De nødvendige ressourcer hos både kommunerne, ICI og Fujitsu kan prioriteres til opgaven.

implementering af system- og praksisændringer samt onboarding af Fujitsu-kommunerne. De enkelte trin
i handlingsplanen skal detaljeres og planlægges nærmere i onboardingforløbet med ICI.
1. Fordringstypesanering: Der skal gennemføres sanering på tværs af kommunerne og deres

55

korrigeringer.
3. Systemudvikling: Fujitsu skal gennemføre den nødvendige systemudvikling for både PRISME
Debitor 09 og 15.
4. Onboarding: Systemtilslutning: Tilslutningen af henholdsvis PRISME Debitor 09 og 15 til PSRM
skal gennemføres, herunder skal testforløb afvikles.
skønnede. Endvidere har Fujitsu tilkendegivet, at ICI’s målbillede ikke er et tilstrækkeligt grundlag til at
tidspunkterne for onboarding til følge.
Figur 7. Tentativ tidsplan for forløb frem mod tilendebragt onboarding af Fujitsu-kommunerne
2017 2018
Systemudvikling
Systemudvikling
Test og opkobling
Go live
56
5 Overordnet vurdering af EG-

kommuners udfordringer
med at overholde ICI’s
målbillede
funktionelle krav i ICI’s målbillede for de kommuner, der anvender ØS Debitor som opkrævningssystem.
Vurderingen uddybes for de enkelte krav i underafsnit nedenfor.
Kommunerne har individuelle opsætninger af ØS Debitor og væsentlige frihedsgrader, i forhold til

hvordan de mapper deres regningsarter i forhold til fordringstyper, herunder hvilke fordringstyper der
anvendes. ØS Debitor har kun mulighed for at oprette to relaterede fordringer per hovedfordring, så der
kan kun oprettes én rentefordring og én gebyrfordring per hovedfordring.
Datakrav
Deloitte vurderer, at der er væsentlige udfordringer med at efterleve enkelte af datakravene. Det skyldes
både den måde, hvorpå ØS Debitor håndterer fordringer, og uhensigtsmæssige processer i kommunernes
opkrævning og fagforvaltninger.
Tabel 11. Udfordringer med datakrav for EG-kommuner

Samlet vurdering

lignende ydelser.

af.



indhold
Funktionelle krav
Deloitte vurderer, at der vil være enkelte meget store udfordringer med de funktionelle krav, hvor især
den manglende mulighed for at opskrive rentefordringer samt håndtering af inddrivelsesrenter fra RIM
volder problemer. Det vil være nødvendigt med meget omfattende tilpasninger af ØS Debitor, og
57
kommunerne skal ændre deres processer, hvilket kan medføre en betragtelig forøgelse arbejdsbyrden
især hos opkrævningen.
Tabel 12. Udfordringer med funktionelle krav for EG-kommuner

Samlet vurdering

ændres.

præciseres.
udgår.
udgå.

fjernes.
fordring.
5.1 Vurdering af datakrav for EG-kommuner
Samlet vurdering

lignende ydelser.
overholde kravet, og at kravet vil have en meget lille påvirkning på kommunerne. Kommunerne har som
fast praksis, at gebyrer og lignende ydelser altid skal sendes til inddrivelse som relaterede fordringer til
den korrekte hovedfordring. EG og kommunerne har tilkendegivet, at EG ØS Debitor har en klar
adskillelse af renter og hovedfordringer ved oversendelse til inddrivelse. Det gælder også bolig- og
beboerindskudslån, hvor alle kommunerne anvender KMD Boliglån som kildesystem. Kommunernes
opkrævningsmedarbejdere har dog set enkelte eksempler på, at fagforvaltninger opretter regninger, hvor
gebyrer bliver indeholdt i hovedfordringerne.
Udfordringer
fagforvaltningerne kendes ikke, men opkrævningsmedarbejderne og EG vurderer, at fejlene ikke skyldes
58
fagsystemerne, men at medarbejdere i fagforvaltningerne slår under- og hovedfordringer sammen

manuelt. Der er i forbindelse med Deloittes kortlægning af daginstitutions- og kontanthjælpsområdet ikke
identificeret udfordringer i forhold til kravet på de områder.
Ifølge EG anvendes KMD Boliglån af alle de kommuner, der anvender EG ØS Debitor. Hvis en kommune
skulle vælge at udskifte KMD Boliglån med et andet system, kan der opstå udfordringer.
Løsninger
Kommunerne er enige om, at de få tilfælde, hvor relaterede fordringer og hovedfordringer slås sammen,
kan undgås ved at indskærpe gældende regler for fagforvaltningerne og undersøge mulighederne for, at
opkrævningssystemet kan kontrollere modtagne fordringer. Det er således ikke nødvendigt at foretage
systemtilpasninger for at undgå, at renter og lignende ydelser bliver slået sammen med hovedfordringer.

 Kommunerne skal sikre sig, at fagforvaltningerne ikke slår relaterede fordringer og

hovedfordringer sammen.
 ICI skal til kommunerne og EG levere en udtømmende definition af, hvad der er indeholdt i
”renter og lignende ydelser”. Der er for eksempel tvivl, om biblioteksgebyrer er omfattet.
Biblioteksgebyrerne opkræves, når en borger afleverer bøger for sent, og de er ikke knyttet til
andre fordringer, så de vil altid skulle sendes som selvstændige hovedfordringer.
 KMD og kommunerne skal afdække, om der er kildesystemer i fagforvaltningerne, der blander
renter og hovedfordringer sammen. ØS Debitor er (som de øvrige debitorsystemer) afhængigt af,
at kildesystemerne i fagforvaltningerne leverer de korrekte data, herunder en klar opdeling af
hovedfordringer og renter og lignende ydelser. Det er et fåtal af kildesystemerne, der beregner
renter, og KMD drøfter generelt snitfladerne med fagforvaltningerne, men da der er mange
forskellige kildesystemer, og de enkelte kommuner har forskellige systemporteføljer, kan KMD og
kommunerne ikke fuldstændigt afvise, at der sker fejl, som opkrævningen ikke opdager.
Samlet vurdering

af.
På baggrund af kortlægningen vurderer Deloitte, at kravet overholdes for alle fordringstyper undtagen
ejendomsskat og bolig- og beboerindskudslån. EG har angivet, at EG ØS Debitor understøtter kravet, og
at udfordringerne med ejendomsskatten skyldes kommunernes processer og snitfladen mellem
kildesystemet og EG ØS Debitor. Deloitte vurderer, at det er en væsentlig udfordring for kommunerne at
overholde kravet for ejendomsskatter, og at det vil kræve enten en væsentlig ændring af processerne for
håndtering af ejendomsskatter, eller at der gennemføres en omfattende tilpasning og udvikling af
snitfladerne mellem EG ØS Debitor og kildesystemet. Udfordringen med bolig- og beboerindskudslån og
gebyrer kan håndteres væsentlig nemmere.
Udfordringer
sendes tilbage til ejendomsskattesystemet (ESR), der påligner renter og gebyrer næste års skattebillet.
59
Når næste års skattebillet sendes til EG ØS Debitor fra ESR, er der ingen relation til den oprindelige
hovedfordring, så hvis ejendomsskattebilletten sendes til inddrivelse, vil renter og gebyrer blive sendt
som selvstændige hovedfordringer. Det er endvidere ikke sikkert, at perioderne for de årsrullede renter
og gebyrer er rigtige, da ESR ikke sender perioden med til EG ØS Debitor, og det ikke er muligt at
foretage en systemunderstøttet validering af perioderne.
ØS Debitor sender renter på bolig- og beboerindskudslån til inddrivelse som selvstændige

hovedfordringer. Derudover samler enkelte kommuner gebyrer og sender dem over som én selvstændig
hovedfordring.
Løsninger
opkrævningen selv og derfor ikke fra starten med en snitflade til et andet opkrævningssystem. Der pågår
ifølge EG et arbejde med KOMBIT om et nyt system, hvor opkrævningen kun ligger i kommunernes
kan de i stedet ændre deres proces, så de undlader at årsrulle renter og gebyrer. Det vil betyde, at de
ikke sendes tilbage til ERS, hvorved forbindelsen til hovedfordringen bevares.
Der er i februar 2017 vedtaget et lovforslag om, at kommunerne kan hjemtage inddrivelse af
fortrinsberettigede krav, herunder ejendomsskatter. De kommuner, der vælger at gøre dette, vil ikke
sende fordringer på fortrinsberettigede krav til inddrivelse og vil således ikke være underlagt kravet. Men
da kravet også gælder modregningsfordringer, vil kommunerne stadig ikke kunne sende fordringerne til
modregning i RIM.
EG skal tilpasse ØS Debitor, så renterne på bolig- og beboerindskudslån oversendes som relaterede

fordringer relateret til hovedfordringen. EG vurderer, at dette kan løses, da renter og afdrag er adskilt i
ØS Debitor, så det er kun et spørgsmål om at sikre, at renterne relateres til hovedfordringen.
Kommunerne er enige om, at de få tilfælde, hvor gebyrer slås sammen, kan undgås ved at indskærpe
gældende regler for fagforvaltningerne. Ifølge EG vil det være muligt at tilpasse ØS Debitor, så det som
udgangspunkt ikke er muligt at samle gebyrer til én fordring.

 EG skal tilpasse ØS Debitor, så renterne på bolig- og beboerindskudslån oversendes som

relaterede fordringer relateret til hovedfordringen.
på ejendomsskat. Kommunerne skal i samarbejde med KMD og KOMBIT endegyldigt afdække om
udfordringerne med de årsrullede renter og gebyrer på ejendomsskat løses i det nye
 Kommunerne skal i samarbejde med KMD afdække, om der er eventuelt også er udfordringer
eksempler på, at tilskrevne renter på indefrosne ejendomsskatter sendes fra ERS til ØS Debitor
uden hovedfordringen, hvorved de ikke kan sendes til inddrivelse relateret til hovedfordringen.
Som udgangspunkt forfalder de indefrosne ejendomsskatter og renter på samme tid, så
kommunerne er usikre på, om modtagelsen af renterne uden hovedfordringen skyldes
systemtekniske eller processuelle fejl, eller om der er undtagelser, hvor det er korrekt, at
renterne opkræves alene
60
hovedfordringer
Samlet vurdering

På baggrund af kortlægningen vurderer Deloitte, at kravet vil udgøre en udfordring for renter og gebyrer
på ejendomsskatter og renter på bolig- og beboerindskudslån. Det vil kræve udvikling af EG ØS Debitor
at etablere funktionalitet til at kunne indsende en hovedfordring på nul, i de tilfælde hvor en relateret
fordring skal sendes til inddrivelse, og den oprindelige hovedfordring er indfriet i opkrævningen. EG har
endvidere angivet, at det kan blive nødvendigt at tilpasse udvalgte kildesystemer. Så samlet set vil
kravet have en middel påvirkning på kommunerne.
Udfordringer
EG ØS Debitor arkiverer betalte fordringer løbende, og brugergrænsefladen viser kun aktive fordringer
(det vil sige åbne krav med saldo over nul), så medarbejderne i opkrævningen har ikke mulighed for at
sende en fordring på nul til inddrivelse. EG har tilkendegivet, at funktionaliteten kan udvikles, så
medarbejderne får adgang til arkiverede fordringer og via brugergrænsefladen kan oversende dem som
nulfordringer med renter og lignende ydelser som relaterede fordringer. Dette vil dog kun gælde for
fordringer, der allerede ligger i opkrævningssystemet. Hvis EG ØS Debitor modtager relaterede fordringer
uden hovedfordring fra et kildesystem i en af fagforvaltningerne, vil det ikke være muligt at oprette en
nulfordring, da de korrekte stamdata i så fald ikke ligger i EG ØS Debitor.
hovedfordring som beskrevet i datakrav 2.
Som nævnt i datakrav 2 oversendes renter på bolig- og beboerindskudslån altid som selvstændige
hovedfordringer. Det skyldes dog ikke, at hovedfordringen er indfriet, så det vil oftest ikke være
nødvendigt at oprette en nulfordring, men i stedet skal renterne oversendes som underfordring relateret
til hovedfordringen (afdraget på hovedstolen).
Enkelte kommuners praksis med at samle gebyrer og sende dem over som én selvstændig hovedfordring
som beskrevet i datakrav 2 er også i strid med dette krav.
Ifølge EG vil det være en stor udfordring, hvis EG ØS Debitor skal kunne håndtere at sende relaterede
skal sendes som selvstændige hovedfordringer. EG forventer derfor, at kravet vil gælde både modregning
og inddrivelse, når kommunerne skal onboardes.
Løsninger
det blive afdækket, når funktionaliteten er udviklet. Udfordringen med ejendomsskat, bolig- og
beboerindskudslån og de samlede gebyrer skal løses som beskrevet under datakrav 2.

 Efterlevelse af kravet er afhængig af indsatserne beskrevet under datakrav 2.

 EG skal udvikle funktionaliteten til oprettelse af nulfordringer, og i samarbejde med kommunerne
afdække, om der er udfordringer med manglende hovedfordringer fra kildesystemer.
61
 ICI skal hjælpe kommunerne og EG med en prioriteringsliste for påligning af gebyrer. EG og

kommunerne har påpeget, at rykkergebyrer i flere tilfælde kan knyttes til en af flere

hovedfordring
Samlet vurdering

På baggrund af kortlægningen vurderer Deloitte, at kravet udgør en mindre udfordring for

hovedfordringer, men at det er en stor udfordring for relaterede fordringer vedrørende renter og gebyrer.
Ifølge EG og kommunerne kan EG ØS Debitor sagtens håndtere, at hovedfordringer ikke må slås
sammen, men de har tilkendegivet, at dette i dag alligevel gøres på daginstitutionsområdet og ved
biblioteksbøder. Der er også eksempler på, at fordringer slås sammen, når medarbejdere i
fagforvaltningerne opretter fritekstfakturaer. Opkrævningsmedarbejderne og EG har ikke kendskab til
andre tilfælde, hvor EG ØS Debitor slår hovedfordringer sammen. Både EG og kommunerne er usikre på,
om de identificerede tilfælde reelt er i modstrid med kravet, og har behov for en juridisk afklaring af, om
der er tilfælde, hvor det ikke er i modstrid med kravet at samle fordringer.
Udfordringer
Ifølge både EG og kommunerne er der i dag en udfordring med den måde, hvorpå reguleringer af
egenbetaling for institutionspladser håndteres i fagforvaltningernes kildesystemer. Udfordringerne med
kravet har imidlertid forskellig karakter, afhængigt af hvilket kildesystem den enkelte kommune
anvender. I de kommuner, der anvender KMD Daginstitution, bliver reguleringer med forhøjet beløb
håndteret ved at opskrive fordringen for den måned, reguleringen omhandler. EG og kommunerne er i
tvivl, om denne praksis er i modstrid med kravet. Hvis den retsstiftende begivenhed for opskrivningen er
modtagelse af nye indkomstoplysninger fra eIndkomst, bør reguleringen formodentlig oprettes som en
selvstændig fordring, da stamdata ikke er identiske med den oprindelige fordring. Dette kræver dog en
juridisk vurdering.
De kommuner, der anvender daginstitutionssystemet IST Tabulex, påligner opskrivningsbeløbet den

næstkommende måneds fordring. Så hvis nye indkomstoplysninger fra eIndkomst medfører en regulering
af eksempelvis januar måneds egenbetaling, bliver beløbet pålignet marts måned. Det betyder, at
stamdata, herunder perioden, er forkert for reguleringen.
Ifølge EG er der også eksempler på, at reguleringer på daginstitutionsområdet samles og oversendes til
inddrivelse som én hovedfordring. Dette gøres ud fra den antagelse, at den retsstiftende begivenhed er
ændringen i eIndkomst. Den samlede hovedfordring vil bestå af fordringer med forskellige perioder i EG
ØS Debitor, men vil have den samme periode ved oversendelsen til inddrivelse.
EG ØS Debitor kan desuden kun oprette henholdsvis én rentefordring og én gebyrfordring per

hovedfordring. Det betyder, at for eksempel månedsvise renter på en hovedfordring pålignes hver måned
ved at opskrive rentefordringen. Der kan endvidere være en udfordring med, at dag-til-dag-renter bliver
samlet månedsvis.
Bibliotekssystemet i alle kommunerne slår biblioteksbøder sammen og sender dem til EG ØS Debitor som
én samlet fordring. EG ØS Debitor kan ikke efter modtagelsen opsplitte biblioteksbøderne i flere
fordringer. EG og kommunerne er i tvivl, om det vil være i orden at samle biblioteksbøderne, hvis
62
stamdata er identiske. Hvis fordringen skal splittes op, vil det reelt medføre, at biblioteksbøder ikke kan
sendes til inddrivelse, da de typisk falder for minimumsgrænsen på 100 kr. for oversendelse til
inddrivelse.
Løsninger
EG og kommunerne efterspørger en afklaring af, om kildesystemernes håndtering af reguleringer er i
strid med kravet. Hvis dette er tilfældet, vil det kræve en tilpasning af kildesystemerne og snitfladen
mellem dem og EG ØS Debitor for at sikre, at reguleringer bliver oversendt som selvstændige
hovedfordringer, og at praksis ensrettes på tværs af kommunerne. Hvis reguleringerne skal oprettes som
selvstændige fordringer, vil det betyde, at en vis mængde ikke kan sendes til inddrivelse, da de vil falde
for minimumsgrænsen på 100 kr.
et opkrævningsgebyr, og ifølge kommunerne vil dette ikke være en farbar løsning. Udfordringerne med
fritekstfakturaer skal ligeledes løses i fagforvaltningerne ved at opkrævningen kontrollerer
forvaltningernes processer for oprettelse af fritekstfakturaer og indskærper, at fordringer ikke må samles.

 Kommunerne skal sikre, at fagforvaltningerne ikke slår fordringer sammen.

 ICI skal i samarbejde med kommunerne foretage en afklaring af, om det er juridisk forsvarligt, at
fordringerne på daginstitutionsområdet og andre fordringstyper bliver slået sammen.
 Afhængig af ovenstående afklaring skal EG tilpasse ØS Debitor, så reguleringer bliver oversendt
som selvstændige hovedfordringer, og EG skal desuden i samarbejde med kommunerne sikre, at
praksis ensrettes på tværs af kommunerne.
 ICI skal bistå kommunerne med en generelt vejledning i, hvordan opskrivninger som følge af nye
indkomstoplysninger fra eIndkomst skal håndteres.

Samlet vurdering

indhold
Dette afsnit beskriver de udfordringer, der er knyttet til at implementere de 23 stamdatakrav, som ICI’s
Kommunerne har tilkendegivet, at de er enige i definitionerne af stamdatafelternes indhold, og at de i de

63
fortolkning.
Udfordringer
ØS Debitor har ikke i dag et felt til forældelsesdato, så det bliver aldrig sendt med. Feltet er frivilligt, så
det udgør ikke en større udfordring i dag. Ifølge EG skyldes det, at RIM i forbindelse med udviklingen af
systemet meddelte, at det ikke var nødvendigt eller ønskeligt, da de selv beregner forældelsesdato.
Tabel 13. Oversigt over kommunernes udfordringer med obligatoriske stamdatakrav

Nr. Navn Kan kommunerne oversende stamdatafelt som defineret?
En enkelt af de kortlagte kommuner har angivet, at de er usikre på om

2 Hovedstol Obligatorisk
deres system er konfigureret til at oversende hovedstolen.
8 Fordringsperiode Obligatorisk Ikke en udfordring
udsendes rykkere.

Sidste Rettidige
Betalingsdato
lov.
12 Hæftelsesform Obligatorisk Ikke en udfordring
Identifikation af
skyldner
ØS Debitor har ikke et felt til forældelsesdato, så det skal udvikles, hvis
14 Forældelsesdato Frivilligt
det er nødvendigt.
Obligatorisk for
underfordringer
Løsninger
Ifølge EG kan felt til forældelsesdato oprettes uden de større udfordringer, men der er væsentlig forskel
på, om det skal være et felt til manuel indtastning, eller om forældelsesdatoen skal beregnes og udfyldes
automatisk. Et simpelt indtastningsfelt kan oprettes på et par uger, men en beregnet forældelsesdato kan
ikke komme fra kildesystemerne i fagforvaltningerne, da det ifølge EG ikke kan komme gennem
snitfladen, så et felt til beregnet forældelsesdato skal i så fald udvikles og indsættes i EG ØS Debitor.
nødvendig med tilpasning af ØS Debitor og eventuelt udvalgte kildesystemer, fx KMD Aktiv, der
håndterer kontanthjælpskrav.
64

 EG efterspørger en bedre forretningsmæssig beskrivelse af stamdatafelter fra ICI og savner
muligheden for at opdatere indholdet af felterne, når de er sendt til inddrivelse. Dette kan på
nuværende tidspunkt kun gøres ved fordringartskifte på grund af mangler i snitfladen til RIM.
 ICI skal bistå med juridisk afklaring i forhold til, hvad er er korrekt stiftelsesdato. Det er generelt
vanskeligt for EG at rådgive kommunerne om stiftelsesdato, og kommunerne er i tvivl om, hvad
der er den rette stiftelsesdato på eksempelvis ejendomsskat. Flere kildesystemer i
fagforvaltningerne beregner rater hver måned, og der er tvivl om, hvornår kravet er stiftet, især i
tilfælde hvor kravet oprettes i god tid af hensyn til eksempelvis indmelding til PBS.
5.2 Vurdering af funktionelle krav for EG-kommuner
Samlet vurdering

ændres.
På baggrund af kortlægningen vurderer Deloitte, at der vil være væsentlige udfordringer med at efterleve
kravet for rentefordringer, som vil kræve en høj grad af tilpasning af ØS Debitor at løse. Det vil desuden
kræve en tilpasning af EG ØS Debitor for at sikre, at opskrivninger foretages via de nye aktioner. Det vil
desuden være en større udfordring, hvis EG ØS Debitor skal kunne håndtere individuelle muligheder for
opskrivninger per fordringstype for hver kommune. Opskrivninger kan opstå i både EG ØS Debitor og
kildesystemerne i fagforvaltningerne.

Hvis en skyldner opnår gældssanering, resulterer det typisk i en nedskrivning,
(Annullering af) Gældssanering men hvis borgeren ikke overholder sin gældssanering, kan den blive
Dødsfald kan medføre, at fordringer skal vurderes på ny. Det kan medføre, at
Bobehandling krav nedskrives, for eksempel hvis borgeren er afgået ved døden, men i nogle
tilfælde kan der også foretages en opskrivning.
Kommunen kan komme til at dække en forkert fordring, skyldner kan anvende
en forkert FIK-linje i netbanken, eller posthuset/banken scanner FIK-linjen
Omposteringer forkert, hvorved det kan risikeres, at indbetalingen automatisk lander på en
forkert fordring. Dette medfører flytning af dækninger og derved op- og
nedskrivninger.
ejendomsskat.
65
Udfordringer
Det er ifølge EG en stor udfordring, at det fremadrettet ikke vil være muligt at opskrive rentefordringer.
ØS Debitor har kun mulighed for at oprette én rentefordring og én gebyrfordring per hovedfordring, så
det vil ikke på nuværende tidspunkt være muligt at sende opskrivninger på rentefordringer som nye
relaterede fordringer.
Ifølge EG vil det kræve en tilpasning af EG ØS Debitor at sikre, at de nye aktioner anvendes i stedet for
den nuværende aktion FordringOpskriv, men det er som udgangspunkt ikke en udfordring af foretage den
systemtekniske tilpasning. EG har til gengæld tilkendegivet, at ændringen skal gennemføres for alle
kommuner samtidigt. Der kan indledningsvis gennemføres et pilotforløb med én kommune, men det vil
være vanskeligt at skulle håndtere en længere periode med paralleldrift, så ændringen skal gennemføres
i alle de øvrige kommuner umiddelbart efter pilotforløbet. EG har tilkendegivet, at det vil være en
kompliceret øvelse at afdække de opskrivningsscenarier, der skal knyttes til de enkelte aktioner for de
enkelte fordringstyper. Det vil desuden øge kompleksiteten betragteligt, hvis EG ØS Debitor skal kunne
håndtere, at hvert enkelt kommune skal have differentieret anvendelse af aktioner på tværs af
fordringstyper.
EG ØS Debitor genberegner og opskriver ikke renter i forbindelse med opskrivninger af hovedfordringer.

opskrivningsaktion herfor. Endvidere efterspørger de en præcisering af, hvordan opskrivninger, der
skyldes annullering af afskrivning på grund af gældssanering, skal håndteres.
Løsninger
EG har ikke tilkendegivet, at udfordringen med, at der kun kan oprettes én rentefordring per
hovedfordring, med sikkerhed kan løses, men de vil afdække det nærmere.
EG har tilkendegivet, at de kan tilpasse EG ØS Debitor, så de nye aktioner anvendes i stedet for den
nuværende aktion FordringOpskriv. Det er dog en forudsætning, at det gøres på baggrund af en tæt
dialog mellem RIM, EG og kommunerne i forbindelse med mapningen af aktioner til de enkelte
I forbindelse med omposteringer vil kun de poster, der flyttes fra og til, blive påvirket, så omposteringer i
ØS Debitor skaber ikke unødige op- og nedskrivninger.

 EG skal tilpasse ØS Debitor til at anvende de nye aktioner.

 ICI skal i forbindelse med tilpasningen af ØS Debitor i samarbejde med Eg og kommunerne
fastlægge hvilke aktioner, der skal anvendes i forskellige opskrivningsscenarier.
kun beregnes frem til oversendelse til inddrivelse. Under alle omstændigheder kan renten af
opskrivningsbeløbet ikke oversendes som en ny underfordring relateret til hovedfordringen. Den
nye rente kan kun sendes til RIM, ved at der foretages en opskrivning af rentefordringen, hvilket
ikke er muligt i PSRM.
 EG skal afdække mulighederne for at udvikle ØS Debitor til at kunne oprette flere relaterede
rentefordringer per hovedfordring. Såfremt det er muligt at håndtere, skal EG udvikle
funktionaliteten.
 ICI skal i samarbejde med EG afgøre det giver udfordringer med mængden af op- og
nedskrivninger og derfor bør løses, at ØS Debitor på nuværende tidspunkt sender korrigeringer til
RIM 1-2 gange om dagen. Det betyder, at hvis der samme dag foretages for eksempel en
nedskrivning med efterfølgende opskrivning, vil begge blive sendt til RIM samtidigt.
66
Samlet vurdering

præciseres.
På baggrund af kortlægningen vurderer Deloitte, at kravet vil udgøre en væsentlig udfordring, hvis der
ikke udvikles funktionalitet i PSRM til håndtering af medhæftere. Der vil være behov for enkelte
tilpasninger af EG ØS Debitor og en mindre ændring af kommunernes processer i forbindelse med
nedskrivninger. Endvidere er der risiko for, at kravet vil medføre en øget administrativ byrde i
kommunerne, som følge af at nedskrivning med reduceret beløb ikke længere tillades. Udover
scenarierne for op- og nedskrivninger beskrevet i funktionelt krav 1 nedskriver kommunerne typisk
fordringer på grund af indbetalinger, klagesager og intern modregning.
Udfordringer
der overstiger saldoen i RIM. Kommunerne vurderer, at det vil medføre en administrativ byrde, at
restsaldo og foretage en manuel rettelse i fordringen for at undgå, at nedskrivningen bliver afvist. EG ØS
Debitor anvender i dag ikke udligningsunderretninger, men kun afregningsunderretninger, der
fremadrettet kun vil være tilgængelige månedligt. Situationen skyldes, at der sker krydsende handlinger i
kommunerne og RIM, og skyldes typisk, at kommunerne modtager indbetaling fra skyldner på en
inddrivelsesfordring, enten umiddelbart inden eller umiddelbart efter RIM har indfriet fordringen helt eller
delvis ved eksempelvis at foretage modregning i overskydende skat. I det tilfælde er det ifølge
kommunerne modtagelsestidspunktet for henholdsvis indbetalingen og modregningen, der afgør, om det
er kommunerne eller RIM, der skal tilbagebetale beløbet, der overstiger restsaldoen. Kommunerne mener
således, at hvis de har modtaget indbetalingen, før RIM har gennemført sine inddrivelsesskridt, bør det
være RIM, der sikrer, at det for meget inddrevne beløb tilbagebetales til skyldner. Dette vil ikke kunne
lade sig gøre, når de ikke længere kan nedskrive med beløb, der overstiger restsaldoen i RIM. Endvidere
mister RIM muligheden for at anvende det overskydende beløb til at dække eventuelle
inddrivelsesfordringer fra andre fordringshavere på skyldner.
EG og kommunerne efterspørger en specifik årsagskode til nedskrivning på grund af afskrivninger, da de

ellers kun kan nedskrive med årsagskode REGU i tilfælde af hel eller delvis afskrivning af en fordring.
tidspunktet for nedskrivningen.
67
Løsninger
EG har tilkendegivet, at EG ØS Debitor kan tilpasses til kun at anvende de nye årsagskoder uden
af afskrivninger.
Det vil formodentlig blive nødvendigt at tilpasse EG ØS Debitor, så udligningsunderretninger trækkes

automatisk og anvendes fremadrettet, så kommunerne har mulighed for at oversende nedskrivninger
med den korrekte saldo.
ønsker ikke at blive tilsluttet PSRM, før funktionaliteten er udviklet og idriftsat. Både EG og kommunerne
ser gerne, at det bliver muligt at fjerne en medhæfter helt fra en fordring fremfor blot at nedskrive
beløbet som i dag.

 EG skal tilpasse ØS Debitor til at anvende de nye årsagskoder. Endvidere skal EG udvikle
funktionalitet til at systemunderstøtte fastlæggelse af restsaldoen.
 ICI skal i samarbejde med EG og kommuner fastslå, hvordan det skal håndteres, at der er
ØS Debitor, der vil sende den videre til RIM, hvis den korrigerede fordring er sendt til inddrivelse.
Dette skyldes typisk, at fagforvaltningerne betragter genberegninger som en ny afgørelse og
derved et selvstændigt krav fremfor en korrigering af det eksisterende krav. Kommunerne og EG
er usikre på, hvordan dette skal håndteres fremadrettet i forhold til at overholde kravet, for
eksempel om kravet bør tilbagekaldes eller vil kunne nedskrives med årsagskode REGU.
Inddrivelse udgår
Samlet vurdering

udgår.
kræve en større tilpasning af EG ØS Debitor, især hvis kravet ikke skal medføre en væsentlig ændring af
kommunernes processer med en øget arbejdsbyrde til følge. Det vil desuden kræve, at RIM ændrer sin
procedure for korrigeringer af fordringer. Baseret på at EG har tilkendegivet, at den nye proces for
tilbagekald af modregningsfordringer og genindsendelse til inddrivelse kan systemunderstøttes, vurderer
Deloitte, at kravet har en middel påvirkning på kommunerne.
Udfordringer
forhold til interne processer og praksis. Udfordringen mindskes dog betragteligt, hvis EG ØS Debitor kan
68
Modregning til Inddrivelse, og dette foregår i de fleste tilfælde automatisk. EG ØS Debitor understøtter
tilbagekald af modregningsfordringer, som kommunen derefter kan ændre fordringsarten for og sende til
inddrivelse. Men da dette vil medføre et betragteligt ressourcetræk, ønsker kommunerne, at tilbagekald,
fordringartskifte og genindsendelse systemunderstøttes, så det for kommunernes medarbejdere ikke
opleves som en ændring af arbejdsgangen.
Ifølge EG vil EG ØS Debitor ikke kunne håndtere, at fordringer har flere fordrings-id’er på samme tid. EG
ØS Debitor er baseret på en én-til-én-tilknytning mellem fordringer i opkrævningen og fordringer i RIM
og vil ikke kunne håndtere en én-til-mange-relation. EG ØS Debitor kan tilpasses, så det kan håndtere, at
fordringer får et nyt fordrings-id i forbindelse med tilbagekald fra modregning og efterfølgende
indsendelse til inddrivelse, men det vil ikke kunne håndtere korrigeringer fra RIM med reference til
tidligere fordrings-id’er, da det gamle fordrings-id vil blive overskrevet med det nye. Der er derfor behov
for, at RIM garanterer, at eventuelle korrigeringer på modregningsfordringer, der er blevet tilbagekaldt
og sendt til inddrivelse, vil blive håndteret i RIM. Det betyder, at RIM må oprette en fordring hos dem
selv eller for eksempel i SKAT på det beløb, der ikke var dækning for. Det vil sige, at hvis der for
eksempel er en ændring til årsopgørelsen, og det viser sig, at skyldners overskydende skat er mindre end
først beregnet, og der derved er modregnet i et for stort beløb, skal pengene ikke hentes hos
fordringshaver, men i stedet skal der oprettes et skattekrav på det for meget modregnede beløb.
EG ØS Debitor anvender ikke i dag underretninger om udligning, men kun om afregning, der typisk
modtages ugentligt. Da underretning om afregning fremadrettet kun vil være tilgængelig månedligt, vil
det være nødvendigt at tilpasse EG ØS Debitor, så udligningsunderretningerne anvendes til at fastsætte
saldoen på fordringer, der er tilbagekaldt fra modregning, inden de sendes til inddrivelse. Hvis der fortsat
kun anvendes afregningsunderretninger, vil der kunne gå op til en måned fra tilbagekald til indsendelse
til inddrivelse. Det vil under alle omstændigheder være nødvendigt, at kommunerne venter med at sende
tilbagekaldte modregningsfordringer til inddrivelse i en periode, så der er sikkerhed for, at restsaldoen
bliver korrigeret korrekt. EG og kommunerne vurderer, at der vil være risiko for, at en skyldner kan få
udbetalt for eksempel overskydende skat i perioden, mellem en fordring er tilbagekaldt fra modregning,
til den bliver sendt til inddrivelse, der ellers kunne være blevet anvendt til at dække fordringen helt eller
delvis.
Da EG ØS Debitor ikke kan håndtere to fordrings-id’er, vil der være en udfordring med at anvende de
Løsninger
EG har tilkendegivet, at EG ØS Debitor kan udvikles til at understøtte tilbagekald fra modregning og
indsendelse til inddrivelse, så opkrævningsmedarbejderne ikke selv aktivt skal gennemføre processen. EG
vurderer dog, at det vil kræve en del tilpasning, hvis EG ØS Debitor skal anvende
udligningsunderretninger i forbindelse med korrigering af restsaldoen inden oversendelse til inddrivelse.
Det vil ikke være muligt at tilpasse EG ØS Debitor til at kunne håndtere korrigeringer på tidligere
modregningsfordringer, når de er sendt til inddrivelse.
EG og kommunerne har foreslået, at risikoen for, at en skyldner får udbetalt for eksempel overskydende
skat i mellemperioden fra tilbagekald fra modregning til indsendelse til inddrivelse, håndteres ved, at RIM
indfører en periode med udbetalingsstop på skyldnere, der har været sendt til modregning, hvis
fordringerne på skyldner er tilbagekaldt med årsagskode SMIT.

 EG skal udvikle funktionaliteten til at understøtte tilbagekald fra modregning og indsendelse til
inddrivelse, herunder automatisk hentning af udligningsunderretninger og korrigering
restsaldoen.
69
skal håndteres.
 Kommunerne og EG skal afdække hvilken betydning, det vil få for kommunerne, at de ikke
 ICI skal afdække, hvilken betydning tilbagekald og genindsendelse har for dækningsrækkefølgen i
forhold til inddrivelseslovens § 7, nr. 1 Fordringer under opkrævning, for hvilke den udbetalende
myndighed er fordringshaver, i det omfang den udbetalende myndighed træffer afgørelse om
modregning.
 Kommunerne forventer ikke at blive tilsluttet PSRM før release 3, hvor der forventes at være
udviklet en ny modregningsløsning som erstatning for EFI/DMI. Både EG og kommunerne er
derfor uforstående overfor nødvendigheden af at tilbagekalde modregningsfordringer for
efterfølgende at sende dem til inddrivelse, hvis deres modregningsfordringer skal gennem NyMF
og fordringsfiltret på samme måde som inddrivelsesfordringer. Dette skal ICI begrunde.

Samlet vurdering

udgå.
overholde kravet, så det vil have en lille påvirkning på kommuerne. Kommunerne oplever meget få
tilfælde af skyldnere, der anmoder om at få oversendt gæld til RIM, inden sidste rettidige betaling er
overskredet, og rykkerprocedure er fuldført. Det vil ikke kræve en nævneværdig ændring af
kommunernes processer eller systemer, men det vil kræve en ændring af eksisterende lovgivning på
området.
Udfordringer

bekendtgørelsen om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter loven om aktiv socialpolitik,
EG har tilkendegivet, at EG ØS Debitor kun gemmer den seneste rykkerdato, så det vil ikke umiddelbart
være muligt at kontrollere, at alle rykkere er sendt til skyldner.
Løsninger
Ifølge EG medfører kravet ingen systemtekniske udfordringer. Kommunerne ser gerne, at EG ØS Debitor
udvikles, så det kan konfigureres, så muligheden fjernes, for at oversende fordringer inden sidste
70
rettidige betalingsdato er overskredet, og eventuelt også sædvanlig rykkerprocedure er gennemført.

Kommunerne skal sikre, at opkrævningsmedarbejderne er informeret om lovændringen.
Udfordringen på kontanthjælpsområdet kan løses, ved at § 11 ophæves eller ved at undlade at gøre

 EG og kommunerne skal i samarbejde afdække mulighederne for at konfigurere ØS Debitor, så

muligheden for at sende en fordring til inddrivelse, inden sidste rettidige betalingsdato er
overskredet, fjernes.
Samlet vurdering


100 kr.
Samlet vurdering

På baggrund af kortlægningen vurderer Deloitte, at der vil være udfordringer med at overholde kravet for
enkelte fordringstyper, og at det er nødvendigt, at udfordringerne beskrevet i datakrav 4 med
reguleringer på baggrund af oplysninger fra eIndkomst bliver løst. Kommunerne vurderer, at der er risiko
for, at minimumskravet sammenholdt med datakrav 4 reelt vil betyde, at en større mængde små
fordringer ikke vil kunne blive modregnet eller inddrevet.
Udfordringer
De fleste af kommunerne overholder allerede i dag kravet for alle fordringstyper med undtagelse af
biblioteksbøder og opskrivninger på daginstitutionsområdet. Det er imidlertid en stor udfordring for
større beløb, som de derved må afskrive. EG ØS Debitor sikrer, at hovedfordringer og relaterede
fordringer oversendes samlet, så de enkelte i fordringer ikke bliver afvist af fordringsfiltret i NyMF.
71
minimumsgrænsen. Reguleringerne er månedsvise og håndteres på tre forskellige måder, der alle kan
medføre, at fordringer under minimumsgrænsen bliver sendt til inddrivelse, uden at RIM har mulighed for
at fange dem i indgangsfiltret. Det samme kan gøre sig gældende ved oprettelse af fritekstfakturaer i
fagforvaltningerne, hvor småbeløb samles til én fordring.
Løsninger
I forhold til reguleringerne af daginstitutionsbetaling kan det eventuelt løses ved at ændre praksis, så
usikkerhed i EG og kommunerne, om det vil være i strid med datakrav 4, og det vil under alle
omstændigheder kræve, at stamdatafeltet Periode indeholder alle måneder, som fordringen omhandler.
stiftelsesdato, forfald mv. Under alle omstændigheder vil det være nødvendigt, at EG og kommunerne i
samarbejde på med ICI foretager en juridisk afklaring af, hvordan reguleringer som følge af nye
oplysninger fra eIndkomst skal håndteres.
Udfordringerne kan delvis løses, ved at fagforvaltningerne i kommunerne ophører med at samle
småbeløb til én fordring, når de opretter fritekstfakturaer som beskrevet i datakrav 4. I forhold til
kommunernes behov for at få småbeløb modregnet eller inddrevet vil det delvis kunne løses ved at
påligne de små fordringer eventuelle rykkergebyrer, så det samlede beløb kommer over
minimumsgrænsen.
identiske stamdata, vil det minimere antallet af fordringer under 100 kr.

 Kommunerne skal i samarbejde med ICI afdække hvilke muligheder der er for at ændre praksis
på daginstitutionsområdet, så kravet efterleves.
 Kommunerne og EG skal i samarbejde afdække de systemtekniske muligheder for at understøtte
en ændret praksis på daginstitutionsområdet.
§ 1, stk. 2.
Samlet vurdering

fjernes.
På baggrund af kortlægningen vurderer Deloitte, at der kun er få udfordringer forbundet med at

overholde kravet, men det kan medføre en betydelig forøgelse af de manuelle behandlinger af fordringer i
både kommunerne og RIM, der især vil gælde modregningsfordringer. Der er behov for meget få
72
systemtilpasninger, men kommunernes praksis skal ændres, så samlet set vil kravet have en middel
Udfordringer
EG har tilkendegivet, at der ikke er systemtekniske udfordringer ved at fjerne aktionen
kommunerne vurderer, at det er forbundet med et betragtelig øget ressourcetræk hos opkrævningen, at
de fremadrettet skal tilbagekalde og genindsende fordringer, hver gang der er en ændring udover
justering af saldoen. Det vil især være i forbindelse med afdragsordninger, hvor kommunerne har sendt
det samlede beløb til modregning. Da betaling af hver enkelt rate er et forældelsesafbrydende skridt, vil
EG og kommunerne har tilkendegivet, at opkrævningsmedarbejderne og medarbejderne i

fagforvaltningerne ikke nødvendigvis er klar over, at de foretager korrigeringer, der slår igennem i RIM.
Korrigeringerne sendes automatisk til RIM, og uden at medarbejderne bliver gjort opmærksomme på det.
Så det vil formentlig kræve, at medarbejderne i væsentlig højere grad end i dag bliver bevidste om, de
skal gøre noget aktivt i tilfælde af korrigeringer. Det kan gælde medarbejderne i både opkrævningen og
fagforvaltningerne.
inddrivelsesfordringer. Kommunerne har endvidere stort behov for at kunne tilføje medhæftere til både
modregnings- og inddrivelsesfordringer.
EG og kommunerne har givet udtryk for, at det på grund af den forventede betragtelige mængde
Løsninger
EG vil fjerne muligheden for at anvende aktionen AENDRFORDRING, og medarbejderne i opkrævningen
og relevante fagforvaltninger skal instrueres i anvendelse af tilbagekald og genindsendelse, når de
korrigerer fordringer. Dette omfatter også en procedure for korrekt tilbagekald af fordringer samt
konsekvenser ved at tilbagekalde.
ICI har besluttet at justere kravet, så det alene omfatter inddrivelsesfordringer. Dette vil mindske
EG og kommunerne efterspørger en ny årsagskode for tilbagekald med henblik på genindsendelse, der er

målrettet korrigeringer. Kommunerne mener, at de bør kunne foretage korrigeringer uden at miste
Som nævnt i funktionelt krav 2 vil der blive udviklet funktionalitet til håndtering af medhæftere i PSRM.
Det vil mindske antallet af korrigeringer, der skal foretages ved at tilbagekalde og genindsende fordringer.

 EG skal fjerne muligheden i ØS Debitor for at korrigere fordringer i snitfladen til RIM.
73
Samlet vurdering

Deloitte vurderer, at kravet ikke udgør en udfordring for kommunerne. EG og alle de kortlagte EG-
kommuner har tilkendegivet, at muligheden for at vælge alternative renteregler ikke anvendes i dag.


Samlet vurdering

fordring.
Kravet vil således have stor påvirkning på kommunerne. EG vurderer dog, at det vil være muligt at løse
de fleste systemtekniske udfordringer, men at dette afhænger af, hvordan RIM håndterer korrigeringer af
tilbagekaldte og genindsendte fordringer. Det vil dog ikke umiddelbart være muligt at håndtere
inddrivelsesrenter i EG ØS Debitor.
Udfordringer
Som nævnt under funktionelt krav 3 kan EG ØS Debitor ikke håndtere flere fordrings-id’er, men EG har
tilkendegivet, at det vil være muligt at genindsende en tilbagekaldt fordring med reference til det
oprindelige fordrings-id, så kravet overholdes. EG ØS Debitor vil dog ikke kunne håndtere korrigeringer
fra RIM med reference til tidligere fordrings-id’er. Dette kompliceres yderligere af, at en fordring kan
tilbagekaldes og genindsendes flere gange og derfor have flere end to tidligere fordrings-id’er. Det er
derfor nødvendigt, at korrigeringer på den oprindelige fordring i RIM sendes til EG ØS Debitor på det nye
fordrings-id.
Ifølge EG vil EG ØS Debitor ikke kunne håndtere at modtage eller oprette inddrivelsesrenter. Selvom EG
ØS Debitor kunne modtage inddrivelsesrenterne, ville det ikke være muligt at genindsende dem til
inddrivelse som en underfordring relateret til en hovedfordring, da systemet kun kan håndtere én
rentefordring per hovedfordring. Hvis inddrivelsesrenter skal håndteres af opkrævningen i kommunerne,
74
skal der endvidere fastlægges en praksis for håndtering af dem, som medarbejderne skal oplæres i. EG
ØS Debitor og opkrævningsmedarbejderne skal kunne håndtere, at inddrivelsesrenterne skal indgå i
opkrævningen, herunder i afdragsordninger, på lige fod med fordringer, der er oprettet i kommunen.
I den forbindelse er det en stor udfordring, at RIM ikke kan oplyse sidste rettidige betaling, stiftelse og
Løsninger
EG har tilkendegivet, at de nødvendige tilpasninger af EG ØS Debitor kan gennemføres i forhold til at
sikre, at tilbagekaldte fordringer indsendes med reference til den oprindelige fordring. Men ifølge EG kan
inddrivelsesrenterne ikke håndteres, så EG og kommunerne har under kortlægningen tilkendegivet, at
overholdelse af kravet forudsætter, at PSRM kan holde på inddrivelsesrenterne. Den mulighed er
efterfølgende blevet fjernet fra målbilledet, så både EG og kommunerne har behov for en detaljeret og
præcis beskrivelse af, hvordan inddrivelsesrenterne skal håndteres. Det gælder i forhold til både
inddrivelsesrenter, der skal indgå i betalingsordninger og ikke nødvendigvis vil blive genindsendt, og
genindsendelse af inddrivelsesrenter, herunder om inddrivelsesrenter for eksempel skal genindsendes
som relateret underfordring til hovedfordringen.

 EG skal gennemføre de nødvendige tilpasninger af ØS Debitor i forhold til genindsende

 ICI, kommunerne og EG skal i samarbejde fastslå, hvordan inddrivelsesrenter skal håndteres hos
kommunerne, og EG skal afgøre endeligt, hvordan håndteringen kan systemunderstøttes.
Herefter skal EG udvikle funktionaliteten i ØS Debitor.
ØS Debitor med det nyeste fordrings-id.
5.3 Handlingsplan og tidshorisont for EG-kommuner
I dette afsnit beskrives forslag til overordnet handlingsplan og tidshorisont for onboarding af EG-
EG og kommunerne har en betragtelig udfordring, fordi ØS Debitor kun har mulighed for at oprette én
rentefordring og én gebyrfordring per hovedfordring, så det vil ikke på nuværende tidspunkt være muligt
at sende opskrivninger på rentefordringer som nye relaterede fordringer. EG har tilkendegivet, at de har
behov for at afdække mulighederne yderligere for at ændre dette, men at det ikke kan garanteres, at det
kan løses. Det vil i så fald ikke være muligt at regulere rentefordringer med forhøjet beløb efter
kommunerne er blevet onboardet.
EG er klart den mindste af de tre leverandører af kommunale opkrævningssystemer målt på antallet af

kommuner, da kun 8 ud af de 98 kommuner anvender ØS Debitor. Det vil derfor være en mindre
omfattende opgave at onboarde kommunerne med ØS Debitor end kommunerne med de to øvrige
systemer. EG har tilkendegivet, at det vil være muligt at lave et pilotforløb for tilslutning af en enkelt
kommune til PSRM, men at de øvrige kommuner skal tilsluttes umiddelbart derefter, da EG ikke kan køre
en længere periode med paralleldrift.
75
og de har sammen med EG ytret ønske om og behov for at få mere information om onboarding-forløbet
fra ICI så hurtigt som muligt.
Ifølge EG, er det er en general udfordring, at ingen af kommuner er identiske. De har individuelle
konfigurationer af ØS Debitor og den høje grad af frihed, i forhold til hvordan systemet konfigureres,
betyder især, at der kan være meget store forskelle på, hvordan kommunerne mapper deres
regningsarter i forhold til fordringstyper både hvad angår detaljeringsgraden og hvilke fordringstyper, der
anvendes. Kommunerne har jf. deres fordringshaveraftaler mulighed for at anvende cirka 150
fordringstyper, men de anvender i praksis langt færre. Der er dog meget få fordringstyper, som anvendes
af alle kommunerne, selv om de har mange ens forvaltningsområder, og det derfor ville være
forventeligt, at de anvendte de samme fordringstyper for store ensartede områder. Dette er en
udfordring på tværs af alle kommuner uafhængigt af, hvilken systemleverandør, de anvender. Der er
derfor behov for, at ICI i samarbejde med kommunerne og med bistand fra deres systemleverandører
foretager en sanering og ensretning af de kommunale fordringstyper for at minimere kompleksiteten og
risikoen for fejl. EG meddelt, at de som systemleverandør ikke har mandat til at gennemtvinge en
ensretning af kommunernes brug af ØS Debitor og opsætningen af fordringstyper. Saneringen af
fordringstyperne skal derfor faciliteres af ICI, men EG vil gerne bidrage med deres indsigt og viden.
Kommunernes udfordringer i forhold til ICI’s målbillede skal i høj grad løses ved, at EG tilpasser ØS
Debitor. De systemtekniske tilpasninger af både ØS Debitor omfatter udvikling af funktionalitet til
oprettelse af nulfordringer og understøttelse af tilbagekald og genindsendelse af modregningsfordringer,
der skal sendes til inddrivelse. Derudover skal begge releases tilpasses de nye opskrivningsaktioner,
årsagskoderne for nedskrivning skal justeres, og der skal udvikles funktionalitet til håndtering af
inddrivelsesrenter og flere fordrings-id’er i forbindelse med tilbagekald og genindsendelse. ICI skal i
forbindelse med tilpasningen af ØS Debitor til de nye opskrivningsscenarier i samarbejde med EG og
kommunerne fastlægge hvilke aktioner, der skal anvendes i forskellige opskrivningsscenarier. EG og
kommunerne forventer endvidere, at ICI bistår med vejledning til håndtering af inddrivelsesrenterne.
slår fordringer sammen. Kommunerne skal med hjælp fra ICI skal fastlægge en praksis på især
daginstitutionsområdet og for ejendomsskatter, der ikke er i modstrid med kravene.
Både kommunerne og EG har givet udtryk for, at der er et stort behov for bistand fra ICI i forhold til at
sikre, at en række afklaringer bliver foretaget. Det er især i forhold til stamdatafelter, reguleringer som
følge af indkomstoplysninger fra eIndkomst og korrigeringer af fordringer, at der er behov for at fastslå
korrekt praksis.

 EG har enten løst udfordringen med, at der kun kan oprettes én rentefordring per hovedfordring i
ØS Debitor, eller kommunerne og ICI tilkendegiver, at det kan accepteres, at reguleringer
rentefodringer med forhøjet beløb ikke kan oversendes til hverken modregning eller inddrivelse.
 EG får stillet nødvendig dokumentation til rådighed, herunder færdige servicebeskrivelser.
 Finansiering af udviklingen af ØS Debitor er på plads.
 De nødvendige ressourcer hos både kommunerne, ICI og EG kan prioriteres til opgaven.
76

implementering af system- og praksisændringer samt onboarding af EG-kommunerne. De enkelte trin i
handlingsplanen skal detaljeres og planlægges nærmere i onboardingforløbet med ICI.
1. Fordringstypesanering: Der skal gennemføres en sanering på tværs af kommunerne og deres

korrigeringer.
3. Systemudvikling: EG skal gennemføre den nødvendige systemudvikling af ØS Debitor.
4. Onboarding: Systemtilslutning: Tilslutningen af ØS Debitor til PSRM skal gennemføres,
herunder skal testforløb afvikles.
skønnede. Endvidere har EG tilkendegivet, at ICI’s målbillede ikke er et tilstrækkeligt grundlag til at
tidspunkterne for onboarding til følge. EG har på baggrund af ICI’s målbillede estimeret udviklingstiden til
at være 12-15 måneder.
Figur 8. Tentativ tidsplan for forløb frem mod tilendebragt onboarding af EG-kommunerne
2017 2018
Systemudvikling
Systemudvikling
Test og opkobling
Go live
77
Deloitte i Danmark
Deloitte leverer ydelser inden for Revision, Consulting, Financial Advisory, Risk Advisory, Skat og dertil knyttede ydelser til både
offentlige og private kunder i en lang række brancher. Deloitte betjener fire ud af fem virksomheder på listen over verdens største
selskaber, Fortune Global 500®, gennem et globalt forbundet netværk af medlemsfirmaer i over 150 lande, som leverer
kompetencer og viden i verdensklasse samt service af høj kvalitet til at håndtere kundernes mest komplekse forretningsmæssige
udfordringer. Vil du vide mere om, hvordan Deloittes omkring 240.000 medarbejdere gør en forskel, der betyder noget så besøg os
på LinkedIn eller Twitter.
Deloitte er en betegnelse for en eller flere af Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar
(”DTTL”), dets netværk af medlemsfirmaer og deres tilknyttede virksomheder. DTTL og alle dets medlemsfirmaer udgør separate og
uafhængige juridiske enheder. DTTL (der også betegnes “Deloitte Global”) leverer ikke selv ydelser til kunderne. Vi henviser til
www.deloitte.dk/Om Deloitte for en udførlig beskrivelse af DTTL og dets medlemsfirmaer.
© 2017 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited.
78

Rapport Kommunerne PSRM

Hochgeladen von

Dokumentinformationen

Copyright

Dieses Dokument teilen

Dokument teilen oder einbetten

Freigabeoptionen

Stufen Sie dieses Dokument als nützlich ein?

Sind diese Inhalte unangemessen?

Copyright:

Rapport Kommunerne PSRM

Hochgeladen von

Copyright:

Analyse af fordringshaverpraksis, datakvalitet og snitfladeproblematikker mellem opkrævning og inddrivelse

for Inddrivelse (ICI). Analysen er opdelt i

1.1 Overordnet om kommunerne

Kommunerne varierer i størrelse, geografi, organisering af opkrævningsindsats og valg af

Da kommunerne administrerer mange forskellige forvaltningsområder, skal der i forbindelse med

It-understøttelse af kommunernes opkrævningsarbejde

Tabel 1. Opkrævningssystemer målrettet kommuner

Systemnavn Systemleverandør Teknisk beskrivelse Antal kommuner

Kommunerne er organiseret i flere forskellige fagforvaltninger med én samlet opkrævningsenhed. De

1.2 Analysetilgang og metode

Figur 2. Vurdering vedrørende graden af påvirkning for et specifikt krav

For praksisparameteren vurderes, hvilken påvirkning kravet har på den nuværende

1.3 Fordringstyper i kommunerne

Tabel 2. Overblik over kommunernes oversendelse af fordringer i perioden 2014-2016

Tabel 3. Eksempler på unikke fordringstyper indenfor samme fagområde

Systemnavn Unikke fordringstyper

 Kontanthjælp §§ 91-94, brutto, inkl. renter og/eller gebyr (KTBRUIR)

1.4 Proces for opkrævning og oversendelse til inddrivelse

Procesflowet nedenfor giver et samlet overblik over hovedprocessen og typisk systemunderstøttelse af

Figur 3. Hovedproces for opkrævning og oversendelse til inddrivelse

Kildesystemer Opkrævningssystem Opkrævningssystem Opkrævningssystem Opkrævningssystem Opkrævningssystem

Mulige trin under visse forudsætninger

Trin 1. Opret fordring

Trin 2. Overdrag fordring til opkrævning

Trin 3. Send krav til borger

Trin 4. Send krav til modregning

Trin 5. Kør rykker 1 og 2

Trin 6. Send fordring til inddrivelse

I forbindelse med Deloittes kortlægning har de fleste opkrævningsenheder tilkendegivet, at de

1.4.1 Særligt om kontanthjælp, daginstitution, ejendomsskat og boligindskudslån

Figur 4. Hovedproces med enkelte afvigelser

De lovpligtige renteberegningskrav vedrører ejendomsskat og bolig- og beboerindskudslån. Her kan

På kontanthjælpsområdet er det et lovkrav, at der gennemføres en fastsættelse af betalingsevnen.

Løbende krav – kontanthjælp og daginstitution

Der foretages særlig mange genberegninger og ændringer på daginstitutionsområdet og af andre sociale

Der er således løbende kommet flere indkomstoplysninger i eIndkomst, og eIndkomst anvendes på

 Kommuner med KMD-systemet OPUS Debitor (Kapitel 3)

Tabel 4. Udfordringer for KMD-kommunerne med datakravene

1. Hovedfordringer må ikke indeholde renter og

2. Renter og lignende ydelser skal oversendes

3. Renter og lignende ydelser må ikke

4. Flere fordringer må ikke slås sammen og

5. Indholdet af et stamdatafelt skal for alle

Tabel 5. Udfordringer for KMD-kommunerne med funktionelle krav

1. Praksis for opskrivning af fordringer

2. Praksis for nedskrivning af fordringer

6. Minimumskravet for oversendelse af en

3.1 Vurdering af datakrav for KMD-kommuner

3.1.1 Datakrav 1. Hovedfordringer må ikke indeholde renter og lignende ydelser

1. Hovedfordringer må ikke indeholde renter og

Opsummering af identificerede indsatser

 Kommunerne skal sikre sig, at fagforvaltningerne ikke slår relaterede fordringer og

2. Renter og lignende ydelser skal oversendes

Opsummering af identificerede indsatser

udfordringerne med de årsrullede renter og gebyrer på ejendomsskat løses i det nye

3. Renter og lignende ydelser må ikke

Opsummering af identificerede indsatser

 Efterlevelse af kravet er afhængig af indsatserne beskrevet under datakrav 2.

3.1.4 Datakrav 4. Flere fordringer må ikke slås sammen og afleveres som én

4. Flere fordringer må ikke slås sammen og

På daginstitutionsområdet bliver betaling af daginstitutionsplads for eksempelvis to børn med samme

Opsummering af identificerede indsatser

3.1.5 Datakrav 5. Indholdet af et stamdatafelt skal for alle fordringers vedkommende

5. Indholdet af et stamdatafelt skal for alle

Kommunerne har tilkendegivet, at de er enige i definitionerne af stamdatafelternes indhold, og at de i det

Figur 5. Oversigt over kommunernes udfordringer med obligatoriske stamdatakrav

1 Beløb Obligatorisk Ikke en udfordring.