Sie sind auf Seite 1von 9

Evalueringsnotat

1. INTRODUKTION
Den ordregivende myndighed, Digitaliseringsstyrelsen, har, jf. udbudsbekendtgørelse nr. 2017/S 244-
509896, gennemført et udbud af MitID.

Udbuddet er gennemført som et udbud med forhandling, og ordregiver har i overensstemmelse med
udbudsbetingelsernes Bilag C gennemført forhandlinger med de tre tilbudsgivere, der er oplistet nedenfor.
Der er gennemført én forhandlingsrunde bestående af to møderunder med hver af de tre tilbudsgivere.
Ordregiver gennemførte første møderunde i perioden fra den 12. juni til den 28. juni 2018 og en
opsamlingsrunde i perioden fra den 14. august til den 30. august 2018. Der henvises til mødeoplæg og
referater fra forhandlingsmøderne for nærmere herom. Efter afslutningen af forhandlingsfasen opfordrede
ordregiver tilbudsgiverne til at afgive endelige tilbud.

Ordregiver har i forlængelse heraf rettidigt inden tilbudsfristens udløb den 14. december 2018, kl. 12.00,
modtaget tilbud fra følgende tilbudsgivere:
• Nets DanID A/S (i det følgende ”Nets”)
• Gemalto Danmark A/S (i det følgende ”Gemalto”)
• DXC Technology Danmark A/S (i det følgende ”DXC”)

Evalueringen af de tre tilbud er foretaget af en særlig nedsat arbejdsgruppe bestående af 15 personer med
faglig ekspertise i relation til MitID-projektet. Det er således arbejdsgruppen, som har gennemgået de tre
tilbud og foretaget den faglige evaluering heraf.

Nærværende evalueringsnotat indeholder tre underbilag, der indeholder evalueringen af de tre


tilbudsgivere:
• Bilag A: Evaluering af Nets
• Bilag B: Evaluering af Gemalto
• Bilag C: Evaluering af DXC

2. KONDITIONSMÆSSIGHED

Ordregiver har foretaget en gennemgang af tilbuddene fra de tre tilbudsgivere for at vurdere, hvorvidt
tilbuddene opfylder alle formkrav, og hvorvidt der er taget forbehold over for mindstekrav, krav eller
grundlæggende elementer i Kontrakten eller de tilhørende bilag. På den baggrund er alle tre tilbud indgået
i tilbudsvurderingen, jf. punkt 3 og punkt 4. Eventuelle forhold i relation til konditionsmæssighed er anført
i Bilag A-C.

Side 1 / 9
3. TILBUDSVURDERING
De modtagne tilbud er vurderet på grundlag af tildelingskriteriet "bedste forhold mellem pris og kvalitet”
med henblik på at identificere det ”økonomisk mest fordelagtige tilbud” vurderet ud fra de i
udbudsbetingelsernes Bilag A, punkt 1, fastsatte underkriterier:

1) Pris (vægter 25 %)
Vurderes på baggrund af den samlede evalueringstekniske pris, således som dette beløb
fremkommer på baggrund af de af tilbudsgiver anførte priser i Underbilag 13A.

2) Kvalitet (vægter 45 %)
bedømt på grundlag af følgende delkriterier:

• Arkitektur (vægter 30 %)
Vurderes på baggrund af en samlet vurdering af den tilbudte arkitektur for Kernen, hvor det
tillægges positiv vægt, at Kernen er baseret på tidssvarende standarder og er opbygget
fleksibelt, modulært, sikkert, enkelt og effektivt.

Delkriteriet vurderes på baggrund af tilbudsgivers besvarelse af de evalueringskrav (EK), der


hører under delkriteriet ”Arkitektur”, som angivet i Bilag 3B.1 (Kravmatrix).

• Brugervenlighed (vægter 20 %)
Vurderes på baggrund af en samlet vurdering af den tilbudte brugervenlighed, hvor det
tillægges positiv vægt, at de brugerrettede funktionaliteter og processer, herunder
grænseflader og akkreditiver, er intuitive, tilgængelige, effektive og tidssvarende.

Delkriteriet vurderes på baggrund af tilbudsgivers besvarelse af de evalueringskrav (EK), der


hører under delkriteriet ”Brugervenlighed”, som angivet i Bilag 3B.1 (Kravmatrix) og EK-
skemaet i Bilag 7 (Migrering).

• Funktionalitet (vægter 35 %)
Vurderes på baggrund af en samlet vurdering af den tilbudte funktionalitet, hvor det tillægges
positiv vægt, at den tilbudte funktionalitet enkelt og effektivt understøtter brug af Kernen.

Delkriteriet vurderes på baggrund af tilbudsgivers besvarelse af de evalueringskrav (EK), der


hører under delkriteriet ”Funktionalitet”, som angivet i Bilag 3B.1 (Kravmatrix) og EK-
skemaet i Bilag 7 (Migrering).

• Informationssikkerhed (vægter 15 %)
Vurderes på baggrund af en samlet vurdering af den tilbudte informationssikkerhed, hvor det
tillægges positiv vægt, at de tilbudte sikkerhedsprocedurer og sikkerhedsforanstaltninger
proaktivt og effektivt overvåger og håndterer trusler mod sikkerheden i Kernen og Platformen
og kan tilpasses ændringer i trusselsbilledet.

Side 2 / 9
Delkriteriet vurderes på baggrund af tilbudsgivers besvarelse af de evalueringskrav (EK), der
fremgår af Bilag 15 (Informationssikkerhed).

3) Leveringssikkerhed (vægter 30 %)
Bedømt på grundlag af følgende delkriterier:

• Tidsplan (vægter 20 %)
Vurderes på baggrund af en samlet vurdering af den tilbudte tidsplan, hvor det tillægges
positiv vægt, at tidsplanen er gennemarbejdet og realistisk, og at tilrettelæggelsen af
delleverancer og aktiviteter under faserne understøtter kvalitet, leverancesikkerhed og
samspillet med aktørerne i forhold til de i Bilag 1 (Tidsplan) angivne afhængigheder,
herunder om tidsplanen understøtter en tidlig overtagelse i forhold til forventningen angivet
i Bilag 1 (Tidsplan).

Delkriteriet vurderes på baggrund af tilbudsgivers besvarelse af de evalueringskrav (EK), der


fremgår af Bilag 1 (Tidsplan).

• Vedligeholdelse (vægter 20 %)
Vurderes på baggrund af en samlet vurdering af den tilbudte vedligeholdelse, hvor det
tillægges positiv vægt, at den tilbudte vedligeholdelsesydelse understøtter en stabil Kerne,
der fremtidssikres og holdes tidssvarende teknologisk, sikkerhedsmæssigt og i forhold til
udvikling i brugeradfærd.

Delkriteriet vurderes på baggrund af tilbudsgivers besvarelse af det evalueringskrav (EK),


der hører under delkriteriet ”Vedligeholdelse”, som angivet i EK-skemaet i Bilag 6 (Drift og
vedligeholdelse).

• Drift og skalering (vægter 25 %)


Vurderes på baggrund af en samlet vurdering af den tilbudte drift og skalering, hvor det
tillægges positiv vægt, at Tilbudsgivers design og etablering af driftsydelser er solide,
fleksible og skalerbare samt understøttet af en effektiv overvågning, og at Tilbudsgiver
fleksibelt og effektivt kan understøtte migrering med en høj grad af skalerbarhed i forhold til
udstedelse af akkreditiver.

Delkriteriet vurderes på baggrund af tilbudsgivers besvarelse af de evalueringskrav (EK), der


hører under delkriteriet ”drift og skalering”, som angivet i EK-skemaet i Bilag 6 (Drift og
vedligeholdelse) (første led i delkriteriet) og i EK-skemaet i Bilag 7 (Migrering) (andet led i
delkriteriet).

• Support (vægter 15 %)
Vurderes på baggrund af en samlet vurdering af den tilbudte support, hvor det tillægges
positiv vægt, i hvilket omfang den tilbudte supportydelse og uddannelse i udviklings- og
driftsfasen etablerer et solidt grundlag for, at Supportmodtagere kan anvende Kernen, og at
Supportorganisationer kan levere en effektiv support for Slutbrugere.

Side 3 / 9
Delkriteriet vurderes på baggrund af tilbudsgivers besvarelse af de evalueringskrav (EK), der
fremgår af Bilag 8 (Support).

• Målemetoder (vægter 3 %)
Vurderes på baggrund af en samlet vurdering af de tilbudte målemetoder, hvor det tillægges
positiv vægt, at de tilbudte procedurer for målinger er korrekte og repræsentative i forhold til
at understøtte og kontrollere overholdelsen af servicemål, samt i hvilket omfang de
understøtter automatiserede processer for afrapportering og dataindsamling.

Delkriteriet vurderes på baggrund af tilbudsgivers besvarelse det evalueringskrav (EK), der


fremgår af Bilag 9 (Servicemål og bod).

• Samarbejdsorganisation (vægter 7 %)
Vurderes på baggrund af en samlet vurdering af den tilbudte samarbejdsorganisation, hvor
det tillægges positiv vægt, at samarbejdsorganisationen understøtter en effektiv og
tilpasningsdygtig organisation, rettidige leverancer og samspillet med Kunden, RA’ere og
Supportorganisationer, og at inddragelse af Kunden er effektiv, gennemsigtig og begrænset
til det fagligt nødvendige, samt at de tilbudte nøglemedarbejderes kompetencer og erfaring
inddrages og nyttiggøres på en måde, der understøtter en høj kvalitet i leveringen af Ydelserne
i udviklingsfasen.

Delkriteriet vurderes på baggrund af tilbudsgivers besvarelse af de evalueringskrav (EK), der


fremgår af Bilag 12 (Samarbejdsmodel og metode).

• Afprøvning (vægter 10 %)
Vurderes på baggrund af en samlet vurdering af den tilbudte afprøvning, hvor det tillægges
positiv vægt, at de tilbudte testprocesser, teststrategier, testværktøjer og testdata er
strukturerede og understøtter ensartethed og høj kvalitet af og sporbarhed i afprøvning.

Delkriteriet vurderes på baggrund af tilbudsgivers besvarelse af de evalueringskrav (EK), der


fremgår af Bilag 14 (Afprøvninger).

Procentsatserne angiver de enkelte underkriteriers vægt i tilbudsevalueringen. Delkriterierne under hvert


underkriterie vægter med den angivne vægt.

3.1 Evalueringsmetode – Forskelsmodellen


Med henblik på at vurdere, hvilket tilbud der har det bedste forhold mellem pris og kvalitet, benytter
ordregiver en forskelsmodel til sammenstilling af underkriterierne Pris, Kvalitet og Leveringssikkerhed.
Forskelsmodellen er beskrevet nærmere nedenfor, ligesom den er udførligt beskrevet i
udbudsbetingelserne med bilag.

Underkriteriet Pris udregnes som en samlet evalueringsteknisk pris, således som dette beløb fremkommer
på baggrund af de af tilbudsgiver anførte priser i Underbilag 13A. De procentvise og vægtede prisforskelle

Side 4 / 9
beregnes direkte ud fra de evalueringstekniske priser, jf. nærmere nedenfor. Den evalueringstekniske pris
omregnes således ikke til point.

Til brug for evalueringen og udregningen af underkriterierne Kvalitet og Leveringssikkerhed for hver
tilbudsgiver anvender ordregiver følgende skala med henblik på at beregne tilbuddenes procentvise og
vægtede kvalitative forskelle, jf. nærmere nedenfor:
- Særdeles tilfredsstillende (10 point)
- Særligt meget tilfredsstillende (9 point)
- Meget tilfredsstillende (8 point)
- Væsentligt over tilfredsstillende (7 point)
- Over tilfredsstillende (6 point)
- Tilfredsstillende (5 point)
- Under tilfredsstillende (4 point)
- Væsentligt under tilfredsstillende (3 point)
- Meget lidt tilfredsstillende (2 point)
- Ikke tilfredsstillende (1 point)

Ordregiver anvender skalaen ved at tildele point for hvert delkriterie under Kvalitet og
Leveringssikkerhed baseret på den samlede vurdering af delkriteriet, herunder i forhold til de konkrete
elementer, der lægges vægt på under det enkelte delkriterie, jf. punkt 3. Som grundlag for evaluering af
delkriterierne indgår tilbudsgivers besvarelse af evalueringskrav relateret hertil. Herefter udregnes en
samlet score for hvert af de kvalitative underkriterier, Kvalitet og Leveringssikkerhed.

Udregningen af en samlet score for hvert af de kvalitative underkriterier for hver tilbudsgiver sker ved
brug af følgende formel:

Point for delkriterie 1 × Point for delkriterie 2 × Point for delkriterie 3 ×


( )+( )+( )
Vægt af delkriterie 1 Vægt af delkriterie 2 Vægt af delkriterie 3
Underkriteriet =
Summen af vægtene for delkriterierne

Til brug for sammenstillingen af underkriteriet Pris og den samlede kvalitative vurdering af
underkriterierne Kvalitet og Leveringssikkerhed udregnes herefter en samlet kvalitetsscore for hver
tilbudsgiver baseret på den indbyrdes vægtning mellem de kvalitative underkriterier ved brug af følgende
formel:

Point for underkriterie 2 × Point for underkriterie 3 ×


( )+( )
Vægt af underkriterie 2 Vægt af underkriterie 3
Kvalitetsscore =
Summen af vægtene af underkriterie 2 & 3

Side 5 / 9
Til brug for sammenstillingen af den samlede kvalitetsscore, afrundes pointangivelsen til to decimaler.
F.eks. afrundes 7,733333333 point til 7,73 point, og 7,333333333 point afrundes til 7,33 point.

Alle tilbuddene sammenstilles to og to med henblik på at vurdere tilbuddenes fordele i relation til de
angivne evalueringskriterier, jf. punkt 3. Det enkelte tilbud vil således blive sammenstillet med de to
øvrige tilbud parvis.

Ved sammenstillingen af to tilbud vurderes tilbuddenes fordele i forhold til det af de to tilbud, der har
opnået den laveste samlede kvalitetsscore.

Dette betyder, at ved sammenstillingen af to tilbud, hvor den procentvise forskel på tilbuddene beregnes
ved følgende formel ”%-forskel = (y-x)/x”, og hvor ”x” og ”y” repræsenterer de sammenstillede tilbuds
respektive pointscorer eller evalueringstekniske priser afhængigt af det aktuelle evalueringskriterium, vil
”x” repræsentere det af de to tilbud, der har opnået den laveste samlede kvalitetsscore. Dette gælder også,
når ”x” repræsenterer den evalueringstekniske pris for det pågældende tilbud, og uanset om ”y” er større
end ”x” i sammenstillingen på Pris.

Hvis to tilbud, der sammenholdes, har identisk kvalitetsscore, vil ”x” ovenfor erstattes af den dyreste
evalueringstekniske pris af de to tilbud, der sammenholdes. Dette vil ikke ændre metoden ovenfor, når
tilbuddene sammenstilles med andre tilbud, hvor der ikke er identisk kvalitetsscore. Her vil ”x” derfor
fortsat være det af de to tilbud, der har opnået den laveste kvalitetsscore.

Såfremt den vægtede procentvise forskel på de kvalitative evalueringskriterier for et tilbud overstiger den
vægtede procentvise forskel på pris, vil det tilbud, der har tilbudt den bedste kvalitet af de to
sammenstillede tilbud, anses for at have det bedste forhold mellem pris og kvalitet.

Såfremt den vægtede procentvise forskel på de kvalitative evalueringskriterier for et tilbud ikke overstiger
den vægtede procentvise forskel på pris, vil det tilbud, der har tilbudt den laveste pris af de to
sammenstillede tilbud, anses for at have det bedste forhold mellem pris og kvalitet.

Såfremt det ene af de to sammenstillede tilbud vurderes at være både bedre og billigere i relation til de
respektive evalueringskriterier, anses dette tilbud for at have det bedste forhold mellem pris og kvalitet.

Ved sammenstillingen af de procentvise forskelle på kvalitet og pris er procentangivelser afrundet til to


decimaler. F.eks. er 5,5443445443 % afrundet til 5,54 %, og 18,7695844 afrundes til 18,77 %.

4. VURDERING
Den nærmere vurdering af de tre tilbud fremgår af Bilag A for så vidt angår Nets, Bilag B for så vidt angår
Gemalto og Bilag C for så vidt angår DXC.

Side 6 / 9
5. SAMLET VURDERING
Tilbudsvurderingen har vist følgende:

5.1 Kvalitetsscore
Tilbudsgivernes kvalitative vurdering for "Kvalitet" og "Leveringssikkerhed" med tilhørende delkriterier
opsummeres herefter:

Tilbudsgiver Nets Gemalto DXC


Kvalitet (45 %) 7,45 6,30 5,25
Arkitektur (30 %) 8 7 6
Brugervenlighed (20 %) 7 6 4
Funktionalitet (35 %) 7 6 5
Informationssikkerhed (15 %) 8 6 6
Leveringssikkerhed (30 %) 7,70 4,97 6,36
Tidsplan (20 %) 9 5 6
Vedligeholdelse (20 %) 6 5 7
Drift og skalering (25 %) 8 5 6
Support (15 %) 8 5 5
Målemetoder (3 %) 7 4 4
Samarbejdsorganisation (7 %) 7 5 7
Afprøvning (10 %) 8 5 9

Tilbudsgivernes kvalitetsscore er udregnet efter følgende formel:

Tilbudsgivernes kvalitetscore er herefter udregnet således:

(7,45 × 45 %) + (7,70 × 30 %)
Nets Kvalitetsscore = = 7,55 point
75 %

(6,30 × 45 %) + (4,97 × 30 %)
Gemalto Kvalitetsscore = = 5,77 point
75 %

Side 7 / 9
(5,25 × 45 %) + (6,36 × 30 %)
DXC Kvalitetsscore = = 5,69 point
75 %

Tilbudsgiver Kvalitetsscore (75 %)


Nets 7,55
Gemalto 5,77
DXC 5,69

5.2 Samlet vurdering


Tilbudsgiver Pris (25 %) Samlet kvalitetsscore (75 %)
Nets Kr. 939.129.750 7,55
Gemalto Kr. 982.163.002 5,77
DXC Kr. 1.397.075.681 5,69

På baggrund af ovenstående har ordregiver foretaget følgende samlede vurdering af tilbuddene:

5.3 Vedrørende Nets


Dette er den vindende tilbudsgiver.

5.4 Vedrørende Gemalto


Nets har en kvalitetsscore, der er 30,85 % bedre end Gemalto ((7,55-5,77)/5,77) = 0,3085 = 30,85 %),
svarende til en vægtet forskel på 23,14 % (30,85 * 75 % = 23,14 %).

Nets har tilbudt en pris, der er 4,38 % billigere end Gemalto ((982.163.002-939.129.750)/982.163.002 =
0,0438 = 4,38 %), svarende til en vægtet forskel i prisen på 1,10 % (4,38 * 25 % = 1,095 %).

Henset til, at Nets har opnået en kvalitetsscore, der vægtet er 23,14 % bedre end Gemalto, og har tilbudt
en pris, der vægtet er 1,10 % billigere, har Nets tilbudt det bedste forhold mellem pris og kvalitet.

5.5 Vedrørende DXC


Nets har en kvalitetsscore, der er 32,69 % bedre end DXC ((7,55-5,69)/5,69) = 0,3269 = 32,69 %),
svarende til en vægtet forskel på 24,52 % (32,69 * 75 % = 24,52 %).

Nets har tilbudt en pris, der er 32,78 % billigere end DXC ((1.397.075.681-939.129.750)/1.397.075.681
= 0,3278 = 32,78 %), svarende til en vægtet forskel i prisen på 8,19 % (32,78 * 25 % = 8,19 %).

Henset til, at Nets har opnået en kvalitetsscore, der vægtet er 24,52 % bedre end DXC, og har tilbudt en
pris, der vægtet er 8,19 % billigere, har Nets tilbudt det bedste forhold mellem pris og kvalitet.

Side 8 / 9
6. DOKUMENTATION
Den vindende tilbudsgiver har på tilstrækkelig vis fremlagt dokumentation for, at denne og de enheder,
som tilbudsgiveren baserer sig på, ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene i udbudslovens § 135, stk. 1
eller 3.

Den vindende tilbudsgiver har desuden på tilstrækkelig vis fremlagt dokumentation for, at denne opfylder
de i udbudsmaterialet fastsatte mindstekrav til økonomisk og teknisk kapacitet.

Herunder har tilbudsgiveren således også - i det omfang tilbudsgiveren baserer sig på andre enheders
økonomiske og finansielle formåen eller tekniske og faglige formåen - dokumenteret at råde over de
ressourcer, der er nødvendige for opfyldelse af kontrakten.

I det omfang tilbudsgiveren i sit ESPD har anført at basere sig på andre enheders formåen, og sådanne
andre enheder har medsendt eget ESPD, har tilbudsgiveren således dokumenteret, at den pågældende
enhed er juridisk forpligtet over for tilbudsgiveren, og at tilbudsgiveren således råder over ressourcer hos
disse andre enheder i form af en støtteerklæring eller anden dokumentation for, at tilbudsgiveren faktisk
råder over den nødvendige økonomiske og finansielle formåen.

7. INDSTILLING
På baggrund af de ovenfor samlede vurderinger indstilles det, at Nets tildeles kontrakten.

Det indstilles samtidig, at Gemalto og DXC får afslag.

Side 9 / 9

Das könnte Ihnen auch gefallen